Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Vi vælter om lige om lidt

Den nye virusvariant har jeg kigget på og den er malign. Vi bør ændre vaccinationsstrategien inden vi ender i samme situation som England, der nu er tvunget til at ændre strategi alt imens hele landet er i lockdown og trods det trives smitten bedre end nogensinde før. Hospitalssystemet er på sammenbruddets rand i England.

Hvis vi antager vi er som englænderne, så er det vores tur lige om lidt… Kan I huske, hvordan jeg skrev om det samme dengang, det var Italien, der blev ramt i foråret? Dengang kunne vi komme ud af krisen ved at lave lockdown. Vi står overfor en ny variant, hvor lockdown ikke har vist sig virksom nok endnu!

Englænderne har valgt at nøjes med at give deres indbyggere en enkelt dosis vaccine for at få så mange vaccineret så hurtigt som muligt. Hvis man antager, at N501Y ikke kun er et engelsk fænomen, men faktisk vil ramme Danmark hårdt, så bør vi anlægge samme strategi med det samme.

Tallene

I går fredag d. 1. januar:

Og i dag lørdag d. 2. januar:

I går var der 885 indlagte og 129 på intensiv heraf 80 i respirator.

I dag er der 944 indlagte og 136 på intensiv heraf 84 i respirator.

Dagens smittetal er lavt. 1611 nye smittede. Men vi har testet under halvt så mange som vi normalt tester.

Det har SSI skrevet noget klogt om engang:

Så hvis vi havde testet som normalt, havde vi nok fundet omkring 2900 smittede. Så deeeet. Det går i hvert fald ikke den rigtige retning lige nu.

Antallet af indlagte er steget massivt, selvom der ikke er mange nyindlagte i forhold til andre dage og antallet af nyindlagte ser ud til at have nået en form for ligevægt:

Mit gæt er, at patienterne bliver udskrevet for tidligt og det betaler vi for nu. Der bliver smidt for mange for syge ud af sygehusene, fordi de kører på kapacitetsgrænsen. Det er ikke et ukendt fænomen, men blot et tegn på et overvældet sygehusvæsen, der så alligevel ender med de syge, der trænger til sygehusbehandling, men er blevet udskrevet for tidligt.

Der dør kun mellem 20 og 30 dagligt, så det er nok ikke de døde, der løser kapacitetsproblemet…. Endnu:

Presset på sundhedsvæsnet har aldrig været hårdere end det er i disse dage. Og det virker ikke til, der er meget bedring på vej.

Således så kortet ud i går:

Og i dag:

Det lysner lidt i vest, men eller er der ikke den store forskel

Region Syd er fortsat den bedste af de værste regioner:


I går så det således ud på landsplan:

I dag er det næsten det samme:

I hovedstaden så det bedre ud i går:

Også hovedstaden stagnerer på begge målepunkter:

Samsø havde dagens højeste positivprocent i går med 8,87: I dag er den faldet lidt:

Vestegnen er faktisk klaret gevaldigt op ift positivprocent, men de er stadig med, der hvor det tæller:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri:

Således også i dag. Ishøj dominerer listen igen:

Blandt de pæne kommuner var kun Læsø smittefri:

Sådan er det også i dag:

Ærø har en del smitte efter et sløvt efterår.

VUI, VOC eller bare N501Y

Ja. Kært barn har mange navne. VUI2020/2021 betyder blot variant under investigation, mens VOC står for variant of concern. N501Y er stedet, hvor den mest prominente mutation er sket på overfladeproteinet af virusmolekylet.
Mutationen er sket i det protein på overfladen af virus, der faciliterer en fastbinding til ACE 2 receptoren i værtens (det er os…) luftveje.

Varianten af coronavirus jeg fremover vil benævne N501Y har formentlig været iblandt os længe. Virus muterer konstant og ret tit har småmutationerne ikke den store betydning. Men engang imellem kommer der en mutation, der gør virus bedre til at sprede sig, enten ved at sørge for at virus binder bedre til cellernes overfladeproteiner, ved at sørge for at lave mange viruspartikler, der kan spredes eller ved at muliggøre mere effektiv spredning, eksempelvis ved at blive bedre til luftbåren smitte. Der er mange muligheder.

N501Y blev en variant (blandt mange tusinder) af interesse, fordi, man pludselig kunne se i England, at denne variant antog eksponentiel vækst trods lockdown, mens den almindelige variant af coronavirus blev holdt nede. Survival of the fittest:

https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/mrc-gida/2020-12-31-COVID19-Report-42-Preprint-VOC.pdf

I ovenstående artikel bliver N501Y benævnt SARS-COV-2 Lineage B1.1.7, for lige at gøre det hele lidt mere indviklet…. Man har fundet ud af at man ved positiv PCR test ikke finder et S protein på mutantvirusset, hvilket benævnes S-gene target failures (SGTF) og skrives S-.

I nogle områder af England har mutationen ikke nået en kritisk masse, hvor en eksponentiel vækst har indflydelse på den samlede smittestigning, men de, hvor N501Y har bidt sig fast, har man set eksponentiel smittespredning tror massive nedlukninger:

Bemærk hvordan smitten falder flot de steder, hvor S- ikke har nået en kritisk masse, mens de steder hvor S- har fået luft under vingerne er plaget af massiv smitte.

Sundhedsvæsnet er på kanten af sammenbrud til trods for det meste af England er i Tier 4 nedlukning, hvilket er den absolut hårdeste nedlukning muligt. Det får den danske sjatnedlukning til at ligne et uansvarligt menneskeligt virusforsøg:

https://www.thesun.co.uk/news/13594333/coronavirus-uk-news-covid-cases-hospitals-overwhelmed-nurse/

Forandringen skønnes at medføre betydeligt stærkere binding mellem virus og receptoren:

https://www.biorxiv.org/content/10.1101/2020.12.29.424708v1.full.pdf+html

Samtidig er virussen i endnu højere grad til stede i de øvre luftveje, hvilket øger muligheden for smitte.

Undersøgelser af de, der inficeret med den nye streng af virus, viser, at koncentrationen af virus er massiv i forhold til folk, der bærer den oprindelige virus:

CT (Cycle Treshold) er blot et udtryk for, hvor meget man skal forstærke virussignalet for at kunne se det. Så jo lavere CT, jo mere virus i prøven:

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.24.20248834v1?fbclid=IwAR3yaKz8uIkDBxevBfFRH6e1_BLqJ2myj8AAIEvTjO3TQWp2BL6tqUIXb_Y

10-10000 gange mere virus, der ovenikøbet er endnu bedre til at binde sig til overfladen i de øvre luftvej. Lige i smasken på de, der insisterer på at smide masken. Velbekomme.

Hvad betyder det for Danmark?

Det vi ser lige nu, det er et land, vi normalt sammenligner os med, der er banket i jorden af en ny variant af coronavirus. Sidst vi kiggede til Italien i foråret, nøjedes SST med at konstatere, det nok var et italiensk fænomen, der ikke ramte Danmark, så længe vi vaskede hænder….

Det jeg tænker, når jeg ser på England og på den effekt N501Y har haft på indlæggelserne og smittespredning er, at det også kommer til at ramme os. Vi kommer til at være i lockdown til april, hvis denne variant får fodfæste her.

https://covid19.ssi.dk/-/media/cdn/files/opdaterede-data-paa-ny-engelsk-virusvariant-sarscov2-cluster-b117–01012021.pdf?la=da

Den udgør allerede 2,3% af de sekventerede prøver i Danmark, så vi kan ikke inddæmme den. Det eneste vi kan gøre er at vaccinere os ud af det.

Englænderne har valgt at nøjes med at give deres indbyggere en enkelt dosis vaccine for at få så mange vaccineret så hurtigt som muligt. Hvis man antager, at N501Y ikke kun er et engelsk fænomen, men faktisk vil ramme Danmark hårdt, så bør vi anlægge samme strategi med det samme.

Vi har ikke råd til at hænge i bremsen denne gang også.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

15 thoughts on “Vi vælter om lige om lidt

  1. Hej Iza

    Er tre trins raketten i gang lige nu…

    SSI i går
    Overalt på alle medier i dag

    Heunicke har for kort tid siden svaret TV2 at nye restriktioner kan komme på tale.

    Så både trin 1 og trin 2 har vel været der nu….

    1. I dag har de jo møde i følgegruppen, hvilket tit betyder, der sker noget nyt. Men det virker ikke som en ret koordineret tretrinsraket. Normalt kører den klokkerent. Jeg tror de har svært ved at finde ud af, hvilket ben, de skal stå på. Vi har jo lige lukket semihårdt ned og vi har ikke set resultater.
      Jeg tror i hvert fald, de har gødet jorden til at lave restriktioner, men for en gangs skyld tror jeg ikke, Magnus på forhånd har truffet beslutningen egenrådigt. Jeg tænker, han har brug for opbakning fra de fleste partier, før han vil gennemføre. Og så ender det nok med at blive for sent… Igen….

      1. Jep – har fulgt med i lang tid Din direkte måde at skrive på og holde det forståeligt for mange…samtidig med en del sarkasme, er god læsning

  2. Kunne man forestille sig at UK har været så hurtige (sammenlignet med fx EU og USA) til at godkende astrazeneca vaccinen på grund af den nye mutation? At man simpelthen er villige til at stille færre krav til virkningen, i håbet om at den faktisk virker, så man kan få så mange som muligt vaccineret hurtigst muligt.

    1. Der er ret god evidens for vaccinen virker. UK er træt af bureaukratiet i EU og er ikke længere en del af det, så de er frie til at benytte vacciner. Lige nu er deres sundhedssystem brudt sammen. Cancerkirurgi er udsat osv. De bliver nødt til at komme ud af krisen hurtigt. Derfor nøjes de med en vaccination pr borger OG vaccinerer med alt de har. Det er fornuftigt, i den situation, de står i.
      Vaccinen er jo allerede testet og fundet virksom. Resten er rent papirskubberi fra nu af.

      1. Hvad er konsekvensen ved kun 1 vaccination pr. borger?
        Dårligere virkningsgrad, kortere virkning – eller?

        1. Begge dele formentlig. Men spørgsmålet er om virkningen holder i de 3-4 måneder vi har brug for det akut. Det tror jeg det gør. Og så kan vi hyggevaccinere i ly af sommeren.

  3. Hej Iza

    Tidligere synes jeg at have hørt, en virolog udtale at når virussen muterer, gør den det ofte mere mildt.

    Er det korrekt?

    Og i dette tilfælde, ved man noget endnu ift. indlæggelser, svære forløb og død med denne variant?

    Dbh.
    Søren

    1. Virussen skulle have samme egenskaber i forhold til indlæggelser og død. Virus har ikke interesse i at slå værten ihjel med det samme eller i det hele taget. Men værten må gerne krepere efter smitten er sket. Virus muterer ligeså gerne til noget mere dødeligt, men hvis den slår ihjel for hurtigt, så når værten ikke at sprede virus og så uddør den.

  4. Har du hørt (mere) til meldingen om at den nye variant i højere grad rammer unge? (Måske fordi der ikke er flere gamle at tage af).

    1. Jeg har ikke hørt andet end det rapporten jeg linker til beskriver. Men i England har de gamle været isoleret længe, mens skolegang har været fastholdt, så mon ikke det er derfor den er spredt blandt unge først.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *