Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Tabes dorsalis

Tabes dorsalis anede jeg ikke hvad var, før jeg begyndte at læse gamle dødsattester. De medicinske fremskridt har gjort fænomenet ukendt for den brede del af lægestanden og synes at være ophøjet til et helt særligt spændende fænomen, blandt den lille del af lægerne, der har en særlig interesse for det eller arbejder i lande langt fra den vestlige civilisation.
Jeg har læst alle dødsattester for gamle Ærøboere. Helt tilbage fra de tidligste og frem til 1942. Og der ikke så få gange angivet tabes dorsalis som dødsårsag.
Men hvad er tabes dorsalis?
Og hvorfor var det så hyppigt i de søfarendes hovedstad, Marstal?
Hvad skyldes det?

Syfilis

Også kendt som den spanske syge, den franske syge (Morbus gallicus efter bogen “Syphilis sive Morbus Gallicus”), den italienske syge, den polske syge og så videre.
Det er en kønssygdom, der ikke var den store stolthed over at pådrage sig. Som en del propagandaen i den sene middelalder blev sygdommen opkaldt efter de lande, der på et givent tidspunkt var i unåde.
Den var seksuelt overført og idet den ofte ramte sømænd og soldater, der forlystede sig med mere end en enkelt i løbet af livet, blev dens status som selvforskyldt og stigmatiserende slået fast.
Heldigvis fik både konger og højtstående folk også syfilis, så sygdommen blev ikke helt negligeret.
Der blev prøvet kure med kviksølv og andre spændende remedier ganske uden held. Først da penicillinen fik gennembrud i midten af 1900 tallet kom sygdommen under kontrol.
I dag er den meget sjælden i Danmark. Jeg har aldrig set en patient med det. Eller hvis en patient har haft, har jeg i hvert fald ikke opdaget det.

Mnemoteknik for medicinstuderende i svundne tider:
Hvad vindes fortil, tabes dorsalis.

Den lange sure ventetid

Syfilis er opdelt i 3 stadier. Første stadie ses et par uger efter man er blevet smittet. Her får man et enkronestort sår. Smertefrit og hårdt. Den forsvinder af sig selv efter en måneds tid.
Herefter hører man ikke mere til sygdommen. Den går i dvale i stadie 2 og dukker måske op 20-30 år senere. Men denne gang smertefuld, invaliderende og skamferende.
Syfilis kan æde brusken i næsen op så næsen falder sammen. Det ser man i dag ellers kun hos boksere eller flittige kokain/metamfetamin sniffere.
Den kan give stor knuder under huden, så de ligner man har en masse bordtennisbolde indopereret.
Den kan give rådnende sår overalt.
Men nok værst af alt for den ramte, kan den ødelægge rygmarv og hjerne. Hvis den starter med at ødelægge rygmarven, vil den ramte først få en vaklende gang og forfærdelige smerter, men efter noget tid vil benene blive helt lammede. Og måske også armene. Til sidst mister man evnen til at trække vejret og det bliver enden på livet.
Hvis sygdommen i stedet rammer hjerne, så bliver man dement, får vrangforestillinger, mister evnen til at holde på vandet og afføringen, mister evnen til at bevæge sig og til sidste dør man. Hyppigt under et epileptisk anfald. Døden kan trække ud i uværdigt mange år.
Selvom nonner nok gik rimeligt fri for sygdommen, så ramte den mange, der ikke som sådan var seksuelt risikovillige. Den ramte konerne til sømænd, enlige kvinder, der lod sig lokke til en enkelt nat i synd og så videre.
Selvom enlige kvinder og mænd ikke burde kunne få syfilis fordi sex hørte til i ægteskabet, så var kønsdriften heller ikke dengang til at styre.

En sygdom der ramte bredt

Sex var for de fleste.
Nedenfor ses dødsattesten på en ugift kvinde, Ellen, der efter en opvækst i Marstal flyttede til København og arbejdede som tjenestepige. Fra 1892 til 1906 kan man følge hende rundt i på forskellige adresser i København, hvor hun har arbejde som tjenstepige.
Hendes symptomer på syphilis startede allerede i 1904, hvor hun arbejde som tjenestepige i hovedstaden. Det er ikke til at sige om hun er vendt hjem for at dø, men 2 år efter symptomerne opstod, flytter hun hjem til Marstal. Efter yderligere 2 år dør hun af syphilis, der har angrebet hendes rygmarv. Lammet, barnløs og alene dør hun af en stigmatiserende sygdom.
Syfilis.
Tabes dorsalis, står der på dødsattesten.

Man pass on misery to (wo)man

Rasmus Hermansen døde 59 år gammel i 1917 af syphilis. Han arbejdede i mange år som styrmand og har formentlig pådraget sig syphilis 20-30 år tidligere, måske en ensom nat i havn. Det fremgår at han havde lidt af sygdommen i mange år inden han døde af den.

I 1925, 8 år efter sin mand, dør Anne Sofie Hermansen, født Weber, af præcis samme sygdom som sin mand. Syfilis. 3. stadie. Tabes dorsalis.
Gad vide om hun har forbandet sin mand en lille smule.
Parret får 4 børn. Jeg har ikke kunnet finde dødsattesterne på den ene, der døde tidligt, så jeg ved ikke om barnet havde medfødt syfilis. De andre har levet længe, så sandsynligheden for at sømandens sidespring har fået konsekvenser for børnene er til stede, men ikke store.

Ikke alle enker døde af det samme som manden

Albert Rasmussen døde 33 år gammel af neurossyphilis. Han døde formentlig forrykt, lammet, inkontinent og rædselsslagen, for ud fra dødsattesten kan man se han have dementia paralytica. Demens med lammelse direkte oversat, men hvis man kigger på sygehistorier fra dengang blev de syge ikke bare dement og lammede. De blev vanvittige og lammede. Han døde på middelfart sindssygeanstalt i 1909.
Hans kone stod tilbage som enke med to små børn på 7 og 9 år.

Det eneste formildende ved historien er, at hans kone fik lov til at dø af en blodprop i hjertet i 1942 på Alderdomshjemmet Klinten i Marstal. Hun nåede at komme op i tresserne, men hun har nok levet sit liv i frygt for at blive vanvittig af syphillis.

Det var opmuntringen herfra på en tirsdag.
Liderligheden blandt Marstals sømænd kostede nogle gange konerne livet. De koner, der gik hjemme, fødte børn og passede huset, mens manden gik på bordel, nød spiritus og så verden.

Om ikke andet, så er det blevet en anelse lettere at blive skilt idag og betydeligt lettere at behandle syfilis.
Det kan vi glæde os over.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *