Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Respiratorkapacitet

Triviel talgymnastik i ministerierne. Jeg tror der er nogle regnedrenge der ser frem til lønforhøjelse, efter de har begået lidt politisk bestillingsarbejde.

Information skriver i dag i en artikel at:

Centerchef Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen præciserer over for Information, at forventningen nu er, at ca. 2.900 patienter vil blive »kritisk syge« hen over en 12 ugers periode. Heraf vil de 2.300 få behov for respirator, og derfor vil der, når smitten peaker, være behov for 870 intensivpladser med respirator, fordi patienterne ikke bliver syge samtidig.
Eftersom privathospitalerne og beredskabet tilsammen råder over 125 respiratorer, så vil det sammen med regionernes 750 respiratorer være tilstrækkeligt.

Information d. 14. marts 2020

Det er de bedste nyheder jeg har fået længe!!!
Det vil sige at der er 125+750 respiratorer altså 875 ialt, og vi er så heldige kun at få brug for 870. Vi har altså 5 i overskud, der bare skal pudses og støves af, så de er klar, hvis der skulle have indsneget sig en lille kommafejl…. Efter min fadæse med en uheldig procentregning, er jeg ikke den, der skal pege fingre, men det er da lykkeligt, som store tal med 60000 smittede dansker (ret præcist) ender med 2900patienter, der får brug for respirator over 3 måneder, hvilket åbentbart ret præcist lander på et behov, der ligger 5 respiratorer under kapaciteten.

I informeren fortæller de også, hvordan de er kommet frem til de tal:

Sundhedsstyrelsen beskriver i et notat fra den 8. marts 2020, som blev sendt til Folketinget torsdag, at myndighederne forventer, at i alt 60.000 borgere over en tre måneder lang periode vil blive smittet. Af dem vil omkring 11.000 få behov for behandling på et hospital, og heraf vil ca. 2.300 få behov for intensiv behandling.

Information 14. Marts 2020

WHO anslår dødeligheden ved corona til omkring 3-4% i denne sit rep:

Samtidig beskriver de at 5% får brug for intensiv terapi, mens 15% får brug for hospitalisering. Resten er enten symptomatiske eller har almindeligt ubehag.

Så hvis vi har 60000 danskere der bliver smittet, så får vi cirka 3000 patienter, der har brug for respiratorer. Det er desværre 700 for mange i forhold til regnestykket. 60000 danskere er ikke ret mange over 3 måneder. Virussen rammer en helt naiv befolkning, der aldrig har set noget lignende før. Den kommer til at rive gennem landet og høste de gamle og svage. En almindelig influenza er der 11000 årligt, der tester postitive for, og der formentlig flere hundrede tusinde, der bliver ramt.
Mange er enten immune eller vaccinerede, hvilket giver influenzaen lidt svære smittemuligheder. Immune patienter, bringer ikke smitten videre. Corona kan bruge alle som smittemedier, fordi ingen stopper smitten med deres immunitet. Derfor må man vel forvente at i hvert fald et par hundrede tusinde bliver smittede.

Jeg siger ikke at det er politisk bestillingsarbejde sundhedsstyrelsen har lavet. Jeg siger bare, at jeg og en del andre nok gerne ville se regnestykket. For det virker som om almindelige epidemiologisk regneregler og almindelige grundprincipper er sat ud af spil.

Og så er det da helt perfekt vi lige lander på det tal, 870, altså lige indenfor skiven. Det passer lige på et kussehår, som vi sagde, da jeg gik til soldat.

5 thoughts on “Respiratorkapacitet

  1. Jeg stoler heller ikke på sundhedsmyndighederne. Det var meningen at vi dagligt kl 7:30 skulle få en rapport fra SSI, men der er kun kommet en (fra i går). Måske er de gået på weekend, men den ger virus holder altså ikke fri i weekenden. Det er ret vanskeligt at holde øje med situationen når man ikke kan se tallene.

  2. Godtså …. hvis vi tror på udregningerne, at vi har et tilstrækkeligt antal resporatorer på landsplan, endda et nydeligt overskud ….. så er det stadigvæk på LANDsplan.
    …. problemet bliver så, når der mangler fx 47 respiratorer på Rigshospitalet, men står 8 ledige i Aalborg, 2 i Esbjerg, 4 i Thisted etc etc.
    Det jeg mener er: hvis der ikke også er forberedt benhård central styring af fordelingen af dem, incl akut flytning af dem pr helikopter, så er denne udregning ikke helt så betryggende mere.
    Der er 3 slags løgne og en af dem hedder statestik

  3. “WHO anslår dødeligheden ved corona til omkring 3-4% i denne sit rep:”
    – Nej. WHO har beregnet CFR til 3-4 % i den pågældende situation report. CFR er milevidt fra IFR, som alt andet lige bedre beskriver “dødeligheden”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *