Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Pandemi for dummies

Influenzaepidemi har vi med jævne mellemrum i Danmark. Sidst det blev meldt ud, mener jeg var i starten af 2018, hvor vi havde været vidne til en ret hård slutning på 2017. Det var en epidemi, der resulterede i et par tusinde døde. Mest ældre og svagelige.
Epidemi er betegnelsen for en øget forekomst af en sygdom i et begrænset område af verden.
En pandemi er betegnelsen for en sygdom, der spreder sig i hele verden indenfor en overskuelig tidsramme. COVID19 er eksempelvis en pandemi. Sidst vi prøvede det var i 2008/2009, hvor en ny og spændende influenza A gjorde sit indtog. Den er af gammelkendt influenzaslægt, men alligevel havde for få modstandskraft mod den, og så smittede den særdeles hurtigt.

COVID19

Pandemi med en coronavirus, har verden ikke prøvet før. Normalt er coronavirusser i gruppen af snotforkølelsesvirusser sammen med rhinovirusser og andre irriterende men ret fredelige virusser. Coronavirus har dog fået virologer op af stolene et par gange. Der var SARS og MERS, der begge præsterede ret heftige dødsrater. 10%-30%

Det nye coronavirus har vi ingen modstandskraft mod. Det vil sige vi alle potentielt kan blive smittet. Vi ved meget lidt om virussen, hvilket gør det endnu sværere at vurdere, hvordan den vil opføre sig. Erfaringsmæssigt er det nok ikke for meget at sige, at den er ekstremt smitsom, den har en dødelighed på omkring 1% og man kan godt være uden symptomer og stadig smitte.

Pandemi

Meget simpelt stillet op, så rammer en pandemi i bølger. Alt afhængig af vejr, vind, indgreb og almindeligt held, så er bølgernes størrelse forskellig, men hvor forskellige varierer. Første bølge kan ramme ganske hårdt, eller blive en fuser. Den spanske syge ramte Danmark i juni 1918 og begyndte at høste ganske lidt. Så kom der lidt ro i sensommeren, men så kom de to helvedesmåneder, der virkelig ramte og slog ihjel. Mange lande oplevede en mindre bølge i vinteren 1919, men Danmark gik rimeligvis fri. Den havde høstet hvad den skulle. Den kom tilbage i årene efter, men mildere og mildere. Anden bølge havde taget det store slæb.

Jo flere, der bliver smittet, overlever og er immune, jo mindre risiko er der for at sygdommen igen udvikler sig i landet. Hvis første bølge ikke rammer nok, så tager anden bølge for sig. Hvis første og anden bølge er svage, så tager 3 bølge det, de to første forsømte.

Medmindre vi får en vaccine eller en kur, så er det den usikkerhed vi kan regne med. Måske høster første bølge. Måske anden bølge. Til gengæld har vi sikkerheden i, at det altid vender tilbage. Og det stopper først, når vi opnår at en stor nok del af befolkningen er immune. Måske et sted mellem 60%-80%

Når så mange mennesker bliver syge på en gang, så lægger det et enormt pres på sygehusene. Førhen accepterede man folk døde og at man ikke kan gøre noget ved en naturkraft, men i dag accepterer vi ikke høj dødelighed eller sammenbrud af sundhedsvæsnet, hvis det kan undgås.

Og det mener vi, det kan… Vi har faktisk ikke rigtig prøvet det før. Vi har udryddet sygdomme og inddæmmet dem. Men det her med at afbøde skadevirkingen af en forrygende aggressiv virus, det er nok første gang.

England/USA

Nogle af de fremmeste forskere lavede en vurdering af COVID19 dødelighed i England og USA, hvis man blot lod sygdommen rase. I England ville den koste 500000 mennesker livet og i USA 2,2 millioner uden der i de tal er inkluderet alle de kollaterale skader. Folk med blodpropper i hovedet, vil dø, fordi, der ikke er læger til at behandle osv. Systemet vil bryde helt sammen.
Angiveligt skulle det være den rapport, der fik de to midaldrende, fedladne herrer (coronaens yndlingsofre) til at ændre kurs fra “do nothing” til “fuck, do something”. Og sådan endte Trump med en masse malariamedicin.

Hvis første bølge rammer uden der bliver gjort noget, så stiger behovet for intensivsenge til 275 senge pr 100000 indbygger, når epidemien når toppen. I danske forhold ville det svare til over 13000 intensivpladser.

Derfor skal vi få kurven ned. Vi har kun 900 intensivpladser i Danmark, så vi bliver nødt til at tage den i ganske små bidder.

Det kan man eksempelvis gøre ved at lukke ned for skoler og lave regler om forsamlinger, hver gang intensiv kapaciteten bliver belastet til 25%. Så kan man i ro og mag arbejde sig gennem puklen og ophæve tiltagene, når man igen er på 10% optagede pladser.
Det kommer til at se sådan ud:

I kan godt se vi har meget at se frem til ikke? Det stopper først, når den har høstet det, den skal.

Problemet med disse forudsigelser er, at vi ikke har prøvet det før.
SST havde lavet en rapport, hvor de gik ud fra 10% af befolkningen blev ramt. Normalt siger man 10-30% i pandemier, men SST valgte absolut laveste angrebsrate i første bølge.
Det er derfor Mette er presset. SST er forberedt på best case scenarie. Vi er forberedt på best case scenarie.

Kunne man forestille sig vi måske forberedte på det værste og håbede på det bedste en anden gang? Bare for en sikkerheds skyld, så vi ikke er løbet tør for masker, kaffe og håndsprit indenfor den første uge…


Nu er det op til politikerne at sørge for det bliver med smalleste margen overhovedet, hvis vi skal undgå unødvendige dødsfald.
Norge regnede med 25% angrebsrate, så deres politikere har lidt mere luft.

Mette skal altså få tilpasset samfundet så virussen opfører under halvt så aggressivt som forventet i andre lande. Og det ser ud til hun måske klarer det. Vi klarer det. For alle ofrer noget. Måske med undtagelse af coronaturisterne, der efter deres tur i Østrig og Italien tog hjem til storbyen med COVID19 og nu er så venlige at fordele den i de mondæne sommerhusområder, der ellers kun er plaget af segmentet om sommeren.

Jeg tror COVID19 vil holde os i et jerngreb de næste mange måneder. Enten vil vi være ramt af begrænsninger i vores frihed ellers lever vi med frygten for næste omgang.

3 thoughts on “Pandemi for dummies

  1. Jeg må indrømme at jeg simpelthen ikke forstår vejr-argumentet. Der er mange der udtaler at det nok skal blive bedre i sommermånederne. Men hvorfor? Denne virus spreder sig i alle verdens lande, i alle typer klima. Den spreder sig i ørkenlande som Saudiarabien. Den spreder sig i Malaysia som er varmt og vådt. Den spreder sig på den sydlige halvkugle, hvor det lige nu er begyndende efterår (deres marts svarer til vores september i samme klimabælte). Den er overalt. Og så vidt jeg forstår trivedes SARS-COV-1, som denne virus deler 80-90% af sin RNA med, fint i alle slags vejrforhold.

    Jeg kan forstå argumentet med at vi ikke er så syge af andre ting i sommermånederne. Den køber jeg helt bestemt. Men jeg kan ikke forstå hvorfor folk tror at det her bliver bedre til sommer.

    1. Det er tradition indenfor corona og rhinovirusser at de flover om sommeren. Jeg tror lige vi fagfolk skal se en forrygende coronavirus om sommeren før vi er helt klar til at ligge den fordom fra os.

      1. Men vi behøver ikke at vente på sommer. Der er “dansk sommer”-agtigt vejr mange steder i verden lige nu. Vi kan sådan set bare kigge på spredningen der (og tage højde for tidsfaktoren, altså at den rammer forskellige lande på forskellige tidspunkter). Danmark er altså ikke noget særligt og helt unikt. Auckland og Wellington i New Zealand har omkring en 18-20 grader nu med høj luftfugtighed. De har omkring 4,7 millioner indbyggere. De har pt. 153 bekræftede smittede, så det var der vi var d. 9.-10. marts, altså to uger bagud. Hvorfor ikke kigge på dem? Spredningen er ligeså eksponentiel der som alle andre steder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *