Modicforandringer

Ifølge modicklinikken, som jeg af principielle årsager vil undlade at linke til, har 6% af danskerne modicforandringer og det giver ifølge modicklinikken ondt i ryggen.
Men det skal man ikke finde sig i. Modicklinikken kan nemlig kurere rygsmerterne fuldstændigt eller i hvert fald kurere 92% af patienterne for ondt i ryggen. Det er ikke bare en vild påstand, men også fuldstændig uunderbygget påstand.
Selvom de ikke skriver noget om, hvor meget det koster på deres hjemmeside, kan man se rundt omkring på nettet, hvor både tilfredse og utilfredse kunder fortæller om priser fra 5000kr til 10000kr plus 2000 kr i medicinudgifter mv.

Virker det?

Et mindre forsøg med nogle patienter med MR diagnosticerede forandringer i ryggen, der enten fik placebo eller bredspektret antibiotika i 3 måneder viste i 2013, at patienterne der fik antibiotika havde færre rygsmerter efter forsøget end de, der fik placebo. Det startede en sand vækkelse blandt almindelige mennesker med ondt i ryggen, fysioterapeuter og læger. For det var ikke bare overraskende, men også næsten for godt til at være sandt.
Og det er det måske også, for ingen studier efter det første har kunnet påvise samme effekt (bortset fra muligvis et indisk studie, jeg ikke har kunnet finde).
Derfor er det ikke en del af de offentlige standard behandlingstilbud i Danmark. Modicklinikken undgår behændigt at nævne undersøgelser, der ikke understøtter deres behandling. Det er noget ufint, for patienter har som regel ikke en chance for at vurdere sandhedsværdien af de udsagn der er på hjemmesiden.

Jeg smider et enkelt link til en norsk undersøgelser der viser 0 effekt.

https://www.bmj.com/content/367/bmj.l5654


Modicklinikker skyder op i ind og udland og lover patienterne helbredelse, hvis de blot indtager bredspektret penicillin i 3 måneder.

Hvorfor vil egen læge ikke bare udskrive det til mig?

Modicklinikken er styret af en fysioterapeut, der kigger på MR scanninger og derefter fortæller patienterne, at de skal gå til deres egen læge og få udskrevet 3 måneders bredspektret antibiotikabehandling. Patienterne får at vide at hvis egen læge ikke vil, så koster det ekstra, fordi, så er det en læge modicklinikken kender, der skal udskrive. Og det er ikke gratis forstås.
Jeg er blevet bedt om at udskrive bredspektret antibiotika til patienter nogle gange og fraset en enkelt gang i 2013, hvor hysteriet var på sit højeste og jeg selv blev revet lidt med af stemningen, har jeg afstået fra at udskrive.
Der er nemlig ikke rigtig nogen studier bortset fra det første, der blev lavet, der underbygger påstanden om at behandlingen er effektiv. Derfor er det på gyngende faglig grund, at begynde at udskrive så store mængder antibiotika til i forvejen syge og smerteplagede mennesker.

Jeg synes det er dybt bekymrende for lægestanden, at der findes læger, der ganske uden kendskab til patienten, gerne vil udskrive 3 måneders antibiotika, hvis bare de indkasserer et kontant beløb. Det alene kan næsten få mig til at udskrive det.
Hvorfor skal patienten belastes yderligere økonomisk?
Men sådan er det.

Læger -og især praktiserende læger, udskriver nødigt medicin, der ikke rigtig er noget fast bevis for er virksomt.
En ting er jo at være rygspecialist og interessere sig glødende for modicforandringer og kende til helt specielle subgrupper af patienter, der har gavn af antibiotika.
En anden er at være praktiserende læge og se de 6% af befolkningen med rygsmerter og modicforandringer, som modicklinikkerne lover smertefrihed og et bedre liv, hvis de blot betaler et femcifret pengebeløb, får egen læge til at henvise til MR scanning og får egen læge til at stå for behandlingen.
Det er bondefangeri og useriøst.

Hvis undersøgelserne, der er i gang nu med mange patienter viser, at behandlingen virker, så er det en anden snak. Så er det sygehusene, der gratis står for behandlingen i fremtiden.
Hvis undersøgelserne viser, at behandlingen ikke virker, så er det ren kvaksalveri at fortsætte.

Uanset hvad er dagene nok talte for modicklinikker generelt.

Jeg har et nyt slogan til klinikken, der er i overensstemmelse med den viden der er på området nu:

Modicklinikken tilbyder at henvise dig til at få behandling hos din egen læge. Behandlingen består af bredspektret antibiotikabehandling i 3 måneder og virker næsten ligeså godt som placebo, men har dog spændende bivirkninger i form af diarre og risikoen for multiresistente bakterier.
Det skal gøre ondt før det gør godt og koster det ikke penge, er det intet værd.
Kontakt din lokale modicklinik nu for mere information.

Velbekomme.

Restordre 2

Denne er ganske morsom for en praktiserende læge, som jeg. Det er nemlig 100% nogen andres problem. Ikke mit bord.

Men obstetrikerne (graviditets og fødselslæger) er i perioder ganske stressede. Deres førstevalgspræparat til at behandle gravide med forhøjet blodtryk -metyldopa er gået i restordre med jævne mellemrum de seneste år. Samtidig går bricanyl som injektion også jævnligt i restordre og det bruger de til at stoppe livmoderens sammentrækninger med. Har jeg hørt. Fra en rasende obstetriker, der ikke mente, det kunne passe at så vigtig medicin gik i restordre. Velkommen til virkeligheden.
Obstetrikere går nemlig højt op i at give den sikreste og bedste behandling til deres patienter og metyldopa har været første valg tidligere. I forbindelse med restordresituationen er de blevet mere opfindsomme og er begyndt at bruge andre stoffer. De skulle virke rimeligt.
Problemet er i disse situationer, at det er rart at have en standard at gå ud fra. Således er alle sikre i ordinationen og håndteringen af bestemte tilstande.
Når disse standarder er umulige at opretholde i sundhedsvæsnet, fordi man den ene dag kun kan få en slags medicin og den anden dag kun kan få en anden, så medfører det større risiko for fejl, dårligere kontinuitet i behandlingen og store frustrationer for sundhedspersonalet.

Dagens restordre scorer lavt.

MedicinVirkningMåned ÅrKonsekvens for ptFarlighedLægetid
MetyldopaBlodtrykssænkende til gravide med svangerskabsforgiftningTilbagevendendePt skiftes til andet eller tredjevalgspræparat. Men træls. Det er jo 2 mennesker der rammes og der vil man gerne give det sikreste og bedste. 
3/5
Der findes ringere medicin. Men trods alt medicin.
3/5
0 for praktiserende læger. Obstetrikerne piver dog en del. 0/5 (ikke mit problem)

Menstruationskop

Menstruationskop er en lille opsamlingskop, der placeres så blodet fra livmoderen løber ned i den i stedet for ned i trusserne. Rigtig mange kvinder (jeg tillader mig at antage produktet er mest til kvinder, selvom det for nogen kan virke stødende i disse identitetspolitiske tider) er glade for denne mulighed og oplever at den er mindre generende end tamponer og bind. Der er lavet større studier om koppen i forhold til tamponer og bind og de viser at koppen er sikker og måske endda lidt bedre end bind og tamponer i forhold til tilfredsheden blandt kvinderne.
De problemer, der kunne opstå med menstruationskoppen var primært besvær med at få den til at sidde rigtigt og besvær med at fjerne den. Nogle skulle faktisk til læge for at få den ud. Enkelte oplevede at deres spiral faldt ud. En anden undersøgelse viser dog, at risikoen for at spiralen bliver trukket med ikke er større ved menstruationskop end ved bind og tampon.

Alt i alt viste gennemgangen af videnskabelige artikler at menstruationskoppen er sikker og gør arbejdet ligeså godt som bind og tamponer i de fleste tilfælde. Så igen er den smagssag hvad man vælger.

En god hormonspiral kan i mange tilfælde helt sætte en stopper for menstruationer, og medmindre man er typen, der virkelig føler sig kvindelig, når man igen vågner med blod op i nakken og kramper ud i storetæerne, så er det en mulighed, man kan overveje, hvis hverken kopper bind og tamponer er fristende.

Hele studiet om bind, tamponer og menstruationskopper kan du læse her: https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(19)30111-2/fulltext

Dansk kuriosum

Som et lille kuriosum, så er der en dansk case fra Sønderborg, hvor en kvinde havde en menstruationskop sat op, der var så stor den afklemte urinlederen på den ene side. Det forestiller jeg mig ikke er rart. SÅ vær lige obs på om du får tilbagevendende nyresmerter hver gang du har menstruation og bruger kop. Det virker ikke sundt at afklemme urinlederne i længere tid.
Her er hele casen:

https://ugeskriftet.dk/videnskab/hydronefrose-ved-anvendelse-af-menstruationskop

Restordre

Har du prøvet, at du ikke kunne få den medicin der var ordineret til dig af lægen?
Blev du vred på lægen? På apoteket?
Jeg er læge og især år 2019 står som et rædselsår i forhold til medicin, der ikke fandtes på hylderne, medicin, der kun fandtes, hvis man som læge udfyldte større mængder skemaer og medicin, der pludselige forsvandt, for aldrig at komme igen. Patienter blev enten kede af det eller skældte ud. Særligt da alle former for hæmoridecreme og piller udgik i månedsvis, var der øretæver i luften. Men det er heller ikke sjovt at have ondt røven og kløe, alene fordi, der ikke er styr på forsyningslinjerne på det danske medicinområde.
Men det er ikke lægens skyld. Heldigvis.

Forsyningskaos påvirker hele sundhedsvæsnet

For at anskueliggøre hvor grelt det står til med forsyningen af medicin i Danmark, vil jeg de næste par måneder tage de medicintyper op, der har været eller aktuelt er i restordre.
Man skulle ikke tro at medicinleverancer udgjorde så stort et problem i et vestligt land, men det er til tider rystende, hvor meget medicin, der er i restordre og hvor meget lægetid, der bruges, på løse dette problem.
Konsekvenserne for patienterne er åbenlyse. De mangler deres medicin og enten kan de ikke få den, ellers skal de vente urimeligt længe på den eller hvis de er ressourcestærke, kan de opgive de danske apoteker og let bestille det hjem fra udlandet.
De risikerer en ringere behandling og de kommer til at bruge tid og bekymringer på noget, der ikke burde være et problem i et moderne samfund.

Konsekvenser i sundhedsvæsnet


Jeg skal som læge ind og ordinere et nyt præparat -tit et ringere alternativ, fordi medicinen patienten får, netop er tilpasset denne patient. Hvis der ikke findes et tilsvarende produkt, skal jeg enten søge lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse, så produktet kan skaffes fra udlandet. En tidskrævende administrativ procedure, der igen tager tid fra patienter.
Ressourcestærke patienter kan nogle gange bestille medicinen hjem fra udenlandske velassorterede apoteker.
Den sidste mulighed er at forklare patienten at de ikke kan få medicinen eller noget der minder om. Og at jeg er ked af det, men sådan er det.
Patienterne får markant ringere behandling og ofte bliver præparatet ikke skiftet tilbage til det oprindelige, fordi vi ikke aner, hvornår det igen kommer i handlen.

Det er patientfarligt og spild af ressourcer i sundhedsvæsnet.

Dagens restordre

Vacciner mod smitsom leverbetændelse type A og B.
Ud af 15 mulige point scorer dagens restordre kun 3/15 mulige point. Mest fordi det kun generer patienterne og ikke mig.

VirkningTidKonsekvens for patientFarlighedKonsekvens for læge
Hepatitis A vaccineForebyggende mod smitsom leverbetændelse type AAltid i restordre fraset 1 uges tid årligt.De kan ikke blive vaccineret mod hepatitis A. Intet som leverbetændelse der giver minder i sydens sol. 2/5Farligt at få, men bliv i DK, så sker det ikke 0/5Irriterende, men vi beder dem tage til vaccinationsklinikker, så kan de tage skraldet. 1/5
TwinrixForebyggende mod smitsom leverbetændelse type A og BDoDoDoDo

I fængsler kan du få hash, morfin, ecstasy og amfetamin, men ikke panodil

Styrelsen for patientsikkerhed

Også kendt som STPS, der intuitivt og med en træfsikkerhed på omkring 99% hver gang træffer elendige beslutninger, der ikke gavner patientsikkerheden, men enten generer patienter eller læger (som oftest rammer de både patienter og læger) og naturligvis koster deres vanvittige ideer milloner af skattekroner hvert år -udover de penge der allerede postes i selv styrelsen.

Hvad skal man gøre for at få en Panodil til hovedpinen i fængslet?

Først skal man spørge om man må få en Panodil. Så skal der sendes en fængselsbetjent med til Hjørring for, at den stakkels indsatte kan konstateres syg nok til at have brug for en Panodil og rask nok til at kunne tåle den, hvorefter turen går til apoteket for at hente en pakke Panodil.
Herefter udleveres 2 Panodil til den indsatte fra pakken. En øvelse der giver fuldtidsarbejde til 1 fængselsbetjent, der alene skal bruge sin tid på taxature, udlevering af medicin og ligende.
Fængslet må nemlig ikke længere have en bøtte Panodil stående til trængende indsatte mere. Det har STPS vurderet er farligt.
Det er meget vigtigt for STPS, at den indsatte har sin helt egen pakke Panodil og at der er en læge, der vurderer om den indsatte har behov for det.
Det er åbentbart sådan, at indsatte i fængslerne er helt ude af stand til at vurdere om de skal have håndkøbsmedin (helt uden misbrugspotentiale, vel og mærke), så der tager staten over og det er en lille udgift på et par millioner årligt.
Fængslerne er klogeligt gået i dialog med lægemiddelstyrelsen og ikke STPS.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/skaerpede-medicinkrav-giver-ekstraarbejde-i-faengslerne-tiden-kunne

Hvad skal man gør for at få lidt stærkere stoffer til hovedpinen i fængslet?

Ikke ret meget. Jeg har linket til en lidt ældre artikel nedfor, men stofferne flyder stadig. Og det kan ende med at blive billigere i længden rent samfundsøkonomisk, hvis fængselsapotekerne får lov at føre Panodil sammen med de velkendte midler som hash, amfetamin og anabolske steroider.
https://www.tv2nord.dk/artikel/abne-faengsler-flyder-med-stoffer

Man kan også spørge en fængselsbetjent:
https://www.avisen.dk/fangevogter-skal-i-faengsel-for-narkosmugling_158465.aspx

Det drejer sig om voksne mennesker, der er frihedsberøvede. Giv dem nu lov til få en Panodil. Uden at det skal koste dem 2 timer på tur og samfundet millioner.

Det er en ommer.

Rejseforsikring og lægebesøg

Scenarie 1

Du har bestilt dit livs rejse. 30 dages trekking i Afrika med safari og luksusbadeferie til sidst. Men for lige at være sikker på dit blodtryk ligger perfekt og dine kolesteroltal fortsat er lave, vil du lige ned forbi lægen inden afgang. Er det en god ide?

Scenarie 2

Du skal til Grækenland og nu begynder du at hoste lidt. Du er også snottet. Det har du prøvet mange gange før og det plejer at gå over af sig selv, men nu hvor du skal rejse, vil du gerne lige være 100% sikker på, det ikke er ved at udvikle sig til en lungebetændelse.
Er det ikke mest trygt at gå til lægen?

Scenarie 3

Du har sukkersyge og skal på skiferie i Alperne. Egentlig er der 3 måneder til din årskontrol men du vil gerne have det overstået inden ferien, så du er 100% klar til løjperne.
Skal du ringe til igen og få fremrykket tiden?

Nej, nej og nej…. For pokker. Nej.

For en sikkerheds skyld…

Inden Kilimanjaro får du lige taget blodtrykket. Det er alt for højt. Måske fordi du stresser over turen. Uanset er det for sent at finde ud af. Du skal afsted. Du bliver startet op i medicin for blodtrykket og hov -dit kolesteroltal er også for højt. Så du bliver startet op i kolesterolsænkende.
Som du har pligt til ringer du glad til forsikringen og fortæller du har haft højt blodtryk og høj kolesterol, men alt er godt nu. Du er under behandling. Desværre ser forsikringen ikke sådan på det. De ønsker en medicinsk forhåndsgodkendelse. Du har fået to nye sygdomme indenfor 2 måneder inden afrejse og derfor vil de ikke dække sygdomme, der kan relateres til forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Hjerneblødninger, blodpropper i lungerne, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen….
God tur til Afrika…. Det er et meget dyrt sats.

Hvis vi kigger på andet scenarie og din læge beslutter sig for, at du nok ikke har lungebetændelse, men alligevel gerne vil have et røntgenbillede af dine lunger for at være sikker (når nu du er bekymret og skal ud at rejse), ja så har du pligt til at kontakte din rejseforsikring og høre om der er brug for en medicinsk forhåndsgodkendelse. Det er der som regel, når man afventer en undersøgelse, og undersøgelsen vil tit først kunne gennemføres efter rejsen.. Således vil du risikere ikke at være dækket for lungesygdomme på din tur…. Og tro ikke du bare kan lade være med at informere forsikringen. Hvis du bliver syg på turen, vil de indhente oplysninger fra din egen læge og hvis du ikke har informeret dem om, at du er under udredning -så er du endnu ringere stillet. Så en lille tryghedsundersøgelse ved lægen kan ende med en manglende forsikring. Gå til lægen, når du ellers ville have gjort det. Ikke fordi det er trygt.

Tredje scenarie går faktisk supergodt. Du har lavt blodsukker og din insulin kan sættes ned. Så flot! Lægen roser dig og ændrer medicinen.
Du ringer ikke til forsikringen, fordi det går så godt. Hey -mindre medicin. Færre bekymringer.
På ferien får du desværre influenza. Feberen går op. Blodsukkeret går op. Højt op. Du ender på sygehuset svært dehydreret og med ekstremt hit blodsukker.
Du ringer hjem til forsikringen og senere vender de tilbage.
Fordi din medicin er blevet ændret indenfor to måneder vil de ikke dække dit hospitalsophold. Det bliver dyrt.

Tænk dig om

Enhver ændring i medicin. Enhver sygdom. Enhver henvendelse til læge, der medfører behandling eller ændring af medicin, skal meldes til forsikringen, hvis det er indenfor 2 måneder fra afgang. De enkelte selskaber har betingelserne stående. Et lægebesøg for en “sikkerheds” skyld, kan få konsekvenser. Også helt urimelige konsekvenser.

Viagra fra udlandet

Sildenafil er bedre kendt under handelsnavnet viagra og bliver brugt til at fremme den seksuelle præstation for mænd. Sildenafil åbner blodkarrene og øger chancen for erektion.

Tabu

Mange mænd oplever stadig det som en pinlig lidelse, så nogle vælger at leve med det, mens andre bestiller tvivlsomme varer hjem fra udlandet. Alt sammen for at slippe for at fortælle lægen, at det kniber med rejsningen. Varerne fra udlandet er dog ikke nødvendigvis i samme kvalitet som de danske apoteksvarer og samtidig fås de ofte kun i en styrke. Den stærkeste.
Nogle gange er der også blandet andre stoffer i for at give en endnu bedre effekt. Desværre øger det også risikoen for bivirkninger.
De der bestiller medicin hjem fra udlandet, overtræde ikke bare loven ved at indføre det til Danmark, de betaler også mere for det og løber en helbredsmæssig risiko. Nogle gange er bivirkninger så voldsomme, at de bliver nødt til at opsøge læge.

Mavesmerter/brystsmerter

De mænd jeg har set, der har opsøgt læge efter at eksperimentere med viagralignende stoffer har haft mavesmerter/brystsmerter og halsbrand. Ofte har indtaget af viagra været kombineret med alkohol og god mad og det øger risikoen for halsbrand/mavesmerter. Selvom det er en triviel bivirkning, så kunne den måske være undgået ved at tage mindre dosis. Det er de færreste, der har brug for 100mg viagra.

Hvad tænker lægen, når en patient ønsker viagra?

Jeg kan jo kun svare for mig selv. Jeg tænker ikke noget. Ud over: “Kom til pointen.” Ofte er vejen til at få sagt ordene: “Jeg kan ikke få rejsning,” uendelig lang.
Hvis det er en patient, der godt kan få rejsning med elskerinden og ikke med konen, er der jo ikke som sådan bekymring for om patienten er syg. Men det kan da være problematisk nok ikke at kunne derhjemme.
Jeg er ikke dommer overfor det sexliv folk vælger.
Hvis de ikke kan præstere i en situation, hvor de har et ønske om at præstere, så synes jeg viagra er i orden.
Hellere det end at begynde at prædike om monogami og ordentlighed.
Tit kan et par viagrapiller gøre det, hvis der ikke er tale om sygdom. Så kommer patienten op på hesten igen og derfra kører det. Hvor mange forskellige, hvor tit og hvor længe er ikke op til mig at bestemme.

Jeg tror de færreste læger har de vilde tanker om viagra. Erektil dysfunktion er hverken sjælden, spændende eller pinlig. Derfor er det trivielt. Gå til læge.
Lad være med at købe på nettet.

Tips til gratis influenzavaccination

Det er ikke alle, der er omfattet af persongruppen, som kan modtage gratis influenzavaccination, men hvem der tilhører gruppen af berettigede, er i høj grad afhængig af tolkningen. Din egen læge kender dig og ved formentlig om du er kronisk syg, gravid eller svært overvægtig.

Men det gør apoteket ikke. Gå ned på apoteket og fortæl du er tyk, lider af kronisk dårligt forsvar mod infektioner eller højt blodtryk.
https://www.apoteket.dk/sundhed/forebyggelse/influenzavaccination

En anden mulighed er Danske lægers Vaccinationscenter. De stikker som regel uden de store spørgsmål til store vækkelsesarrangementer i sportshaller og på plejehjem. Det er i øvrigt sygeplejerske der stikker. Jeg ved ikke helt, hvorfor læger er nævnt i firmanavnet, for jeg har til gode at se en til arrangementerne.
https://www.stopinfluenza.dk

Den sidste aktør er Matas og der kan man kombinere de nødvendige indkøb af julegaver med lidt selvforkælelse i form af et gratis influenzaskud.
https://www.matas.dk/vaccination
Det skulle være sygeplejerskerne fra Danske Lægers Vaccinationsservice, der huserer i Matas.

De patienter jeg har haft, der er blevet vaccineret andre steder end egen læge er aldrig blevet afkrævet dokumentation for deres sygdomme.
Jeg forsøger at følge vejledningerne, men hvis der er andre aktører, der ikke føler samme ansvar for at følge dem, henviser jeg blot til dem.

Så hvis din egen læge er lidt spidsrøvet, så glæd dig over, du har en ordentlig læge og få din vaccination et andet sted.

Influenzasæson

Der findes to influenzasæsoner i Danmark, den folkelige influenzasæson og den, der skyldes influenzavirus.

Den folkelige influenzasæsonen starter nu og i telefontiden mellem 8 og 9 hører jeg fra en 4-5 stykker hver dag, der mener de er ramt af influenza.
De er typisk snottede, trætte, har hovedpine og måske haft fornemmelsen af feber. Og det er jo symptomer på forkølelse, men efter intens googling, kan man slutte at hovedpine og løbenæse kan være alt fra en hjernetumor til meningitis og naturligvis influenza.

Influenzavirus huserer dog typisk fra december til marts, så selvom en forkølelse kan føles som Ebola eller minimum influenza, så virker vaccinen desværre ikke på forkølelse.
Vaccinationssæsonen for influenza starter snart, men da der er leveranceproblemer, starter vaccinationerne først 1. november i år og ikke 1. oktober.

Hvem kan få gratis vaccination

Alle med kroniske sygdomme, førtidspensionister, 65+ årige, nogle gravide plus det løse.
Du kan se de omfattede grupper her:

https://www.ssi.dk/vaccinationer/influenzavaccination

Vaccinationen kan du få ved din egen læge, på apoteket eller hos lykkeriddere, der har gjort det til en forretning at vaccinere. Uanset er det en god ide at få vaccinen, for influenza er mere end snotnæse og hovedpine.

Er vaccinen sikker?

Ja. Jeg har vaccineret utallige gange og jeg har aldrig set nogen få alvorlige bivirkninger. Undersøgelser med titusindevis af mennesker viser det samme. Vaccinen er sikker og effektiv.

Til gengæld er der en del der er blevet ramt af akut snotnæse efterfølgende og det kæder de sammen med vaccinationen.
Jeg er ikke klogere selv. Jeg fik min eneste influenzavaccinationnogensinde i 2010 og der fik jeg 5 dages influenzalignende sygdom efterfølgende. Aldrig igen.

For normale mennesker med veludviklet kritisk sans, vil jeg dog anbefale vaccinationen, hvis man er i risikogruppe eller bare ikke gider ligge syge en uge med høj feber og utilpashed.