Julen varer længe, koster mange senge

Efter halvanden uges lockdown i hele landet og 3 uger i hovedstaden er vi nu landet trygt og godt på et kontakttal på 1,2, der er det samme som før lockdown. Presset på sygehusene har aldrig været højere. Positivprocenten banker opad mod 5% muren, mens mørketallet må formodes at være på højeste niveau siden maj. Testkapaciteten er så presset, at man må betegne tilstanden som et totalt sammenbrud. Kapaciteten er muligvis til stede, men ikke der hvor der er brug for den.

Vi skal i hårdere lockdown, hvis vi skal bringe smitten ned.

Julen har gjort det svært at tolke tallene og jeg må erkende jeg selv har været så coronatræt, at jeg har overset det første trin i tretrinsraketten. Tak til Niels og Bjarne for at være insisterende. Der er noget i luften og det er coronaaerosoler.


Nu venter vi på tredje del af raketten, der just som jeg skriver bliver fyret af i aften:

Tallene

I går mandag d. 28. december:

Og i dag tirsdag d. 29. december:

I går var der 872 indlagte og 113 på intensiv heraf 66 i respirator.

I dag er der 900 indlagte og 128 på intensiv heraf 73 i respirator.

Vi tester ikke så mange som vi plejer, dermed finder vi færre. Det hænger muligvis sammen med at testsystemet før jul var under pres, men nu de facto er brudt sammen.

Praktiserende læger skal vente i telefonkø i 1-2 timer for bestille en coronatest til borgere, der ikke selv kan komme ind til test.

Der er en målsætning om at 80% af befolkningen skal have adgang til test indenfor 24 timer…. D. 20/12 havde 2% af befolkningen den luksus:

Følg med i ventetider her og græd.

Det er jo selvfølgelig smart, at man kan komme hurtigere til, hvis man er nær kontakt, men som tidligere beskrevet er også smitteopsporingen brudt sammen, så medmindre man vil vente 3 timer i telefon, så har man reelt ingen mulighed for at blive testet. En bekendt af mig, boede med en coronasmittet og fik tid til test 9 dage efter. Lortet er brudt sammen om ørerne på os. Selvfølgelig er der enkelte, der kommer igennem til både smitteopsporingen og får en tid, men det er mere et kuriosum end reglen disse dage…..

Min assistent har tjekket teststeder og det viser sig at der er nogen steder man kan komme til indenfor 24 timer. Man skal blot være villig til at køre nogle ekstra kilometer i bil eller i offentlig transport.

Ledige tider indenfor 24 timer:

Greve: Nej Taastrup: Ja Ballerup: Ja Herlev: Nej Valby: Nej RN, Halmtorvet: Nej København, Vingelodden: Nej Lufthavnen: Ja

Vi har kunnet holde smitten nede pga vores enorme testkapacitet, der har opvejet vores discountløsning på smitteopsporing. Nu er vores testkapacitet det samme som vores naboer, vores smitteopsporing er ringere og sidst men ikke mindst er danskerne coronatrætte. Folk har hygget sig til jul og det høster vi nu:

Kontakttallet er 1,2 nu. Og det kan vi ikke holde til, for vi er på grænsen af hvad Sjælland og Hovedstaden kan klare, og lige nu er der også pres på de 3 øvrige regioner.

Region Syddanmark har indvilliget i at overtage cancerpatienter fra Hovedstaden, men nu står Syd i deres eget lille helvede:

Nyindlæggelserne banker op og det gør antallet af indlagte også:

Nu skal de til at aktivere beredskabsplanen fordi de har overskredet de 89 senge, de har aktiveret, samtidig med de skal passe hovedstadens cancerkirurgi:

Region Sjælland har aktiveret til 135 sengepladser i forgårs, men det holdt ikke til i dag:

Region Sjællands max kapacitet ligger på 160 patienter, så de har som Region Hovedstaden været fantasiforladte, da de skulle lave beredskabsplanerne. 14 patienter mere og så er kapaciteten opbrugt:

Så må de lave en Region Hovedstaden og opskalere COVID kapaciteten, mens de sender cancerkirurgi til en knapt så presset region.

Region Nordjylland og Region Midtjylland har lidt luft op mod loftet, men de skal også varsle markante opskaleringer nu.

Smitten er ikke i skolerne og på de højere uddannelsesinstitutioner mere. Nu er det ude blandt de ældre og på plejehjemmene. Og ikke mindst på sygehusene. Det presser massivt på sygehusvæsnet, da det er dem, der ikke kan tåle det, der bliver smittet nu. Der har aldrig været mere smitte og død blandt plejehjemsbeboere som nu. Det ser ud til ollerne har fået mere end bare en julegave af velmenende besøgende.

Det er mærkelige tider hen over julen, hvor man ikke har kunnet regne med hverken test eller andet. Julen var ikke som den plejede. Og testningen har muligvis afspejlet dette. En masse raske mennesker har optaget pladserne på testcentrene således de syge og nære kontakter ikke er blevet testet. Det er første efter ferien vi rigtig kan se hvad der er op og ned.

Men tallene ser under lige ud. Flere burde være blevet testet positive, hvis det skal passe med indlæggelserne, så jeg tror desværre vi over jul har fået et markant mørketal og lige spreder Corona sig under radaren i hele landet.

Vi er på den.

Således så kortet ud i går:

Og i dag:


Det er meget det samme.

Region Syd skiller sig fortsat ud på regionsniveau:

I går så det således ud på landsplan:

I dag stiger incidensen ganske lidt, men positivprocenten markant:

Dødskurven banker også opad:

I hovedstaden er det endnu mere klart, hvad der sker:

For helvede:

Så meget burde en positivprocent beregnet på et 7 dages gennemsnit ikke kunne stige på en dag….

Jeg skal være den første til at indrømme jeg ikke har været vågen. Forandringen er kommet snigende forklædt som lidt nedsat sjattestning og helligdage. Nu er den maligne stigning der fulminant, hvor man kan se at indlæggelserne stiger trods faldende smittetal. Presset på kapaciteten må forventes at stige yderligere den næste uge, hvis man regner med at vi trods færre bekræftet smittede, må regne med et stigende mørketal pga kapacitetssammenbrud i testningen. Smitteopsporingen fortjener ikke skylden for dette. Den har ikke virket på noget tidspunkt.

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri:

Således også i dag. Bemærk den stigende incidens:

Blandt de pæne kommuner var kun Læsø smittefri:

Sådan er det også i dag:

Tretrinsraketten er skudt i gang

Ja. Nu sker det igen. Jeg missede første del af tretrinsraketten, som denne gang blev leveret i går aftes i sikker stil af den nye SSI direktør, som jeg faktisk finder ret sympatisk trods hans kængurukarriere:

Yes. Rakettens første trin er en eller anden fagperson eller politiperson, der melder om dystre udsigter. Ullum leverer, formentlig til regeringens store tilfredstillelse.

Næste trin blev skudt af her til eftermiddag af Heunicke himself:

Nu afventer vi så restriktionerne, men til coronafølgemødet i dag, blev der ikke pillet ved nytåret:

Kl. 16 skal de mødes igen og snakke flere restriktioner/ forlængelse af restriktioner….

Og mens jeg var ved at afslutte bloggen tikker dette ind:

Så er raketten fyret af. Brace for impact.

Det er lidt svært at se på et stigende kontakttal, stigende mørketal og kapacitetspres på sygehusene, mens politikerne er skidebange for at røre ved de danske højtider. Vi fik ret til at mødes juleaften og sprede smitten på tværs af landsdele og aldersgrupper. Nu kommer nytåret og der skal vi så også give den gas…

Jeg markerer 2020 med min nye hat:

Det skal nok blive muntert. Vi holder nytår med hinanden, så jeg må drikke for 3, når nu hverken hund eller børn er vilde med portvin. Det skal nu nok komme.

Jeg tror vi stiger fra risikoniveau 4 til 5 over de næste 14 dage, medmindre det viser sig vi kan få smitten under kontrol. Restriktionerne burde ikke blive mindre indgribende efter d. 3. januar. Nu har vi snart haft 3 ugers lockdown i hovedstaden og 1,5 uger i resten af landet. Det har medført et fald i smittetallet til 0,9 sidste uge, men nu en stigening til 1,2.

Skruen skal strammes nu.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nja. Jeg er vågnet af min tornerosesøvn. Jeg tror, faktisk vi er på vej ind i en niveau 5 lockdown.

Vaccinationer og dødstal

Nu er vaccinationerne for alvor begyndt. Mine facebooknyheder består primært af kolleger, der viser deres vaccinationssprøjter frem. Mange af dem har aflyst helligdagene og vaccinerer i vildskab.
Spørgsmålet er om vi vaccinerer de rigtige? Og om vi vaccinerer rigtigt?
Efter nedlukningen flader smittekurverne ud, men indlæggelseskurven fortsætter støt og roligt op. Det samme gør dødstallene. Lige nu er vi i skærsilden. Så tæt på med vacciner. Og alligevel er der mange smittede. Flere indlagte og døde end nogensinde før. De næste par måneder bliver afgørende. Og svære. Vi bliver nødt til at indstille os på flere lockdowns.

Uge 53 COVID 19 2020

Tallene

Det er interessant at se udviklingen de seneste 7 uger….

Mandag d. 9. november 2020:

Mandag d. 16. november 2020:

Mandag d. 23 november 2020:

Mandag d. 30. november 2020:

Mandag d. 7 december:

Mandag d. 14 december:

Mandag d. 21. december:

Og i dag mandag d. 28. december:

Dødsraten (CFR) er fortsat 0,8%, hvilket fortsat skyldes, at der er så mange nye tilfælde, så nævneren i dødsbrøken bliver meget høj.
Vi har kørt lige omkring 750000 test på en uge, hvilket er 100000 færre end sidste uge, men flere end de 530000, der ellers er blevet kørt på ugentlig basis november og start december.

Sidste mandag var der 713 indlagte og 87 på intensiv heraf 53 i respirator.

I dag er der 872 indlagte og 113 på intensiv heraf 66 i respirator. Det er en forøgelse på 22% på en uge.

Vi er på den stejle del af indlæggelseskurven. Og systemet er presset. Det går alt for hurtigt nu.

Forrige uge blev der fundet 20446 nye smittede. Sidste uge blev der fundet 24537 nye smittede. Denne uge er vi faldet til 18194.

Sidste mandag skrev jeg.

I næste uge vil antallet af indlagte formentlig toppe omkring 900 indlagte over weekenden. Vi er hoppet af den eksponentielle kurve og lige nu ligger vi og bliver kastet rundt i søen. Vi ved ikke helt, hvor mange indlagte smittetallene kaster af sig.

Sidste mandags forudsigelse

Det passer til dels med de 872, der er indlagt nu. Forhåbentlig ligger vi på ca samme niveau næste mandag.

Hovedstaden opskalerede sidste uge direkte fra trin 2 til dengang højeste beredskabsniveau -trin 4:

Sidste uge var de tæt på maxkapacitet:

Nu har de meget belejligt øget kapaciteten, fra et max på 360 til et max på 660 indlagte med covid:

Og det var ikke et sekund for tidligt. I dag har regionen 468 indlagte og dermed 108 patienter mere, end katastrofeberedskabet kunne forestille sig som et worstcase scenarie i sommers:

Således så kortet ud sidste mandag:

Og denne mandag:

Midtjylland klarer lidt op.

Og kortet over regioner var blevet kedeligt ensfarvet sidste mandag:

Men denne uge lysner det for min region:

Incidensen i Danmark var 422,5 sidste mandag og positivprocenten var på 3,56:

Denne uge lysner det meget:

Incidensen er faldet og nu mangler vi at banke indlæggelsespuklen og dødspuklen af fra de seneste uger:

Jeps. Der stritter flere nu end i forårsbølgen.

I hovedstaden var det mere dystert. Sidste mandag så det således ud:

I dag er incidensen faldet med over 200:

Måske er de holdt op med spontane smitteoplevelser som demonstrationer og juleindkøb i shoppingcentre. Når der er håb i Hovedstaden, er der håb alle steder.

De værste kommuner

Sidste mandag var det rent Københavneri og incidensen nåede imponerende 1063:

Denne uge er incidensen i den hårdest ramte kommune 722,1:

Blandt de pæne kommuner var kun Læsø smittefri:

Sådan er det også i dag:

Vaccinationerne er i gang

På facebook ser jeg mange billeder fra mine kolleger, der er i gang med at vaccinere. Mange har meldt sig og banker 70 vaccinationer til flere hundrede igennem på kort tid.


For en gangs skyld findes der en ydelseskode for arbejdet allerede på forkant nemlig nummer 4486 -det nummer man kan sende til regionen som praktiserende læge og dermed få løn for sit arbejde.

Sådan ser emballagen ud:

Således trækkes de dyre dråber op:

0,3 ml pr sprøjte. Bemærk at min dygtige kollega får 7 sprøjter ud af 1 glasbeholder. Det forventede antal doser var kun 5, så vi får mere end vi har betalt for!

Det er Brostrøm også glad for.

Og jeg kan se mine kolleger drager den fornødne omsorg… De suger ampullen tør, som de bløde kirurger ville udtrykke sig…

Der er nogle der mener at kunne se på billederne i pressen at lægerne giver vaccinen forkert. Altså rammer underhudsfedt og ikke muskel. Det er jeg ikke enig i. Ved plejehjemsbeboere er muskelmassen sjældent overvældende og der kan man blive nødt til at nive fast i musklen for at få en ide om hvor den er. Det er ikke som at vaccinere jægersoldater (det har jeg gjort engang -lykkelig tid), hvor man nærmest bare kan stikke den ind hvor som helst og være sikker på at ramme muskel.

Gamle læger og sygeplejersker melder sig også på banen:

Jeg venter nu på min egen læge får tid….

Vaccinerer vi de rigtige?

I Danmark har vi prioriteret at vaccinere dem, der har størst risiko for alvorlig sygdom og død, hvis de bliver smittet med corona. Det er de gamle. Men er det fornuftigt, når sundhedsvæsnet i region Hovedstaden er ved at knække pga sygt personale og personale i karantæne?

Jeg er glad for det ikke er mig, der skulle træffe beslutningen. Enten kommer flere gamle til at dø af corona. Ellers kommer flere til at vente på behandling af alvorlige tilstande og måske dø af det pga personalemangel.

Døden skal have en årsag. Det er en politisk beslutning om det bliver corona eller en eller anden anden sygdom.

Der går alligevel en 10 dages tid før vaccinen virker:

Så det er jo ikke noget, der løser den akutte bemandingssituation, men en investering i næste måneds bemandingssituation. Desværre vil coronaen ikke slippe taget de næste mange måneder, så man kan håbe, sundhedspersonalet prioriteres højere på sigt.

Kontrol af quicktest

Dette glæder jeg mig meget til at se resultatet af:

Spændende om de er så ringe, som de har ry for.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej. Vi flader ud.

Hold amaronen hellig og kirkerne tomme

I disse for vort land så alvorlige tider, har jeg isoleret mig med amaronen og hunden. Jeg prøver desperat at undgå resten af familien uden det store held. Grundsmitten ligger på lige under 3000. Næste gang det bliver spændende er på den anden side af nytår, hvor vi kan se om nedlukningen har haft effekt trods julehygge og nytårsknald. Vi har holdt grundsmitteniveauet i mange dage nu.

Jeg er dødtræt af corona. Og er i gang med at skrive en krimi, hvor jeg ret systematisk får slået en masse irriterende typer ihjel. Det føles helt rigtigt, så det vil jeg fokusere på at få gjort de næste par dage. Jeg vender frygteligt tilbage efter nytår -eller før, hvis der sker noget spændende…

Allernederst er et lille snydekig til et af mordene. Enjoy.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Tittebøh….

Regionshospitalet Randers, April 2017

Han stillede cyklen i stativet og gik det sidste stykke ind på sygehuset. Selvom de fleste overlæger havde deres kontorer i de nybyggede lokaler bag det oprindelige sygehus, havde han fået lov at beholde kontoret i den ældre del af sygehuset. Eller fået lov… Det viste sig, at der var bygget alt for få kontorer til læger og patienterne var der heller ikke plads til i det nye. Til gengæld havde ikke mindre end 4 hygiejnesygeplejersker, 6 projektkoordinatorer, 8 økonomimedarbejder og 20 andre mærkelige eksistenser fået plads i de nye bygninger. Hans Jørgensen anede ikke, hvad de fik tiden til at gå med, og han var også ligeglad. Så længe de ikke generede ham med deres undersøgelser, uforståelige lange vejledninger og konstante mails, så kunne han leve med parasitternes indtog på sygehuset. Desværre lod de ham ikke i fred. Sidste år havde den lille hygiejnesygeplejerske truet ham med fyring, hvis han ikke gennemgik en halv times online kursus i håndvask og opsætning af spritdispensere. 

Hospitalsledelsen havde bakket hende op og til sidst havde han fået en yngre læge, Mie, til at lave kurset for ham på hans kontor. 

Intet er gratis og Hans Jørgensen måtte lære Mie at lave pleuracenteser i ambulatoriet. Det var gået over al forventning og i den uge han underviste Mie, havde han nærmest haft arbejdsglæde. Den forsvandt dog hurtigt igen, da han blev kaldt til endnu en samtale med ledelsen, denne gang for at være udeblevet fra det årlige obligatoriske kursus i genoplivning. 

Hans Jørgensen havde genoplivet flere end hele ledelsen og deres lakajer tilsammen og helvede ville fryse over, før han skulle undervises af den lille lapsede kardiolog in spe, der vimsede rundt i gennemsigtige hvide bukser, en transducer på et rullebord og italienske sko. Morten hed han. I disse tider med flydende kønsidentiteter og nytteetik passede Morten perfekt ind. 

Enden på miseren var blevet at Hans Jørgensen blev fritaget for vagter, hvilket både han selv og ledelsen virkede godt tilfredse med. Morten havde derimod fortsat sine mails til ham om deltagelse i kurset. Efter 4 påmindelser fik han Mie til at vise ham, hvordan man blokerede bestemte afsendere. 

Hans Jørgensen satte sig ved computeren og klikkede på mail ikonet. 0 Mails. Det havde taget ham en lille uge at blokere mails fra alle, der hed noget med udvikling, hygiejne, administration og Morten, men det havde været arbejdet værd. Nu fik han kun mails fra kantinen og Mie, hvilket  resulterede i under 4 mails om ugen. I dag var der eksempelvis svinekam og og kartofler. 

Hans Jørgensen gned sine tindinger. Den hovedpine havde varet siden mandag, og nu var det fredag. Måske var det blodtrykket igen. Eller febris rheumatica. Eller en hjernetumor….. Hans Jørgensen lod tankerne fortsætte ned af det spor, indtil han blev bevidst om tankerækken og rystede på hovedet. Sygdomme var noget der ramte patienter og hypokondere så han så rigeligt af hver dag. 

Han tog sin kop med ud i køkkenet og fyldte den med kaffe fra termokanden. I den anden hånd tog han et glas vand. 

“Tid til pensionistmorgenmad,” tænkte han. 

Inde på kontoret åbnede han skuffen. 5 glas medicin med hans navn på stod side om side med taperuller og stetoskoper. Han begyndte at dosere sine piller. Sirligt lage han dem op på bordet i en bunke.
Han tog altid dem alle på en gang. Ikke noget med at fordele dem på døgnet for så glemte han det. 

1 simvastatin mod forhøjet kolesteroltal. 

1 amlodipin mod forhøjet blodtryk (og så så havde den en karudvidende effekt og selvom håbet efterhåndet var blevet grumset grønt, håbede han stadig på en brugbar rejsning, bare en enkelt inden han døde) 

2 bisoprolol (betablokkere, der desværre udover at sænke blodtrykket nok også var medvirkende til impotensen, der snart havde 10 års jubilæum. Heldigvis holdt hans kone og ham snart 40 års jubilæum og hun virkede lettet over at kunne nyde elevationssengen og medlemsskabet af Gyldendals bogklub uden forstyrrende elementer.)

2 corodil også mod forhøjet blodtryk

1 hjertemagnyl, der som den eneste pille skilte sig ud. Hjerteformet. 

Hans Jørgensen smilede. Viagra var blå og diamantformede. Og diamanter var trods alt hårde nok til at skære i metal. Da han selv havde prøvet viagra, havde hans rejsning ikke engang været imponerende nok til at den kunne skimtes i de hvide underbukser med gylp. 

Han blevet revet ud af det bittersøde minde, da overlæge Jens Østerby åbnede døren. 

“Husk, det er i dag, der er udviklingsmøde om den fremtidige arbejdsmiljøstruktur på sygehuset fra 8-9,” Jens smilede og nikkede mod pillerne, hans havde samlet i hånden. 

“Smid nogle benzoer eller ketogan oveni. Sygehusdirektøren skulle efter sigende møde op i egen lavstammede figur,” Jens rullede med øjnene og lukkede døren bag sig efter salutten.

Jens var den eneste fra den gamle garde tilbage på sygehuset. De var lige gamle og selvom de havde brugt mange år på at diskutere faglige emner og problemstilliger, så havde al fagsnak forstummet de senere år, og var blevet erstattet af et fælles inderligt had til ledelsen, hygiejnesygeplejersker, projektkoordinatorer og alle de andre underlige eksistenser, der begravede dem i papirarbejde, møder og LEAN koferencer i en grad, så de kun sjældent havde mulighed for at koncentrere sig om patienterne. Jens havde dog ikke fundet blokerknappen på mailen endnu

“Ned med lortet,” mimede han for sig selv. 

Han smed pillesamlingen i munden og skyllede efter med vandet. Tog koppen med kaffe og gik videre til morgenmødet. På vejen gik han igennem FAM. Fælles akutmodtagelse. Stedet hvor folk kommer for at dø eller blive vendt i døren og sendt hjem med to panodiler og besked om endelig at komme igen, hvis det blev værre. Der var grundlæggende de to muligheder, men enkelte kom dog ud på specialafdelingerne, hvor der ikke kun gik læger med 2 måneders erfaring og ti tommelfingre. De patienter var bedre stillet.

En ung læge stod med tårer i øjnene ved sygeplejersken ved skranken. Det nye var, at sygeplejersker blev såkaldte “flowmastere” og stod for fordelingen af patienter. Men som ilden var de gode tjenere og onde herrer. Det var ikke usædvanligt at se grædende uddannelseslæger. Hans Jørgensen overvejede at lade som om han ikke så optrinnet og fortsætte mod morgenmødet. Sidst var han også kommet for sent. 

“Jeg skal bruge bagvagten, jeg kan ikke tage den arteriegas,” sagde den unge læge til sygeplejersken, der kiggede uinteresseret op fra sin skærm. 

“Vi ringer ikke til bagvagten, for at tage en simpel A-gas. Det skal du kunne!” 

Sygeplejersken talte højere end hun behøvede, så patienterne kunne høre med og det selvtilfredse smil, der lurede i mundvigen afslørede, at hun nød sin magtfulde position lidt mere end de fleste. 

Hans gik helt tæt på hende og fik øjenkontakt.

“Jeg troede, vi arbejdede med åben kommunikation, gode relationer og hensyntagen til arbejdsmiljøet her i FAM,” Hans Jørgensens dybe bas brød ind mellem de to kvinder og sygeplejersken missede med øjnene. 

“En læge skal kunne tage en A-gas,” fremstammede sygeplejersken, som Hans Jørgensen allerede havde døbt, Franco, i hovedet. Hendes mørke hår og magtliderligheden gjorde det til et oplagt valg af kælenavn. 

Hans kunne ikke huske deres navne mere. Eller han gad ikke gøre sig ulejligheden. De var der typisk i et halvt år og så var de videre. Eller sygemeldte med stress. 

Hitler havde også været et oplagt tilnavn, for nu hvor han kiggede nærmere, havde hun et lille mørkt overskæg. Men Hitler var desværre allerede taget af en bredhoftet, fladpattet sygeplejerske på hjerteafdelingen. 

“Skal jeg ringe til bagvagten?” Sygeplejersken Franco smilede og lagde hovedet charmerende på skrå.  Hans Jørgensen rynkede på næsen af hendes åbenlyse lefleri. 

“Nej, vi går sammen ind og tager den,” sagde Hans til sygeplejersken og vendte rundt med lægen småløbende efter sig. 

Hans Jørgensen masserede åndsfraværende tindingen på vej ind til patienten. Den unge læge snakkede til ham. Formentlig en masse undskyldninger og taknemmelige tilkendegivelser, men han hørte dem ikke. 

Det irriterende lille mundhul blev ved med at bevæge sig på hende. Nu truede hjernen med at åbne kraniekassen. Sådan føltes det. 

Den ældre mandlige patient så lettet ud, da Hans kom ind efter den snakkende læge. Hans ville skyde på at de var cirka lige gamle… Ældre patient. Ældre læge.

“Jeg beklager, vi ikke kunne tage prøven. Desværre er nogle patienter skruet så skævt sammen, så det kræver en overlæge,” Hans lirede remsen af, mens han smilede. 

Han fik Agas kanylen og i stedet for at søge efter den lille pulsåre ved håndleddet, mærkede han efter i albuen. Det var hans lille specialitet. Selv med hovedpinen dunkende, fandt han let arterien med fingeren og med et hurtigt skub på kanylen gik den lige i. Første hug. 

Mens blodet vældede op i sprøjten, smilede han til lægen. 

“Så klarer du den her fra. Meget svær patient at stikke i. Dybe årer,” Hans Jørgensen løftede sigende øjenbrynene og lod hende overtage. Patienten nikkede imponeret til ham, da han gik ud. 

Win-win. Ingen blev ydmyget og patienten var endnu mere imponeret. 

Han gik ud til Franco og hentede kaffekoppen, der heldigvis stadig stod på skranken. 

Hele staben fra de nye kontorbygninger sad klar om bordet og enkelte kiggede misbilligende på Hans, da han med en halv times forsinkelse endelig kom ind ad døren. 

“Jeg er ked af vi startede uden dig,” sagde en sygeplejerske for enden af bordet til ham med en syrlighed, der formentlig oversteg hendes skedes pH værdi. 

Hun var sikkert koordinerede chefsygeplejerske eller det der var værre. 10 tommelfingre og en administrativ lederuddannelse. De skulle stilles op og piskes til de kunne opføre sig med respekt overfor fagligheden og patienterne. 

Hvorfor tænkte han så grimt om andre? Eller så vulgært? Grimt tænkte han altid om de pindemadsfedlinge, der sad for enden af bordet.

Hans kiggede ikke engang op trods den insisterende stilhed. 

Hovedpinen trykkede nu helt nede fra kæben og op. Den her hovedpine, var ikke den sædvanlige. 1 år tilbage! Så ventede pensionen. Han forsøgte at lade tankerne lande blødt i pensionstanker. Stress. Måske var det stress. 

“…og det underminerer lidt de tanker vi havde om et fælles kontormiljø, hvor administrationen sidder side om side med den faglige, daglige ledelse.”

Hans Jørgensen kunne smage jern bagerst i munden nu. Han sank engang men der var for meget. Han rømmede sig, men det fik hovedpinen til at trykke igen.

“Er du ikke enig, Hans?” 

Sygeplejersken kiggede på misdæderen, der havde afbrudt den nøje forberedte monolog, der gerne skulle munde ud i et åbent kontormiljø med inkluderende atmosfære, struttende af overskud og fagligt inspirerende slogans på væggene. 

Hans Jørgensen prøvede igen at synke, men denne gang var der for meget. Han åbnede munden og hostede i det samme. En knytnævestor blodsamling landede på ellipsebordet og sendte dråber helt op i den finere forsamling for bordenden. 

“Undskyld,” mumlede Hans Jørgensen uengageret, mens han kunne mærke lettelsen. Som at pisse efter en 4 timers tarmslyngsoperation. Eller kneppe efter en lang dag som underviser på sygeplejeskolen. 

Jens Østerbye mærkede noget varmt ramme ham på panden. Et øjeblik troede han, at han ikke kun drømte om at være i sommerhuset i Frankring, men rent faktisk sad ved poolen og var blevet ramt af barnebarnets plasken. Men det varme var for varmt og klistret. 

Han kiggede op og så rædsel i øjnene på de omkringsiddende. Ved siden af ham lå Hans Jørgensen med hovedet lige ned i bordet og blodet fossende ud af næse og mund. 

“Bagre næseblødning,” meldte han ud i lokalet, “ Vi skal bruge kateter og adrenalin.”

Hele forsamlingen sad som forstenet. HR sygeplejersken, der havde holdt en lange tale, prøvede fortvivlet at tørre blod af sine papirer, mens hun messede: “Åh nej da, Åh nej da.”

Hans Jørgensens ansigtsfarve ændrede sig over mod det blågrå og blødningen stilnede lidt af. 

Jens tog fat i det grå hår og løftede ansigtet op fra blodpølen. 

“Han skal ned på gulvet så vi kan arbejde!” 

Jens kiggede over mod kardiologen med den vuggende gang og de spidse damesko. 

“Hjælp mig lige her, Morten!”

Kardiologen sprang op og i et tag, havde de fået patienten på gulvet. Frie luftveje. Men der var kun udsættende rallelyde fra Hans Jørgensen strube. Jens lyste ham i øjnene. 

“Dilaterede lysstive pupiller.” bjæffede han. 

“Pulsen uregelmæssig. Bradykardi,” meldte Morten. 

“Kald hjertestop nu,” Jens kiggede op mod HR, og projektfolket. 

“Hvad er nummeret?” HR sygeplejerskens skingrede ud i lokalet.

“2222,” hvæsede Morten. “Ring 2222”

“Der er puls i håndleddet, trykket er over 100 i systolen, og det blod, hvad får han af blodfortyndende, det er ren saftevand.”

Morten kiggede spørgende på Jens.

“Han får en hjertemagnyl og noget for blodtrykket. Ellers sund og rask, så vidt jeg ved.” 

“Hvad sker der her?” Morten kiggede spørgende på Jens, der prøvede at omstille sig fra endnu et ulideligt møde til massiv blødning og udsættende vejrtrækning. 

Hjertestopholdet kom løbende ind. 

Morten rejste sig og stod næsten ret, mens han opdaterede holdet:

“Det drejer sig om en 66 årig herre, tidligere i det væsentligste sund og rask, fraset hypertension. Debuterer kl 0835 med hæmoptyse og bevidstløshed. Nu udsættende respiration, bradykardi og lysstive pupiller. Får antihypertensiva og hjertemagnyl. Ellers angivelig intet.”

Intensivsygeplejersken sugede fra svælget. Blodet blev ved med at strømme op i røret. Enkelte bobler kom til syne, når hun flyttede på suget, men ellers var det en konstant fontæne af rødt flydende blod, der sprøjtede ned i beholderen. 

“Alt jeg rører ved i munden begynder at bløde,”sagde hun højt. “Det siver fra gummer, gane, næsesvælg og tunge.” 

“Der er langsom rytme på skærmen,” Morten kiggede igen på det underlige mønster. “Frekvens omkring 30”

“Blodtrykket er 240/170,” meddelte sygeplejersken med hjertestarteren.

“Jeg tuber ham nu, “ meddelte intensivsygeplejersken, og i det hun bøjede hovedet bagover på hans Jørgensen, løftede han armene og lagde over kors på brystet. 

“Der er stadig liv,” sagde Morten opmuntrende. 

Jens kiggede sørgmodigt på Hans.Hans gode kollega og tidligere yndlings faglige kombattant. Selvfølgelig var det Hans, der skulle vise ham det tegn, de begge kun havde set ganske få gange i deres karriere. Lazarus tegn. Den døende hjernes sidste hilsen.  

Ved manipulation af hovedet løfter patienten armene og lægger dem over kors på brystet, så de ligner en mumie. Lazarus, der rejste sig fra de døde. Hans Jørgensen ville aldrig rejse sig igen. 

Desværre var Lazarus tegn en refleksbetinget bevægelse udløst af manipulation med nakken. Hans Jørgensen var allerede nu svært hjerneskadet, konstaterede Jens for sig selv. 

“Det er Lazarus tegn, Morten. Hans Jørgensen har en cerebral katastrofe. Formentlig hjerneblødning. Han inkarcererer.” 

“Det ved du da ikke, vi skal have en ct scanning,” Morten kiggede nervøst over på ledelsen. 

“Man skal da have en ct scanning!”

Jens trak på skuldrene og listede ud. Over skulderen kunne han se rejsningen i Hans Jørgensen løse kittelbukser. Det var for sent nu. 

Når først de hejser flaget en sidste gang, så har hjernen ikke tid til at vente på en ct scanning eller en akuttur til neurokirurgerne i Århus. Rejsningen skyldtes at trykket i hovedet nu var så højt, at Hans Jørgensens lillehjerne var på vej nedenom ud af kraniekassen. Af en eller grund udløste det denne upassende refleks. En sidste honnør fra et skattet medlem af en snart uddød lægerace.

Det tog det moderne sygehusvæsen 4 timer, før de kom frem til samme konklusion som Jens. Heldigvis lykkedes det ikke neurokirurgerne at få fingre i ham før det ville være absolut uetisk at kaste sig over en heroisk kraniekasseåbning. 

Hans Jørgensen var læge, dannet og vidende. Han ville ikke leve videre, hvis han mistede det.

Samme dag meldte Jens sig syg. Han skulle ikke bruge en dag mere blandt udannede og uvidende mæh-lam. 

Stress ville han kalde det, hvis nogen spurgte.

Så må vi se om jeg kan lokke et forlag til at betale mig for at lystmyrde i fantasien.

Region H er positiv

Region H har just tilføjet 4 nye trin på deres beredskabsskala. Før gik den fra 1-4. Man kan spørge, hvordan det kan lade sig gøre? Altså at vi går fra laveste beredskabsniveau til højest på 2 uger, hvorefter der tilses 4 nye trin, fordi Region H simpelthen kun ansat positivttænkende mennesker, der ikke kan forestille sig noget, der er ret meget værre end en gennemsnitlig influenzasæson.

Vice pacem, para bellum.

Hvis man skal forberede sig på værst tænkelige scenarie, nytter det ikke, der sidder 10 mand om bordet med en mellemlang uddannelse i offentlig ledelse og ikke kan forestille sig en katastrofe. Det er jo lidt det beredskabsøvelsen går ud på. I stedet sidder de og piller sig lidt i navlen, og kommer på denne geniale ide:
“Jeg er lidt sulten. Skal vi ikke bruge en lille million på honninghjerter og en kampagne på sociale medier?”

Der er nok ingen, der bliver fyret. Sådan er det i toppen. Uanset hvor elendig man er til sit arbejde, medfører en fyring altid et bedre lønnet job et nyt sted. Lad endelig Region H beholde deres fantasiløse ledelse.

Tallene

I går tirsdag d. 22. december:

Og i dag onsdag d. 23. december:

Smittetallene er for 27 timer:

Så med 3297 smittede i dag og 2543 i går, så ligger grundsmitten vel lige i underkanten af 3000 smittede dagligt. Det er et højt niveau, men noget tyder på det er på vej ned.

I går var der 723 indlagte og 83 på intensiv heraf 48 i respirator.

I dag er der 720 indlagte og 91 på intensiv heraf 53 i respirator. Antallet af indlagte fortsætter med at falde, selvom antallet af nyindlæggelser fortsætter med at stige dag for dag.
For mig at se, betyder det, at patienter bliver sparket hurtigere ud end for en uge siden. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men det kan give en pukkel af genindlæggelser og måske også nogle der bliver sendt hjem med for lidt behandling. Jeg har været med til store prikkerunder under influenzaepidemierne. Så skal man virkelig være syg, for at få lov at optage en seng. Og lige nu er der ikke mange pladser, så det betyder at de sygeste bliver og de mindre syge får sparket.

Det ligner bestemt ikke vi er nået til toppen af indlæggelseskurven endnu:

Jeg tror vi kommer til at se nogle gevaldige spring opad de næste par dage i antal indlæggelser uanset, hvor hurtigt de ekspederer de syge.

Og på dødstallene er vi også nået nær toppen i foråret:

20 døde om dagen er altså ikke noget der sådan rigtig giver noget. Der er masser der dør af andre ting. Og det kan næppe aflæses på dødsstatistikkerne som andet end en lillebitte overdødelighed. Ligesom i april.

I går var Danmark ret mørkt at se på:

Og i dag er det meget det samme:

Og kortet beregnet over regioner er også uændret:

Incidensen i Danmark var 411,7 i går og positivprocenten var på 3,41:

I dag falder incidensen yderligere og positivprocenten falder markant:

Det går den rigtige vej. Men det kan ændre sig over jul, hvor alle de skøre skiderikker, der har bestilt tryghedstestninger får noget andet at tænke på og igen levner plads til de nære kontakter og dem med symptomer.

I hovedstaden er der mere smitte. I går så det således ud:

I dag er der et markant fald i incidensen:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri :

Således også i dag, men Ishøj er kommet under 1000 i incidens:

Men, men, men…. Ishøj bliver bare aldrig testet i bund..

Næsten 10% positive…. Kan vi ikke bare forsegle kommunen og åbne engang til foråret?

Heldigvis er hjælpen på vej. Ishøj står først i køen til både en vaccine og en politistation…

Her på Ærø nøjes jeg med at ønske mig, at der kommer svinekam i super B. Og tak være lovet. Det skete i dag, efter min klage i går:

En flæskesteg. Flere flæskestegs…. Vi er internationale.

Blandt de bedste var der to ø-kommuner i går, og Læsø havde 0 smittede:

I dag er der fortsat 2 ø-kommuner. Kun Læsø er under myndighedernes bekymringsgrænse:

Ærø har desværre mange gamle, der bliver indlagt, og på sygehusene florerer corona i vildskab. Så det er sådan man bliver smittet her på øen. Ikke ved krammer i Fields eller dybdesnavning på Strøget.

Et godt spørgsmål

På FB siden var der en der spurgte om, hvor mange procent af indlæggelserne, der er coronarelaterede. Det var jo et godt spørgsmål, som jeg ikke kendte svaret på. Jeg fandt imidlertid denne oversigt, region H har lagt ud, inden de begyndte at pive helt vildt over coronaindlæggelserne. Den viser at der er omkring 2200 indlagte, der ikke har noget med corona at gøre. Så coronaindlæggelserne udgør godt 10% af alle indlæggelser i Region Hovedstaden. Nørder fra Region H kan også gå ind og se, hvor mange der er indlagte fra deres egen kommune…. Velbekomme.

Så tænker man måske som kontornusser, at 10% flere patienter ikke bør vælte læsset, men det gør det. Patienter med corona er temmelig ringe og ligger tit med ilt og har behov for øget overvågning. Samtidig, skal de på isolationsstuer og det er et cirkus uden lige. Værnemidler på. Værnemidler af. Konstant sygt personale eller karantæneramt personale. Det betyder sygehusvæsnet bliver presset både på patienter og personale samtidig.

Som jeg husker mine vintervagter på medicinske afdelinger, er de i forvejen helvedesvagter. Alt for mange alt for syge, der pga mangel på senge ligger spredt rundet på hele matriklen, fordi der ikke er plads på medicinsk afdeling. Så skal man gå stuegang på en patient med lungebyld hos ortopædkirurgerne, hvorefter man så skal løbe over til organkirurgerne for at se til en patient med abstinenser, hvorefter man hastigt løber ned i akutmodtagelsen, fordi der ligger 4 patienter i isolation med influenza…. Og den konstante strøm af svært syge mennesker, der også lige skal ses oveni de sæsonbetingede luftvejssyge. Godt jeg ikke arbejder i medicinsk front mere.

Men sidst vi kiggede på skaleringplanen var der kun 4 trin, hvor trin 4 er værst tænkelige scenarie:

Den har de lige opskaleret lidt i hovedstaden:

Ups… Det er hvad der sker, når man kun ansætter løsningsorienterede, positive og omstillingsparate idioter. De skulle tage at ansætte en enkelt eller to gnavne sortseere som jeg selv, så ville de ikke stå med håret i postkassen nu.
“Hvad er det værst tænkelige scenarie?”
Når man stiller det spørgsmål som chef, så fortjener man at få et ærligt svar, men New Public Management har slået enhver form for ærlighed og faglighed ihjel. Medarbejderne tør ikke andet end at fremlægge positive og trygge tal. Hvis man laver beredskabsplaner, så er det ærgerligt at have en stab af svage, positive, superomstillingsparate kvarthjerner.

Ansæt Jørgen Leth eller en eller anden anden sur skiderik. Jeg kan garantere for, han ikke vil kandisere det hele.

intensivsiden besættes sengene i endnu højere grad af COVID patienter:

Omkring 40% er besat af COVID patienter. Dog kan man se at antallet af almindelige patienter falder i perioden, og det skyldes at operationer mv bliver udsat.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

Ny dag, ny mutation

Velkommen til 2020. I går rundede vi en ny mutation i den coronavirus, der allerede har tvunget hele Europa i intermitterende lockdown det seneste år. Mutationen medfører at virussen smitter næsten dobbelt så meget som den oprindelige form. Til gengæld skulle den være følsom for vaccinen, der heldigvis er blevet godkendt af EU kommisionen i går. England forventes at være i lockdown til påske 2021, hvor det er forventet at vaccinationer kan dæmpe smittespredningen og lette presset på sundhedsvæsnet.
I dag melder SSI ud, at der er fundet endnu en variant af coronavirus, der ikke er følsom overfor neutraliserende antistoffer. Således kan man ikke forvente effekt af vaccinen hvis denne variant får luft under virusvingerne. Uheldigvis er Danmark et af de lande med den højest procentvise forekomst af virussen, så der bliver nok ikke meget festivitas her på trods af vaccinen.
Nu til de mere alvorlige nyheder.
Der er udsolgt af flæskesteg og potaske i Superbrugsen på Ærø, hvilket har medført stor utilfredshed blandt de handlende. “Det er det værste, der kunne ske,” udtaler en kunde, der måtte nøjes med ribbenssteg og natron, “Ribbenssteg falder sammen som økonomien under lockdown, og brunkager med natron giver ikke den stenhårde sprøde overflade.”
Det bliver en hård tid borgerne i Marstal går i møde.

Tallene

I går mandag d. 21. december:

Og i dag tirsdag d. 22. december:

I går var der 713 indlagte og 87 på intensiv heraf 53 i respirator

I dag er der 723 indlagte og 83 på intensiv heraf 48 i respirator. Jeg tror det er en skæv dag. Stigningen indhenter os nok i løbet af ugen, men i dag ser det godt ud.

Regionsformanden i Hovedstaden er midlertidigt stoppet med at sende hashtags som #sigdetmedhjertet og honningkager efter de ansatte i sundhedsvæsnet og kommer nu med en reel håndsrækning:

Hun beder folk om at lade være med at smitte hinanden i vildskab som hidtil, fordi sundhedsvæsnet kører på grænsen i Region H.

Mange læger, sygeplejersker, sosuer osv har fået aflyst ferien og er blevet tvangsflyttet til coronaafsnittene.
Jeg håber hun holder igen med honninghjerterne og i stedet sørger for gode arbejdsforhold og en tryg værnemiddelsituation. Det er sjovt som samfundet har råd til at alle DJØFerne kan fise den af hjemme med fuld løn, mens man ikke har råd til at ansætte nok sundhedspersonale til at sikre trygge arbejdsforhold og sikre patientforløb. Nå, men regionen skyder vel nogle romkugler efter personalet og håber på det bliver bedre modtaget end deres honninghjerter.

Hun opfordrer fornuftigt nok også folk til at holde sig fra julegudstjenester:

Sådan går det nemlig når man overholder alle SSTs retningslinger:

12 ud af 18 fik corona selvom SST har lavet utrolig gode og sikre retningslinjer…. Jeg siger jo ikke SST ikke har styr på luftbåren smitte, jeg siger bare, at hvis SST ikke havde lavet så fine retningslinjer, så havde coronaen nakket de sidste 6 i kirken også.

Hold jer fra kirker… Men bevar større tro på noget guddommeligt end på SST.

Min bekymring angående smittetal er den samme som Kristian Antonsen:

Vi ved ikke om kurven er knækket, for det hele kan eksplodere på få dage, hvis vi glemmer alt om corona henover julen. Nogle mener at stigningen i oktober skyldtes efterårsferien, og det er ikke usandsynligt at smitten blev kastet lidt rundt på det tidspunkt. Nu kommer der to højtider, så det skal nok blive muntert.

Kontakttallet er faldet fra 1,2 til 0,9 og i dag er antallet af smittede også faldet fra 3198 i går til 2543 i dag. Det går den rigtige vej, men vi skylder i indlæggelser og døde fra sidste uge. Det indhenter vi over julen.

Men den eksponentielle stigning i smittede er vi heldigvis gået bort fra:

Dagens ekspert er professor Kasper Iversen, der pointerer det åbenlyse:

Således så kortet ud i går:

Og i dag:

Meget det samme…

Og kortet beregnet over regioner er også uændret:

Incidensen i Danmark var 422,5 i går og positivprocenten var på 3,56:

I dag lysner det lidt:

Det er som at kigge på en brand, der midlertidigt er holdt nede af vandslanger. Så snart man slækker lidt, så har det potentiale til at eksplodere. Smitten er så udbredt at vi ikke skal tøve mange dage, før det kan banke op i højere niveau end tidligere.

I hovedstaden er der mere smitte. I går så det således ud:

I dag er der et fint fald i incidensen:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri :

Således også i dag:

Og Ishøj er gylletanken, der bliver ved at give:

Næsten 10% positive…. Efter en måneds massiv testindsats. Jeg ved ikke, hvad der går galt der?

Blandt de bedste var der to ø-kommuner i går, og Læsø havde 0 smittede:

I dag er der fortsat 2 ø-kommuner. Kun Læsø er under myndighedernes bekymringsgrænse:

Endnu en ny mutantvirus

Ja. Nu er den gal igen. Som om det ikke var nok med en coronavariant, der var dobbelt så smitsom, så er der nu kommet en, der ikke reagerer på neutraliserende antistoffer. Det vil sige, at man er i tvivl om vaccinen vil forebygge smitte med den nye variant:

SSI har lavet en rapport, som beskriver det, vi ved om varianten.

Den udgør 10% af tilfældene i Danmark lige nu:

Der er færre med denne variant, der bliver indlagt og den har til dato ikke kostet menneskeliv i Danmark. Så det er altså ikke en med superdræberpotentiale.

Den er også udbredt i Europa:

2020. Stop nu!. Det kan ikke blive ved.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

Ugeopgørelsen og mutantvirus

Ugeopgørelsen viser en stigning i smitten fra sidste uge og massivt pres på sygehusvæsnet. Der er kommet en ny variant af coronavirus, der er noget urovækkende idet den ser ud til at smitte lettere end den oprindelige stamme. Det har dog medført noget godt. Sverige har gjort det vi ikke turde. De har lukket grænsen. Og det er jeg personligt meget taknemmelig for.

Kommunerne erklærer folk selvhjulpne, hvis de får corona. Så er det også lettere at få vagtplanen til at gå op over julen, og de gamle over 80 har alligevel en mortalitet på 30%, så om de får tøj på om morgenen eller ej, gør vel ikke den store forskel, vel?

Vi kigger ind i en uge, hvor vi når op over 900 indlagte og hvor vi kan lægge kimen til et helvede i januar, hvis vi skal til julegudstjeneste og nå at snave trusserne af de yngre i familien og toupeen af de ældste.
Eller er det kun i Tønder og Brønderslev det stadig er en del af juletraditionen?
I ved hvad jeg mener… Tæt kontakt. Mange mennesker. Måske bliver det endelig bedemændenes tur i 2021.

Uge 52 COVID 19 2020

Tallene

Det er interessant at se udviklingen de seneste 6 uger….

Mandag d. 9. november 2020:

Mandag d. 16. november 2020:

Mandag d. 23 november 2020:

Mandag d. 30. november 2020:

Mandag d. 7 december:

Mandag d. 14 december:

Og i dag mandag d. 21. december:

Dødsraten (CFR) er fortsat 0,8%, hvilket fortsat skyldes, at der er så mange nye tilfælde, så nævneren i dødsbrøken bliver meget høj.
Vi har kørt lige omkring 850000 test på en uge, hvilket bryder med traditionen for de 530000 test, der ellers er blevet kørt på ugentlig basis de seneste mange uger, dog med en øgning til 690000 sidste uge.
Magnus spiller med testmusklerne og har revet dem endnu et gear op. Og det bliver han nødt til for smitteopsporingen er fuldstændig brudt sammen.

Sidste mandag var der 429 indlagte og 61 på intensiv heraf 34 i respirator.

I dag er der 713 indlagte og 87 på intensiv heraf 53 i respirator. Det er en forøgelse med 66% på en uge.

Vi er på den stejle del af indlæggelseskurven. Og systemet er presset. Det går alt for hurtigt nu.

Forrige uge blev der fundet 12168 nye smittede. Sidste uge blev der fundet 20446 nye smittede. Denne uge slår vi rekord med 24537 smittede. Men heldigvis er øgningen procentvis beskeden. Vi skal til at falde i antal smittede over denne uge, hvis vi ikke skal have kaos på sygehusene. Lige nu er det tæt på.

I næste uge vil antallet af indlagte formentlig toppe omkring 900 indlagte over weekenden. Vi er hoppet af den eksponentielle kurve og lige nu ligger vi og bliver kastet rundt i søen. Vi ved ikke helt, hvor mange indlagte smittetallene kaster af sig.

Hovedstaden opskalerer lige nu direkte fra trin 2 til højeste -trin 4:

Og det er nok meget klogt. De har ramt eksponentialkurven for indlæggelser og den begynder først at bøje af senere på ugen, hvis indlæggelserne følger antal smittede på samme måde som hidtil:

Så nu bliver sygeplejersker, der ellers er vant til at hyggenusse om ønskegraviditeter eller assistere til operationer tvunget ud i at passe de dårligste medicinske patienter. Det er foruroligende, at regionerne ikke er bedre forberedt på anden bølge. De har haft et halvt år til at uddanne og rekruttere. Men de har nok haft travlt med at bage honningkagehjerter i stedet for at forhandle risikotillæg.

Sidste uge skrev jeg dette om antallet af indlagte om en uge:

Antal indlagte mandag næste uge ved denne tid vil være omkring 700-850, hvis matematikken fortsætter med at passe.

Næste uge vil vi ligge på 900 indlagte. Vi er på den mindst stejle kurve lige nu, fordi smittede ikke kaster så mange indlæggelser af sig som tidligere.

Således så kortet ud sidste mandag:

Og denne mandag:

For helvede da osse. Once you go brown…

Og kortet beregnet over regioner er også blevet kedeligt ensfarvet:

Incidensen i Danmark var 355,4 sidste mandag og positivprocenten var på 3,72:

Incidensen er steget, men med nedlukningerne og tegn på nedkøling af epidemien i form af faldende smittetal og incidens de seneste dage, håber jeg vi står på toppen af bjerget nu, hvad angår smitte og kun skal banke den indlæggelsespukkel af vi skylder for sidste uge.

I hovedstaden er det mere dystert. Sidste mandag så det således ud:

I dag er der mere smitte, men den massive testning har fået positivprocenten lidt ned:

De værste kommuner

Sidste mandag var det rent Københavneri og incidensen nåede imponerende 785,9:

Denne uge er incidensen i den hårdest ramte kommune over 1000:

Og Ishøj er gaven, der bliver ved at give:

Næsten 10% positive…. Det er en klam, tyk coronasuppe. Hvis du bor i Ishøj, så søg hjem og bliv der. Minimum et par måneder.

Blandt de bedste var der to ø-kommuner sidste mandag, og Ærø havde 0 smittede:

I dag er der 2 ø-kommuner. Kun Læsø er under myndighedernes bekymringsgrænse. Trykket stiger massivt i samfundet:

Ny mutantvirus

Storbritanien advarede d. 14. december andre lande om, at en ny variant af coronavirus: N501Y, hærgede i det sydlige England. De vurderer, den er 70% mere smitsom og englænderne oplever en sand tsunami af indlæggelser, som de tilskriver denne nye variant:

https://www.bt.dk/udland/britisk-nedlukning-kan-vare-til-paaske-hospitaler-fyldes-af-syge

Og de er ude at skide i England. Deres sundhedssystem er underfinancieret og lige nu stiger og stiger antallet af smittede trods ret hårde restriktioner siden starten af november:

https://www.standard.co.uk/news/uk/covid-cases-latest-uk-coronavirus-death-toll-b407437.html

Nu er dele af landet gået i højeste beredskab og har den strengeste lockdown nogensinde. Det er temmelig bekymrende!

ECDC er heldigvis temmelig kedelige i deres tilgang til den nye virusvariant:

https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/SARS-CoV-2-variant-multiple-spike-protein-mutations-United-Kingdom.pdf

Det jeg hæfter mig ved er at der ikke er evidens for at vaccinen ikke skulle virke. Samtidig bliver man ikke mere syg af den muterede virus, men man smitter mere:

Varianten er bare supersmitsom og den overtager mere og mere af smitten i England. Det er foruroligende og det kan medføre at alle lande må få 70% hårdere restriktioner uden at opnå andet end at holde hovedet lige oven vande:

Når en enkelt variant af virussen er i så heftig fremgang, må den være ekstremt smitsom i forhold til den oprindelige stamme. 2020 har mere i lorteposen til os….

For første gang nogensinde er SF og DF enige om at lukke grænserne for bestemte folkefærd:

Og når SF og DF er enige, ved man bare, det er en done deal:


Indtil videre er der lukket til d. 23. december, for at regeringen kan købe sig tid.

Den smitsomme coronavariant er bare allerede i Danmark, så jeg ved ikke hvor meget det virker at lukke ned:

I Danmark har vi fundet varianten, fordi vi gensekventerer 5000 prøver ugentligt. Det er rigtig mange. Alligevel vælger Sverige at lukke grænsen til Danmark:

Det skal vi være taknemmelige for! Tyrkiet og Israel har også lukket grænsen for danskere. Det er vel heller ikke noget stort tab.

Sverige er formentlig plastret til i mutantcorona, men deres system brød sammen for flere måneder siden, så vi ved det ikke med sikkerhed. Det er lidt som, at vi på Ærø ikke har ret mange spritbillister. Altså der bliver opdaget. De fleste har en kørepromille efter kl 22, men politi er der ikke noget af, så det går under radaren…

Alt i alt ved vi ikke meget om den nye variant, men vi ser ind i lockdown til påske, hvis den florerer i Danmark og alt, hvad englænderne siger, passer.

2020 bliver ved med at give.

Julen bliver afgørende

Det bliver meget spændende at se smittetallene til nytår og en uge frem. Der kan vi se hvordan vi har opført os over julen. På trods af lockdown light kan vi, hvis vi ser en masse vi ikke plejer at se, virkelig få smitten til at blomstre igen. Vi er på toppen af bjerget nu, men hvis vi ikke er meget forsigtige, så vokser bjerget igen foran os. Det er i sandhed interessante tider.

Testventetider

Testsystemet er brud sammen:

https://tcdk.ssi.dk/vente-og-svartider

Og det er fortsat kun dem med moderate til svære symptomer, der skal over i sundhedssporet, så mon ikke børnefamilierne med snotunger har opgivet alt håb om at kunne få testet snotungerne og beslutter sig for at holde jul. Jeg har opgivet og holder mig til planen.

Bliv selvhjulpen!

Så er smitten løs på sygehusene. Også på Ærø. Her blev en bekendt smittet med corona og selvom sygehuset bestemt ikke ønskede at det skulle frem og mente at trods ugers indlæggelse, måtte infektionen være erhvervet andetsteds, så er det nok ved at være en dårlig sag, at bortforklare det.

Men når så sundhedssystemet pådrager patienter en potentielt alvorlig infektion, så er der vel massiv støtte og hjælp til denne medborger?

Nej. Hjemmehjælpen ophørte såmænd samme dag, smitten blev verificeret. Sådan kan man også løse problemer i det kommunale system. 2 besøg daglig og sygeplejerskebesøg er skåret ned til sygeplejerske besøg lidt under hver anden dag. Samtidig bliver alle blodprøver aflyst og alle de gode intentioner om opfølgning er udskudt på ubestemt tid.
Hvis det er reglen, så kan jeg godt forstå de gamle har svært ved at klare den!

Man kan gå på jobcentret og blive erklæret rask. Men man behøver bare at blive smittet med coronavirus for at blive erklæret fuldstændig selvhjulpen i det kommunale system. Det er tankevækkende!

Er der andre derude, der har lignende oplevelser? Send evt besked på fb siden. Jeg er forarget!

Hvordan ved computeren, hvem I er?

Det var sjovt at lære jer lidt at kende på fb siden. Nogle af jer har spurgt hvordan computeren ved hvem I er og hvor gamle I er.
Det skulle være noget den kunne regne sig frem til.

Hvis jeres søgninger på google har været:
“Hvordan mixer man en Cosmopolitan?”
“Bedste rynkebehandling”
“Må Veganere spise vingummi”
“Bedste dagcreme til sart hud”
Så ved man det drejer sig om en ca. 40 årig på Østerbro med XY konfiguration.

Hvis søgningen derimod er:
“Tilbud Fleggård”
“Hvor mange kasser øl i 2 akslet trailer”
“Åbningstider Bilka”
Så ved man det drejer sig om en gennemsnitlig 40 årig XX fra Jylland.

Vaccinen er på vej

Ja nu sker det:

Og det betyder at mange af mine kolleger i almen praksis skal ud og vaccinere på plejehjem over julen. Det har de sagt ja til, for at få gang i indsatsen mod corona! Det er stort, for de har ikke meget fri uanset.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

Smitteopsporing

Smitteopsporingen har aldrig virket. Det gør den stadig ikke.

Tallene

I går lørdag d. 19. december:

I dag søndag d. 20. december:

I går var der 606 indlagte og 86 på intensiv heraf 53 i respirator.

I dag er der 661 indlagte og 87 på intensiv heraf 55 i respirator.

Der er en massiv stigning i antal indlagte på 55. Vi høster fra de høje smittetal sidste uge som lå cirka i niveau eller lidt over det antal smittede vi har i dag.

Region Hovedstaden insisterer på at betale deres ansatte i honninghjerter, hvilket jeg ellers troede var et jysk fænomen, så der bliver gang i bageriet og håndvasken de næste par uger. Mange sundhedsprofessionelle har fået aflyst julen.

Smittetallet i dag er igen faldet markant. Kun 2828 nysmittede til trods for næsten 120000 test.

Jeg er forsigtigt positiv, som Torben Mogensen fra lungeforeningen, der er dagens ekspert i Ekstrabladet:

Tallene svinger nemlig enormt meget, men jeg håber virkelig, det er restriktionerne der endelig giver resultater.

Således så kortet ud i går:

Og denne i dag:

Det er meget det samme. Men Læsø har nu ingen smittede.

I går var positivprocenten 4,22% og incidensen 428:

Incidensen i hele Danmark falder! Yay!:

Finally.

I Region Hovedstaden har epidemien været ude af kontrol længe:

Nu slår restriktionerne i hovedstadsområdet igennem:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri og incidensen i Ishøj nåede op på imponerende 1177 og en positivprocent på uhørte 10,49%:

I dag faldt incidensen i Ishøj til 1102:

Men Ishøj er gaven, der bliver ved med at give:

Ishøj er slet ikke testet i bund. Kommunen har så meget mere at give, hvis vi testede i bund. Men testapparatet er ved at være presset i bund.

I går var ingen kommuner under myndighedernes bekymringsgrænse:

Men i dag må vi byde velkommen til Læsø med 0 smittede:

Smitteopsporing i Danmark

Det er længe siden jeg har skrevet om det, for det gør mig bare i dårligt humør. Smitteopsporingen i Danmark er elendig. Meget dårligere end nogle af de lande vi ellers sammenligner os med. Vi finder meget få nære kontakter (4 pr smittet mod de 15 til 40 andre lande finder) og det er kun 5/6 af de smittede, der overhovedet får hul igennem til smitteopsporingen.

Definitionen af nære kontakter er ekstremt snæver:

Selvom den nu er blevet lidt udvidet i forhold til tidligere. Nu hvor smittetallet stiger, har de travlt inde hos Forstyrrelsen af Patientsikkerheden:

Men på trods af en øgning af personalet, så er der ansat mange flere pr. capita i andre lande, vi ellers sammenligner os med. Det her er en hovsaløsning, idet man burde have set de stigende smittetal og opjusteret kapaciteten rettidigt. Måske burde man i virkeligheden have forberedt det i sommers, men dengang var der ferie og toppen slikkede vel sol?
Hverken smitteopsporing eller regioner har været forberedt på anden bølge og det er i grunden lidt spøjst.
Istedet bliver det hele en postgang for sent. Smitteopsporingen har på intet tidspunkt virket godt nok, selvom det er en af hjørnestenene i inddæmningsstrategien. Test, opspor og isoler.

WHO kritiserer os med god grund:

Og jeg har talrige eksempler fra egen omgangskreds på, hvor mange kontakter, der misses, og på hvordan systemet bryder sammen pga lang ventetid til testning.
Eksempelvis var smitten løs på 3 gymnasier jeg kender til: Det var kun sidemændene i klassen, der blev testet som nære kontakter. Resten skulle selv bestille tider og der var 5-6 dages ventetid. Næsten alle i klasserne nåede naturligvis at blive smittet i ventetiden. Samtidig var der mange, der ikke gad blive testet, fordi de skulle køre langt for at få testen. I stedet isolerede de sig så i 7 dage, som der står man skal, hvis man er positiv og ikke har symptomer.

Ventetiderne på smitteopsporingstelefonen var flere timer, så folk gav op. På den sundhedsfaglige linje er der ligeledes over 30-40 stykker i kø konstant, og det er der ingen der giver vente på.

Hvis man som borger eller sundhedsfaglig gerne vil gøre det rette, så nytter det ikke systemet modarbejder….

Vi er blevet reddet af den store testkapacitet, men snigløbet af den elendige smitteopsporing og den snævre definition af nære kontakter.

Og det er ikke smitteopsporernes skyld. SST laver retningslinjerne for hvem der betragtes som nære kontakter og de tager ikke hensyn til aerosolsmitte. Det er et ringe stykke arbejde, der naturligvis smitter af på al smitteopsporing i Danmark.

Samtidig har vi kun en tiendedel af bemandingen som andre lande har i smitteopsporingen pr person. Normeringen er for dårlig.
Selvfølgelig er det billigt, men det svarer lidt til at ville købe en rådvadkniv, men kun ville betale 50 kr. Så får man ikke en rådvadkniv, men noget der ligner i form og farve, produktet er uendeligt meget ringere.
Man kan også gå ned på det lokale bordel og insistere på kun at betale 100kr for en 2 timers seance. Der vil man enten få et lag prygl eller få en skaldet, tandløs missekat, at hygge sig med. Der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Også indenfor smitteopsporing.

Alt i alt virker smitteopsporingen ikke og det har medført at vi nu er i lockdown.

Hvem er I?

Jer, der læser med?

Primært mænd over 45. Selv skriftligt tiltrækker jeg den gruppe.
Der er ikke mange unge, der læser med, men der er rigtig mange fra Nordjylland, København og Odense. Jeg tror jeg vil begynde at tale pænere om Københavnersegmentet fremover, medmindre det blot er eksiljyder, der følger med og tænker: “Ja, for helvede. Giv dem en til!”
Omkring kl 16 hver dag er der en del af jer, der går ind på siden og trykker opdater igen og igen. Det fortsætter indtil ved 20-tiden, hvis der ikke er kommet et indlæg.
Derefter begynder I at skrive passiv-aggressive kommentarer på Facebooksiden, om hvornår, der kommer en opdatering.

Jeg troede ellers mænd blev mere tålmodige med alderen, men det er åbentlyst ikke tilfældet.

Når opdateringen så kommer bruger I ca 2 minutter på at læse den.
Hallo! Det er hurtigt. Nyd det da.

Der er mange læger, der læser med og deler opslagene, men det ved jeg alene, fordi jeg kan se delingerne.

Og allerede nu er omkring 30 af jer på sitet, der trykker opdater igen og igen, så jeg må hellere se at få lagt det op.

Nå ja. Og så er der en eller anden skør skid, der bliver ved med at ligge youtube videoer i kommentarfeltet og bede mig forholde mig til det.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

Mikrochip og vaccinen

Ja, i dag afslører jeg det store spørgsmål: Hvornår får man mikrochippen i armen? Første eller anden vaccination? Vi gennemgår teknikken bag mRNA vacciner og studierne bag. Det er den vaccine Danmark har købt. Samtidig skal vi se lidt nærmere på Region Hs dejlige kampagne, hvor de tilbyder deres medarbejdere et honninghjerte mod at medarbejderne skipper deres ferier og fridage.
Ledelsen er helt koblet af virkeligheden.
Indlæggelserne tordner op, men i dag var smittetallet lavt i forhold til i går. Det giver dog et håb, men i disse timer aflyser sundhedspersonale landet over deres juleferie for at kunne tørre, hvor politikerne og københavnerne tisser.

Tallene

I går fredag d. 18. december:

I dag lørdag d. 19. december:

I går var der 568 indlagte og 79 på intensiv heraf 52 i respirator.

I dag er der 606 indlagte og 86 på intensiv heraf 53 i respirator.

Der er en massiv stigning i antal indlagte på 38. Vi høster fra de høje smittetal sidste uge.

Den 12/12 havde vi 3500 smittede og det er dem vi kan se på indlæggelserne nu:

En stigning i indlagte på 230 på en enkelt uge er temmelig giftigt.

Alle regioner er begyndt at aflyse planlagte operationer og behandlinger også selvom ikke alle regioner er hårdt ramt. Det er en musketerhandling og Nordjylland gør formentlig klar til at aflaste Hovedstaden, når deres kapacitet overskrides om en uges tid. Heunicke har som forventet udskudt behandlingsgarantien.

Smittetallet i dag er heldigvis faldet. Kun 3285 nysmittede til trods for over 120000 test. Selvom det er et smittetal, der overvælder kapaciteten på sygehusene og tvinger dem til at lukke for andre behandlinger, så er det dog et markant fald i forhold til de 4500 i går. Jeg håber virkelig, at det er et reelt fald og ikke bare udtryk for at der er blevet hyggetestet en masse julerejsende.

Jeg er forsigtig positiv, som Wejse:

Tallene svinger nemlig enormt meget. Men alligevel har tallene på ugebasis vist en særdeles giftig stigning til trods for gode takter enkelte dage.

Således så kortet ud i går:

Og denne i dag:

Vi går mod den mørkeste dag i kalenderåret. Men hvor vi ved at solen vil komme igen i løbet af marts, kan jeg være i tvivl om, hvornår Danmarkskortet vil lysne.

Der skulle være smittetilfælde pga personale, der ikke har båret maske men kun vindtunnel på OUH. Heldigvis skulle retningslinjerne nu være skærpet. Et såkaldt visir er ikke længere tilladt.
Det er et værnemiddel, der effektivt sikrer smittespredning til patienter. En form for præcisionscoronaspreder, der ikke hører hjemme nogen steder:

Brug denne i stedet:

Den koncentrerer ikke udåndingsluften lige ned i patientens ansigt og samtidig ser den mere festlig ud.

I går var positivprocenten 4,22% og incidensen 427,9

VI STAGNERER!!!!! Ja ja ja:

For pokker. Bliv ved med det.

I Region Hovedstaden har epidemien været ude af kontrol længe:

Men det ser ud til restriktionerne er begyndt at slå igennem:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri og incidensen i Ishøj nåede op på imponerende 1107 og en positivprocent på uhørte 9,81%:

I dag nåede Ishøj 1177 i incidens:

Men Ishøj er gaven, der bliver ved med at give:

Positivprocenten runder 10,49 og SSI har slet ikke en farve for positivprocenter i den størrelsesorden, så Ishøj er blevet hvid. I virkeligheden burde det nok blive en mørkere brun, men der har nok siddet en eller anden og følt, at det kunne være racistisk eller ubetænksomt. Så vi glæder os til at der kommer en frisk farve til ghettoområder med forrygende endemisk forekomst af COVID…. Regnbuefarvet?

Ishøj: Dreaming big. Making it happen!

I går var ingen kommuner under myndighedernes bekymringsgrænse:

Sådan er det også i dag:

Vaccinen fra Pfizer

På WHOs hjemmeside for “draft landscape for vaccines” kan du se hvilke vacciner, der i hvilken fase af deres test:

https://www.who.int/publications/m/item/draft-landscape-of-covid-19-candidate-vaccines

Der er forskellige vacciner i fase 3 og snart klar til handel, men jeg vil beskæftige mig med den vaccine det første hold danskere får.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-16-40000-plejehjemsbeboere-bliver-blandt-de-foerste-der-faar-coronavaccine

Det er en mRNA vaccine og den type har ikke tidligere været i handlen. Her er en oversigt over typen af vacciner indenfor samme “familie”:

mRNA vaccinen består af messenger RNA pakket ind i en fedtmembran. Den er særdeles ustabil og skal opbevares ved ekstremt kolde temperaturer ellers degraderer den.

Man sprøjter vaccinen ind i en muskel ligesom andre vacciner og så smelter fedtmembranen sammen med cellernes membraner og mRNA frigives i cellen. mRNA har en opskrift på et spikeprotein, som SARS-COV2 har på overfladen. I ribosomerne i cellen oversættes mRNA til proteinet, som cellen (dum som den er) skynder sig at præsentere på sin overflade. Det opdager immunsystemet, der så lancerer et angreb på alle celler, der præsenterer de proteiner. mRNA er hurtigt spist af dræberceller og idet mRNA ikke i sig selv er levende, så forvinder resterne af mRNA blot. Men næste gang kroppen ser det spike protein, så ved den præcis hvad den skal gøre. Og fordi alle dele af immunsystemet bliver aktiveret ved denne for vaccination, giver det et solidt respons. Tidligere var bekymringen at mRNA vacciner ikke gav tilstrækkeligt immunrespons, men det er gjort til skamme.

Efter 2 doser opnår 95% immunitet mod corona og ingen blev alvorligt syge af corona i vaccinationsgruppen.

Der er 3 aminosyrer, der er magen til aminosyrerne i et S-protein, der ses ved moderkagen under den tidlige graviditet. Det har fået nogen til at filosofere om, at det kan give infertilitet. Det drejer sig om 3 aminosyrer ud af over 500, og der var en del graviditeter i vaccinationsgruppen. I givet fald burde virus infektionen også give infertilitet og der er trods alt født børn efter corona også.

Jeg vil gerne have vaccinen.

Her kan man nørde lidt med mRNA vacciner:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6446947/

Hvornår får man microchippen?

Ja, Saszeline og andre underlige eksistenser, der primært sidder på Ekstrabladets Nationen, er på barsel eller “arbejder” som influencer, har god tid til at nørde på internettet.
Problemet er, de mangler almen dannelse og grundlæggende naturvidenskabelig forståelse. Det giver anledning til mange gakkede teorier, der er ligeså morsomme som navlebeskuende.

De fleste af konspirationsteoretikerne, har så kedeligt liv, at ingen ville gide at placere en mikrochip i dem.
Hvis man vil vide hvornår Saszeline er på toilettet eller ser fjernsyn, skal man bare tjekke hende instakonto.
Efter den er blevet lukket, er jeg sikker på, hun har fundet en ny måde at kede sine følgere.
Man ved også at Ekstrabladets Nationen sidder 24/7 i deres mors kælder omgivet af lommetørklæder og cola. Der er ingen efterretningstjenester, der har interesse i at microchippe dem.

Efter corona er selv Svend Brinkman begyndt at lave daglige facebook opdateringer, så ham er der heller ingen interesse i, selvom han er ret fornuftig.
Der er vel kun Carsten Jensen og dronningen tilbage, der ikke har deres telefon med overalt og laver utidige opdateringer konstant.

Men til dig Saszeline: Mickrochippen kommer i anden vaccination. Lige når du føler dig sikker….. Hvis du får chippen, betyder det, du er et interessant menneske, som nogen gider at følge.
Og det er vel ikke dumt nu, du har mistet alle dine følgere. Det kinesiske marked er kæmpestort.

Tænk over det! Få vaccinen.

Honninghjerter

Frontmedarbejderne i Region H, der i disse timer får inddraget deres juleferie, får et honninghjerte af ledelsen for deres indsats:

De har arbejdet uden værnemidler i frontlinjen i foråret, fået inddraget deres ferier og kastet rundt på forskellige sygehuse. Det vil Sophie gerne sige tak for:

Sygeplejersker og læger vil gerne bede hende om at folde honninghjertet og stikke det et sted hen, hvor coronaen aldrig kommer:

https://www.bt.dk/samfund/sygeplejersker-i-oproer-over-honningkagehjerte-det-er-at-pisse-paa-folk

Lidt på samme måde som jeg vil rådgive Saszeline til at stikke sin holdning hen:

Kampagnen koster kun 2 årsløn for sygeplejersker og en tredjedel af Regionsformandens årsløn. Basseører:

Det minder mig om engang til Nytår, hvor ledelsen havde sat en æske billige flødeboller fra REMA i FAM og skrevet:

Godt nytår! Hilsen ledelsen. HUSK KUN EN FLØDEBOLLE TIL HVER. DER SKAL VÆRE TIL ALLE:

Det var naturligvis OUH ledelsen, der er notorisk kendt for at have en finger i deres egen mås, i stedet for i jorden. Vi overvejede faktisk at klemme flødebollerne ned i ledelsens Ris og Ros postkasse, men så blev der travlt. Og da nytårsraketterne varslede at året var gået, stod jeg på intensiv og holdt om en mand, der mistede sin kone uventet.
Samme OUH ledelse, der afleverede en skærekage fra ALDI til deling, den dag, de lancerede deres nye motto. Et eller andet om Patienten i Centrum, eller noget andet klamt vækkelseslort.
Anyways, så tog ledelsen ud på fin frokost i byen, mens vi andre var efterladt med skærekagen og patienterne. Ledelser er til for ledelsens skyld indenfor det offentlige. Der er ingen på gulvet, der forstår deres slagord eller påskyndelser. Fjern ledelserne, projekt og hygiejnesygeplejerske samt alle, der ikke med 2-3 ord kan forklare, hvad de laver. Så bliver alle gladere og dobbelt så mange patienter vil kunne blive behandlet.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

Julegudstjenesten er en supersprederevent.

Det går jo ad helvede til. Nu skal vi snart i gang med at synge salmer og samles i store flokke. Vi går mod afgrunden. Lykkelige, naturligvis. God julestemning og masser af nærhed og kærlighed.

Tallene

I går torsdag d. 17. december:

I dag fredag d. 18. december:

I går var der 516 indlagte og 76 på intensiv heraf 46 i respirator.

I dag er der 568 indlagte og 79 på intensiv heraf 52 i respirator.

Der er en massiv stigning i antal indlagte på 52 og det smitter af på intensiv, selvom hele 15 mennesker er døde af corona i dag. Jeg gentager mig selv hver dag, men matematik har virkelig vist sig at være en kælling i disse dage. Vi kommer op på det dobbelte antal indlagte minimum næste fredag. Glædelig jul.
Smittetallet er næsten fordoblet siden da og så følger indlæggelserne med. Men når der er mange smittede og epidemien er ude af kontrol, så overser vi flere smittede og dermed må vi forvente flere indlæggelser pr smittede det næste stykke tid.

Det vælter ind med patienter. De fleste kolleger på covidafsnittene melder om stigende pres også på intensivkapaciteten. Særligt er det pressede af syge kolleger:

Også positivprocenten for folk i sundhedsbranchen er over 3%. Den er ude af kontrol.

Der er 4508 nye smittede i dag, hvilket er 500 mere end i går. Sygehusene går deres overmand i møde.

Og det er naturligvis igen en rekorddag:

Og vi har aldrig haft så mange indlagte med COVID19 som vi har dags dato:

Og nu er Region Syddanmark indlemmet i det beskidte selskab:

Kun Nordjylland holder skansen.

Således så kortet ud i går:

Og denne i dag:

Det mørkner i hele landet. Selv Ærø er over bekymringsgrænsen nu. Desværre er smitten kommet ind i hjemmeplejen med en borger på over 80 år:

Så det bliver spændende at se, hvor hurtigt det kan sprede sig. Jeg prøvede at få en tid i går. Der var 8 dages ventetid, men måske lysner det:

I går var positivprocenten 4,18% og incidensen 405,1

Incidensen stiger lidt igen og det samme gør positivprocenten:

I Region Hovedstaden har epidemien været ude af kontrol længe:

Det går stærk med incidensen, men det er som om positivprocenten ikke stiger så hurtigt mere:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri og incidensen i Ishøj nåede op på imponerende 931,8

Jeg mente at Ishøj med en positivprocent på 8,91 burde kunne komme over 1000 i incidens i dag. Det skete til fulde:

Men Ishøj er næsten som Solrød. Det er ren pandoras æske. Jo mere man tester jo værre bliver det:

En positivprocent på 9,89. Ishøj har potentiale til en incidens på 1500. Men det kommer den nok ikke op på. Testapparatet er ved at være brudt sammen.

I går var det kun Ærø, der var under myndighedernes bekymringsgrænse:

Nu er alle kommuner over bekymringsgrænsen:

En fornuftig præst

Mens andre præster holder fast i julens gudstjenester, så findes der fornuftige folk:

https://faa.dk/artikel/julegudstjenester-i-debat-personligt-mener-jeg-ikke-at-det-er-forsvarligt

Sang og mange mennesker samlet kombineret med et højt smittetryk er opskriften på katastrofe:

https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/69/wr/mm6919e6.htm?fbclid=IwAR1NHi9SJMBLBvjpAW8sQf07LgwHHa77qBc6GN6gl3HtzX-4nhtFWe34qK4

Ja. Under lidt korsang lykkedes det en enkelt smittet at få ram på hele flokken næsten. To døde.

Og det sker også i Danmark:

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/26-dr-sangere-smittet-med-corona-derfor-paavirker-sang-risikoen-coronasmitte

Og dette kor blev til en smittespredningsevent:

https://avisendanmark.dk/artikel/20-ud-af-42-smittet-to-er-døde-kor-hårdt-ramt-af-corona-2020-9-25

Så tag endelig i kirke, hvis du vil møde din skaber lidt før. Men hvis du bare gerne vil slippe for at lave mad, så kan jeg lave sygeseddel til print i stedet.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

Over 4000 smittede

I dag nåede vi endnu en milepæl. Over 4000 smittede. Mette lukkede for storcentre med videre, hvilket fik københavnerne til at kaste sig i bilerne og starte deres egen supersprederevents. Butikkerne fordoblede omsætningen og jeg tror også koronaen fik lidt velfortjent vind i sejlene. Magnus skulle have lukket Sjælland og særligt København ned for en måned siden. De er ikke begavede nok til at administrere den mindste form for frihed. Og nu hvor storcentrene er lukkede begynder de desværre snart at søge ud til os i provinsen. Kan man ikke lave en form for udlændingepolitik, der forhindrer de kommer ud til os? Måske Inger Støjberg kan hjælpe. Hun virker ret frisk på lige at bøje en regel og lyve lidt på tinge. Det er en som hende vi har brug for lige nu…..

Tallene

I går onsdag d. 16. december:

I dag torsdag d. 17. december:

I går var der 493 indlagte og 68 på intensiv heraf 40 i respirator.

I dag er der 516 indlagte og 76 på intensiv heraf 46 i respirator.

Der er en massiv stigning i antal indlagte på 23 og det smitter af på intensiv, selvom hele 17 mennesker er døde af corona i dag.

Det vælter ind med patienter. Opgørelsen i dag viser nu, at der blev indlagt 125 patienter d. 14/12, men hele 143 d. 15/12-2020. Det tal kan stige fordi der er lidt forsinkelse på tallene.
Det højeste antal i marts var 92 på en enkelt dag.
Vi sidder fast i sumpen nu:

Der er 4034 nye smittede i dag, hvilket er 300 mere end i går. Sygehusene vælter om lille uge, hvis det ikke ændrer sig markant. Nu.

Og det er naturligvis igen en rekorddag:

Og der er nogen der kan se det positive i alt:

Og hvad er det positive?

Det positive er selvfølgelig at vi lukkede lortet ned i går. For det her eksploderer lige i ansigtet på os.

Således så kortet ud i går:

Og denne i dag:

Så blev selv Halsnæs på Sjælland mørk. Og Ærø fik en smittet. Kommunaldirektøren udtaler dog at den smittede hverken har været på øen eller er blevet smittet på øen. Lad mig gætte på, det enten er en sømand, københavner eller en stakkel, der er indlagt og er blevet smittet på sygehus. I så fald har vi lidt at se frem til.

I går var positivprocenten 4,11% og incidensen 389,4

Incidensen stiger lidt igen og det samme gør positivprocenten:

Det går stærkt. Og vi har formentlig allerede nået det antal smittede dagligt, det kræver for at ligge sygehusvæsnet ned.

I Region Hovedstaden er epidemien ude af kontrol:

I dag er det værre end i går. Som det plejer at være. Det går den vej hønsene skraber:

I går skalerede Region Hovestaden op fra et lavt roligt beredskabstrin, til fuld panik. Det virkede fornuftigt, når man ser, hvad det er for mennesker, der bor i vores Hovedstad. Mette sagde, at der var risiko for smitte i storcentre, fordi det var indendørs og med stor risiko for smitte.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/stroemmer-til-indkoebscentre-minder-om-da-folk-hamstrede/8403685

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri og incidensen i Ishøj nåede op på imponerende 879,3:

Ishøj nåede kun op på skuffende 931,8 i incidens:

Men med en positivprocent på 9,03 i går og 8,91 i dag, er Ishøj fortsat en kommune, der bliver ved med at kunne give. Men den skal testes i bund, hvis vi skal se en incidens over 1000:

I går var det kun Ærø, der var under myndighedernes bekymringsgrænse:

Sådan er det også i dag:

Jeg tænkte, jeg ville bestille en test i morges, fordi der har været lidt snot, lidt hoste osv. Men ikke noget der har varet mere end et døgn. For at være en god samfundsborger ville jeg lige tørre 11 tallene af den yngste og se om han skulle være en lille snotsmittespreder. Men nej. Vores testsystem er brudt sammen.

Først 17 minutter på at logge ind på sundhed.dk og finde ud af, det var det falske sted at bestille en test:

Så omkring 45 minutter i kø hos coronaprover.dk:

Så viste det sig der var forlængede svartider….:

Finally:

Ja. Næste ledige tid er den 25/12-2020….

Vores testsystem er brudt sammen før vores sundhedsvæsen. Den så jeg ikke komme.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Ja. Semihård nedlukning i juleferien…

Panik

Ja. 3 børn til peberkagebygning… Jeg har opgivet at være en god samfundsborger ud over at jeg kun ser ganske få mennesker og holder mine børn hjemme. Det skal være nemt at blive testet. Det er noget nær umuligt. Nu har jeg bestilt en test til den 29. december. Så må vi se om vi jeg stadig kan lokke et nys ud af yngstemanden.