Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Ny dag, ny mutation

Velkommen til 2020. I går rundede vi en ny mutation i den coronavirus, der allerede har tvunget hele Europa i intermitterende lockdown det seneste år. Mutationen medfører at virussen smitter næsten dobbelt så meget som den oprindelige form. Til gengæld skulle den være følsom for vaccinen, der heldigvis er blevet godkendt af EU kommisionen i går. England forventes at være i lockdown til påske 2021, hvor det er forventet at vaccinationer kan dæmpe smittespredningen og lette presset på sundhedsvæsnet.
I dag melder SSI ud, at der er fundet endnu en variant af coronavirus, der ikke er følsom overfor neutraliserende antistoffer. Således kan man ikke forvente effekt af vaccinen hvis denne variant får luft under virusvingerne. Uheldigvis er Danmark et af de lande med den højest procentvise forekomst af virussen, så der bliver nok ikke meget festivitas her på trods af vaccinen.
Nu til de mere alvorlige nyheder.
Der er udsolgt af flæskesteg og potaske i Superbrugsen på Ærø, hvilket har medført stor utilfredshed blandt de handlende. “Det er det værste, der kunne ske,” udtaler en kunde, der måtte nøjes med ribbenssteg og natron, “Ribbenssteg falder sammen som økonomien under lockdown, og brunkager med natron giver ikke den stenhårde sprøde overflade.”
Det bliver en hård tid borgerne i Marstal går i møde.

Tallene

I går mandag d. 21. december:

Og i dag tirsdag d. 22. december:

I går var der 713 indlagte og 87 på intensiv heraf 53 i respirator

I dag er der 723 indlagte og 83 på intensiv heraf 48 i respirator. Jeg tror det er en skæv dag. Stigningen indhenter os nok i løbet af ugen, men i dag ser det godt ud.

Regionsformanden i Hovedstaden er midlertidigt stoppet med at sende hashtags som #sigdetmedhjertet og honningkager efter de ansatte i sundhedsvæsnet og kommer nu med en reel håndsrækning:

Hun beder folk om at lade være med at smitte hinanden i vildskab som hidtil, fordi sundhedsvæsnet kører på grænsen i Region H.

Mange læger, sygeplejersker, sosuer osv har fået aflyst ferien og er blevet tvangsflyttet til coronaafsnittene.
Jeg håber hun holder igen med honninghjerterne og i stedet sørger for gode arbejdsforhold og en tryg værnemiddelsituation. Det er sjovt som samfundet har råd til at alle DJØFerne kan fise den af hjemme med fuld løn, mens man ikke har råd til at ansætte nok sundhedspersonale til at sikre trygge arbejdsforhold og sikre patientforløb. Nå, men regionen skyder vel nogle romkugler efter personalet og håber på det bliver bedre modtaget end deres honninghjerter.

Hun opfordrer fornuftigt nok også folk til at holde sig fra julegudstjenester:

Sådan går det nemlig når man overholder alle SSTs retningslinger:

12 ud af 18 fik corona selvom SST har lavet utrolig gode og sikre retningslinjer…. Jeg siger jo ikke SST ikke har styr på luftbåren smitte, jeg siger bare, at hvis SST ikke havde lavet så fine retningslinjer, så havde coronaen nakket de sidste 6 i kirken også.

Hold jer fra kirker… Men bevar større tro på noget guddommeligt end på SST.

Min bekymring angående smittetal er den samme som Kristian Antonsen:

Vi ved ikke om kurven er knækket, for det hele kan eksplodere på få dage, hvis vi glemmer alt om corona henover julen. Nogle mener at stigningen i oktober skyldtes efterårsferien, og det er ikke usandsynligt at smitten blev kastet lidt rundt på det tidspunkt. Nu kommer der to højtider, så det skal nok blive muntert.

Kontakttallet er faldet fra 1,2 til 0,9 og i dag er antallet af smittede også faldet fra 3198 i går til 2543 i dag. Det går den rigtige vej, men vi skylder i indlæggelser og døde fra sidste uge. Det indhenter vi over julen.

Men den eksponentielle stigning i smittede er vi heldigvis gået bort fra:

Dagens ekspert er professor Kasper Iversen, der pointerer det åbenlyse:

Således så kortet ud i går:

Og i dag:

Meget det samme…

Og kortet beregnet over regioner er også uændret:

Incidensen i Danmark var 422,5 i går og positivprocenten var på 3,56:

I dag lysner det lidt:

Det er som at kigge på en brand, der midlertidigt er holdt nede af vandslanger. Så snart man slækker lidt, så har det potentiale til at eksplodere. Smitten er så udbredt at vi ikke skal tøve mange dage, før det kan banke op i højere niveau end tidligere.

I hovedstaden er der mere smitte. I går så det således ud:

I dag er der et fint fald i incidensen:

De værste kommuner

I går var det rent Københavneri :

Således også i dag:

Og Ishøj er gylletanken, der bliver ved at give:

Næsten 10% positive…. Efter en måneds massiv testindsats. Jeg ved ikke, hvad der går galt der?

Blandt de bedste var der to ø-kommuner i går, og Læsø havde 0 smittede:

I dag er der fortsat 2 ø-kommuner. Kun Læsø er under myndighedernes bekymringsgrænse:

Endnu en ny mutantvirus

Ja. Nu er den gal igen. Som om det ikke var nok med en coronavariant, der var dobbelt så smitsom, så er der nu kommet en, der ikke reagerer på neutraliserende antistoffer. Det vil sige, at man er i tvivl om vaccinen vil forebygge smitte med den nye variant:

SSI har lavet en rapport, som beskriver det, vi ved om varianten.

Den udgør 10% af tilfældene i Danmark lige nu:

Der er færre med denne variant, der bliver indlagt og den har til dato ikke kostet menneskeliv i Danmark. Så det er altså ikke en med superdræberpotentiale.

Den er også udbredt i Europa:

2020. Stop nu!. Det kan ikke blive ved.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Ja.

4 thoughts on “Ny dag, ny mutation

  1. Hej Iza
    Det er jo godt med de faldende smittetal – men jeg har en bekymring, nemlig om det er fordi vi lige nu tester en masse som har bestilt test for længe siden, fordi de vil hjem til jul. Altså så vi tester færre nære kontakter og færre med symptomer af en eller anden art. I så fald ville vi vel se faldende smittetal uden at det egentlig er fordi der er faldende smitte – vi tester bare de forkerte. Mit spørgsmål er så: Kan vi vide om det er det ene eller det andet lige nu? Er der opgørelser over, hvorfor folk bliver testet (de spørger jo når man bestiller en test)?
    Mvh Mie

  2. Hej Mie
    Min datter kan først blive testet på dag 9 som nær kontakt til en, der er testet positiv. Alt efter hvor mange lignende situationer der er, så tror jeg du har ret i, at der i disse dage bliver testet flere der hverken har symptomer eller har været i kontakt med smittede personer. Jeg tænker, at det nødvendigvis må medføre et fald i smittetallet, men desværre på et fejlartigt grundlag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *