Malaria i Danmark

I dag bliver ingen smittet med malaria i Danmark. De få tilfælde vi ser er importeret fra udlandet. Her er opgørelsen over importerede tilfælde i Danmark fra 2018:

Der er dog lidt flere tilfælde end 64 ialt-omkring 20 mere, men de var ikke blevet korrekt anmeldt til SSI, så de indgik ikke i statistikken. Langt de fleste tilfælde er falciparum malaria, som er den farlige malaria fra Afrika.

For bare 150 år siden blev de fleste dog smittet med malaria i Danmark. Vi havde nemlig vivax malaria i Danmark indtil lidt op i 1900tallet.
De, der læser gamle dødsattester, som jeg, vil bemærke, at malaria har mange navne.
Navnet malaria opstod fra de to ord mal aria, der betyder dårlig luft på middelalderitaliensk.
Mest kendte betegnelser i 1800 tallets Danmark er dog koldfeber og lollandsk feber. Andre navne der blev brugt var febris intermittens og klimafeber.
Febris intermittens er mere en beskrivelse af sygdommen end et navn til sygdommen. Intermitterende feber er karakteristisk for malaria. Der går 3-5 dage mellem feberturene og det skyldes at parasitten gennemgår forskellige stadier.
Grunden til, den også blev kaldt den lollandske feber, var at den hærgede slemt på Lolland. Der var mange døde og mange aborter og tidlige fødsler som følge af malaria.
Imidlertid var det svært for lægerne at vurdere om de tidlige fødsel/abort skyldtes malaria eller meldrøje. Meldrøje er en svampeart, der går i korn. I den er et stærkt karkontraherende middel, ergotamin, der allerede dengang blev brugt som vestimulerende og som middel mod migræne. Hvis man fik for meget af det, risikerede man imidlertid, at karrene trak sig sammen i en grad, så der gik koldbrand i lemmerne. Tilstanden skulle være ret smertefuld og kendt under navnet skt. Antonius ild.
I kirkebøgerne kan man se antallet af dødfødsler stiger, når malariaen hærger. Men idet både malariaen og meldrøjen trives i fugt, er det svært at adskille de to sikkert.
Lolland var fattigt. Og sundhedstilstanden dårlig.
Sygdommen forsvandt i Danmark i takt med bedre levevilkår, dræning af marker og dermed dårligere levevilkår for myggen samt behandlingen med kinin, der blev kendt i 1840erne.

Malaria på Ærø

Der findes ikke bevarede dødsattester fra Ærø, hvor dødsårsagen er malaria (i hvert fald ikke malaria, der er overført på naturlig vis), men der findes beskrivelser i Hüberts Ærøbeskrivelse fra 1834.
Nedenfor er et udklip, hvor Hüberts skriver om koldfeberen, der hærgede i 1826 og nogle år frem. I og med udbruddet ligger så tæt på forfatterens besøg på Ærø kan man nok regne med det.
Det man ikke kan regne med, er, at Hüberts mener årsagen til malariaens hærgen, har noget at gøre med Ærøboens flegmatiske natur.
Malaria skyldtes plasmodium vivax, der blev overført med myggestik.

Han skriver, at så længe malariaen herskede, var det efter dens sædvane, den eneste sygdom, der herskede , idet enhvert feber gik over og blev en remitterende feber. I 1928 var der mange, der havde malaria. Især dem der gik i marken.

Dødsattester

Det var få, der døde af malaria, til trods for den store udbredelse. Vivax er ret fredelig trods alt.

Men ingen tirsdag uden dødsattester. I Hulegade i Svendborg døde Marie Sophie Sørensen, enke, af koldfeber, bronkitis og alderdomssvækkelse. Og det var typisk, i de ikke livsduelige klasser, at malariaen høstede. Børn under 5 og gamlinge over 60 år. Og sådan var det. 60 år var en fornem alder engang.

Men ingen regler uden undtagelser.
Nedenfor er en yngre gårdfæster på 49 år fra Hårby død af en ondartet koldfeber. Med ondartet menes nok, at malariaen gik på leveren, og patienten blev afkræftet, mens hans hus blev gul, feberen rasede og appetitten forsvandt.

I Danmark har vi malariamyggen, så hvem ved om vi engang igen, kommer til at få malaria i Danmark.

3 thoughts on “Malaria i Danmark”

  1. Med alle de hjertelige grin Jeg har fået i aften kommer Jeg leve til Jeg er 120 år gammel så Du bliver nødt til at fortsætte med Din bramfrie udlægning af livet set med en læges øjne ! I guder Jeg har grinet – Tak !

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *