Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Lille Eva

Lille Andrea, Evas første mor

Andrea blev født i 1915 i februar måned. Hun var den yngste i søskendeflokken på 3 eller 4 børn. Hun voksede op med familien i deres hjem i Søndergade i Marstal. Hende far arbejdede som skibsfører, men blev syg og døde i slutningen af 1935, da hun var 20 år. Han døde af mundhulekræft og forblødte langsomt. Han var forsørger for huset og har haft en rimelig indkomst som skibfører. Men med hans død er familiens sociale deroute allerede begyndt. Intet arbejde. Ingen indkomst.
Andrea boede fortsat hjemme og har formentlig hjulpet sin mor i huset. Desværre gik der kun et halvt års tid efter farens død, før Andrea blev gravid. Udenfor ægteskabet. Udenfor sikkerhedsnettet.
Dengang var børn ikke nødvendigvis en lykke. Slet ikke hvis man var alene og familien var uden hovedforsørger. Børn var især for fattige kvinder en tilbagevende plage. De sled på kvinderne og i forvejen kunne det være svært at forsørge sig selv. Endnu mindre et barn.
Men tiden gik, som den nu gør, og over sommeren og efteråret 1936 må snakken være begyndt i den lille by.
Andrea har nok hverken været lykkelig eller stolt over det nye liv hun nu rugede på. Som en ekstra byrde oveni alle de andre, familien måtte tåle, fik Andrea svangerskabsforgiftning. En farlig tilstand dengang og en alvorlig tilstand også i dag.
På trods af det, fødte hun en lille levende pige på Ærøskøbing sygehus d. 19. december 1936.
Som Elvis sang “In the ghetto”:
“…and his mother cried, cause if there’s one thing
that she son’t need
it’s another little hungry mouth to feed…”
Babypigen trivedes mod alle forventninger, men det gjorde Andrea ikke.
Hun havde mistet en del blod efter fødslen og fik feber. I godt 2 uger efter fødslen kæmpede hun for sit liv, men d. 4 januar 1937 døde hun af blodpropper i lungerne som følge af fødslen, sengelejet og svangerskabsforgiftningen.
En del af det at være kvinde dengang. Et uønsket barn, der fører mere eller mindre direkte til døden for moren.
Godt aborten er fri i dag!


Hun nåede ikke at opleve den lille pige hun havde født, blive døbt. Men døbt, det blev hun. Eva Juliane Petersen blev holdt over dåben af sin mormor d. 6. januar og den 9. januar samledes familien igen. Denne gang til begravelse af Andrea.

Lille Eva bliver adopteret

D. 20 november 1937 bliver Eva Juliane Petersen adopteret af Jørgen Lauritsen fra Søby og hans kone Henriette Vilhelmine Hoffmann.

Nu har lille Eva endelig en mor og far. Og det var heldigt. For d. 20. november 1938 døde lille Evas mormor, Andrea Marie, 66 år gammel af brystkræft, der havde ædt sig godt ind i hendes brystkasse.

Andrea dør af brystkræft 20. november 1938


Eva er 1 måned fra sin 2 års fødselsdag, men har allerede mistet både sin mor og mormor.
Hendes nye forældre tager sig formentlig godt af hende. Og i et par år oplever hun at være en del af en lille familie. Elsket, ønsket og velkommen.

Men katastrofen indtræffer igen i sommeren 1940. Eva er 3 år og hendes far, chaufføren Jørgen Lauritsen dør af tuberkulose på sanatoriet i Silkeborg 33 år gammel.

Hendes mor Henriette Vilhelmine Hoffmann er nu alene med lille Eva. Vilhelmine er 5 år ældre end sin ægtemand og selvom de har boet på Ærø sammen, kommer hun oprindeligt fra Ramsø herred i nærheden af Køge på Sjælland.
Hun står nu alene med et barn på 3 år og uden forsørger eller familie i nærheden.
“and her mother cried…”
Fattigdom, ulykker og død fulgte den lille Eva de første tre år af hendes liv. Efter det kan jeg ikke finde hverken hende eller hendes adoptivmor i arkiverne.
Jeg håber det gik den lille pige vel.
Men ulykker, fattigdom og tidlig død, nedarvedes dengang, som nu.
Jeg tvivler på den store lykke.

Ønskebørn i dag

I vores overflodssamfund er det svært for nogle kvinder (især) at forstå andre kan vælge abort. Argumenterne er mange og nogle gange fremført af kvinder, der har svært ved selv at få børn. Det er som om koblingen mellem deres dybfølte ønske om at få børn på en eller anden måde bliver koblet til et ønske om at ingen andre må blive fri for børn, hvis de endelig er gravide.

I virkeligheden handler det om at både de infertile og uønskede gravide, bruger de lægevidenskabelige fremskridt til enten at opnå graviditet eller opnå at blive fri. Og det er et enormt fremskridt for kvinder.

I gamle dage ville de uønskede børn blive født og ønskebørnene udeblive.
Hvor er det dog en fantastisk og vidunderlig tid vi lever i trods alt.

Lad os nu lære af fortiden og bruge den viden fornuftigt.
Især nu hvor mørke kræfter i den vestlige verden arbejder hårdt for at fjerne kvinder ret til abort, er det vigtigt vi husker, hvorfor kvinder kæmpede så hårdt for retten til at kunne få en abort.
Kvinder fik ødelagt deres liv. Ikke mænd. Kvinder og børn.
Kristne mørkemænd i USA og mørkekvinder i Danmark arbejder ihærdigt på at afskaffe den fri abort.
Husk lige det næste gang I overvejer at sætte kryds ved kristne partier. De er bindegale.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *