Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Læger er dovne og dumme

Tallene stagnerer. Nu skal lægerne bashes, fordi de ikke så patienterne i marts måned til trods for det var den stående ordre. Systemet fungerer ikke, men spørgsmålet er om det er den enkelte læges skyld eller et strukturelt problem.

Tallene

I går, lørdag d. 7. november 2020, så tallene således ud:

Og i dag, søndag d. 8. november 2020 ser det således ud:

I går var der 187 indlagte heraf 29 på intensiv, 20 af dem i respirator.

I dag er der 188 indlagte og 30 på intensiv heraf 18 i respirator.

Antallet af nye indlæggelser er 26.

Der er fundet 891 nye smittede det seneste døgn mod 1050 i går. Antallet af smittede er stabilt.

I dag har vi testet 67156 meget lig gårsdagens 67296.

I går så kortet således ud:

Og i dag ser det således ud:

Der er ikke den store ændring.

Vestegnen dominerer fuldstændig i kampen om at være den mest coronainfesterede kommune:

I dag synes jeg man skal bemærke Vallensbæk, der med en incidens på over 500 burde lukkes ned og nøglen smides væk:


Vallensbæk kysser kanten af positivprocentgrænsen:

Vi har fortsat ingen kommuner med en positivprocent over 5.

Vendsyssel

Den nordjyske føljeton, hvor jeg tror at antallet af smittede først vil stige ret markant, når vi koncentrerer testkapaciteten i de 7 kommuner, for derefter at falde drastisk og efterlade Vendsyssel hvid som nyfalden sne

I går så Nordjylland således ud:

I dag er Brønderslev lysere:

Vi afventer fortsat eksplosionen i test og smittede.

Stakkels mink!

Ja. Et massedrab, der startede 1 uge før normal massedrabssæson. Og den eneste grund til at minkene skal leve under kummerlige forhold og dræbes for deres pels, er så Bodiltyper kan have minkpels på.

Bodil ville gerne have givet dem en uge til, så hun kunne få en dejlig coronapels……

Og mink har jo følelser. Jeg er sikker på de hellere vil gasses vel vidende, at en overklassekone kan bruge deres hudorgan til at imponere på den røde løber end at blive smidt i en uværdig massegrav.

#minktooo

Sundhedssystemet under pres

I midten af marts fik praktiserende læger besked om, at vi ikke måtte se nogen med feber eller tegn på COVID. Grunden var dengang, at der manglede værnemidler og man ønskede at adskille de syge fra de raske, således almen praksis var fri for coronasmitte.
I almen praksis kommer mange sårbare ældre for hvem en coronainfektion kunne være fatal.

Vi skulle sende alle værnemidler til sygehusene:

Alle regionens værnemidler blev fjernet og sendt til sygehuse.
Jeg havde allerede i februar købt værnemidler, for jeg var ret sikker på vi ville stå uforberedte, hvis coronaen ramte. Og dem beholdt jeg.

Derfor kunne vi i lidt videre omfang se syge patienter.
Men mange havde ingen værnemidler, sygehusene afviste ofte, hvis man ringede ind og ville have patienter vurderet, og jeg må indrømme at jeg gav op til sidst. Jeg havde ikke tid til at vente en time i telefonen for at få en patient vurderet, så i stedet så jeg patienten selv. Det kunne være i bilen, eller i haven derhjemme. Det vigtige var egentlig at klinikken blev holdt smittefri.

Men de, der ikke havde værnemidler og havde givet op i forhold til at få patienter vurderet på sygehus, de var på den:

Og i og med, der ikke var nogen ordentlige retningslinjer eller muligheder for vurdering, så kommer lægerne nok til at hænge i gabestokken. Det tog dog sygehuset 3 dage at finde ud af, at manden havde meningitis, så helt oplagt var sagen nok ikke.

Jeg synes, det er helt urimeligt. Almen praksis skulle have haft værnemidler og lægevagten ligeså.
Der er læger i Danmark, der er døde af corona. Mange praktiserende læger er ældre mænd og de er i risikogrupperne, og det er uordentligt at sende dem ud i coronaluften.
Jeg havde det vel anderledes nemt. Jeg havde både værnemidler og alderen med mig.

Det er nemt at sidde med sin pestkappe på og trone af værnemidler og lokumsruller og pege fingre af alle andre. SST og STPK er så bagkloge, så det er smertefuldt at høre på.

Vi havde intet i marts. Hvis en af mine patienter besluttede sig for at klage over, jeg havde tilset dem i bilen eller taget infektionstal gennem bilvinduet, så ville jeg også komme på hjul og stejle. Det er ikke let. Man må sno sig….

Men det er ikke tilfredsstillende som det fungerer lige nu. Og jeg ville nødig have brug for læge i disse dage. Jeg håber der kommer feberklinikker med rutinerede almene speciallæger og ikke uddannelseslæger eller en støvet professor, der er hevet op fra kælderen i anledning af krisen.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *