Kåre stopper

Kåre stopper. Hvem skal så tale Roma midt imod? (slå det op, det er en del af den almene dannelse)

Det er fredag d. 13. Sidst det var fredag d. 13 var engang i marts. Dengang Danmark lukkede ned.

Og vi skal snakke vaccinationer. Igen.
Jeg er ikke glad.

Tallene

I går, torsdag d. 12 november, så oversigten således ud:

I dag, fredag d. 13 november ligner det endnu engang en genudsendelse:

Der er 1037 nye smittede og imponerende 75000 test.

I dag er der 236 indlagte, 40 på intensiv og 27 i respirator mod 239 indlagte og 44 på intensiv heraf 29 i respirator i går.

Der er ryddet ud til weekenden som det bør sig.

Samlet set er vi dog fortsat på en stigende kurve for indlæggelser.

Således så kortet ud i går:

I dag er det meget det samme:

Det fortsættter med at lysne i nord…
Fanø og Ærø er fortsat smittefri.

Jeg bor i et lille smørhul.

De værste kommuner

I går dominerede oplandet til Hovedstaden:

I dag er det ikke meget anderledes, dog har Lemvig igen indfundet sig på den tvivlsomme liste:

Coronaen huserer både på plejecentre og på skoler i området. Gad vide hvorfor de er så hårdt ramt? Er det pga minkfarme? Vendsyssel er jo ved at have kontrol over virussen, men de har også lukket samfundet ned samtidig med alle minkfarme er lukket ned. Det er svært at vurdere, hvad der er årsag til det.

Gennemtestningen af Vendsyssel er i gang

Det går fremad.

Her er en oversigt over dag til dag testningen i kommunerne. I går så det således ud:

I dag ser det ud til at der er skruet ned for testningen i Hjørring, Thisted og Frederikshavn. Gad vide om de er færdige?

I næste uge er det Jammerbugt, Hjørring og Læsø, der står for tur.

Vaccination af personer udenfor risikogruppen

Clara og Vinni skrev kommentarer i går om vaccinationer. Og de afspejler nok den bekymring de fleste mennesker har omkring en kommende vaccine. Jeg har den i hvert fald.

Hvorfor kan man ikke nøjes med at vaccinere risikogrupper og sundhedspersonale?

Det er fordi en vaccination ikke dækker 100%. Den efterlader måske 10% uden beskyttelse og derfor vil de 10% i risikogruppen være ilde stedt, hvis vi lader epidemien rase i resten af samfundet og alene vaccinerer risikogrupper. Vi skal opnå flokimmunitet med en vaccine, så vi skal have vaccineret så mange som muligt.
Samtidig er der nogle i risikogrupperne, der ikke kan tåle at blive vaccineret, så derfor må de, der kan tåle det tage imod vaccinen.

Hvorfor skal børn vaccineres, når de ikke bliver syge?

Børn bliver faktisk syge af COVID, men heldigvis sjældent alvorligt syge. I Japanfaldt dødeligheden over vintermånederne markant blandt ældre, da man vaccinerede skolebørn mod influenza. Børn er typisk motoren i enhver epidemi og selvom de sjældent selv bliver alvorligt syge, så er de med til at holde en epidemi i gang.

Er vaccinen sikker?

Ja. Det skal den bare være. Hvis det bliver en beskidt vaccine som pandemrix (som jeg selv nægtede at tage), så skal jeg nok melde ud.
Den får mine børn ikke.
Men hvis det er en helt standard vaccine, så skal vi da have den allesammen og få åbnet samfundet op og sluppet frygten ud af samfundet igen. Jeg tror, vi trods alt har lært lidt af pandemrix.

Kåre stopper

Katastrofalt!

Når Brostrøm har stået og lukket det pureste pis ud som at børn ikke kan smitte hinanden eller virus ikke smitter over 1 meter væk osv, så har Mølbak insisteret på at tale videnskab. Enkelte gange er han blevet tævet til tavshed i offentligt, hvilket vi har rundet på disse sider, men alligevel fortsætter han. Manden er skideligeglad. Han skal på pension, så han er ikke til salg. Jeg kommer til at savne ham inderligt.

Nu kommer der så en ny:

Og desværre er det blevet sådan i lægekredse at det er den samme pulje af deltagere til alle topjob.

For kort tid siden brændte han for at være formand for lægeforeningen:

Men det blev Camilla Ratke i stedet… Hun tændte ellers for at være i sundhedsstyrelsen og før det brændte hun for fagpolitik for de yngste læger…..

Henrik Ullum brænder nu for SSI.

Denne pulje af læger, der brænder for hvad som helst, hvor som helst, der er en mere magtfuld stilling, er i stigende grad med til at puste til den ledelseslede mange efterhånden føler indenfor lægefaget.
De er folk uden den store kliniske erfaring, der har haft skånejob rundt omkring i forskning eller et beskyttet ambulatorie i en sidefløj på sygehuset, mens de har taget deres master i ledelse. Når den er i hus starter kængurukarrieren, hvor de hopper fra job til job, således de som små bjergkænguruer kommer højere og højere op i hierakiet.
Jeg aner ikke hvad de står for, fordi de så ofte udtaler, at de er passionerede eller brænder for alt fra kræftpakker til bedre vilkår for hospitalslæger. En ting er sikkert: magten brænder de først og fremmest for.

Der var Kåre lidt af en ener. Jeg håber han fortsætter med at tale videnskab. Især hvis Ullum er en Brostrømklon. Jeg vil giver ham chancen. Bare fordi man har en master i offentlig ledelse, behøver man jo ikke at have været en flittig elev. Måske taler han ikke det pureste pis, men ren videnskab som Kåre.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *