Kåre har svaret mig!

Trump har corona og lægger op til at tage en udvidet kundekreds med sig i faldet. Jeg har fået svar fra Kåre, men jeg er ikke hans eneste ene. Og slutteligt har SST lavet et nyt råd om udluftning.

Tallene

I går var der 398 nye smittede, 109 indlagte, heraf 13 på intensiv og 9 af dem på intensiv i respirator:

I dag er der 3 færre indlagt og men 17 på intensiv og heraf 12 i respirator:

Antallet af smittede er steget til flotte 536.

Kåre min kære

Og det er endeligt afklaret:

Så der ligger kun 17 på intensiv og ikke 29, som worldometer hævder:

Jeg vil godt dvæle ved ordvalget… Kære Iza Alfredsen….Det er det tætteste jeg har været på et kærestebrev i årtier.

“Kære Iza Alfredsen”

Kåres hurtige e-mail svar. Under 24 timer.

Men så opdagede jeg, at de svarede skøre Alex på samme måde:

Jeg er skuffet. Næste gang håber jeg han underskriver med 1000 kys og kram. Bare så man føler sig mødt, som superfan af Kåre og Magnus.

Men jeg er ikke sur. Og jeg gemmer naturligvis svaret, hvis uheldet skulle være ude og de blev nødt til at destruere alle emails igen.

Call me, Kåre!

Christian Freitag stopper

Det er en trist dag. Praktiserende Lægers øverste chef, stoppede i går:

Og Ugeskriftet skal virkelig arbejde på deres opsætning. Gøre sig umage…. Formandsskiftet er ganske uden sammenhæng med den terapeutiske massage en ung læge fik tilbudt i arbejdstiden….

Apropos umage:

Bundbind….

Aha.

I et åbent kontormiljø.

Luftbåren eller ej?

SST fastsætter som altid deres standarder efter værnemiddellageret, politikernes ønsker og deres egne kæpheste.

Nu er der udkommet endnu et digert værk fra SST, hvor eneste nyt er, at man skal lufte ud:

Og det skal ikke være noget fint med langsomt indtag osv. Der skal bare max blæs på lortet.

Selvom det med udluftning først er gået op for SST nu, så har COVID-afdelinger de steder i landet hvor ledelsen har været lægefagligt med, alle haft vinduerne stående på vid gab.
Ganske mod SST vejledninger dengang.
Tilbage i marts, hvor man ikke engang behøvede maske, mens man arbejdede i coronasumpen…..
Hurra for sund fornuft…

Men SST mangler jo lige at anbefale FFP2 eller FFP3 til sundhedspersonale, der arbejder på COVID afdelinger. Det koster jo penge, så det kommer ikke til at ske.
Magnus -hvor er du?

Den tungeste dans vi har i Danmark, er ikke med corona, men med SST. For helvede, hvor er de tone og taktdøve.

Smitteopsporing

Fra særdeles pålidelige kilder forlyder det, at telefonkøen til smitteopsporingen er uendelig lang, når folk forsøger at komme igennem, både sundhedsfaglige og almindelige borgere.
Samtidig er der ligeså mange forslag til behandling og opsporing, som der er medarbejdere. En ujævn præstation, for de få, der bliver udsat for smitteopspring, mens resten når at blive raske inden de hører fra enheden.
Det er nok ikke smitteopsporingen vi skal satse på lige nu.

Trump har trukket nitten -covidnitten

Trump og Melania har milde symptomer og er testet positive for coronavirus.
Og der skal man holde sig fra at foreslå en behandling:

Han foreslog ellers blegemiddel direkte i armen.
Muligvis kunne det tage lidt af Trumps usunde orange teint:

Manden er overvægtig, har forhøjet calciumscore ved hjerteCT og er 74 år gammel. Det er blandt den del af populationen Corona høster. Vi ved at corona er farligere for sorte og asiatere, men for nuværende er der ikke overbevisende evidens for at det skulle være farligere for orange mennesker. Trump er en af de første orange homo sapiens, og i det lys er det interessant nok at følge forløbet.

Jeg håber han klarer den, for noget tyder på han har tænkt sig at tage resten af verden med i faldet, hvis han dør af kineservirussen, som han ynder at kalde den:

En form for udvidet selvmord med 7,5 miliarder mennesker. Det er egentlig ikke overraskende. Hvide, magtfulde mænd med en dyssocial eller narcissistisk personlighedsstruktur tager ofte deres nærmeste med i faldet.
Jeg siger ikke Trump lider af det…. Det er mere hans omgivelser der lider under det.

Trump har en stærk, stor knap, der virker!!!

Flyene bliver sendt op hver gang, der sker noget, der kan få fjendtlige regimer til at tro, der er destabilisering eller svaghed i USA. Jeg gætter på det slukker transponderen, hvis de vil være operative… Så helt vildt er det altså ikke.

Ønskegennemgang

Der blev spurgt til bradykininhypotesen. Altså om COVID dræber ved bradykininstorm og ikke cytokinstorm.
Måske…
Der er noget med ACE hæmmere og risikoen for at få COVID, men det sløres noget af, at det er meget afhængig af etnicitet, hvor stor indflydelse ACE hæmmere har.
Samtidig er det også svært at sige noget generelt, før vi kender mekanismen for en bradykininstorm.
Det er lidt som at sige: “alle de patienter, der bliver blå, har lavere risiko for at dø, end de lyserøde.”
Kan bradykinin koncentrationen bruges som en valid markør for alvorlig sygdom? Eller er bradykininkoncentrationen blot en afledt effekt af noget andet, som vi endnu ikke forstår?

Jeg ved det ikke.

Lige nu bruger man vist crp, D-Dimer og procalcitonin til at vurdere sværheden af sygdommen(sammen med andre markører også).

Måske bliver bradykinin også en markør. Og hvis vi er heldige er det ikke bare en markør, men årsagen til de alvorlige tilfælde, som vi så må rette behandlingen mod, at minimere skaderne af…

Hvem sagde fredag aften ikke kan være festlig efter de 40?

Panik?

Lidt over at Trump gør klar til krig….. De giver de fleste gøjseren på.

One thought on “Kåre har svaret mig!”

  1. Det med “dommedags” flyene havde noget med Trumps sygdom at gøre har ikke hold i virkeligheden. Det var en planlagt øvelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *