Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Jeg anklager Mette F

Men jeg anklager Mette F for at have fulgt en strategi, der gør at vi har haft få restriktioner, få døde, få syge og begrænset økonomisk nedgang.

Jeg anklager Mette F for at have truffet beslutninger på et i værste fald tvivlsomt grundlag og alligevel i retrospekt truffet de korrekte beslutninger.

Tallene

I går lørdag d. 27 november 2020 så tallene således ud:

I dag er der et fald i smittede OG antal test:

Tallene i går var for længere tid end 24 timer. Tallene i dag for kortere tid…:

Så tallene for smittede kan vi ikke helt regne med.

I går var der 249 indlagte med en stigende tendens heraf 42 på intensiv, 27 af dem i respirator.

I dag er der 256 indlagte og 43 på intensiv heraf 28 i respirator.

Således så kortet ud i går -eller det vil sig i forgårs, for af uransagelige årsager blev kort mv først opdateret senere på dagen…. Det ville jeg da gerne have vidst:

I dag:

Nordjylland er virkelig klaret op. Godt de lukkede kortvarigt ned og det hjalp nok også at minkene blev aflivet. Et eller andet sted er det trist at enkelte minkfarmere, der udgør en larmende og ubehagelig fløj, får al taletiden. I Nordjylland var det ikke så meget pangel.
Jeg håber de får samme erstatning, som de, der på ubehagelig vis kræver milliarderstatning for deres underskudsforretninger.

De værste kommuner

I går var der kun 2 beskidte jyske kommuner tilbage på listen:

I dag er Samsø banket ned på en 5. plads, mens resten er hovedstadsområdet og Helsingør:

Positivprocenten har rettet sig på Samsø og dermed er der ingen kommuner der ligger over 5% mere.

De seneste 6 dage har ø-kommunerne og Nordjylland domineret duksepladserne med lavest smittetryk:

Sådan er det også i dag. Nordjylland og ø-kommunerne er de reneste:

Ærø har fået en enkelt smittet -den skulle have været registreret i går, men der er bøvl med SSI opdateringerne. Så har det været en med adresse her.

Mange regioner i Frankrig er sårbare

I Frankrig har de haft ret stort tryk på smitten længe:

De har været i lockdown siden slut oktober, hvor der har været udgangsforbud, universitetslukninger osv… Man måtte ikke besøge nogen og alle barer og butikker, der ikke var nødvendige blev lukket. Måske åbner de igen midt i december.

https://www.forbes.com/sites/alexledsom/2020/10/28/france-back-in-nationwide-lockdown-in-worse-second-wave-what-you-now-can-and-cant-do/?fbclid=IwAR2na1Uf9RUJanpoaHpiGxdeA3iydM1IFe357kvW-G-lKURiXFOvey2xcZg&sh=707eacc37bee

Vi brokker os naturligvis fortsat over minkaflivninger og mundbind i Danmark.

Men Lockdown har bragt smitten ned.

Lige nu ligger de under Danmark i dagligt antal smittede, men, deres testkapacitet og positivprocent tyder på et enormt mørketal:

De ligger fortsat over 5% og det kræver nok nogle uger endnu, før de kan skifte strategi til inddæmning igen.

Dødeligheden er også ret markant:

Og selvom franskmændene har et vildt udbrud, så man tænker, de må have manglet restriktioner, så er det ikke sådan det hænger sammen:

Frankrig har næsten hele tiden haft flere restriktioner end Danmark. Desværre har vi danskere en tendens til at tro vi har det allerværst i hele verden. I Danmark har vi været heldige med timingen (eller dygtige) og det er også Mette Fs skyld. Ligesom alt det vi er sure over er hendes skyld.

Men jeg anklager Mette F for at have fulgt en strategi, der gør at vi har haft få restriktioner, få døde, få syge og begrænset økonomisk nedgang.

Jeg anklager Mette F for at have truffet beslutninger på et i værste fald tvivlsomt grundlag og alligevel i retrospekt truffet de korrekte beslutninger.

Hvad siger du til det Mette F? Du har gjort det godt.

I Frankrig har de nu puklen af syge:

Og de røde områder på kortet er regioner, der er på kanten af eller over kapacitet for patienter:

Læs evt. det hele her.

https://www.sortiraparis.com/news/coronavirus/articles/217313-france-covid-map-november-27-icu-bed-occupancy-rate-per-region/lang/en

Konklusionen må endnu engang være, at vi kan være glade for vores strategi og restriktioner.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

5 thoughts on “Jeg anklager Mette F

  1. Du rammer hovedet på sømmet!
    Jeg bliver sgu så ked af den politiske uro vi har fordi regeringen er fanget på en fodfejl ( belejligt for nogen)
    Det skal da ikke være nogen hemmelighed jeg også synes det har været et rodet forløb.
    Og da også fint hvis der kommer et efterspil og en løftet pegefinger.
    Men lige nu og her har vi brug for politisk stabilitet og sammenhold.
    Jeg kunne få den tanke at det havde været nemmere bare at testopspore farmene, og slå dem ned.
    Jeg er af den overbevisning at i det store hele ville der ikke være minkopdræt i Danmark af betydning i begyndelsen af 2021, selvom man ikke havde foretaget sig noget fra regeringens side.

    Jeg er bange for at den politiske mistillid gør mere skade på smittebegrænsning end minkfarme ville gøre, såfremt de blev slået ned hurtigt efter smitte

    1. Det ville have været rart for regeringen at have den luksus, men jeg tænker de var nødt til at gøre som de gjorde, da det kom frem at flere minkavlere snød med tests… Har ikke lige link men det har været fremme at der var kraftig mistanke om, at at der blev indsendt negative testresultater til myndighederne trods reelt set positive mink. Man kan sige at minkavlerne ligger som de selv (nogle af dem) har redt…

      1. Hvis minkavlerne selv skal indsamle og indsende testmateriale til myndighederne, så svarer det til, at billisterne selv skulle indrapportere egne overskridelser af færdselsloven.
        Det kan da kun udføres af myndighederne.

      2. Ja netop også derfor jeg skrev :” testopspore farmene, og slå dem ned.” og med det mener jeg et hold der hver dag kommer ud og tester

  2. Spørgsmål til Iza:
    Hvorledes kan sundhedsmyndighederne udvælge personer med kritisk sygdom til Covid-vaccinationen?
    Når jeg søger på min egen journal på sundhed.dk, så ser jeg hundredevis af uoverskuelige rapporter, som beskriver mine mange forløb.
    Jeg fornemmer ikke, at det skulle kunne være muligt, at udtrække data på tværs af hele befolkningen.
    Hvad mener du Iza?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *