Ingen overdødelighed af betydning

Ingen overdødelighed i Europa. Sverige henter ind på os allerede og så er der lidt kommunikationsråd til Magnus.

Tallene

I går var der 370 nye smittede, 105 indlagte, heraf 17 på intensiv og 14 af dem på intensiv i respirator:

I dag er der fortsat 105 indlagte men 18 på intensiv og heraf hele 15 i respirator:

Antallet af smittede er nærmest uændret, 378 mod 370 i går.

Case fatality rate er uændret 2,2%.

I dag er 4 døde af coronavirus.

Sverige kommer snart op i niveau

Der er jo en del af jer, der er ganske sygeligt optagede af broderlandet:

Som I ser er de på vej mod os i antal smittede dagligt. Stille og roligt. De har fortsat en højere positivprocent end os, så mon ikke vi reelt er samme sted i epidemien?

Altså bortset fra at Sverige nægtede ældre adgang til sygehus og lod dem dø uden behandling hjemme. Og bortset fra at Sverige havde en 5 gange overdødelighed af Corona i forhold til Danmark.

Overdødelighed i Europa

I marts april og maj var der massiv overdødelighed i befolkningen over 45 år, men anden bølge kan endnu ikke aflæses i tallene fra euromomo (dødsstatistik database):

Der er ganske let overdødelighed i Danmark:

Men intet mod uge 14 tidligere på året:

Alt i alt ånder alt fred, mens politikerne og ministerierne forsøger at slette alle spor.

Tvangsvaccination

Det er virkelig udansk…

Tvangsvaccination? Det bliver et nej tak herfra. Jeg kan stadig huske, da den beskidte vaccine pandemrix kom frem. Der skulle man vaccineres på sygehus, men det ville jeg ikke. Så det blev jeg ikke.

Coronavaccine vil jeg nok gerne, men hvis det er tvang så kræver det 4 flotte betjente før jeg står stille. Mon ikke folk selv lopper til lægen, når vaccinen kommer. I år er der virkelig run på influenzavaccinationerne, så hvis der er noget Corona har gjort, så er det at gøre folk rædselsslagne for deres helbred…. Tvang er ikke nødvendigt.

En pressemeddelelse om at de første 100000 vacciner er gratis ville få alle lemmingerne ned til lægehusene i håb om de kunne få noget gratis, som ikke alle fik gratis. Kommunikation, kommunikation, kommunikation.
Ikke noget tvang. Lov mig det, Magnus.

Panik?

Nej.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *