Gas, lugten af rådne æg og selvmord

Kuliltedødsfald

I midten af 1800-tallet blev der lagt bygas ind i København. Gassen blev lavet af kul og havde et højt indhold på 10-15% af kulilte. En lugtfri gas, der dræber effektivt. Gassen blev brugt til blandt andet madlavning, varme med videre. Flere og flere byer fik indlagt bygas og snart var det almindeligt i de større byer. Desværre fulgte der mange dødsfald i kølvandet på det nye initiativ. En utæt gashane kunne udrydde hele familier, der sov ind uden at opdage, hvad der var hændt. Kulilte er en gasart, der, når den indåndes, binder sig til de røde blodlegemer og fortrænger ilten. Kroppen kan ikke bruge kulilte (eller kulos) til forbrændingen i cellerne og derfor dør man, hvis kuliltekoncentrationen bliver høj nok i blodet. Ikke af kulilten, men af mangel på ilt.
Ligpletterne på mennesker døde af kulilte forgiftning bliver meget lyse, fordi hæmoglobinet fortsat er i den (kul)iltede form.
Kuliltedødsfald i bygastiden, dengang, der hverken var tilsat lugtstoffer til gassen eller den som i dag er næsten fri for kulilte, var almindelige. I dag ser vi næsten kun kuliltedødsfald, når folk griller indendørs eller beslutter sig for at aflive sig ved at tænde en grill i soveværelset eller bruger metoden med at aflive sig med udstødningsgas i bilen.

Selvmord ved gas

De mange utilsigtede dødsfald i forbindelse med gasudslip inspirerede desværre også selvmordere. Og selvmord med bygas blev en af de absolut mest populære aflivningsmetoder. De fleste selvmord i byerne blev begået med bygas i 1930erne og selvmordene fortsatte langt op i det 20. århundrede. 3-400 mennesker døde hvert år som følge af kulilteforgiftning og selvom de fleste dødsfald var selvmord, var der også almindelige ulykkelige hændelser i blandt, hvor en gashane eksempelvis var utæt og udraderede hele familier i nattens løb.
Som selvmordsmetode var bygassen uhyggelig.

  • Den var let tilgængelig
  • Den krævede ikke tålmodighed og metodik i planlægningen
  • Den krævede ingen særlige evner
  • Den var ublodig
  • Den krævede ikke, der skulle overvindes frygt for højder
  • Den var ikke voldelig


Man tænker måske at selvmord er en overlagt, gennemtænkt handling og at en selvmorder altid vil finde en måde at aflive sig selv på.
Det er ukorrekt.
De fleste selvmord begås i affekt -altså stærk sindsbevægelse -og selvmordstankerne klinger af i takt med sindsbevægelsen. Således vil tankerne om at begå selvmord ofte nå at klinge af inden man eksempelvis får skaffet sig et solidt reb og gjort det klar til hængning, således selvmordet ikke bliver til noget.
Med bygas kunne man bare skrue op for hanen og ligge sig til at sove, hvis man havde haft et skænderi med kæresten. Og så døde man. Inden man fik chancen for at genoverveje. Og hvis det mislykkedes, ja så kunne man prøve igen næste gang man kom i den rette stemning.
Hængning og skydning er mere sikre selvmordsmetoder, men det kræver både snilde og en vilje til aktivt at hoppe fra skamlen eller trykke på aftrækkeren. Hængning går eksempelvis galt, hvis man tror en rawplug i et gipsloft kan holde til en 80 kg person, hænger sig i en krog skruet op i den. Skydning kræver adgang til skydevåben, og det er der forholdsvis få der har i Danmark. Heldigvis.

De var ikke døde i dag

En retsmediciner fra Århus, Jørgen B. Dalgaard, kæmpede i mange år for at få ændret bygassens sammensætning, så den ikke indeholdt så meget kulilte. Han anførte at dødsfaldene ville blive færre, hvis bygassen ikke havde så højt indhold af kulilte. Hans modstandere, gasleverandørerne, var af den mening, at selvmordere, blot ville finde en anden måde at aflive sig på. Imidlertid viste det sig, at da Danmark overgik til naturgas i 80erne og 90erne, skete der et markant fald i antallet af selvmord. Således tyder meget på, at de der tidligere ville have begået selvmord med gas, nu nåede at besinde sig, inden de skulle i gang med de mere besværlige aflivningsmetoder. Selvmord er som med alt andet her i livet. Jo mere besværligt, jo færre vil gøre det.

Hjerneskade og psykisk sygdom

Nedenfor er en dødsattest på en 49-årig kvinde, der har mange risikofaktorer for at forsøge selvmord. Det fremgår hun er separeret af den medicolegale attests side 1. Skilsmisser og ensomhed er risikofaktorer også i dag i forhold til selvmord.

På bagsiden af dødsattesten beskrives flere risikofaktorer. Nedenfor fremgår det hun tidligere har forsøgt selvmord, hvilket er en enorm risikofaktor i forhold til at forsøge igen. Alt kræver træning for de fleste. Også selvmord. Meget få er så dårlige til at begå selvmord, at det ikke på et eller andet tidspunkt vil lykkes for dem.

Samtidig har hun lidt af depression siden hun for 10 års tid siden havde meningitis, altså hjernehindebetændelse. Man kan her forestille sig, at hun nok har lidt en eller anden for for organisk hjerneskade i forbindelse med sygdommen. Organiske hjerneskader er ligeledes en risikofaktor for selvmord.
Denne kvinde havde formentlig ikke været død, hvis bygas ikke havde været let tilgængeligt, nemt og ublodigt.

Social deroute

De sociale forhold alene kan også føre til selvmord. Manden nedenfor, Hans Peter Hansen, er enkemand og i svære økonomiske vanskeligheder. Han har ikke psykisk sygdom, intet misbrug af alkohol eller narkotiske midler, men han har tidligere forsøgt selvmord ved gas. Husk det. Øvelse gør mester.
Det er ikke for at få opmærksomhed folk forsøger at begå selvmord. Det er i yderste desperation. Men de bliver dygtige for hvert forsøg.
Selv mennesker, som Hans Peter Hansen, uden misbrug, uden psykisk sygdom og uden svære fysiske sygdomme kan blive drevet ud over kanten.
Husk at spørge ind til selvmordstanker, hvis nogen i jeres nærhed har det svært. Mennesker der har selvmordstanker eller planer vil sjældent selv bringe det på bane, men de svarer som regel ærligt, hvis man spørger. Og det åbner for forståelse og hjælp.

Misbrug og selvmord

På ligsynsattesterne for medicolegalt ligsyn skal man angive om afdøde har været hengive til umådeholden nydelse af alkohol. Dengang skulle man. Og hvor lyder det bare 8000 gange bedre en den diagnose “alkoholoverforbrug” , som alle indlagt på sygehus med et forbrug over 1-2 genstande dagligt, får klistret på sig.
Hans Christian var i slutningen af 50’erne og kendt radiumdranker (kogesprit med karbid evt fortyndet ned i portvin). Radiumdranker var som regel i slutningen af deres karriere som alkoholikere og i slutningen af deres liv. Han havde tidligere forsøgt selvmord. Denne gang var han dygtig og uheldig nok til det lykkedes ham.

Bygas i dag

Bygas er tilsat stærk lugt og indholdet af kulilte er minimalt.
Selv de mest ihærdige selvmordere vil nok betakke sig inden de omkommer af bygas. Den lugter ubeskriveligt ækelt af rådne æg og hengemte prutter.
Den barriere er faktisk nok til at stoppe en selvmorder.

Og så tiden. For der er så lidt kulilte i bygas at naboerne nok både vil have nået at klage til ejendomsstyrelse og denne vil have færdigbehandlet klagen, inden det bliver ordentligt farligt.
Når lugten rådne æg kan stoppe en, fra at tænde hanen og vente på døden, så tænk hvad et venligt ord eller et varmt kram kan gøre.
Men det kræver man ved, at personen har selvmordstanker. Og det ved man først hvis man spørger.


Spørg ind til det. De fleste har haft selvmordstanker på et eller andet tidspunkt.
De færreste har gjort klar til selvmord med løkken i træet og et afskedsbrev i skuffen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *