Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Drankergalskab

I 1800-tallet var det almindeliget at drikke 6-10 genstande dagligt. Nogle drak mindre, flere drak mere. Lægerne begyndte først hen mod slutningen af 1800-tallet at stille spørgsmålstegn ved det sunde i at indtage alkohol i store mængder. Altså over 5 genstande dagligt. Nogle læger mente man skulle holde sig under 5 genstande dagligt og de mest rabiate mente man skulle afholde sig totalt fra alkohol. Det mente resten den samlede lægestand dog var for meget af det gode. Nydelse af spiritus var sundt.
Alkohol var et kendt lægemiddel også til børn. Godt mod hoste og forkølelse samt febersygdomme.

Samtidig hærgede koleraen og folk fandt ud af, at under udbrud skulle man holde sig fra de offentlige vandposter. Derfor blev øl anset som en mere sikker drikkevare og med god grund. Koleraen slog mere end halvdelen af de smittede ihjel. Lidt alkoholisme var mindre farligt. Også for børn.

De fleste danskere var altså let alkoholiserede, men der var så mange andre sygdomme, der tog livet af folk, så det sjældent var alkoholens senfølger, der aflivede den enkelte.

Der var dog en sygdom, der opstod som følge af pludseligt stop af alkoholindtag, som var frygtet og havde en høj dødelighed. Drankergalskab. I dag kaldet delirium tremens.

Bibliotek for læger 1857

Delirium tremens er abstinenser, der tager overhånd. Typisk får de en hurtig puls og begynder at se syner. Det er typisk insekter eller små dyr, de ser og nogle fingerer efter dem på dynen og kan fornemme dyrene på kroppen. Krible krable hallucinationer. Det er næsten altid startskuddet til deliret.
Patienten bliver tiltagende urolig, ryster, kaster op, hallucinerer, blodtrykket stiger, temperaturen og til sidst følger kramper, cirkulatorisk kollaps og død ved alvorlige tilfælde.

I dage ser vi abstinenser hyppigt som læger og modsat hvad de fleste sundhedsapostle påstår, så opstår abstinenser sjældent fordi alkoholikere vil stoppe med at drikke, men oftest fordi de midlertidigt pga opkast er ude af stand til at drikke.
Når alkoholikere får abstinensmedicin og igen er i stand til at drikke videre, ja så gør en alkoholiker som overvejende hovedregel det. Det kan være frustrerende at behandle de samme igen og igen, men det er sådan det er.

I 1800 tallet brugte man morfin mod abstinenser. Og så snart patienten selv kunne drikke igen, så blev han betraget som kureret. Men ikke alle kunne kureres

Drankergalskab

I 1860 døde to mænd på hhv 36 og 40 år i 1860 i Sorø. På det tidspunkt mente man, at det kunne skyldes fattigdom, kartoffelbrændevin(der var stærkere end de andre spiritustyper) og flere udskænkningssteder. Stærkere sprut, flere steder at få det og perioder, hvor der ikke er råd til sprut, lyder som opskriften på en epidemi af drankergalskab.

Mads Hansen på 36 år arbejdede så vidt jeg kan læse med brændevin.

Efrahim ovenfor døde også af delirium termens i en alder af blot 40 år.
Det er samme læge, der skriver dødsattesten. Dengang en normal dødsårsag. Jeg har ikke set en eneste, der døde af dette.

Med alle de sygdomme der var dengang, er det nok tvivlsomt om det var så farligt at drikke. Men det var farligt at holde op. I 1877 døde en tømrersvend på Nykøbing sygehus af delirium tremens. Han havde drukket i flere år op til han døde. Det var ikke længe.
Tilgengæld var han længe om at dø. 14 dage i delir. Det må have været vanskeligt at se på og være i.

Samme år døde en 48 årig tidligere købmand af delirium tremens. Han gjorde det hurtigere. 5 dage tog det ham at dø. Da lægen havde tid til at lave dødsattesten efter 3 dage, var forrådnelsen allerede begyndt.
I dag kan man som læge nærmest blive presset til at lave dødsattest efter få timer. Meget var nemmere dengang. Og livet var kortere.

Og husk, at hvis du drikker meget, så er det farligt at stoppe hurtigt. Trap ned eller gå til læge. Delirium termens skulle være en ganske rædselsvækkende måde at dø på.

2 thoughts on “Drankergalskab

  1. Vi er så syge af klimaforandringssygdomme på Lolland, som de var for 200 år siden. Men INGEN fatter det. HJÆLP os nu.

    Tak

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *