Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Dovne læger og dødsattester

De findes, de dovne læger. De, der ikke orker mere papirarbejde.
Dødsattester blev i højere og højere grad udført af læger op igennem 1800-tallet, og det medførte en del skrivearbejde. Man skulle både påføre navn på patienten, adresse, dødsårsag, sikre dødstegn og ens eget navn. Og det var for meget for nogle læger. Alt for meget papirarbejde.
Jeg gad godt vide, hvordan de samme læger, ville reagere på de store mængder papirarbejde vi i dag belastes af.

Dødstegn

Der er sikre dødstegn, som skal noteres på dødsattesten. I dag er det elektronisk og for 10 år siden var det på noget gennemslagspapir. Man skal dog fortsat angive de sikre dødstegn man har observeret.

Dem jeg bruger mest er dødspletter (hypostaser) og dødsstivhed (rigor mortis). Jeg har ikke været så uheldig at skulle krydse af i forrådnelse (cadaverositas) eller steril forrådnelse (maceratio) endnu. De døde foretrækker jeg ret friske, når jeg skal syne, og de pårørende er rørende enige. Det der med at vente flere døgn, er noget slendrian.

I gamle dage, skulle man lige notere om der var sikre dødstegn, når man skrev attesten. Nedenfor er det dødsattesten på en 3 uger gammel dreng, der døde af lungebetændelse. Sygdommen varede 16 timer, før barnet døde og han synede barnet et døgn efter døden. Som sikre dødstegn har han angivet: de sædvanlige.
Ingen udspecificering der.

Samme læge som ovenfor med en dødsattest på en 3 måneder gammel pige, der døde af mavekatar. Dødstegn: de sædvanlige.

En anden læger har her skrevet en dødsattest på en 54 årig herre, der døde af skørbug (c vitaminmangel). Det tog ham 20 dage at dø. Dødstegn angivet som “De almindelige” .

Se evt min tidligere gennemgang af dødsattester gennem tiderne her. Det var juleudgaven, så den var særdeles morsom og opmuntrende.

One thought on “Dovne læger og dødsattester

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *