Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Corpus alienum recti

Så længe mennesker har åbninger svarende til næse, øre, mund, endetarm, skede og urinrør, vil der være nogen, der stikker noget derind. Børn putter perler, ærter, vingummier, græs og andre sjove sager i næsen og ørerne. Tit kommer de ud selv, men nogle gange må der en læge ind over. Tit er det ørenæsehalslæger, der får fornøjelsen, fordi børn er svære at få til at sidde stille, og så kræver det en hvis rutine at få fanget en ært i de to sekunder en toårig sidder på sin flade.
Jeg piller ganske mange dimser til høreapparater ud af ørerne på ældre, men det er nok det eneste jeg kan prale af at fjerne. Det og en død ørentvist.
Voksne er lidt mere avancerede. Det er mest ting de putter i numsen, skeden og urinrøret.
Alt fra deodorantdåser, flasker, marmoræg, auberginer, lys, tennisbolde og over i plasticsværd fra playmobil, tandstikker og kuglepenne bliver hvert år gravet ud fra henholdsvis endetarmen og vagina samt urinrøret. Enkelte er lykkes med at få kagegafler og termometre op i urinrøret.

Jeg er sådan set ligeglad, hvordan fremmelegemet er kommet ind, men det er patienterne som regel ikke. Nogle fortæller længere historier om hvordan de sad i badet, og pludselig var shampoflasken og to tennisbolde forsvundet. Uden de dog er helt sikre på, hvor de er blevet af.
Det giver et usikkerhedsmoment. Og en bekymring. Hvis man kan miste to bolde og en flaske shampo op i numsen, ved bare at sidde i et badekar, så er jeg færdig med at bade på den måde. Aldrig igen.
Men som regel kan man spore sig ind på, at der nok med sikkerhed først manglede en shampoflaske -og derefter fulgte to bolde efter flasken op i numsen.
Perfekt.
Så kender man som læge tidspunkt og antal genstande der mangler.
En henvisning til kirurgerne kunne se således ud:

Kære kolleger
Vil I modtage denne 50 årige herre, der efter bad d. 24/12.2019 kl 2230 havde den uheldige oplevelse, at en flaske shampo, cylindrisk ca. 8cm i diameter med en skrulågslukning vendende udad satte sig fast i endetarmen. Herefter fulgte 2 tennisbolde af almindelig størrelse i blød gummi med belægning af neongult stof. Patienten ellers sund og rask. Fastende siden i morges. Maven blød og uøm. Ingen smerter.

Det er ret hyppigt forekommende, så det værste ved de her konsultationer, synes jeg, er det akavede i at patienten er ved at dø af skam.
De spørgsmål vi stiller er ikke for at rode rundt i, hvordan man finder på at kigge på en shampoflaske og tænke: “Gad vide om den passer i min numse.”
Vi har brug for et tidspunkt for hændelsen, vide om der blev brugt stor kraft ved indsættelsen af fremmedlegeme i endetarmen, om der er blødning eller smerter, og hvilken præcis form fremmedlegemet har.
Alt det andet er ligegyldigt.
Men hvis man beretter man er faldet fra en stol mens man satte gardiner nøgen og landede på et alterlys og siden hverken har set noget til lyset eller lysestagen, så er risikoen for operation betydeligt større end hvis man fortæller at man først stak et lys op i endetarmen og følte så stor vellyst derved, at man skubbede lysestagen derefter for derved at øge nydelsen. Hvis det er rart, så er det sjældent tarmen er perforeret.
Nedenfor er der en mand der i 1878 er faldet (og han er faldet med stor kraft) uheldigt på et stoleben, så stolebenet gik op i endetarmen og videre ind i blæren. Det er en ret farlig tilstand og manden døde også af infektion ret kort tid efter. Der var ingen nydelse eller forsigtighed forbundet med styrtet.

Hvis man skal vælge emner at putte i endetarmen bør man fortrække emner, der ikke kan splintres ved manipulation. Glas, testel, skåle i keramik med videre, kan være svære at fjerne igen. Husk også på der kan skabes et ret stort vakuum, hvis der benyttes flasker. Brug gerne plastemner, der er beregnet til at putte i endetarmen. Eksempelvis såkaldte dildoer. Samtidig er det fornuftigt at have en anordning på således man kan trække den ud igen. Så slipper man lettere for en tur på skadestuen.

I Tyrkiet og Saudiarabien er numsesex en psykisk sygdom

På nedenstående link kan man læse om to cases, der begge under stor forsigtighed og nydelse har indført fremmelegemer i endetarmen. Som beskrevet før en helt normal adfærd og ganske hyppigt i hele normalbefolkningen.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5530167/

Så I det samme som jeg så?
Artiklen er fra 2017! fra Istanbul. Og disse patienter bliver simpelthen sendt til psykiatrien! Er der holdepunkter for, at det at stikke ting op i endetarmen er forbundet med psykisk sygdom? Er det fordi homoseksualitet stadig betragtes som en sygdom? Jeg ved det ikke. Jeg ville nok nøjes med at give dem almindelige råd om, hvilke objekter, der egner sig til indførelse i endetarmen og hvilke der ikke gør.
Er der kolleger på linjen, der ved om psykiatrisk evaluering af patienter med fremmedlegemer i rectum er standard?

Nedenfor er endnu et eksempel på patienter i tyrkiet med fremmedlegemer i endetarmen, der bliver henvist til psykiatere for deres perversioner!

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3601006/

Det eneste jeg studsede lidt ved, ved ovenstående cases, var ud over henvisningen til psykiatrien, at der var en, der var kommet på at indsætte en tekop i endetarmen. Husk det!

I Saudiarabien er det også en perversion at indsætte fremmedlegemer i endetarmen.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2702971/

Patient was referred to the psychiatrist for his perversion disorder, which was also mandatory for preventing recurrences.

Kan man kurere patienter for deres seksualitet? Det er bestemt ikke kun homoseksuelle, der nyder analstimulation. Det er også heteroseksuelle mænd. Og kvinder.

Men gjorde man det i gamle dage?

En fajancekops forsvinden i i 1900tallet

Læs denne beretning om en forsvunden fajancekop.

Manden overlevede. Koppen gjorde ikke.

En god bortforklaring

En finger i numsen kan kurere hjerteflimmer.
En ung mand kom ind på skadestuen med atrieflimren. Han var ellers sund og rask og der blev gjort klar til at støde ham tilbage i normal hjerterytme. Inden proceduren blev han (af uransagelige årsager) rektaleksploreret. Det gav prompte resultat og hans hjerte slog over i en normal rytme.
Nedenfor er linket til casen.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21769254

Så hvis der er nogen der er lidt flove ved at forklare, hvordan fajancestellet er endt i endetarmen, så kan I med fordel forklare, at I forsøgte at kurere en forkammerflimren.
Hvis lægen siger, at I jo ikke har forkammerflimren, må jeres svar være:

“Mere. Jeg har ikke forkammerflimren mere. Men jeg har et lille problem med fajancestellet der stadig sidder i min endetarm.”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *