Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Coronavirus versus klassikeren

I danmark er der lige nu en farlig virus i omløb. 
Tidligere undersøgelser har vist at den rammer store dele af befolkningen, hvoraf 16000 kommer i kontakt med sundhedsvæsnet og bliver testet positive for virussen. Heraf bliver omkring 7000 indlagt på sygehus med infektionen. 
Af disse udvikler godt 500 alvorlige komplikationer og 30% af disse dør af sygdommen. 

30% dør!!!

Den virus, der er i omløb lige nu, hedder influenza. Forrygende farlig. Muligvis farligere end Corona. 

Eller den? 

Vi har vænnet os til influenza. Den rydder lidt ud i den ældre og svagelige population hvert år, og det har vi accepteret i en grad, så selvom der er gratis vacciner, er det ikke alle, der ønsker vaccinen. 
Influenzaen er primært dødelig for dem, man tidligere kaldte de ikke livsduelige klasser. Folk over 65 år og småbørn. Dem over 65 accepterer vi. Børn er vi ikke så vilde med går til, men så længe de dør af noget vi kender er vi mindre tilbøjelige til at blive bekymrede. 

Jeg slog op på et tilfældigt år, vinter og forår 1908, og kiggede dødsattesterne for Marstal igennem. 

76 årige Anne Marie Olsen, gift med en snedker og bosiddende i Snaregade døde den 4/3-1908 efter 10. dages sygdom. Så hun har formentlig haft influenza og udviklet en lungebetændelse efter nogle dage.

79 årige Ellen Katrine Clausen i Lærkegade tog samme tur d. 16/3-1908, men hun døde dog hurtigt. 4 dage tog det. Måske skyldtes det manglende modstandskraft. Måske var det ikke influenza. 
Men influenza var et sikkert gæt på en dødsattest. Influenza, Morbus cordis, marasmus senilitas. Potato. Potato.
Døde, det gjorde hun. Influenzasæsonen sluttede sent det år.

Influenza. De fleste har haft den på et eller andet tidspunkt i deres liv og derfor føler vi ganske uberettiget en vis tryghed. Den har vi overlevet en gang. 
Desværre er influenza en dræber, der konstant muterer.

Dødeligheden vurderes at være under 1% for alle smittede. 
Men for de der udvikler alvorlige luftvejsproblemer stiger dødeligheden til 30%.
Og det er det, der er så svært ved tal. Man skal vide, hvad man kigger efter. 

Ro på.

Risikoen for at dø af influenza er meget lille i Danmark.

Og selvom sundhedsmyndighederne kludrer gevaldigt i det for tiden, så skal man også være svært uheldig, hvis man dør af Corona virus.
I linket nedenfor kan du se en gennemgang af den viden og de videnskabelige undersøgelser, der er indtil videre.

Lidt om Corona og det vi ved om virussen.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *