Category: Dengang der var læger til

Er I klar til at blive klogere?

Tirsdagsdødsattesten falder i år præcis på juleaftensdag.
Hvor opmuntrende.
Jeg har valgt at fejre det med en gennemgang af ligsynsloven og dødsfald præcis på juleaftensdag. Gennem disse nøje udvalgte juleaftensdødsfald bevæger vi os gennem historien, hvor de første love blev lavet for at undgå, at folk blev begravet levende.
Den seneste ændring af loven i 2010 blev lavet for at sikre, at læger indberetter dødsattesten korrekt elektronisk på den offentlige it-platform.
Man kan næsten fornemme det store antiklimaks. Begravet levende vs. en ikke korrekt indberettet dødsattest. Uha, uha.

Julen er også højtid for selvmord, ensomhed og ulykker

Da jeg skulle finde dødsattester, havde jeg forventet at finde mange, der hængte sig eller på anden måde aflivede sig selv juleaften.
Tit minder juleaften jo os om alt det, vi har at være taknemmelige for, men for nogle er det en ond påmindelse om, at der ikke er nogen at fejre juleaften med og meget lidt at være taknemmelig for.
Gennemgangen af de medicolegale dødsattester viste imidlertid at folk aflivede sig selv op til juleaften og dagene efter. Ikke på selve dagen. Forventingens ubehag og den retrospektive skuffelse synes at være værre end den ensomme juleaften.
Mine tanker går til dem, der også for 100 år siden mistede livsmodet op til juleaften og umiddelbart efter.
Hjerternes fest. Men måske i virkeligheden kun en fest for de elskede og ønskede. Og en pinefuld påmindelse om tab, ulykke og manglende begivenheder at være taknemmelig for, for de ensomme, syge og ulykkelige.
Der var også flere tilfælde af ulykker ifbm umådeholden nydelse af spiritus, eksempelvis faldulykker, drukning og lignende i december måned.
I dag er det ikke anderledes. De udstødtes lavpunkt er de elskedes højtid.
Tænk over det. Send et smil. Del af din lykke og velstand, hvadenten den er økonomisk, social eller du bare er en helt igennem helstøbt og glad person uagtet de ydre påvirkninger.

Nå, vi skal videre til noget mere opmuntrende. Ligsynsloven.

Hvordan døde folk før læger skrev dødsattester?

Det er svært at forestille sig folk dø uden en læge har sagt god for det. Alligevel tillod folk sig at gøre det i hobetal. Man lod dem ligge et par dage og hvis de ikke mirakuløst havde rejst sig fra ligsengen, så jordede man dem. De efterladte betalte præsten for at holde prædike og give dem en plads på indviet jord. Og så blev det nedfældet i kirkebogen at de rigtignok var døde og nogle gange også hvad de var døde af. Jeg kan anbefale Vonsild Kirkebog for de særligt flittige. Det er en fornøjelse at læse.
I 1685 kan man læse i kirkebogen at en mand døde af Morbus gallicus. For de, der har fulgt med, kan vi allerede ud af de to ord konstatere:
1) Manden er død af syfilis
2) på et tidspunkt, hvor vi ikke kan lide franskmændene.
I Danmark førte præsterne register over fødte og døde, og gør det stadigvæk, men indtil der blev lavet egentlige lægelige dødsregistreringer var de eneste dødsregistreringer i kirkebøgerne.

Under epidemier var det anderledes. Når pesten kom døde op til en tredjedel af befolkningen og derfor blev der oprettet store massegrave. Ligene nåede dårligt at køle af, før de pga smitterisiko blev jordet udenfor byen i store epidemigrave. Ikke alle blev registrerede. Ikke alle nåede at dø, før jorden lukkede sig over dem.

Udkantsdanmark vs København og købstader

For at kunne forstå lovene omkring ligsyn og bruge dem, er det vigtigt at vide, at selv i middelalderen var der stor forskel på at bo i København og de større købstader og så bo på landet. En del forordninger var kun gældende i byerne, mens folk på landet, måtte klare sig uden love, forordninger og regler (hvilken lykke).
Grunden til dette skel var til dels, at det i byerne var svært at have plads til at et lig kunne ligge i de tre dage det krævede før ligsynsmænd måtte erklære folk døde. Boligerne var tit små i byerne og der var ikke udestuer eller andre bygninger et lig kunne opbevares i flere dage.
Derfor fik læger i byerne pligt til at lave dødsattester, idet læger måtte erklære folk død når det passede dem. Der var ikke 3 dages karens efter dødens indtræden.
Den anden grund var, at der i dag som dengang, var mangel på læger. Så en pragmatisk løsning var at fortsætte med ordningen, hvor to ligsynsmænd efter 3 dage må udstede en dødsattest.
Det var lidt om københavneriet også i middelalderen, men det er helt afgørende for at forstå gennemgangen af dødsattester og ligsyn. Der er en forskel i retstilstanden i byerne og på landet fra 1700tallet, hvor de første bestemmelser om ligsyn blev lavet og op til midt i 1900 tallet.

Den spæde start

I 1751 blev det bestemt ved lov, at hvis der er mistanke om drab, så skal der tilkaldes en læge, der skal vurdere om der virkelig er tal om drab.

Hvis lægen vurderede, der var tale om drab, blev forbryderen indkaldt til ret aparte afhøringer og forsøg. Man mente blandt andet at ingen kunne tale usandt, hvis de berørte lige mens de blev afhørt. Det har nok været betydeligt mere spændende at være afhører dengang end nu.
Der var også rig mulighed for tortur og lignende. Alt i alt en særdeles spændende tid. Men nok mest for politiet.
Gennem årene udviklede der sig en praksis omkring ligsyn, der ikke var egentlig lovfæstet, men som var en følge af pøbelens rædsel for at blive levende begravet, særligt i epidemitider. Praksis var at en enkelt læge kunne erklære folk døde og at ligsynsmænd kunne erklære folk døde efter 3 dage. Der fandtes dødsattester, men ikke alle brugte de officielle papirer.
På Thurøe er der bevaret ligsynsbøger, som ligsynsmændene skrev i, når de synede de døde. Nedenfor er et udsnit af ligsynsbogen og i øverste venstre hjørne er et juleaftensdødsfald fra 1862. Det drejer sig om en lille dreng, 14 dage gammel, der døde juleaften og blev synet 4 dage senere.
Det to ligsynsmænd skriver under på, at de har fundet umiskendelige tegn på den virkelige død. Det skulle altså ikke dreje sig om en såkaldt skinddød.

En dødsattest kunne og se således ud, hvis en læge konstaterede dødens indtræden:

Denne attest er fra d. 21. december 1857 -desværre er der ikke så mange bevarede dødsattester fra dengang -og ingen med en dødsdato præcis d. 24. december. Jeg beklager. Jeg har brugt timer, jeg aldrig får igen, på at finde en dødsattest fra præcis juleaften, fra den tidsperiode.
En læge attesterer at der er tegn på virkelig død. Jørgine på 2 år, datter af skomager, døde af kirtelsvaghed, der er en form for tuberkolose, hvor lymfekirtlerne hæver og til sidst sprænger og udleder større mængder pus. Som regel fører sygdommen ikke til døden, men blot til mange pinsler.
På dødsattesten henvises der til plakater, der var en form for nutidens vejledninger over en lov. Der var bare ikke en lov, men nærmere en fortolkning af god praksis. I dag har vi politikere, der lovgiver om alt, helt ned til mindste detalje. Dengang var der plads til conduite og ordentlighed.

Det virker måske lidt rodet for vores tid at der ikke er love, der oversættes til bekendtgørelser, der så bliver til vejledninger, men tænk på at læger ikke dengang blev overdænget med ubrugelige vejledninger fra samtlige faglige selskaber og interessegrupper, samt trusselsbreve fra Styrelsen for Patientsikkerhed med videre.
De plakater var faktisk, sammen med epidemilovene, noget af det eneste en læge skulle forholde sig til. Det og så en masse åreladninger, kviksølvkure og iglepåsættelser. Tiden var god. Livet var kort.
Juraen var først ved at finde sit ståsted og DJØF typer havde endnu ikke begravet folket i papir og standardfraser.
Det er lidt skægt at tænke på, at netop Kerteminde faktisk havde lægeligt underskrevne dødsattester, hvilket var forbeholdt storbyer.
Samme by Danske Sprognævn flyttede til for nogle år siden og udløste en lavine af psykologtimer til de ansatte københavnere, der skulle ud i provinsen.

De første rigtige ligsynslov

I 1871 kom den første rigtige Ligsynslov. Den beskrev i korte træk, hvordan et ligsyn skulle foretages, hvem der skulle gøre det og hvordan. I punktform er det vigtigste fra loven følgende:

• Et lig må ikke begraves eller flyttes før der er gennemført ligsyn
• Er liget fundet i sengen, må det ikke flyttes før efter 6 timer
• I Kjøbenhavn, de andre kjøbstæder og på disses markjorder, samt i Frederiksberg bydistrikt, Frederiksværk, Marstal, Nørre-Sundby, Løgstør og Silkeborg skal ligsyn foretages af autoriserede læger. På landet skal ligsyn ligeledes foretages af autoriserede læger overalt, hvor afstanden til en sådan læges bopæl ikke overstiger 1/4 mil.
• Andre steder kan ligsyn foretages tidligst efter 3 dage af 2 ligsynsmænd. Ligsynet kan gøres før, hvis der er oplagte tegn på forrådnelse.
• Hvis der er mistanke om drab eller selvmord, skal det være en læge, der syner.

Allerede her kommer der en skelnen mellem naturlig og unaturlig død. Naturlig død er som følge af sygdom, alderdom eller andet. Unaturlig død er drab og selvmord.

Nedenfor er en dødsattest fra 1876 affattet af ligsynsmænd. . Det drejer sig om om en 75 årig enkemand, Peter Lauritsen, fra Ommel, der døde af et slagtilfælde d. 24. december 1876. Han bliver synet 4 dage senere og ligsynsmændene konstaterer, at der er liglugt, dødsstivhed, brustne øjne, ligpletter, grønfarving af underlivet samt videre tegn på forrådnelse til stede.

Og nedenfor ligeledes en attest fra 1877 affattet af to ligsynsmænd over Lars Hansen på 87 år, der døde i Rise, nærmere bestemt Lindsbjerg, d. 24. december 1877. Han døde af alderdom og der gik 6 dage (!!!) før ligsynet blev udført. Heldigvis var der ikke tegn på videre forrådnelse hos ham.
Jeg bider mærke i at denne 87 årige herre havde den udsøgte fornøjelse at dø af alderdom. Marasmus senilitas. Alderdomssvækkelse. Det må man ikke dø af længere. Hvis jeg finder en 109 årig død i sin seng uden forudgående sygdom, så burde jeg tilkalde politi og embedslæge. Og i øvrigt finde på en dødsårsag. Der var mange ting, der var nemmere for et århundrede siden. Dengang var alderdom en ligeså gyldig årsag til døden som barndom. De to perioder i livet, det var allerfarligst at være til. Døden behøvede ikke at have en årsag, bare den faldt i en periode af livet med høj dødelighed.

Jeg laver normalt ligsyn efter 4-24 timer. Jeg tror simpelthen ikke jeg har prøvet at gøre det senere. Ellers har jeg fortrængt det. Det er jo helt vildt, at folk lå og rådnede i laden, mens de ventede på at blive synet.
Liglugt -den kender jeg.
Ligpletter og dødsstivhed er obligatoriske.
Men jeg tvivler på ret mange af mine kolleger har oplevet grønfarvning af underlivet eller videre forrådnelse mere end et par gange.
Men grønt underliv og forrådnelse var vilkårerne i udkantsdanmark dengang. Tiden er anderledes nu.
Selv i udkantsdanmark har jeg i dag oplevet pårørende der bliver rasende, hvis man ikke kan syne på et bestemt tidspunkt og gerne så hurtigt som muligt. Det er så svært at sige til dem, at vi gerne lige ser folk får lidt dødspletter og dødsstivhed inden vi sender dem i graven. Eller forklare de levende går forud for de døde. Det er jo ret indlysende. Men døden trumfer de gode argumenter.
I dag er mange rædselsslagne for at have en død slægtning i huset et par timer. Tidligere kunne de ligge og lugte i uger. Enkelte pårørende har insisteret på at rekvirere Falck til kørsel af lig, hvis bedemanden ikke har været at træffe. Det er en dyr fornøjelse, skulle jeg hilse og sige. Og det er de efterladte der skal betale. Det nytter ikke at skælde lægen ud. Vi kan faktisk ikke rigtig bestemme over det frie markede indenfor ligkørsel om natten.

En eller anden idiot, har gjort dumt….

Sådan er det altid, når der kommer en lovændring. Et eller andet underlødigt individ har gjort dumt. Og det medfører naturligvis, dengang som nu, at hele politikerslænget vil sikre sig, at hvis det sker igen, så er det i hvert fald ikke fordi, der ikke har været love og forordninger nok. Og så er politikerne i øvrigt ligeglade med hvilke konsekvenser det ellers får.
I 1875 kommer der en tilføjelse til loven, hvor det indskærpes at:

• I tilfælde af selvmord, opskyllede lig, dødfundne eller når liget er omkommet under ulykkelig hændelse, skal politimesteren underrettes og liget frigives først når politi og embedslæge er enige om det.

Lad mig gætte på at en eller anden ligsynsmand eller læge har skrevet attest på en selvmorder eller druknet uden at underette politiet, og at der derefter er opstået tvivl om dødsmåden. Og således blever det til en lovændring. Gennem mine gennemlæsninger af dødsattester, har jeg bemærket at det er helt vanligt at læger ikke har indberettet selvmordere og ulykkelige hændelser til politiet.
Læger er ikke til at stole på. Eller også har de forsøgt at minimere papirarbejdet og beskytte patienterne. Selvmord var ikke en god måde at komme herfra på, hvis man gerne ville i himlen. Så at ændre et selvmord til mors subitum, er ikke et usandsynligt scenarie.

Læger følger loven, og det medfører en præcisering

Lægerne vælger at følge lovændringen om at kalde politi til alle dødfundne. Det har nok medført en del politiarbejde, for i tiden før plejehjem, akutpladser og hjemmesygepleje, så døde en del alene. Og så foreskrev loven at embedslæge og politi skulle tilkaldes.
Allerede i 1885 bliver justitsministeriet nødt til at præcisere lovteksten, som følge af de uhensigtsmæssigt mange politiforretninger indskærpelserne i 1876 medførte. Nu er det ikke alle dødfundne, der skal medføre tilkaldelse af politi og embedslæge, men blot de døde, hvor døden ikke var forventet.

Ane Marie Albertsen, en 62 årig skipperenke, døde d. 24. december 1891. Hun havde den godhed at fejle både hjernehindebetændelse og hjernebetændelse i ca. 21 timer før hun døde. Idet hun havde den lykke at være marstaller (altså komme fra en storby med lægedækning), blev hun synet af en læge samme dag.

I mange år blev samme dødsattester brugt til både voksne og børn. Her er det en lille dreng på 10 dage, der døde af tarmbetændelse. Han døde juleaften og blev synet af lægen 2 dage senere. Læg mærke til arrogancen hvormed lægen blot nøjes med at konstatere, at respirationen er ophørt. Ingen angivelse af sikre dødstegn.

De to dødsattester ovenfor er udstedt af samme læge. Nedenfor er en dødsattest udstedt af en anden læge. Denne syner en lille 7 uger gammel baby, der døde juleaften 1894. Han konstaterer at der er ophørt respiration, hjerteaktion og puls. At der er rigor og rigelige hypostaser (ligpletter).
Barnet døde af bronkitis, som det havde lidt af i 4 dage. Det ene øjeblik har familien planlagt juleaften. Så er planerne ændret efter få dage til at være en planlæggelse af begravelse. Omstillingsparathed er ikke et nyt fænomen. I dag bliver ordet bare brugt til at skyde skylden for ledelsens manglende evne til at planlægge frem i tiden, over på medarbejderne.
Sådan er der så meget.

Småændringer og finpudsning af loven

Ligsynsloven overlever faktisk så rimeligt frem til i dag i den stand den har, fraset enkelte ændringer som eksempelvis hjernedødskriteriet, samt en masse irriterende DJØF rettelser, der er så udspecificerede at enhver selvstændig tankegang må ophøre. Det gjorde min i hvert fald, da jeg læste den. Nutidens makværk interesserer mig meget lidt. Hvad er det for en klaphat der skriver love om, hvordan døde skal indberettes i et bestemt system?
I dag er det kun læger der syner. Der skelnes fortsat mellem naturlig og unaturlig død. Og der findes dødsattester for dødfødte, døde børn under 1 år, unaturligt døde osv.

Jeg har kun en gang synet et barn under 1 år og jeg håber aldrig jeg skal gøre det igen. Jeg har heller aldrig fundet en unaturlig død. Heldigvis har mine patienter været meget ordentlige på den måde. Ingen har tilladt sig at dø, førend de har fået en acceptabel diagnose.

Afslutningen: de særlige dødsattester (ikke juleaften)

For at runde dødsattester helt af, bliver jeg lige nødt til at vise, hvordan de særlige dødsattester ser ud. Både de, hvor der er mistanke om urent trav og de, der angår dødfødte og børn under 1 år.

Dødsattest C bruges til dødfødte børn. Nedenfor er det en lille pige, der er død under fødslen i oktober 1923. Moderen havde en snæver fødselskanal -en såkaldt Bandl’s ring- og lægen blev nødt til at lave en embryotomi for at redde moderens liv. Før kejsersnit var den eneste mulighed for at redde kvindens liv, hvis der var et misforhold mellem fødselskanalens størrelse og barnets størrelse, at sønderdele barnet, så det lod sig føde. Hvis ikke barnet blev fjernet fra livmoderhulen, ville moderen dø. Lægen laver også dødsattesten med det samme. En sønderdeling er et sikkert dødstegn.

Dødsattest B benyttes til voksne og børn over 1 år. Nedenfor er en attest fra 1929, hvor et barn på godt 1 år dør efter i 2-3 dage at have haft indeklemt lyskenbrok. I dage ville man operere. Og barnet ville overleve.

Dødsattest A benyttes til levendefødte børn under 1 år. Nedenfor er det lille Elo, der dør 8 dage før sin 1 års fødselsdag af stivkrampe.
Antivaxbølgen var sjovt nok ikke ret udbredt dengang. Desværre kunne man ikke vaccinere mod stivkrampe endnu.
Jeg forventer, at når børn begynder at dø af stivkrampe, kighoste, mæslinger, polio, difteri og andre forebyggelige sygdomme igen, så stopper de galskaben. Men det kunne være rart at få stoppet antivaxbølgen inden det kom så vidt.

Dødsattesterne ved unaturlig død er en smule mere udførlige i forhold til beskrivelse af ligets lejring, omstændigheder og så videre. Nedenfor er der en af de tidlige dødsattester til brug for et såkaldt medicolegalt ligsyn. Nedenfor er en dødsattest på en 67 årig enkemand, der faldt i gadekæret juleaften 1911. Han blev først fundet d. 11 januar og ligsynet blev foretaget dagen efter. Der er ikke mistanke om mord eller selvmord men blot ulykkelig hændelse (sort uheld).

Nedenfor er en senere medicolegal attest på en herre, der 19 år gammel skriver et afskedsbrev til sine forældre, hvorefter han springer ud fra Odinstårnet (som jeg mener stod et stykke ud af Middelfartvej i Odense, og blev revet ned efter 2. anden verdenskrig). Anyways. Tårnet var højt. Jorden var hård. Livet blev kort og endte med en registrering på en B2 dødsattest, der benyttes til unaturlig død hos voksne og børn over 1 år.

Det var en lille gennemgang af dødsattester og ligsyn. Jeg kan mærke jeg ikke kommer til at gå i detaljer med de nyere lovændringer. Det er så kedeligt og uvedkommende, at jeg ikke kommer til at bruge min fritid på at læse det.

Igen er det frygten for at blive begravet levende vs. en forordning om at indberette dødsattester i en korrekt offentligt bestemt database. Nutiden er i bedste fald tit uinteressant.

Jeg håber I fik et lille indblik i de historiske ligsyn og bevæggrundene for at lave en ligsynslov.
Snart skal vi se på hvordan en masse børn i Danmark blev smittet af syfilis under tvang, samt finde ud af hvorfor Britta fra Antivaxx gruppen på facebook er en idiot, og hvordan man skal håndtere alle de pseudovidenskabelig fjolser, der huserer på de sociale medier. Enjoy.