Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

Amning

Jeg læste sundhedsstyrelsens anbefalinger om spædbørn og amning. Faktisk er den ikke rabiat, som jeg havde forventet. Den er helt moderat og i tråd med almindelig sund fornuft.
Det i sig selv er overraskende, når samme styrelse udsender skrivelser på flere hundrede sider om børnesundhed, graviditet og amning, der groft sagt kan koges ned til:

Husk d-vitamin
Glem alkohol
Barnet skal sove på ryggen
Følg vaccinationsprogrammet

Amning har jo om noget skaffet ekstra stillinger på sygehuse. Der er ammesygeplejersker, ammekonsulenter, ammeprojekter, ammevenligt miljø og ammefoldere.
Og måske derfor virker holdningen til amning meget ensidig og stejl, når man betræder sundhedsdanmarks domæner.
Amning, amning, amning.
Jeg er ikke en frygtsom kvinde, men jeg ville ikke turde sige, jeg ikke ville amme. Muligvis ville jeg være mest bekymret for alle de foldere, spørgeskemaer og pamfletter, jeg ville blive udsat for, men det er en helt rimelig bekymring. Om ikke andet så for regnskoven, der langsomt forsvinder, mens sundhedsjuntaen udspyr den ene pamflet efter den anden.

Ammemafiaen

Jeg troede egentlig ikke ammemafien havde så meget magt på sygehusgangene, men jeg har oplevet flere rutinerede mødre, der tiggede mig -deres praktiserende læge- om at få nogle ammestopspiller udskrevet inden fødslen, fordi de havde oplevet, at de ikke kunne få det på sygehus. De havde bedt om det. Men enten havde en ammekonsulent forsøgt at overtale dem til de opgav kravet om pillerne -trætte efter fødslen, eller havde de bare ikke fået pillerne. Glemt.

Og det er en ligeså trist oplevelse som at ville amme og ikke kunne. Ens selvbestemmelsesret bliver sat til side. Når naturen træffer beslutningen, er det sådan det er. Når systemet træffer beslutningen, er der rum for forbedring.

Yes. I Afrika er det bedre at amme og spædbarnsdødeligheden falder, antallet af sygdomstilfælde hos babyer og antallet af indlæggelser falder, når moren ammer.
Det skyldes nok primært at det er svært at skaffe modermælkserstatning og ganske omstændigt at holde flasker og sutter sterile, hvis man ikke har el og rent vand indlagt i jordhytten.
Men det er ikke et problem de fleste slås med i Danmark. Der er modermælkserstatning ad libitum i supermarkederne. Der er vand i hanen og flere blus på komfuret.
Babyen kan få mad nat og dag. Der er endda forskellige former for modermælkserstatning, alt efter om babyen har hård mave, tynd mave eller er disponeret for allergi.

Så er der selvfølgelig undersøgelserne, der viser at der en lidt øget risiko for visse infektionssygdomme, sukkersyge og så videre, men risikoen er ganske let øget, hvis overhovedet. Det er svært at vurdere om man overser nogle faktorer der spiller ind, når man undersøger så store befolkningsudsnit.
Hvis jeg skulle komme med fordelene ved at amme (når det går godt) ville det være, at det er nemt og billigt. Flasker, synes jeg, er besværligt og dyrt. Men det er en holdning.
Hvis jeg skulle stå op flere gange om natten og pumpe for at holde produktionen i gang, og i øvrigt leve med en sur baby og åbne sår på brystvorterne, så ville min holdning være, at flasker er en nem og billig løsning på et enormt problem.
Det skal ikke gøres mere besværligt end det er.

Amning kan ødelægge en god barsel

For nogle kvinder bliver det at amme en præstation på linje med et maratonløb.
De kampammer.
Pumper løs med elektriske sugemaskiner og skriver ml ned. Nogle vejer babyen dagligt. Ligger hud mod hud i timevis, og beretter gerne og længe om deres kvaler og kampe.
De får varmepuder, ammezoneterapi, spiser mælkebomber (særlig mad der skulle give mælk) og tolker ethvert kny fra deres baby som et tegn på de har spist noget, der er gået i mælken. De ammer trods åbne sår, måneders manglende søvn og stærke smerter.
De burde have en medalje. Jeg elsker mine børn, men ikke helt nok til at spise en mælkebombe eller lade dem komme i nærheden af min bryster, hvis der er sår.

For de kvinder der ikke har de store tanker om hvordan babyen skal have mad, så bliv i den lykkelige tilstand. Enten kan babyen finde ud af at spise. Ellers kan den ikke. Hvis det kører, er det godt. Hvis det bliver en kamp, så er der flasker.
Barslen handler først og fremmest om at give familien en god start. Familien er også moren. Hvis flasken kan gøre det tåleligt eller måske endda lykkeligt, så slå til!

Jeg ammede for lidt

Første gang ammede jeg i et lille års tid. Det gik i sig selv, da jeg skulle arbejde. Inden da nåede jeg at være gennem standard ammepyskoserne, inklusive om mit barn tog nok på, om hun i virkeligheden var svært underernæret og derfor aldrig græd, om hun sov igennem om natten, fordi hun var så udmagret, hun ikke kunne vågne.
Jeg vejede hende konstant i åben rådgivning, fordi jeg var helt sikker på hun ikke tog på. Jeg fik sundhedsplejersken til at kigge på det vanartede og underernærede barn, men hun konstaterede blot at det var en ualmindelig tilfreds baby. Jeg malkede ud for at give hende endnu mere mælk, men hun udviklede en form for babybulimi, hvor hun åd og åd, gylpede det hele op og fortsatte. Jeg endte med at give hende grød, da hun var 4 måneder og jeg var lettet, da amningen stoppede. Ikke mere natteroderi og pletter på tøjet.

Anden gang havde jeg ingen ammepsykoser. Vejede kun barnet, fordi, jeg synes han så fed ud. Han tog 500 g på om ugen på ren amning i starten og vejede 10 kilo ret hurtigt. Allerede da han var 3,5 måneder fik han grød.
Og da han blev 6 måneder skreg han hver gang han så mine bryster.
Jeg var rasende og forsmået. Ydmyget og uforstående.
Jeg troede, jeg gjorde det godt.
Hvordan kunne noget han var så glad for og trivedes så fint på pludselig være lige til at skrige over.

Jeg forsøgte at lokke, men det endte som regel med at jeg kom til at ramme ham i ansigtet med mælk, hvilket gjorde ham endnu mere rasende.
Efter en uge med skrigeri lukkede jeg butikken og siden da har han levet af almindelig mad. Jeg kom ud med selvrespekten i behold. Barnet kom ud med et BMI på velhaversiden.
Han var videre fra brystmælk. Længe videre. Blendet bøf og kartoffelmos gjorde ham glad. Han var forud for sin udvikling.
Det var lykkeligt.

Jeg synes egentlig, det gik meget godt. Jeg ammede muligvis for kort tid, gav grød for tidligt og gav op for hurtigt, men det er en holdning.
Ungerne trives. Jeg er tilfreds. Det er ikke en konkurrence i hverken udholdenhed eller godt moderskab. Det er livet, der passerer, når målet bliver en bestemt fodringsmetode og ikke en dejlig barsel.

4 thoughts on “Amning

  1. Jamen det er jo lækkersmækkerbabyen når han er bedst. Gud hvor var han dog dejlig fed og smækker <3 🙂

  2. Ah ja, amningen….første gang tog det ca. 5 dage før malken løb til. Jeg var nybagt mor og “ammede” konstant de første dage, dag og nat og hun græd og græd. Endelig kom sp og gav hende 10ml erstatning og hun sov! Og jeg kunne sove! Med nr 2 gik amningen fint. Men med nr 3 fik jeg sår, blødte og til sidst var jeg op hver 1/2 time om natten og var ved at blive sindsyg! Jeg stoppede endelig med at amme ved 6 mdr og var lykkelig igen. Med nr 4 var jeg så bange for at bløde og få sår, jeg var nervøs og mælken løb ikke til i starten. Jordmoren på fødeafdelingen sagde jeg kunne sagtens give 10-20ml erstatning indimellem for at han blev lidt mæt og jeg kunne slappe af, men på 3. Dagen da vi skulle til hælprøve fik jeg at vide at det var helt forkert og nu har jeg ødelagt det hele 🙁 det var forfærdeligt at få at vide af “eksperten.” Nr 4 fik flaske oftere end de andre, men jeg ammede også og vi har en af de tætteste forholde, han er sund og rask og tog ikke skade af lidt erstatning. Det var en dejlig barsel.

    Men det kunne være rart hvis “eksperterne” lyttede mere til mor og kiggede på hele familien når de rådgiver og deler ud af deres anbefalinger og meninger. Tak fordi du lytter 🙂

    1. Amning foregår så ofte, så hvis det er forbundet med ubehag eller stress i længere tid eller familielivet ikke er til det, så skal man som voksen kvinde træffe den beslutning, der virker rigtigt. Ikke korrekt efter alle pamfletterne. Sådan er livet. Og fodringsmåden af spædbørn er så uendelig ligegyldig i det store billede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *