Ægte kærlighed

Med jævne mellemrum kan man læse at ægtepar dør indenfor få dage eller timer efter hinanden, efter de har levet et langt liv sammen. Som opgiver de ånden sammen, eller som mister den ene ånd sin livsgnist efter den anden er væk. Engang holdt man sammen til døden os skiller. Uanset om det var lykkeligt eller ej.
Der var ikke samme forventning til at livet skulle være lykkeligt. Hvis man var heldig fik man børn, hvor ikke alle døde tidligt, og hvis man var endnu heldigere, nåede man at se børnene vokse op. For kvinder var barnefødsler et livsfarligt projekt og for mænd var deres arbejde på værfter og på søen forbundet med høj risiko for alvorlige ulykker og pludselig død.
Den tid vi skal tilbage til er 1850erne og 80 år frem. En periode med hårde levevilkår, kort levetid, høj børnedødelighed og til tider stor kærlighed.

Døden i 1800 tallet

I 1850erne var gennemsnitslevealderen for mænd og kvinder lige under 45 år. Over 10% af babyerne døde inden de blev 1 år. Mange børn døde i barnealderen af mæslinger, kighoste, lungebetændelse, hjernehindebetændelse, tuberkulose, mellemørebetændelse, difteri og andre sygdomme, vi i dag har vaccineret os fra eller kan behandle. Livet var ikke givet på samme måde som døden var det.

Brydningstiden -født i 1850erne -død i mellemkrigstiden

D. 18 november 1938 døde Marie Amalie Bolette Krull, 83 år gammel, af en lungebetændelse i hjemmet, Snaregade 11, Marstal. Hun blev født i Rudkøbing i år 1855, men 23 år gammel forlod hun sin barndoms ø endeligt, for at flytte til Marstal, hvor hun blev gift med Frederik Christian Krull, der var 4 år ældre end hende og allerede skibsfører.
De flyttede ind i et hus i Færgestræde og mellem 1. og andet barn flyttede de til Markgade. De fik sammen 5 børn, 4 piger og til sidst en lille dreng, der desværre døde af diarre kun 3 måneder gammel.

I starten af 1900tallet, da børnene begyndte at flytte hjemmefra, flyttede ægteparret til det hus, de døde i cirka 35 år senere. Huset i Snaregade.

Deres tre ældste piger giftede sig og blev boende i Marstal, men deres yngste datter flyttede som så mange andre på den tid til USA.
Marie og frederik nåede at se deres mange børnebørn vokse op (undtaget de, der døde -og det var desværre nogle stykker). De fik også oldebørn inden deres tid løb ud.
Marie blev 83. Frederik blev 87. Ældgamle efter den tids målestok. Året var 1938 og anden verdenskrig er lig om hjørnet. I november dør ægteparret med kun 1 dag imellem. De dør begge i huset i Snaregade, som har været rammen om deres liv siden børnene flyttede hjemmefra. Det er familielægen Skalkam, der i begge tilfælde skriver dødsattesten. Begge dør af lungebetændelse og i tiden før penicillin er det en hyppig dødsårsag.
Hvem ved om de var blevet 100år, hvis de havde haft adgang til penicillin?

59 år før deres død blev de gift i Marstal kirke. De havde levet langt over halvdelen af deres liv sammen.
Og da Marie døde fulgte Frederik lige efter.

Marie døde først
Dagen efter fulgte Frederik

Nogle gange har jeg fornemmelsen af, at der i Marstals historie og gamle dødsattester gemmer sig alt det, der også findes i den store verden.
I attesterne kan der ses store tragedier, spor af store epidemier og enkelte gange stor kærlighed. Jeg elsker at fordybe mig i historien og i menneskerne, der levede her engang.
Måske sidder der nogen derude med oplysninger om dette ægtepar?
Dele af Bønnelykke og Jørs familien er efterkommere af Marie og Frederik.
Gad vide om det er familie til Rasmus Krull fra Ommel?

Inden jeg ophæver tirsdagsdødsattestens formål ved at lovprise livet, så vil jeg blot nævne, at selvom dette er historien om 2 mennesker der levede og døde sammen, og som levede 30 år længere end forventet, så endte de med at dø. Og de nåede at se i hvert fald 4 oldebørn dø i spædbarnealderen. De mistede deres eneste søn.
De kendte døden indgående i de fleste af de former den kommer i.

Memento mori.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *