Vi har ganske få restriktioner, mens en stor del af Europa er begyndt at indføre særdeles indgribende restriktioner. Alligevel piver folk i Danmark. Det giver simpelthen en markant dårligere livskvalitet, når vi ikke kan drikke til 0600 om morgenen og tage taxa hjem uden maske.

Men tænk på alle de kvinder Morten Østergård ikke når at forulempe i denne periode. Det forebygger faktisk et nyt radikalt sammenbrud i fremtiden at holde fast i tiltagene. Og det er nærmest tiltagene værd.

Tallene

I går var der 430 nye smittede og 2 dødsfald. Der var 104 indlagt, 17 på intensiv og heraf 12 i respirator.

Og i dag, d. 16. oktober 2020 ser det således ud:

Der har været over 400 smittede dagligt i 3 dage nu, så det begynder at ligne en vane.
Antallet af indlagte stiger til 104, 16 på intensiv heraf 11 i respirator.
Der er ingen nye dødsfald.

Restriktioner i Danmark

Her er en oversigt over restriktionerne i Danmark:

https://coronasmitte.dk/-/media/mediefiler/corona/nye-nationale-tiltag-mod-covid-19-18-og-25-september-2020-pdf.pdf?la=da&hash=63FEA1393F5436C686DBA49474788F0C57BE7D9F

I korte træk en masse anvisninger og gode råd, men af hårde restriktioner er følgende:

  • Forsamlingsforbud sænkes til 50 personer. Dog med en masse undtagelser i teatre osv osv. Vi ved alle Corona ikke smitter, hvis man sidder ned, så 500 mennesker må godt sidde ned sammen.
  • Barer og restaurationer lukker kl 22 og der skal bruges mundbind, når man ikke sidder ned…. Igen fordi virussen kun smitter stående.
  • Og så er der mundbind i busser osv. Hvis man har hjul under, så smitte coronavirus åbentbart også selvom man sidder.

Resten er en masse bla. bla. og gode råd. Dem kan man jo følge eller lade være.

Men vi vil have vores frihed til at feste til den lyse morgen og gå uden masker!

En række læger har startet en underskriftsindsamling for at støtte retten til at drikke til den lyse morgen. Jeg tror simpelthen, de vil have kunder i butikken….

Nedenunder er linket og med vilje har jeg ikke indlejret det.
Du skal kopiere og sætte det i browseren før det virker.
Det er simpelthen fordi jeg ved, at IQen hos de, der overvejer at skrive under, er så udfordret at ctrl-c ctrl-v (cmd-c cmd-v) manøvren, vil være en reel barriere for dem:

So here goes: https://www.skrivunder.net/erkla?u=2704746

Her er opretterne af underskriftsindsamlingen:

Det skal nok blive muntert, når sølvpapirshattene allerede har infiltreret egne rækker.

Restriktioner i resten af Europa

Her er en ret fin oversigt lavet af BBC:

https://www.bbc.com/news/explainers-53640249

For de dovne ridser jeg op:

Frankrig:

  • Private fester i lejede lokaler er forbudt
  • max 6 personer må mødes i private hjem
  • Forbud mod at færdes ude fra 21-06 medmindre man har en rigtig god grund.
  • Maske overalt i det offentlige rum, på arbejde og i nogle byer også udendørs.

Madrid:

Der er erklæret undtagelsestilstand i Madrid:

  • Max 6 mennesker må samles til middag, møder eller fest
  • Ingen må komme ind og ud af Madrid, medmindre det er pga arbejde eller skole.
  • Barer og hoteller lukker kl 23 og må kun køre 50% af kapacitet.
  • Forretninger skal lukke kl 22 og må max køre 50% af kapaciteten
  • Kirker mv må max have en 1/3 af de normale besøgende

Det er ikke bedre i Storbritannien, Italien osv. Og hvad er det præcis vi piver over i Danmark?

Tiltagene i landene omkring os, er så skrappe, at de har karakter af Circuit Breaking. Altså ekstremt hårde tiltag, der opretholdes i typisk 2-4 uger, for at sætte epidemien tilbage. Det er nødbremsen. Den Danmark trak i marts. 14 dages lock down, skulle kunne sætte epidemien en måned tilbage og dermed reducere presset på sygehusvæsnet og antallet af døde.

Det kan du læse om her:

https://www.telegraph.co.uk/news/2020/10/16/what-is-circuit-breaker-covid-lockdown/

Det har vi slet ikke brug for i Danmark. Det kører for os med de få tiltag der er.

Vi har intet at brokke os over, men det går så godt, så alle keglerne får medvind.
Men ved I hvorfor det går godt?
Det er sgu da fordi vi har haft rimelig stabile restriktioner og har holdt fast i dem.
Kunne vi ikke sende alle de skøre til Sverige? Så kan de udleve deres COVID-fantasier der, og komme hjem om 2-3 år eller aldrig.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Måske giver det lidt ro fra alle de, der bare vil åbne op og lade massedøden indfinde sig på plejehjem og sygehuse. Man kan håbe.

Tallene

I går var der 492 nye smittede og 1 dødsfald. Der var 104 indlagt, 17 på intensiv og heraf 11 i respirator.

Og i dag, d. 15. oktober 2020 ser det således ud:

Der er fortsat over 400 smittede dagligt, hvilket er et skub opad, hvis det fortsætter.
Der er fortsat 104 indlagte og 17 på intensiv heraf 12 i respirator.
Der er 2 nye dødsfald.

Sverige har ikke helt indhentet os, men næsten

De seneste tal viste ganske lille forskel mellem Danmark og Sverige:

Så flokimmunitet har svensken nok ikke opnået.

Men på det hårde målepunkt, daglige dødsfald pr 1 million indbyggere, fører Danmark for tiden:

Sverige har dog lidt af et forspring fra tidligere, så det bliver nok svært at indhente svenskernes dødelighed:

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Kender I det, når man skal til at knalde, og så kommer der et kondom frem. Føj for helvede. Så gider jeg ikke mere. Det får jo en til at tænke på uønsket, graviditet, HIV, multiresistent gonorre og klamydia….
På samme måde med masker. Hvis man ser masker bliver man også bekymret. Normalt tænker jeg aldrig på Corona. Der er jo intet i nyhederne eller aviserne om det, så jeg bliver kun urolig, når folk har masker på…
Lad være med det.
På forhånd tak.
Hilsen strudsen.

Tallene

I går var der 290 nye smittede og 3 dødsfald. Der var 103 indlagt, 19 på intensiv og heraf 14 i respirator.

Og i dag, d. 14. oktober 2020 ser det således ud:

En overraskende stigning i antal nye smittede til 492, vi må se, hvad det kan udvikle sig til.
Der er 104 indlagte og 17 på intensiv heraf 11 i respirator.

Masker er uhyggelige

I Høje-Taastrup kommune må lærerne ikke bruge masker.

https://www.folkeskolen.dk/1856713/utrygge-laerere-maa-ikke-bruge-mundbind-eller-visir-i-skolerne-i-hoeje-taastrup

Som det fremgår er det alene af den årsag, at nogle jo kunne blive lidt utrygge ved masker. Forurolige andre, som det kommunale orakel Kurt Scheelsbeck, udtrykker det.
Og vi vil da ikke ødelægge hyggen vel?
Hvis vi lader som om, corona ikke findes og dropper masker, afstandskrav og sprit, så er det bare hyggeligere.

I starten brugte vi heller ikke værnemidler hos de ældre:

Altså for deres skyld, naturligvis. Masker skræmmer jo mere end ældres 30% risiko for at dø, hvis de får Corona….

Erna er klog nok til at blive skræmt af Corona og ikke af masker….

Vær som Erna… Det er virussen vi skal frygte. Ikke det vi gør for at undgå den.

Jeg bliver så harm over argumentationen: “Nej, vi bruger ikke masker, for det vil gøre folk bekymrede…”

Jeg er bekymret over kommuner med høje smittetryk, der ikke lader deres personale bruge maske.

Og det er lidt samme argumentation for at droppe kondomet: Der er jo ingen der gider knalde, når først man bliver mindet om risikoen for sygdomme og uønsket graviditet, krydret med lugten af latex og glidecreme.

Må jeg så bede om en verden uden sikkerhedsseler? Hvem har lyst til at blive mindet om risikoen for at køre galt?
En verden uden cykelhjelme?

Jeg er træt af fjolser. Giv mig en verden uden dem.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Intet nyt fra Vestfronten. Det går alt for godt. Brokrøvene får taletid.
Og det er det, der er med corona. Enten går det ad helvede til og så er folk pissesure over det. Ellers går det godt, og så er der altid et eller andet nyttigt fjols, der mangler spænding i livet og ønsker sig italienske tilstande. The circle of life….

Jeg har hovedpine. Mindstemanden har banket en fortand løs og hunden har ædt en skumgummibold, mens jeg snakkede i telefon i går.

Tallene

I går var der 389 nye smittede og 2 dødsfald. Der var 107 indlagt, 19 på intensiv og heraf 13 i respirator.

Og i dag, d. 13. oktober 2020 ser det således ud:

Der er 103 indlagte og 19 på intensiv heraf 14 i respirator.

Ulempen ved at det går godt

Smittetrykket er de vi ændrer på, når vi laver restriktioner. Det er ikke påvirket af om vi har 1000 smittede om dagen eller kun 2 smittede dagligt. Derfor er det smart at holde antallet af smittede så lavt som muligt og have tilpas mange restriktioner til at trykket ligger lige omkring 1.

Så er antallet af smittede det samme hver dag og livet kan fortsætte med de restriktioner, der måtte være. Når smitten derimod er ude af kontrol, så koster det samfundet mange penge i form af høje sundhedsudgifter (en intensivseng ligger vist på omkring 40000kr i døgnet og en almindelig seng på 6000-8000kr i døgnet) og massive nedlukninger.
Samtidig mister folk lidt købelysten, når folk dratter om omkring dem. Det lokker ikke en ekstra bid ned i restauranten eller giver en lyst til en tur til Mauritius. Kriser gør folk mere skeptiske.

Så uanset om vi bare lader COVID smadre igennem sundhedssystemet og laver massive nedlukninger, eller om vi som i Danmark holder smittetallet lavt og åbner store dele af samfundet, så vil det have økonomiske konsekvenser.

I England er de på røven:

Al behandling der ikke er akut er indstillet og sygehusvæsnet er overvældet:

https://www.ft.com/content/53272e22-a42b-4f10-8744-004d0328fdfa

Der er massive nedlukninger. Meget værre end det småtteri vi oplever i Danmark:

Læs mere her:

https://liverpool.gov.uk/communities-and-safety/emergency-planning/coronavirus/local-restrictions-in-liverpool/

Nedlukning… Mange restriktioner også i privatlivet.
Hvad tænker I det koster samfundet? Ud over det, det koster at smadre sundhedssystemet og have alle pladser optaget af COVID patienter?
Det er rigtigt dyrt.

Men så er det vel kun en enkelt gang man skal igennem sådan en bølge ikke?

https://www.aa.com.tr/en/europe/madrid-hospitals-begin-to-overflow-amid-covid-19-surge/1977119

Nej. I foråret blev Spaniens sundhedssystem afprøvet. Og det gik ikke så godt. Der var noget med folk, der døde pga manglende intensiv senge, ældre, der døde af sult og mangel på hjælp:

https://www.bbc.com/news/world-europe-52188820

I Madrid er der godt 10%, der er immune overfor corona. Så, hvis de fortsætter som nu, så er der flokimmunitet om 3-4 års tid.

De har lavet total lockdown. Og det bliver nok en tilbagevendende fornøjelse, hvis de ikke som Danmark finder en bæredygtig strategi.

https://www.bbc.com/news/world-europe-54478320

Og det er en dyr løsning.

I Danmark går det så godt at Joachim Hoffmann-Petersen er begyndt at kede sig:

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7956233/Danmark-har-det-laveste-antal-døde-i-seks-år?fbclid=IwAR1UvXiw2QcWGT5ZYGBMORoOF2CCx97KuXyvx2Xl-cu55ZwRET6Qyqto2fg

Joachim for helvede. Lidt højere smittetal er lidt som at pisse i bukserne om vinteren. Det giver en lille benzinindsprøjtning til økonomien, men når vi så har ligget med et smittetryk på 1,5 i 2 måneder, så kører vi pludselig på kanten af respiratorkapaciteten og så skal vi til at lege lock down igen. Blot med de ekstra udgifter 700 patienter i respirator og 7000 indlagte koster om dagen. Det skal nok blive muntert, men jeg tvivler på det vil være de 2 måneders frihed værd.
For efter lock down, så kommer der endnu flere restriktion, fordi vi så kører så tæt på kapacitetsgrænsen, at det bliver lidt for spændende.

Smittetrykket kan ligeså godt være på 1, med få smittede som med mange. Det er matematik.
Jo flere smittede, der giver det videre til 1 anden, jo flere ressourcer vil være bundet på sygehusene, jo højere udgifter vil staten have og der vil ikke være nogen økonomisk gevinst.

Vi må optimere restriktionerne, så de giver færrest mulige gener med maksimal effekt.

Jeg forstår det ikke. Og jeg har ondt i hovedet.

Måske burde Magnus bare trykke på speederen og sørge for spanske tilstande, for at lukke munden på de, der får taletid, hver gang det går godt.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

I dag er det den ugentlige samleopgørelse. Som det har været hver mandag hele sommeren. Antallet af smittede er støt faldende. Antallet af indlagte falder. Det går jo godt, som jeg skrev sidste uge.

Uge 42 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 5. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 12. oktober 2020 ser det således ud:

Dødsraten (CFR) er igen faldet fra 2,2% og nu til 2 % og vi har kørt lige omkring 310000 test på en uge. Vi tester ikke helt så meget som tidligere.

Sidste mandag var der 120 indlagte med en stigende tendens heraf 17 på intensiv, 13 af dem i respirator.

I dag er der 107 indlagte og 19 på intensiv. Vi falder lidt i indlagte.

Der er fundet 2754 nye smittede den seneste uge, hvilket betyder vi stagnerer. Ugen før var der 2985 nye smittede. Nu skal vi holde kursen.

Skive var en ny og upcoming kommune sidste uge, mens Nordjylland, Sjælland, Århus, og Tønder fortsat havde store problemer.

Denne uge er Vendsyssel fortsat hårdramt sammen med Struer, Skive og Silkeborg. Århusudbruddet presser nedad mod Horsens, hvor et slagteri er ramt. Ærø har sluttet sig til Læsø og et udbrud er i gang. På Sjælland er der kommet styr på udbruddene på Vestsjælland og Sydhavsøerne mens hovedstadsområdet fortsat er plastret til i Corona.

Således ser det ud til vi har epidemien under kontrol. Tallene er let faldende. Optimismen stigende. Men det er nok nu virkelig skal holde fast de gode vaner. Det ulmer overalt og der skal ikke megen skødesløshed til før det flammer op.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej. Ikke i forhold til ugeoversigten. Det går jo godt.

Rejs ikke til Struer! I dag må det være dem, jeg advarer imod. Ikke pga smitteantallet, men pga positivprocenten.

Tallene

I går var der 444 nye smittede, 103 indlagte, heraf 20 på intensiv og 13 af dem på intensiv i respirator:

I dag er der 103 indlagte, 20 på intensiv og heraf 13 i respirator:

Antallet af smittede er faldet lidt til 340 mod 444 i går.

Case fatality rate er uændret 2,1%.

I dag er 2 døde af coronavirus.

Vi stagnerer fortsat. Lidt op og lidt ned. I dag var der ikke så mange smittede.

Ærø tordner deropad

Der er nu ialt 3 smittede på Ærø:

Incidensen er på 50, hvilket er over landsgennemsnittet.

Heldigvis er positivprocenten fortsat acceptabel på 1,70%. I går var den 1,14.% Det ligner ikke vi har øget testningen herovre. Selvom, der skulle være ekstra kapacitet, så fik vi besked på at al testning var stoppet ift opsporing på skolen. Cool. Den pind i halsen er heller ikke morsom.

Nå, men borgmesteren skal lave en handlingsplan. Det gode ved at bo i så lille en kommune er jo, at borgmesteren personligt kan ringe til Bo, Børge og Brian og bede dem holde sig isoleret til de er raske. Og så sende en lille note til Magnus, at der er styr på de tre smittede fra maxiklubben på havnen.

Jeg har skrevet lidt om små samfund og Corona i dagens klumme:

https://faa.dk/artikel/klumme-vi-har-ikke-kontrol-over-virussen-men-vi-har-kontrol-over-vores-opførsel

Så lokalt er det!

Positivprocent på kanten af det acceptable

Vil I se en kommune, der som Ærø ikke tester meget, men hvor det er ved at løbe dem af hænde?

Denne perle på kortet havde 0 smittede på en uge i slutningen af september:

Men så skete der noget:

Og incidensen er slem nok, men positivprocenten:

4,5% er 0,5% fra at være så høj, så hvis Struer var et land, ville man erklærer epidemien ude af kontrol. Positivprocenten skal være under 5.

SÅ der skal opjusteres i Struer ift testkapacitet.

Panik?

Nix.

Rejs ikke til Ærø! Selvom Ærø har en incidens leverer end Danmarks samlede incidenstal, ville Ærø, hvis det var et land, være en af de lande, hvor man frarådede at rejse til.

Tallene

I går var der 482 nye smittede, 106 indlagte, heraf 18 på intensiv og 13 af dem på intensiv i respirator:

I dag er der 103 indlagte, 20 på intensiv og heraf 13 i respirator:

Antallet af smittede er faldet lidt til 444 mod 482 i går.

Case fatality rate er uændret 2,1%.

I dag er 2 døde af coronavirus.

Vi stagnerer. Og det er godt.

Rejsevejledning til Ærø

Der er nu ialt to smittede på Ærø:

Positivprocenten er 1,14, så den ligger flot og under de 5%, så vi opfylder testkriterierne, som er fastlagt af SUM (se evt post fra i går, hvis du er hægtet af)

Eller læs dokumentet her:

https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Kriterier-i-den-danske-model.pdf

Husker du rejsevejledningerne fra i går?

Så Ærø er bestemt ikke et land man må rejse til. Men hvad hvis vi kiggede på Danmarks kommuner som lande?
Hvilke måtte man så rejse til?

Ialt 41 kommuner ud af 98. God rejselyst i efterårsferien!. Ærø lIgger med sin incidens på 34 lunt i midten af smittebilledet.

Lad os sende varme tanker til Ærøs borgmester, der pga de 2 smittede nu skal lave en handlingsplan for at nedbringe smitten i kommunen. Held og lykke, Ole.

Panik?

Nix.

Giver rejsevejledninger mening? Øhh. Not really.

Tallene

I går var der 446 nye smittede, 115 indlagte, heraf 17 på intensiv og 14 af dem på intensiv i respirator:

I dag er der 116 indlagte, 15 på intensiv og heraf 14 i respirator:

Antallet af smittede er steget lidt til 482 mod 446 i går.

Case fatality rate er uændret 2,1%.

I dag er ingen døde af coronavirus.

Vi stagnerer faktisk fortsat i nye smittede. De daglige udsving er bare store og der er altid mange torsdag og fredag. Altså ikke hvis man kikker på oversigten, men tallene, der bliver offentliggjort er altid højere sidst på ugen.
Ligesom antallet af indlagte altid er højt i starten af ugen, hvor egen læge åbner og de allersygeste søger hjælp.

Rejsevejledninger

Rejsevejledninger baserer sig på en beregning på ugentlig incidens over 14 dage. Den må ikke være over 30/100000. Det svarer vel til omkring 1800 om ugen i Danmark. (30x (6000000/100000)), Vi ligger på 3000 for tiden om ugen.

Det giver en incidens på præcis 51,2 (og det er ikke min slatregning, men SSIs.

Boksen herunder er ret informativ:

Og taget fra dette dokument, der beskriver hvordan beregningerne skal laves:

https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Kriterier-i-den-danske-model.pdf

Således er det meste af Europa orange:

Kortet opdateres på denne side, hvor man kan få de aktuelle anbefalinger:

https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus/rejse-og-covid-19-kort-over-lande

Sverige har for mange smittede og overgår derfor til regionsmodellen som beskrevet i infoboksen.

Giver rejsevejledningen mening?

Vi fraråder rejser til lande med en incidens over 30. Det er en kritisk grænse. Men Danmark er kritisk.

At gå en tur i hovedstaden svarer cirka til at gå til pressemøde i det hvide hus. Danmark er møgbeskidt og en smittekule.

Selv Region Syddanmark ville være orange, og jeg tror ikke der findes farver hos udenrigsministeriet, der kan illustrere hvor meget udenrigsministeriet ville fraråde rejser til hovedstadsområdet, hvis det ikke var fordi, det ligger i Danmark og dermed sorterer under indenrigsministeriet.

Lad os starte med landenes positivprocent:

Alle røde og mørkeorange lande, skal have ganget deres incidens med 1,5 fordi antallet af smittede må formodes at være betydeligt højere (fornuftigt!).

Nedenfor er incidensen lavet med pædagogiske farver for hele europa. Blot således, at den er angivet som daglige cases pr million:

Lidt omregning giver at grænsen på 30/100000 om ugen, kan omregnes til 300/1000000 om ugen. Og derfra til (300/7)/1000000 =43.

Så alt over 50 om dagen pr million er helt sikkert for meget.

Hovedstaden incidens på 72,6 svarer til over 100 pr million pr dag, så besøg i hovedstand svarer til disse lande:

God tur til staden.

Nej. Vejledninger giver ikke mening mere, fordi vi selv er så langt i epidemien. Ingen mening overhovedet. Risikoen er større for at blive smittet i Danmark end i Sverige. Og formentlig end en strand i Sydfrankrig.
Men man skal bare huske at Frankrig, Spanien og England faktisk har prøvet at holde samfundet åbent længe. Men nu begynder de at lukke ned lokalt. De er pressede. Ikke et sted jeg ville risikere at besøge….

Ærø klarer den

Ingen nye smittede på Ærø. Phew!

Desværre havde børnene jo ligesom fået stillet efterårsferie i udsigt, så der var en ond stemning i huset. Mytteriet var umiddelbart forestående. Så da den yngste begyndte at hoste og råbe at han havde Corona, gav jeg op. Vi blev hjemme. Som først planlagt.
Heldigvis skal vi ikke testes.

Panik?

Nix. Det kører!

Dødeligheden falder. Vi er løsladt fra karantænen.

Tallene

I går var der 322 nye smittede, 116 indlagte, heraf 15 på intensiv og 14af dem på intensiv i respirator:

I dag er der 116 indlagte, 15 på intensiv og heraf 14 i respirator:

Antallet af smittede er steget lidt til 446 mod 331 i går.

Case fatality rate er faldet til 2,1%.

I dag er 2 døde af coronavirus.

Vi stagnerer faktisk fortsat i nye smittede. De daglige udsving er bare store.

Dødeligheden genbesøgt

I anledning af denne nye SSI rapport:

https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/dk/aktuelt/nyheder/2020/notat—covid-19-prvalensundersgelsen.pdf?la=da

Det kan vi bruge til beregninger af IFR, altså den reelle dødelighed. Jeg har lavet lidt beregning nedenfor i sommers:

Men mørketallet er større end forventet og det giver en noget anderledes dødelighed.
Man skønner at mellem 90000-130000 har været smittet med Corona. Antallet af døde var omkring 600 i da prøverne blev taget. Derfor kommer dødeligheden af infektionen til at ligge mellem 0,46%-0,67%.

Det er lige omkring en halvering af dødeligheden. Spørgsmålet er om afstand og øget hygiejne gør, at vi får knap så meget virus og dermed bedre kan bekæmpe infektionen inden den får overtaget. Andre gætter på mutation, men det tror jeg forskerne ville råbe op om, hvis de så noget med sikker betydning.

Isolation ophævet

Jeg fik bestilt prøver uden ventetid, for 8 timer senere at finde ud af, det hele var falsk alarm. Så nu sidder vi her med vores toiletpapirstrone og pastapakker.

Panik?

Nix. Det kører!

Så er mine børn gået på tidlig efterårsferie. Den ene skal i hjemmeisolation, den anden slipper. Tiltagene forlænges til 31. oktober.

Tallene

I går var der 322 nye smittede, 124 indlagte, heraf 15 på intensiv og 13 af dem på intensiv i respirator:

I dag er der 116 indlagte, 15 på intensiv og heraf 14 i respirator:

Antallet af smittede er nærmest uændret, 331 mod 322 i går.

Case fatality rate er uændret 2,2%.

I dag er ingen døde af coronavirus.

Vi stagnerer i nye smittede.

Pressemøde

Bt laver et fornuftigt overblik:

Og badget er til sårbare, ikke til introverte, så desværre.

Kåre fortæller lidt om incidenstal:

Og selvom Kåre synes de er høje, så er der nogen, der har det værre! Og det kan man jo trøste sig lidt med.

Oversigten på our world in data viser det gode selskab:

Det tvivlsomme selskab:

Det dårlige selskab:

Og det selskab man skal holde sig helt fra:

Ærø er ramt

Ja, vi har første smittede på Ærø siden maj måned. Og det har medført alle børn på friskolen har fået tidlig efterårsferie.

100 børn plus ansatte er sendt i isolation. Og det er en skidegod ide. Luk det ned, når der kun er 2 dage til efterårsferien. Men der er stadig mange der skal testes.
Og det kan testkapaciteten på øen slet ikke følge med til. Vi kunne få en tid på mandag. Det vil sige at børnene er isoleret i 3 dage mere end nødvendigt.

Men det lysner.

“Dit opkald er meget vigtigt for os. Vent venligst for personlig betjening!”

Hvis mit opkald var meget vigtigt, så ville nogen tage telefonen.

Jeg har brugt lang tid i kø i dag. Og er blevet smidt af to gange. Jeg kommer til sidst igennem til den sødeste sekretær, der flytter tiden fra mandag til fredag. Så vidt så godt.
Meeen, siger hun. Der mangler en henvisning…. Så nu skal jeg igennem til egen læge i morgen, have en ny henvisning og så igen sidde i kø et par halve timer for at få en testtid, fordi alle tider på nettet er booket og man skal igennem til personlig betjening for at få en tid.

Planen må være at forsøge at få en henvisning og en tid. Og bruge hele dagen på at vente på at komme igennem til diverse steder. Og se om det lykkes.

Men jeg er et kussehår fra at sige: Screw it!

Havde jeg haft nærværelse til at bede lægesekretæren om at lade testen mandag være, så var vi sluppet med en enkelt test. Nu skal jeg snakke med alt for mange igen i morgen, der på kryds og tværs henviser til hinanden.

Vi overvejer at isolere os og følge denne i stedet:

Så isolerer vi os sammen til tirsdag. Det giver cirka det samme.
Eller det vil sige vi afisolerer os efter første negative test fredag, som man må, og så er vi vel homefree? Retningslinjerne giver ingen mening.

Når man gør det så besværligt for folk at følge retningslinjerne, så er der en ret god chance for at nogle giver op.

Her på øerne, hvor alt går gennem et overbelastet telefonsystem, er det fandeme besværligt at gøre det rigtige.

Og for lige at krydre det hele lidt har vi alle været til fællesrengøring i weekenden så det bliver muntert for smitteopsporingen at holde styr på.

Hvis jeg fik Corona ville jeg skrive det på facebook. Og ringe rundt. Og skrive det på bloggen
Det er jo ikke klamydia eller gonorre, der kræver man har knaldet for at få raget det til sig. Det er Corona. Det kræver blot, du trækker vejret. Så kan du få det.

Skammen skal væk.

Jeg tør dårligt gå ud af frygt for nogen vil tænke, at det er lidt uansvarligt, selvom jeg ikke er sendt i karantæne, så kunne jeg vel godt blive isoleret… Jeg håber, den fordømmelse, der var i starten af epidemien er væk, og at coronapolitiet, bestående af sladresegmentet, er gået i hi.

Nå.
Smitteopsoring og testbestilling virker stadig ligeså ringe, som i juni.

Jeg har som den hypokondor jeg har, fået alle symptomer på coronavirus. Fornemmelsen af feber (selvom den er 36,0), jeg synes jeg har ondt i halsen og så nøs jeg, da jeg var i garagen for at pakke pap.
Beviserne hober sig op!

Panik?

Jeg er hjemme med 2 børn og en hvalp de næste 12 dage. Ja. Panikken lurer lige under overfladen.