Politik kontra faglighed

Uge 23 COVID 19 2020

Coronaepidemien er første epidemi med en rimelig dødelighed og højt smittepotentiale i over 100 år. Tilgangen til epidemien fra sundhedsmyndighedernes side baserer sig på de influenzaepidemier vi har haft, hvor flokimmunitet opnået med både vacciner og naturligt smittede er kommet efter ganske få bølger, og hvor de døde det har kostet har at opnå flokimmunitet, har ligget på et par tusinde.

Corona koster i Danmark 500 døde pr 60000 infektioner. Det vil sige, slag på tasken, at vi skal op omkring 40000 døde før vi når en rimelig immunitet ad den naturlige vej. Meget færre hvis vi kan vaccinere os ud af epidemien.

For 100 år siden døde folk af så meget mærkeligt. Der var ingen penicillin og en lille skramme kunne ende i blodforgiftning og pludselig død. Den spanske syge dræbte mange danskere, men samfundet var accepterende. Shit happens. Selvom “La Grippen” som nogle af de allerældste kalder den spanske syge, trak et spor igennem samfundet og blev husket i generationer, så lå den placeret lige omkring 1. verdenskrig, der blev efterfulgt af en massiv økonomisk nedgang 10 år efter og igen efterfulgt af 2. verdenskrig, der også kastede død og ødelæggelse af sig.

Den doktrin SST vejleder efter er ældgammel. Der er ikke sket noget nyt på den front. Enten så vurderer man at en sygdom er så farlig at den skal inddæmmes for enhver pris. Det kunne eksempelvis være en sygdom som ebola, der indtil videre er holdt ude af Europa.
I starten syntes SST ikke vi skulle have coronavirus. Med en dødsrate på omkring 5% virkede den alligevel for farlig. Men så kom epidemien, godt hjulpet på vej af SSTs manglende beredskab og sløsede smitteopsporing samt manglende testning. Der gik lige over 14 dage fra vi havde konstateret den første smittede i landet til landet lukkede ned.
SST havde ikke testkapacitet, ikke ressourcer til effektiv smitteopsporing og ingen plan for hverken værnemidler eller intensivkapacitet.
Derfor blev rådet fra SST at lade epidemien rase med de omkostninger det måtte have. Lidt som i Sverige. Ingen test. Ingen nedlukning. Mange døde.

I dag gennemgår jeg regeringens strategi vs SSTs strategi.

Men først….:

Tallene

Sidste mandag d. 25 maj så tallene således ud:

Og i dag, d. 1. juni 2020 ser det således ud:

Dødsraten er faldet til 4,9% og vi har testet 80000-90000 på en uge. Det er acceptabelt.

Sidste mandag var der 116 indlagte med en faldende tendens.

I dag er der kun 103 men med stigende tendens. I virkeligheden kunne man kalde det stagnerende uden at være helt forkert på den.

Men hvor kommer de nye tilfælde fra?

Hvis hele Danmark var befolket af københavnere, ville det se svensk ud. Heldigvis holder svenskerne sig øst for Øresund, men københavnerne, er begyndt at drage mod Nordsjælland i deres sommerhuse og sørge for at alle får glæde af deres smitstoffer, hvilket de lykkes godt med i det nordsjællandske jævnfør kortet.. De er også begyndt at husere på Ærø uden det dog er begyndt at afspejle sig i smittetrykket. Enkelte med halsklud og tilstedeværelsen af pantflasker i hækkene rundt omkring er en sikker markør for københavnere på afveje. Ærøboere panter alt, der kan pantes. Sådan er det. Og halsklude er kun for de, der savler.

Nedenfor er en graf, der viser hvor mange daglige dødsfald pr million indbyggere, der skyldes COVID 19. Sverige fortsætter med at lade coronavirus høste. 5,5 daglige pr million indbyggere svarende til omkring 55 dødsfald om dagen. Danmark ligger stabilt omkring 0,3 dødsfald pr. million. Svt omkring 1,5 dødsfald dagligt. Omkring 24. maj lignede det ellers at Sverige havde knækket kurven, men så flyttede virus sig ud af Stockholm og så startede balladen igen.

Den faglige strategi

SSTs første strategi var inddæmning.
Identificer. Isoler. Eliminer.
Det mestrede de ikke og fra den første danske skiturist blev testet positiv til vi lukkede landet ned, fordi vi var blevet oversvømmet af smittede, gik der 17 dage.
SST testede ikke, fik dermed ikke adskilt de syge fra de raske og smitten var ude af kontrol inden de fik kløet sig i nakken og formentlig nedsat en eller anden form for krisekommunikationsstab. For når man ikke kan sit arbejde, så bliver man i det mindste nødt til at djøffe derudaf og kommunikere succes.

SSTs anden strategi var afbødning med beskyttelse af de svage. Det lykkedes de heller ikke helt med pga manglen på værnemidler. SST anbefalede derfor kun værnemidler, hvis man nærmes var 100% sikker på patienten havde coronavirus OG man ikke var praktiserende læge, fordi dem ville SST ikke ofre så meget som en flaske håndsprit på (jeg er stadig ganske pikeret over at SST sendte sundhedspersonale ud, uden nødvendig beskyttelse, føj for helvede).
SST sendte de asymptomatiske, positivt testede læger, sygeplejersker, pædagoger og hjemmehjælpere på arbejde uden værnemidler og på den måde blev institutionerne, som de svage, vi skulle beskytte, boede på til rene coronakuler.
Som en dygtig krisekommunikator ville sige det: “Det lykkedes vi ikke helt så godt med, som vi gerne ville…”

Men vi trak rimeligt igennem krisen alene fordi politikerne lukkede landet. Ellers havde vi haft svenske tilstande.

Den politiske strategi

Politikerne har formentlig støttet sig til SST i starten af epidemien. Men efterhånden har politikerne mistet tilliden til SST. Og med god grund. For det politikerne ønskede var ikke et nyt Italien, men nærmere en indsats som i Sydkorea med udbredt testning og et semiåbent samfund.

Jeg tror ikke politikerne var villige til at risikere over 50000 døde danskere og jeg tvivler på danskerne var klar til det.

Den fagpolitiske linedans

SST var imidlertid ikke den store hjælp under krisen. Regeringen ville følge WHOs anbefalinger, SST ville lave deres egne strategi ala den svenske.

De var tunge i optrækket til at få testet. Tunge til at få smitteopsporet. I det hele taget på tværs igen og igen. SST mente ikke grænserne skulle lukkes -og det meldte de ud.

Magnus har måttet tale med store bogstaver igen og igen.

I det hele taget virker det som om, der har været en kamp om magten. Det løste regeringen ved at fratage SST store dele af deres beføjelser. Og det burde de gøre. SST var ikke fagligt ansvarlige, gav ikke politikerne faglig opbakning og fejlede med hver eneste opgave, de havde.

Sundhedsmyndighederne skulle angiveligt ikke have anbefalet en nedlukning af Danmark.
Hvad de så har anbefalet står hen i det uklare, men uanset har rådgivningen nok ikke spejlet det politiske ønske om at undgå en katastrofe.

Hvis Mette Frederiksen har spurgt: “Hvis jeg ser hvert eneste liv, der er forsaget af coronavirus som en tragedie og et 4 cifret dødstal som uacceptabelt, skal vi så lukke Danmark nu?”
Så ville der kun være et rigtigt svar fra SST på det spørgsmål. Jeg håber de gav det rigtige svar.

Tilbage står at SST har fået frataget ansvaret for epidemistyringen, deres magt og deres gode ry og rygte. Også blandt sundhedspersonale. Det bliver sent glemt, at det faldt SST så let at sende landets sundhedspersonale på arbejde uden værnemidler. Det kostede liv blandt os.

Jeg ved ikke hvornår epidemistyring bliver politisk. Men jeg vil tro, at hvis en sygdom forventes at høste over 10000 danskere, så vil politikerne uværgelig gerne ind over.

For hvad er en acceptabel pris på et menneskeliv? Og hvor mange vil vi ofre? SST vil ofre de liv flokimmunitet koster, mens politikerne ikke er så villige til at sælge ud.

Talleg

Dette laver jeg primært fordi jeg synes det er sjovt. Og ret uvidenskabeligt, så der er ingen grund til at Bolette ringer og melder mig til BT og Ekstrabladet igen. Stop dig selv unge dame.

Men hvor stor er risikoen for at en tilfældig du møder på gaden kan smitte dig med coronavirus på et givent tidspunkt?

Tidligere fandt vi ud af at mørketallet er cirka 5 gange højere end antallet af positivt testede. Vi ved, at der lige nu er 300 om ugen der tester positiv, altså cirka 45 om dagen. Derudover er der så 225 smittede dagligt som mørketal.

Vi antager at alle smitter i 7 dage.
Det er højt sat, men tager hensyn til de mellem 10-50% asymptomatiske og en antagelse om at folk der udviser symptomer holder sig hjemme. Normalt går der 5 dage fra smitte til symptomer.
Vi går ligeledes ud fra, at alle der tester positiv holder sig hjemme.

På et givent tidspunkt går der 1575 mennesker rundt i Danmark, der ikke aner de er smittede. Så går der, derudover 300 rundt, der ved de er smittede. VI går ud fra de holder sig hjemme.
Så ud af 6 millioner er 1575 mennesker i stand til at smitte andre. Chancen for at møde en af dem er derfor 0,026 % eller 2,6 ud af 10000.
Umiddelbart synes jeg det lyder fredeligt.

SSI må kunne lave en bedre beregning. Den vil jeg glæde mig usigeligt til. Det er nyttig og håndgribelig matematik, der ovenikøbet giver en ikke falsk tryghed for danskerne.

Værnemidler

Tja.Njaa. Der mangler stadig at blive brugt mundbind, men vindtunellerne, der sikre smittespredning er meget populære….

Nye tiltag

Vi må rejse til Norge, Island og Tyskland. Men ikke Sverige. Det kan vi godt trives med. Svenskerne er forargede. Jeg vil strække mig så lange som til at hvis der blev lagt ring om Københavne, så kunne svenskerne få lov at muntre sig med københavnerne. De er smækinficerede hele gruppen og det er ikke sådan at den ene har noget at lade den anden høre.

Panik

Nej. Men vi burde lukke København og Nordsjælland af. De inficerer hinanden og nu kan de snart ikke holde hinanden ud mere og så ender de, hvor de plejer. I udkanten.

1 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *