Uge 22 2020 COVID 19

En ny uge truer. Vi laver en gennemgang af testmuskler og sammenligner med dem vi burde være på højde med. Sikke en forskel på 2 måneder. Der er lidt guf til berlingske og en løftet pegefinger til Fie Laursen.

Tallene

Epidemien er aflyst. Vi er ude i endemisk sygdom nu.

Sidste mandag d. 18 maj så tallene således ud:

Og i dag, d. 25. maj 2020 ser det således ud:

Der er igen et markant fald i antallet af indlagte og rigeligt med plads på intensiv.

Dødsprocenten er på 5% af de, der har testet positivt.

Testkapaciteten er oppe over 10000 de fleste dage dage. Svartiderne retter sig. Positivprocenten af de testede er langt under 1% og det betyder vi kan sammenligne os med de lande, der har succes med at inddæmme smitten.

Hvis hele Danmark var befolket af københavnere, ville det se sort ud. Heldigvis holder de sig øst for bæltet.

Mine områder er sydfyn og Vendsyssel og selvom jeg vil tage en alvorlig snak med nordboerne i morgen, så klarer begge områder sig formidabelt.

Hvor vil du holde ferie?

Hellere Italien end Sverige. Og så undrer svenskerne sig over de ikke er velkomne i resten af Europa! Selv italienerne virker noget forbeholdne overfor det ellers ret udviklede land, der nu gør en dyd ud af at vælte sig i smitte og døde.

Den danske strategi

Officielt er den danske strategi ikke ændret. Vi afbøder fortsat epidemiens hærgen for at beskytte infrastrukturen i sundhedsvæsnet. Imidlertid hærger epidemien ikke mere.

Vi har masser af plads på sygehusene, vores testmuskler er enorme. De største. Vi er i løbet af 2 måneder gået fra at være et sørgeligt uland, der nægtede at følge WHOs anbefalinger, nægtede at vi kunne blive klogere og lukkede os om os selv, mens vi ventede på stormen, til at være i verdensklasse.

Nu følger vi WHOs anbefalinger. Vi tester. Vi beskytter de svage (til dels). Og vi isolerer, smitteopsporer og forsøger at adskille de syge fra de raske. Desværre vil vi nu lægge de COVID19 syge ud på almindelige afdelinger på sygehusene og medmindre, der er styr på hygiejnen og værnemidlerne, så bliver det en munter omgang udskrivelser til lighuset. Syge mennesker der ligger på sygehuset tåler ikke en omgang COVID19 fra sidemanden.

Selvom vi kalder strategien afbødning, så er det, vi laver, inddæmning. Identificer, isoler og eliminer.

  • Identificer:
    Med vores store testmuskler og brede teststrategi for vi identificeret de syge.
  • Isoler
    Med de nye muligheder for at blive isoleret væk fra familien og de nye retningslinjer, hvor også symptomatiske isoleres (finally!) sørger vi for at inddæmme smitten.
  • Eliminer
    Når vi isolerer folk i hele den smitsomme periode så får vi elimineret smitten fra den kant.

Uviljen mod at melde ud, at vi har ændret strategi, skyldes formentlig at der har været så mange modstridende udmeldinger, at nu meldes der ikke mere ud til befolkningen. Men at kalde den nuværende strategi for afbødning, svarer til at kalde en 7-2-1 opstilling for en offensiv satsning. Det klinger falskt.

Jeg synes vi skal fortsætte med at inddæmme til vi har en kur eller en vaccine.
Ligesom lidt for mange primært bøsser, døde af AIDS inden vi kunne behandle det, lader Sverige nu lidt for mange svage dø inden der er en behandling.

De svage

Desværre er mundbind og værnemidler, der skal beskytte de gamle mod smitte ikke udbredte. Mange kommuner, praktiserende læger og andre sundhedstilbud undskylder det med, at mundbind skaber utryghed og afstand og leder tankerne hen på COVID19. Tryghed for de ældre frem for alt….
Men trygheden uden mundbind er falsk. Vi skal beskytte dem og de fleste gamle er da heller ikke dummere end at de finder det særdeles utrygt at 5-6 forskellige personer tilser dem uden mundbind dagligt.

Masker skaber en reel tryghed. At undlade masker skaber en falsk tryghed.

På samme måde som et kondom skulle lede tankerne hen på sygdom i sexakten?
Så hellere undvære kondom, føle sig tryg og få en dryppert.
Jeg håber snart fagfolk også begynder at opføre sig som sådan og benytte værnemidler ved de svageste borgere. Og i det hele taget.

Flokimmunitet

I Danmark er der godt 500 døde og så skulle man vel tro vi var et stykke af vejen mod flokimmunitet?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/antistof-stikproeve-11-procent-har-haft-corona

Nej. kun 1,1 procent af befolkningen er immune. Og vi skal op omkring de 60%. Så med lidt hovedregning skal vi ofre 30000 danskeres liv for at komme op og være immune.

I Sverige er de gået noget mere målrettet efter flokimmunitet og der har omkring 7% af stockolmerne antistoffer. Det er også i Stockholm de fleste er døde af corona cirka 2000 mennesker. Så hvis den 1 million store by skal opnå flokimmunitet, så skal 16000 flere dø. Sverige har dog momentum og de skal nok lykkes med det projekt. Spørgsmålet er om det er en klog strategi.

Hvis der er en behandling om et par måneder, så er mange døde forgæves. Hvis vaccinen er klar om et halvt år, så er de ligeledes døde uden formål.

I Danmark spiller vi henholdende spil. Vi venter på en kur eller en vaccine og indtil da, så trykke vi os i vores huler hver gang det spidser til. Og jeg tror det er særdeles fornuftigt.
Til gengæld vil vi skulle igennem det samme som Sverige, bare mere langstrakt, hvis der mod forventning ikke kommer en kur eller en vaccine.

Testkapacitet

Danmark har siden 15. april været med blandt de lande med de absolut største testmuskler. Jeg kan ikke gennemskue om det er Novo eller universiteterne der har banket os 7 gange højere op i kapacitet på kun 1 måned. Det er næsten uhørt!
Hvad skete der 20. april? (Hvis I fra berlingeren kigger med, så er det virkelig et emne, I burde tage op! Hvem leverer det massive løft? Ingen andre lande vi sammenligner os med har kunnet banke den op i omdrejninger så hurtigt)

Island ligger naturligvis stadig nummer 1. Men vi er stukket af fra Sverige, Norge og Sydkorea. Hvor får vi de muskler fra?

Den 17. marts var hver 8. af vores coronateste positive. Vi testede ikke bredt. Vi testede kun de sygeste, fordi vores kapacitet var elendig og mange var smittede. UK, Sydkorea og Island havde testkapaciteten og burde have kunnet inddæmme smitten. Sverige og Norge havde kapaciteten og lå rimeligt ens.


Men en måned senere, d. 17. april, var det allerede gået galt for UK og Sverige. De testede direkte ned i en store coronasuppe. Epidemien var en realitet og begge lande har haft store problemer med at holde til presset. De har mange døde og mange smittede.

Anderledes ser det ud for Danmark og Norge. Begge lande har fået momentum og tester nu flere og finder færre. Epidemien er under kontrol.

Men hvad er det så der adskiller UK og Sverige fra Danmark og Norge?

Nedlukningen af samfundet måneden før. Og mens UK har lukket ned nu, så fortsætter Sverige. Man skal rejse sig ved det træ man er faldet, synes mottoet at være.


Og i dag ligger Danmark i verdensklasse. Vi tester bredt og får stoppet smittekæderne. Allerede nu er vi i gang med at åbne samfundet, men i modsætning til Sverige er vores dødstal begrænset og skaden på sundhedsvæsnet lille.

Og fik jeg nævnt at Sveriges økonomi er ramt i samme grad som Danmarks. Sjovt nok mister folk lysten til at forbruge, når de er rædselsslagne.

Strategiernes indvirkning på antal døde

Den 30. marts havde Danmark flere døde pr million af COVID19 end Sverige. Belgien og UK var allerede dengang stukket af fra resten af coronafeltet, men Sverige klarede sig hæderligt. Danmark havde lukket hele landet ned 2 uger tidligere uden det dog havde indvirkning på dødstallene. UK og Sverige havde ingen særlige restriktioner. Keep calm and carry on.

Først 4 uger efter nedlukningen kan man se en sikker forskel:

Sverige er stukket af fra sine nordiske venner og UK fortsætter sin stejle dødsspiral.

Sverige nærmer sig langsomt Frankrig og hvis det fortsætter, så kommer Sverige i fint selskab med Italien, UK og Belgien.

Statsministeren gjorde det rigtige, da hun lukkede ned. Og meget tyder på hun gør det rigtige med at åbne op. Hvis det viser sig SST ikke har bakket beslutningen op, så siger det mere om SST end om statsministeren. Hun har reddet rigtig mange fra at dø. Og økonomien? Ja. Intet tyder på vi kuldsejler den mere ved at lukke ned og beskytte befolkningen, end ved at åbne op og lade epidemien hærge.

Remdesivir

Breaking på bt:

Remdesivir er det nye håb, idet forsøg viser, det har en god effekt på mennesker, der har brug for ilt, men endnu ikke er så syge, de skal i respirator. Det har en positiv virkning, men der skal flere undersøgelser til for at vise, hvor stor virkningen er og hvem der har gavn af den.

Måske kan vi hjælpe de syge? Godt vi ikke lod epidemien rase igennem

Værnemidler

Jeg har brugt værnemidler hele tiden. Mange plejehjem har nu fælles klædeudkasser, hvor man kan få et visir. Kun let brugt. Jeg vil anbefale alle at tjekke om der er en edderkop der har gemt sig i skumgummipolstringen på visiret. Det er naturligvis egen erfaring med en korsedderkop, der får mig til at komme med dette lille fif.

Nye tiltag

Mange nye tiltag. Særligt dem med udvidet testning virker meget betryggende.

Panik

Ja. Fie Laursen er begyndt sælge sine fæces, urin og smegma befængte underbenklæder til ældre mænd.

Det vil jeg godt advare imod! Virus findes også i fæces, så hvis der kommer et udbrud af corona blandt perverse gamlinge, så kender vi kilden! Fie Laursen må lære at vaske sine beskidte underbenklæder selv.

Selvom pigebarnet har beskidte underbukser, tager hun alligevel 5000kr for at spise sammen med en mand:

Det er sådan en smittekæde starter. Fies forældre burde tage hende i nakkehårene og lære hende at lave mad og vaske underbenklæder.

1 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *