Uge 20 2020 COVID19

Når jeg skriver noget her, så begynder ting at ske. Og det er ikke godt for mig. Igen har Kåre svaret min bøn.
Virus trives. SSTs papirproduktion trives særdeles godt. SSTs faglighed, transparens og ærlighed knap så godt.

I dag vil I blive introduceret for coronaens dårlige karaktertræk. Den hader sorte, tykke, mænd og gamle. Det er en usædvanlig kombination, selv på højrefløjen, fordi misogyni altid følger racisme og had mod samfundets svage. Det er helt anderledes med corona.

Tallene

De er fortsat faldende og tyvstjålet fra SSIs rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagningsrapport-11052020-st5r

Sidste mandag d. 4 maj så tallene således ud:

Og i dag, d. 11. maj 2020 ser det således ud:

Dødsprocenten er fortsat på 5,1 af de, der har testet positivt. Der er over 50 færre indlagte og rigeligt med plads på intensiv. Antal indlagte er faldet med 100 de seneste 14 dage. Der er 40 døde på en uge. 6 om dagen. Det virker umiddelbart helt fredeligt og er en halvering fra sidste uge, hvor dødstallet var 70.

Testkapaciteten er oppe på 14000 nogle dage. Til gengæld er svartiderne steget til 2-5 dage, så det er ikke helt acceptabelt. Positivprocenten af de testede er helt nede på 1% og det betyder vi kan sammenligne os med de lande, der har succes med at inddæmme smitten. Vi kan godt banke flere døre op, for nu har vi kapaciteten til at følge smitten. Hvis positivprocenten stiger til over 10, så må vi lukke lidt ned igen.

Antallet af nyindlæggelser falder til under 15. Det giver netto et fald af indlagte med over 50 om ugen, så det kan vi godt holde til.

Hovedstaden ligger stadig i toppen med over halvdelen af alle indlagte i hele landet. De har taget førstepladsen fra start og de viger ikke pladsen. Vi bliver nødt til at overveje at lukke storebæltsbroen og lukke resten af Danmark op. Fordi københavnerne bor i stærekasser og slikker dørhåndtag, betyder det ikke at resten af Danmark skal lide. Seruminstituttets fremskrivninger viste sidst, at Fyn og Nordjylland kunne åbne alt og intet ville ske. Jeg er stolt.

Gråt betyder 0 nye smittede. Gråt er godt!!!
lad os lukke Storebælt og åbne de jyske forlystelser!

Er corona racistisk?

Ja. Corona er en virus, der både er racistisk, tykofob og ældrefjendsk. Hvis du allerede nu tænker: “Det lyder som en ubehagelig type,” så glæd dig over den ikke er misogyn. Den dræber ikke kvinder. Men mænd.
Og det er besynderligt for kvindehad og racisme plejer at gå hånd i hånd.

Weekendavisen præsenterede en artikel om hvordan overvægtige rammes hårdere af COVID19:

Det gør de nok ikke igen på den avis, hvis læsere primært består af identitetspsykoser fra venstrefløjen, der ikke som sådan er villige til at acceptere naturen:

Faktum er at de fede bliver ramt knaldhårdt af corona af ukendte årsager og samtidig er de svære at pumpe luft i, fordi deres mavefedt trykker op mod lungerne når de ligger i respirator. Og det er ikke et bias fra læger eller den hvide mands undertrykkelse af verden generelt, der er skyld i dette fænomen. Det er tyngdekraften. Og evidensen for både tilstedeværelse af tyngdekraften på jorden og COVID19s svære forløb hos overvægtige er god.

Jeg skrev dette sidst:

Allerede onsdag svarede Kåre med en fyldig rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7

Og det bekræfter mig i, at vi bør sende de jyske dragoner over og spærre broen:

Københavnere af dansk oprindelse ligger 4 gange over nordjyder uanset oprindelsesland. Gode vaner smitter. Det gør corona også. I København.

Coronaen trives særligt blandt 10 nationaliteter, der er vist nedenfor. SST er blevet kritiseret for ikke at målrette deres kampagner mod disse etniske grupper, men som SST siger, så ligger der op til flere foldere, man kan downloade fra deres hjemmeside.

Og ikke nok med coronaen trives blandt etniciteter. Den høster også hårdere blandt dem:

https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(20)30228-9/fulltext

Det er dog fortsat blot en holdning. Og holdninger er som bekendt som røvhuller.

I England er der dog hård data, der bakker op:

https://www.theguardian.com/world/2020/may/07/black-people-four-times-more-likely-to-die-from-covid-19-ons-finds

Men om det skyldes socioøkonomiske faktorer eller andet, er ikke undersøgt.

Statistikken er dog ret interessant:

I Danmark inficerer corona oftere bestemte etniske grupper. Men om den dræber flere i de grupper vides ikke.

Mænd og corona

Coronaen er bare vild med mænd. Og det ender dobbelt så tit fatalt, når en mand møder Corona end når en kvinde gør i Danmark:

Her kan man anføre at der er flere kvinder blandt sundhedspersonale og at de bliver testet oftere -og det er her Kåre ville kunne udrede dette. Hvem er fundet ved personalepodninger og hvem er testet fordi de er syge og kommer på sygehus. Igen en lille bøn. Enten til berlingeren eller SSI.

I 90+ gruppen dør flere kvinder, men flere er også testet positive. Et bud kunne være at mænd slet ikke lever ind i 90+ alderen så ofte som kvinder, og derfor er underepræsenteret i den del af segmentet.

Er det misandri ? Det spørgsmål vil jeg lade Politikens og Weekendavisens læsere besvare. De virker skøre nok til at tage kampen op mod naturen.

Men hvis du er en tyk, brun mand med hjertekarsygdomme og over 65, så overvej at gemme dig til der er en vaccine.

Værnemidler

Sidste gang viste jeg den flotte vindtunnel, man kan placere på hovedet. Et såkaldt visir, der sikrer optimal smitte fra sundhedspersonale til patient og vice versa, når man sikre at patienten altid placeres lidt lavere en sundhedspersonalet. Og det er patientens lod. Et nys, der ellers ville spredes i rummet, vil nu blive katapulteret gennem vindtunnellen og direkte ned i smasken på stakkels fru Jensen


SST står naturligvis bag:

Idet hospitalerne har hamstret alle masker, så er vindtunellen nummer 1 i den kommunale værnemiddelbeholdning. Selvom smittetrykket er lavt takket været regeringens indgriben lykkes det måske alligevel SST at få skabt nogle pladser på plejehjem.

Grethe Christensen og hendes mission

Sygeplejerskernes formand var som altid ude med riven efter de praktiserende læger. Hun mente de skulle udvise samfundssind og ikke tage overarbejdstakst for overarbejde.

Men en måned efter vil Grethe Christensen også have overarbejdstakster til sine medlemmer:

Samfundssind er godt…. Så længe det ikke kræver man yder noget. Velkommen i klubben Grethe! Det er ved at blive en dårlig vane med dig. Først hænger du læger ud for noget. Så synes du det er en god ide og overtager ideen. Pas din egen butik. Og stop hetzen.

Nye tiltag

Det har jeg stadig opgivet.

Panik?

Nej. Jeg er slank, hvid og kvinde….. Red jer selv kernelæsere. Det er jer der er i problemer.

5 comments

  1. Tak for rapporten, der altid får mine deller til at blafre af fryd.

    Det er værd at anføre at Weekendavisen næppe kan indrulleres i et venstresnoet segment. Det er formentlig den mest borgerlige avis i DK.

    1. De der kommenterer derinde virker ikke normale. De udelukker naturligvis ikke de borgerlige.

  2. Hurra for Iza!!
    Jeg har hele tiden ønsket at blive testet, men ikke hvis der er risiko for, at der går en uge før resultatat foreligger!
    Tror bestemt, det er grunden til manglende søgning til test!! Hvad er ventetiden på resultat?? 12timer – godt! 24 timer – nogenlunde! Over 24 timer – ubrugelig!!!

  3. Juhuu!
    Så er det tirsdag og der er nyt fra Iza 🙂
    HOVSA! Det er sgu da torsdag i dag 😮
    Datteren blev podet i går og venter spændt på svar, det skulle foreligge i dag.
    Lidt underligt at mig og sønnen ikke skulle podes???

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *