Uge 19 2020 COVID19

Virus trives bedre og bedre. Men det ser ud til at være en meget kontrolleret stigning.
Hvis du læser med her, så tjekker du næsten dagligt for at se om der er nyt. Du er en mand over 40 og du er veluddannet. Det ved jeg om jer.
Det I skal vide om mig er, at jeg er begyndt at tro, at når jeg skriver noget her, så begynder ting at ske. Mærkelige ting. Som om mine tanker lander på Berlingske redaktionen, SSI og andre besynderlige steder.
Det er en ret besnærende tanke, men også en megaloman vrangforestilling.
Men vær klar til at se ting ske.

Tallene

De er fortsat rimeligvis stabile og tyvstjålet fra SSIs rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagningsrapport-04052020-hu28

Sidste uge så tallene således ud:

Og i dag, d. 4. maj 2020 ser det således ud:

Dødsprocenten er oppe på 5,1 af de, der har testet positivt. Fordi der er så store mørketal må man dog regne med at dødeligheden er markant lavere. De nye tal viser dog at dødeligheden trods alt ligger 0,1-0,5 fordi vi har overvurderet mørketallet. Det er en giftig sygdom. 10-100 gange mere dødelig end influenza. Der er over 50 færre indlagte og rigeligt med plads på intensivpladserne. Der er lige under 70 døde på en uge. 10 om dagen. Det virker umiddelbart helt fredeligt. En sløv influenzasæson høster bedre. Så alt er godt. Ligesom det skal være.

Testkapaciteten er oppe på 16000 nogle dage. Til gengæld er svartiderne steget til 2-5 dage, og efter 5 dage er man vel nærmest rask eller død. Det giver ingen mening at teste med så lange svartider. Gør det ordentligt eller lad være.

Antallet af nyindlæggelser stabiliserer sig mellem 10 og 20. Det giver netto et fald af indlagte, så det kan vi godt holde til.

Hovedstaden ligger stadig i toppen med over halvdelen af alle indlagte i hele landet. De har taget førstepladsen fra start og de viger ikke pladsen.

Fordelingen i aldersgrupper er nu blevet mere udspecificeret:

Risikoen er ekstremt lille trods alt for at ende på intensiv hvis man er under 60. Kun 15 ud af 3144 af personer under 39 endte på intensiv efter mødet med COVID19. Alligevel så vaccinerer vi samtlige børn i Danmark for at undgå et mæslinge dødsfald pr. 3000.
Tal er en sjov størrelse når man tænker over det…
Det mest iøjenfaldende er dog kønsfordelingen. Mænd er jo næsten 3 gange mere tilbøjelige til at dø af COVID19 end kvinder. Det er lidt spøjst.

Jeg vil nu nødig have COVID19 selvom jeg er kvinde. Den virker ikke rigtig tryghedsskabende eller pålidelig. Lidt som SST.

De døde

Kan I huske sidst, hvor jeg beskrev at der ikke var flere døde end forventet her i coronaperioden? Måske endda færre.
Og jeg skrev om at det faktisk var fredeligere end influenzasæsonen 2017/2018.

3 dage senere præsterede SSI dette:

https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

En systematisk gennemgang af dødeligheden i Danmark mens Corona har hærget. Og de finder at der har været et lille overskud af dødsfald. 17 i uge 14 og 7 i uge 15. 24 dødsfald ekstra siden januar. Er det til at bære?

Den gennemsnitlige tid fra positiv coronatest til døden er cirka 7-8 dage, så hvis du har fået en positiv test kan du godt finde kuglerammen frem:

Som jeg gjorde i sidste indlæg har SSI også valgt at sammenligne med influenza. Det kender vi. Når vi kender det, er vi ikke så bange for det. Heller ikke os, der har set unge mennesker med hvide lunger på intensiv. Vi vil hellere dø af noget velkendt.

SSI har taget de bekræftede tilfælde af influenza og holdt op mod de bekræftede tilfælde af COVID19 og så sat dem i skema. Den højeste procentværdi for influenza repræsenterer den højeste værdi for de seneste 6 sæsoner. Og influenzaen er giftig.

For de unge under 59 er en god influenza nok ikke at foretrække frem for COVID19, men for alle over 70 er COVID19 betydeligt farligere end influenza. næsten dobbelt så farlig.
Og er man mand og får COVID19, så er den værre end den værste mandeinfluenza. COVID19 høster blandt mænd.

Men nu hvor jeg sidder og håber på Kåre læser med, så er jeg ved at boble over af nysgerrighed.
Hvor stor er den etniske slagside? Læger snakker om den er massiv, men det er SSI, der kan trække data. Jeg glæder mig til at få afdækket hvor stor slagsiden er.

København er alt det øst for storebælt. Men efter at have konfereret med et kort, så foresvæver det mig, at det mørkeblå er det man kalder vestegnen?

Og der kommer konstant nye tilfælde i dette spændende bælte:


Det er nok bare Brøndbytilhængere, der trækker snittet op, men det kunne jo være spændende at se om der også er en anden befolkningssammensætning på Vestegnen. Og naturligvis også i Østdanmarks nye coronakule. Holstebronx.
Stedet hvor man kommer på sygehuset for at få et nyt knæ og ender i respirator med COVID19.

I Sverige har man overvejet at spærre områder med højt smittetryk af. Må jeg foreslå at indhegne vestegnen og Holstebronx?
Velbekomme Søren.

Værnemidler

SST har en svær opgave nu, hvis de virkelig mener, vi skal begynde at beskytte os selv mod Corona. Indtil nu har det ikke været anset som ret nødvendigt at beskytte sig og hvis man insisterede, så fandt ledelsen et andet og dårligere uddannet fjols, der ville gøre det uden beskyttelse. Minder lidt om en anden branche, der også er hård at arbejde i.

Så indstillingen er blandt mange: Hvorfor skal jeg bruge maske nu, når jeg ser raske, når jeg ikke skulle bruge det dengang jeg arbejdede på coronaafsnittet?

SST bliver nok nødt til at få den kommunikeret ud. Hvis jeg var SST, ville jeg nok sige: “Dengang ofrede vi jer, fordi vi ikke havde noget valg, medmindre vi ville sætte os selv i et dårligt lys. Nu kan vi være lidt fagligt korrekte og redde et liv blandt sundhedspersonalet.”

Det de rent faktisk siger er: Vi har lige opdateret retningslinjerne. De var lidt uklare…

Men det er ikke nok. SST bliver nødt til aktivt at aflære de uvaner der er opstået i sygehusvæsenet. Og i hjemmeplejen. Det er fint nok SST skriver der skal bruges værnemidler nu. Men hvis man bruger værnemidler således:

Så kan det være ligemeget. Da plejeren lænede sig ind over kvinden, fungerede visiret som en vindtunnel der sørgede for at patienten fik alt udåndingen lige ned i skærmen. For helvede. Der er brug for faglighed.

Vinklen på visiret skal bare ændres lidt:

Er der en fagperson til stede?

Region H er notorisk for at hade praktiserende læger. Lige nu har man indtryk af, de forsøger at udrydde dem fuldstændigt.
Hvis lægerne bestiller masker hos regionen (som de er tvunget til, fordi regionerne har forbudt de store leverandører at handle med andre end dem) så koster det 150kr i administrationsgebyr og prisen på masker vil de ikke oplyse, før lægerne har fået leveringen. Regionerne vil nemlig lige aftale priserne internt…. Det skal nok blive urimeligt dyrt.

Magtmisbrug er et meget dækkende ord. Regionerne forhindrer lægerne i at købe værnemidler hos deres normale leverandører og samtidig undgår de enhver konkurrence ved at indgå kartelaftaler. Og tage 150kr i gebyr for at orke at kigge på bestillingen.

Jeg er glad for at sidde på min toiletpapirstrone og hygge mig med mine ffp3 masker. Kære kolleger i Hovedstaden: Luk butikken. I har det højeste smittetryk og de ringeste værnemidler.

En lillebitte artikel

En meget lille artikel fra Danmark om hvor mange bloddonorer, der har haft Corona, har ikke mindre end…. godt 20 forfattere.

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.24.20075291v1

Det er et meget nyt fænomen at det kræver så mange professorer, læger osv til at lave et simpelt regnestykke. Det må næsten være pinligt at indrømme, det tager 22 veluddannede mennesker at beregne procentsatsen, der lander på at 1,7 % af bloddonorer har haft corona.

Tillykke til de mange fædre og mødre til dette regnestykke:

For 10 år siden havde det krævet en læge og en forskningsassistent.

Når navnesektionen i en videnskabelig artikel er større en results afdelingen, så er det som regel et tegn på man skal bladre videre.

Berlingske Tidende

Berlingske har fra starten været ret godt med. De har bidt sig fast hver gang og de har haft nogle gode kilder. Som jeg tidligere har skrevet, så kører det for dem. Jeg læser berlingeren. De har vist sig ret effektive.

Sidst skrev jeg dette:

Og dagen efter om aftenen, så oprullede Berlingske over 4-5 artikler hele skandalen. Der er flere plejehjem. Med mere groteske forløb. Men journalisterne fandt et plejehjem. Og de fandt folk der turde udtale sig. De rykkede på 1 døgn -medmindre de altså var begyndt at gå til bidet længe før jeg skrev noget. Med den gennemarbejdede artikel kunne man godt have dem mistænkt for at være på forkant.

Googl Sølund og Berlingske. Nyd artiklerne. Den første måned er gratis. Hvis der er journalister fra sprøjten der læser med, så: godt arbejde. Det er derfor vi har brug for ordentlige journalister.

Nye tiltag

Jeg har opgivet. Jeg er slået tilbage til start. Jeg kan ikke følge med.

Panik?

Vi kører på køkkenrulle i sommerresidensen, men vinterresidensen har solide 8 ruller toiletpapir tilbage.

8 comments

  1. Faktisk tror jeg overdødeligheden er større end de angiver, for vi ved at der har været langt færre trafikdrab i perioden.

  2. “Hvis du læser med her, så tjekker du næsten dagligt for at se om der er nyt. Du er en mand over 40 og du er veluddannet.”

    Spot on!

    1. Haha, statistik i en nøddeskal. Muligheder: tjekker daglig/tjekker ikke daglig, mand/kvinde, over 40/under 40, veluddannet/ikke veluddannet. Og wupti, spot on 😉

  3. Tak for den ugl. update fra en veluddannet kvinde midt i fyrrerne, som synes, det er evigt vidunderligt at få sin ugl. update her og dermed stort set ikke gider søge efter nyt andre steder eller oftere.

    Apropos trakfidrab, så er der langt færre, der dør af forurening og mange andre af de sædvanlige dødsårsager for tiden. Så måske redder Corona faktisk flere liv, end den tager;-)

  4. Hydroxychloroquine Has about 90 Percent Chance of Helping COVID-19 Patients

    In a letter to Gov. Doug Ducey of Arizona, the Association of American Physicians and Surgeons (AAPS) presents a frequently updated table of studies that report results of treating COVID-19 with the anti-malaria drugs chloroquine (CQ) and hydroxychloroquine (HCQ, Plaquenil®).

    To date, the total number of reported patients treated with HCQ, with or without zinc and the widely used antibiotic azithromycin, is 2,333, writes AAPS, in observational data from China, France, South Korea, Algeria, and the U.S. Of these, 2,137 or 91.6 percent improved clinically. There were 63 deaths, all but 11 in a single retrospective report from the Veterans Administration where the patients were severely ill.

    The antiviral properties of these drugs have been studied since 2003. Particularly when combined with zinc, they hinder viral entry into cells and inhibit replication. They may also prevent overreaction by the immune system, which causes the cytokine storm responsible for much of the damage in severe cases, explains AAPS. HCQ is often very helpful in treating autoimmune diseases such as lupus and rheumatoid arthritis.

    Additional benefits shown in some studies, AAPS states, is to decrease the number of days when a patient is contagious, reduce the need for ventilators, and shorten the time to clinical recovery.

    Peer-reviewed studies published from January through April 20, 2020, provide clear and convincing evidence that HCQ may be beneficial in COVID-19, especially when used early, states AAPS. Unfortunately, although it is perfectly legal to prescribe drugs for new indications not on the label, the Food and Drug Administration (FDA) has recommended that CQ and HCQ should be used for COVID-19 only in hospitalized patients in the setting of a clinical study if available. Most states are making it difficult for physicians to prescribe or pharmacists to dispense these medications.

    As the letter to Gov. Ducey notes, “Many nations, including Turkey and India, are protecting medical workers and contacts of infected persons prophylactically. According to worldometers.info, deaths per million persons from COVID-19 as of Apr 27 are 167 in the U.S., 33 in Turkey, and 0.6 in India.”

    After Morocco and Algeria began using HCQ, a trend break and sharp reduction in their COVID-19 case fatality rate occurred.

    Vaccines and results of randomized double-blind controlled trials of new drugs are at best months away. But patients are dying now, while affordable, long-used drugs would be available except for government restrictions, AAPS states.

    The Association of American Physicians and Surgeons (AAPS) has represented physicians of all specialties in all states since 1943. The AAPS motto is omnia pro aegroto, meaning everything for the patient.

    https://aapsonline.org/hcq-90-percent-chance/

    https://youtu.be/xdwe9wXPctI

    https://youtu.be/DiQwB1x7xHY

  5. Jeg studsede også meget over hjemmehjælperen med visir med uden mundbind/maske.
    Og så var vinklen på indslaget jo at debat rigtig glade for at have fået værnemidler … Bagefter skimmede jeg anbefalingen fra SST og der stod ganske rigtigt visir ELLER maske. Det skal selvfølgelig være og.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *