7. april 2020 COVID19

Solen skinner. Jeg har været ude hele dagen. Børnehaverne åbner. De små trin i skolen åbner. Arbejdskraften frigives.

Laboratorietal

Antallet af smittede er i dag 4978.
Antallet af nye smittede er 331.
Antallet af testede er 4628.
4628 test det forløbne døgn. Ikke meget for hverdage.

Positivprocenten falder til 7,2%. Det ligger rimeligt som det nu gør, når vi tester lidt flere..

Dødsraten for de, der tester positiv er 4,1%.

Coronaudsigten

Vi stagnerer fortsat.

Nedgangstider i antallet af indlæggelser. Fortsat.

Politiske tiltag

Genåbningen er helt anderledes end jeg havde forestillet mig. I stedet for at lukke de ældste ud, der kan forstå at holde afstand og vaske hænder, så ryger de yngste børn ud i institutionernes smittehelvede.

Det er en lidt anderledes måde at gøre det på i og med børns rolle i smittespredningen ikke er kendt. Der er ingen tvivl om vi nu ender med flokimmunitet og selvom de virker helt forkert at sende kvinder og børn ud for at blive smittet, så er der mening med galskaben. Det er børn og kvinder (i omsorgsfag), der tåler smitten bedst.

Nedenfor er der en oversigt fra Italien fra 15. marts. Altså der, hvor hele deres system var smadret og alt var kaos:

Der er ingen døde børn. Der er ekstremt få døde under 50. Og de her tal er fra dengang Italien slet ikke kunne teste, så mørketallet må formodes at være enormt. Stadig kun så få døde.

Der er børn, der er døde af COVID19. Der er også børn, der dør af influenza hvert år. Og netop influenza virker til at være betydeligt mere farlig for børn end corona.

Jeg er lidt træt af at sige det, men jeg synes egentlig det virker meget fornuftigt. Små børn har relativt unge forældre som kan tåle smitten. Samtidig bliver en stor del af arbejdskraften frigivet.

Jeg regner med, vi skal smittes nu. Og det må gå som det kan. Min bekymring er lidt, at med 2 små børn, så skal jeg beskytte andre mod mig. Ikke omvendt. Man kan ikke forklare børn, at de ikke må kramme, slikke, kysse eller røre. Det er det børn kan og gør. Heldigvis. Så nu må vi tage det som det kommer.

Men bedsteforældrene skal holde sig være de næste måneder mens smitten river gennem landets børnehaver, vuggestuer og skoler.

Det der ændrer sig nu og også ændrer holdninger, det er at vi ved mere om sygdommen og ved hvem den rammer hårdt, og hvem der går fri. Det andet vi ved er, at vi ved at lukke ned effektivt kan træde på bremsen. Jeg ved ikke om I lagde mærke til at Kåre smilede så lykkeligt, da han blev bedt om at fortælle hvad smittetrykket er. Det er 0,8. Nu ved regeringen, hvad der sker, hvis vi trækker nødbremsen. Og den kommer vi måske til at trække igen. Vi kan få coronaen til at uddø hvis vi lukker ned.

Men grunden til vi har råd til, at nogen kan gå hjemme, er desværre at andre skal arbejde. Og hvis alle stopper med at arbejde, så falder sundhedsvæsnet og velfærden sammen.

Jeg synes det er spændende at se, hvad der sker. Jeg håber dog, der kommer styr på værnemidlerne. Indtil videre har coronaen høstet ganske godt på plejehjem og sygehusafdelinger, fordi sundhedsperonalet bliver smittet og bærer smitten videre. Det er ikke et vestligt land værdigt.

Det virker helt kontraintuitivt at skubbe kvinder og børn forrest. Men fornuftigt.

Flaskehalse i sundhedsvæsnet

Vi tester ikke, så vi ved ikke hvem der er positive. Det sædvanlige problem.

Nyheder

Det er et problem at regeringen melder ud med vage retningslinjer og forventer skoler, børnehaver og vuggestuer kan åbne sundhedsmæssigt forsvarligt… Hvad ligger der i det? Det bliver pestsanatorier ligesom det altid har været. Syge børn og voksne. Snotnæser og tyndskid. Det er derfor pædagoger er så robuste.

Og I tænker I har det slemt? Bruce har det hårdt med Demi.

I en gennemsnitlig børnehave er smittetrykket betydeligt højere end på et bordel. Jeg stemmer for at åbne bordellerne.

Det er ikke børnene, der skal være bekymrede. Det er deres bedsteforældre:

Ingen påskefrokost, men åbning af vuggestuer… Det giver ikke mening det hele.

Panik?

Nej. Nu ved vi, vi kan stoppe det, hvis det går for stærkt. Vi ved hvem der kan tåle at blive smittet og vi ved snart, hvem der er immune.

Tomrum

Nu går vi ind i en ny fase. Det skal nok blive muntert.

10 comments

  1. Her er de forkromede retningslinjer til skolerne fra SST. De fastholder stadig dråbesmitte. Gad vide hvordan det skal kunne lade sig gøre at gennemføre det niveau af rengøring, der anbefales uden tilførsel af ekstra midler? Og jeg er i tvivl: Skal eleverne have undervisning og frikvarter, eller skal de vaske hænder hele dagen? Så mange håndvaske er der ikke pr. elev.
    Nå, jeg er spændt på hvad du siger til det, Iza. Dette er min første kommentar, men har fulgt med herinde et stykke tid nu, og sætter stor pris på din sarkasme og at du ikke pakker tingene ind.
    https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Skoler/Vejledning-til-skoler-og-fritidsordninger.ashx?la=da&hash=1AE73D75F65CB5D36E593E14A3AB39A5960ED53A

    1. Min konklusion fra dokumentet:
      Med en virus som kan smitte 48 timer på overflader og 2 dage før symptomdebut fra et menneske, bliver det uundgåeligt for pædagogerne at blive smittet, ellers skal alle børn vise sig raske.

      Som Mette selv var inde på ved et pressemøde om smittespredningen:
      1 smitter 2, 3 smitter 9, 12 smitter 36.
      36+9+3=48 børn smitter hele institutionen + alle i hjemmet de bor i.

      2 dages smittedygtig før debut og alle de overflader børn røre ved, åh gud.

      Ja børnene blev ikke syge, men det gjorde alle deres forældre som de smittede, børnene blev de udvalgte, så deres forældre kunne få “arbejdsro”, hvilket var et af argumenterne i pressemødet om en langsom genåbning i går.

  2. Tak for dine bemærkninger i går, der som sædvanlig var meget fine. Hjælper mig til at have en illusion om at jeg har et vist styr / overblik. Og ligeså i dag. Ikke megen oplukning i det, selvom det vil give en masse tummel og diskussion. Forsigtighed er en dyd. Haft et barnebarn på efterskole for et par år siden. Alle i familien blev syge – mere end én gang, særlig morfar! Jeg er 75 og må nok holde snuden og hænderne for mig selv og håbe på vaccinen. Dejligt solskin i dag med masser af ultraviolet stråling 🙂 ☺

  3. Ser ud til der er håb for flere værnemidler. Mærsk har fået oprettet direkte transport fra Kina til København:
    I am happy to report that the inaugural flight of Maersk Bridge is en route to Denmark. The Maersk Bridge is an air bridge and supply chain operation to source and transport personal protective equipment, including millions of masks, for Danish health care workers. https://t.co/ghEL7iZyS3

      1. Det er Region Hovedstaden hvor læger og sygeplejersker har godkendt kvaliteten. Det er ikke Sundhedsstyrelsen så der er håb endnu

    1. Det er helt fint med Mærsk, som transportør på lidt længere sigt, men lige nu er det altså fly-transport, som bør bringe varerne frem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *