Nye oplysninger om smitten i marts stiller Bolette og resten af SST i et lidet flatterende lys. Fodfolket blev beordret ud uden værnemidler i en suppe af smittede, mens kongefolket i SST rådede til lidt håndvask og endnu færre værnemidler.

Tallene

I går d. 23. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 24. oktober 2020 ser det således ud:

Antal indlagte er faldet med 5 til 120 og der er et fald i intensivindlagte på 1 til 17 ialt.

Antallet af smittede fortsætter himmelfarten. I dag er der 789 tilfælde…

Jammerbugt, Brøndby og Høje Tåstrup

I Jammerbugt startede positivprocenten i forgårs på 4,9 -meget tæt på grænsen. I går faldt den til 4,1, og i dag er Jammerbugt ude af farezonen med en positivprocent på 3,64.

I Brøndby og Høje Tåstrup er smittetallene Danmarks højeste:

Og med en positivprocent, der kysser 5, bør man fortsat overvejelokale lock downs. Vores strategi er afhængig af smitteopsporing og høj testaktivitet for at finde størstedelen af de syge og isolere dem. Med så høje positivprocenter og smittetal, må man tvivle på, om strategien fortsat er den bedst i svært smitteramte kommuner. Man har haft uger til at få styr på testning i kommunen og det eneste der er sket, er at antal smittede og positivprocenten har nået nye højder:

Luk lortet ned….
Vi kan ikke bruge strategien om at teste og opspore lokalt, når forudsætningerne for arbejdet ikke er i orden. Circuit breaker og så i gang igen. Det er en bombe af smitte i kanten af Danmarks tættest befolkede område.

Ekspertrapport om COVID

Denne rapport fra SSI besvarer en del af de spørgsmål, vi har stillet gennem tiden:

https://www.ssi.dk/-/media/ssi-files/ekspertrapport-af-den-23-oktober-2020-incidens-og-fremskrivning-af-covid19-tilflde.pdf?la=da&fbclid=IwAR16_qw7y-RmUZKieIxOvKy35AbqjmPTN9ocNLuZR2JCXnSTNM1ioM22Me8

For eksempel om hvordan antallet af smittede ville have set ud i starten af epidemien, hvis vi testede lige så meget som nu:

Altså over 3000 smittede dagligt i perioden efter vi lukkede Danmark ned viser SSIs tilbageskrivning.
Og det kan vi ret hurtigt få igen. Om en lille måned uden yderligere tiltag vil smitten være eksploderet i hovedstaden:


Det betyder også at smitten trivedes i Danmark, da Bolette fra SST udtalte dette:

God tur til Italien!

Og Bolette, der mente at coronavirus ikke var over det hele.
Men det var det.
Og danskerne bragte det med hjem fra deres ferie.

Well played.

Samme Bolette, der da sundhedspersonalet manglede værnemidler, skyndte sig at gøre klart, at det måtte vi bare undvære. Patienterne skulle have deres undersøgelser udført:

Nu er det bare sådan, at håndvask kun beskytter Bolettes karriere, ikke os der rendte rundt i et luftbårent smittehelvede, uden andet end lidt sprit og en tyrkertro på, vi ville overleve, selv hvis vi fik massive mængder virus.
Det gjorde alle bare ikke. Nogle døde af at mangle værnemidler. Andre blev varigt invaliderede.

Bolette må vige pladsen på tronen. Ingen sundhedspersoner vil nogensinde stole på hende igen. Resten af samfundet nok heller ikke.

Hvis så mange fejltrin ikke udløser fyring, så tror jeg simpelthen at Bolette og Søren får lov at sidde som pestkonge og pestdronning, mens de døde og skadede sundhedspersoner må miste den oprejsning, de kunne have fået, hvis forløbet blev undersøgt grundigt.

SST har fuldstændig fejlbedømt situationen, nægtet at blive klogere ved at se på andre lande og slutteligt slået særdeles hårdt ned på sundhedspersonale, der ikke rettede ind.

Heldigvis har læger den ringeste fagforening og de fleste ledere bruger den kun som en løftestang for at komme videre i SSTs embedsmandssump.
Lidt som Bolette og Søren, der hverken har givet indtryk af prangende faglige eller kommunikative evner i forløbet. Til gengæld kan regeringen styre dem som hånddukker nu og det er meget nyttigt….

Så fodfolket er ringe stillet.

Værnemidler

Ja. Nu begynder det at ligne SST tager smitten lidt alvorligt.

Nye tiltag

Nej

Nye kæledyr

Den røde kat gør miner til at flytte ind, trods hundens og mine protester. De tre pindsvin har spist hundens griseøre…..

Panik

Nej.

Pressemødet i dag overraskede igen. Der må være kommet nye kommunikationseksperter på banen, for det her, virker faktisk som åben og ærlig kommunikation. Se pressemødet. Jeg blev klogere.
Og jeg er fuldstændig tryg ved håndteringen, selvom der altid er kritikpunkter. Dem tager vi en anden dag.

Tallene

I går d. 22. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 23. oktober 2020 ser det således ud:

Antal indlagte er steget med 1 til 125 og der er en stigning i intensivindlagte på 1 til 18 ialt.

Antallet af smittede fortsætter med at eksplodere. I dag er der 859 smittede. Vi tordner mod afgrunden.

Jammerbugt, Brøndby og Høje Tåstrup

I Jammerbugt var positivprocenten i går 4,9 -meget tæt på grænsen.

I dag er den faldet til 4,1:

Brøndby lå over 4 i går, men i dag ligger kommunen kriminelt:

Men det er man vant til i Brøndby.

Høje Taastrup ligger også og leger med 5% grænsen:

Det er spændende kommuner, der formentlig risikerer at blive sat i lokalt lock down, hvis vi fortsætter med strategien om lokale tiltag, hvor det giver mening.
Og når epidemien er ude af kontrol, må man lave en lock down som Circuit breaker.
Ellers kan epidemikommunerne puste til ilden i andre kommuner.

Pressemøde

Det er helt nye toner. Man har indtryk af ærlighed både når ærligheden kan skræmme og når ærligheden kan give indtryk af, at det lige nu går godt. Det har jeg efterlyst siden februar….
Og mange af de manglende erkendelser, der hele tiden har været rimelig evidens for, er i aften blevet bekræftet af myndigheder.
Denne blog mister sin berettigelse, hvis det fortsætter!
Men jeg vil nu gerne se Brostrøm presset, før jeg tror på det. Han har været så usaglig og uredelig, så jeg kan næsten ikke tro han har fået en åbenbaring.
Han har talt mod bedre vidende og sendt sundhedspersonale ud uden værnemidler.
Han har nægtet masker virker.
Besluttet at læger med en smittet ægtefælle skulle gå på arbejde osv. osv.
Men i dag lysnede det lidt.

Samlet set lød alle på pressemødet snottede, undtagen Mølbak, der har en ret dyb stemme normalt.

Søren Brostrøm har fået en maskeåbenbaring:

Bedre sent end aldrig.
Det er jo ikke sådan at Brostrøm er dum. Han havde bare ikke masker på lager i marts måned, og derfor blev han enten nødt til at erkende fadæsen eller opfinde en løgn til lejligheden. Det blev det sidste og han skal nok blive en dygtig politiker en dag.

En falleret politiker benytter dog lejligheden til at sætte en lige højre ind:

Og den er velfortjent.
Men der er nu ikke noget som fallerede eksministre, der kloger sig på evidens… Et studie om mundbind i Danmark, der inkluderede 6000 patienter i en periode med ekstremt få smittede.
Det er jo et forsøg der ikke giver mening eller brugbare data. Men Lars Løkke er populist og manipulator.
Brostrøm er en presset embedsmand.
Jeg ved ikke, hvem jeg holder mindst med?

Det var første myte, der blev busted af ophaveren til løgnen selv.

Kåre fik endelig en skarp ind mod Qvotrup, der stillede et relevant, men svært spørgsmål:

Folk dør af corona. Ikke med corona. Jeg tror læger ellers er ret hard core. Vi skal alle dø. Død af eller med lungebetændelse. Potato. Potato.
Derfor er det rart at høre en, der ved noget om de her dødsfald, fortælle at folk dør af corona. Det er i overensstemmelse med litteratur fra udlandet.

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.10.18.20214783v1

Corona tager i gennemsnit 13 leveår fra dem, den høster. Det er f… meget. Igen er der ikke så meget litteratur på området, fordi de kloge lige nu skændes om, hvordan PYLL (Potential years life lost -mener jeg det er) skal beregnes under en epidemi. Det bliver der brug meget tid på at skændes om blandt lærde.
Jeg afstår fra diskussionen og opfordrer i stedet til at vi sjusser frem til at corona er lidt af en dræber.

Kåre taler som vanligt pure videnskab og man kan se, han er vant til at stå i krydsild, men at han nu undlader åbenlys sarkasme, hvilket jeg er grædefærdig over, men det er nok bedst sådan.

Wammen fortalte at vi faktisk klarer os særdeles godt økonomisk i forhold til andre lande og at hjælpen er på vej….:

Og det passer. Totale nedlukninger er værre for økonomien end maskekrav og tomme biografsæder.

Det bliver en streng vinter. Men det skal nok gå….

Værnemidler

Nu skal der maske på alle offentlige steder.

Nye tiltag

Ja og DR har opsummeret kort og koncist:

Her skal du bruge mundbind:

Og de tiltag, der allerede er forlænges indtil 2. januar…. God jul derude.

Nye kæledyr

Under coronakrisen har jeg fået en hund. 3 pindsvin fodrer jeg også på. Og de sidste 2 dage er der kommet en mager rød kat forbi. Jeg er begyndt at blive alvorligt bekymret for, hvor det her ender…

Panik

Nej.

I dag sendte udenrigsministeriet Jeppe Kofod ud for at fortælle om at alle lande undtagen Grækenland, Norge og dele af Sverige var lukket for unødvendige rejser. Jeg savnede i høj grad Erik Brøgger som jeg blev meget glad for i går. Tallene tordner mod nye højder og i dag slog vi smitterekord. Der varsles som ventet nye restriktioner.

Tallene

I går d. 21. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 22. oktober 2020 ser det således ud:

Antal indlagte er faldet med 6 til 124 og der er en stigning i intensivindlagte på 1 til 17 ialt.

Tallene om torsdagen plejer at være høje og i dag slog vi rekord med det højeste antal bekræftet smittede på en dag. 760 nye smittede. Vi er på eksponentialkurven og den er stejl nu. Tidligere har vi også set dage med mange smittede, men vi har ikke længere et eller to mikroudbrud, vi har massivt, konstant, højt smittetryk. This is it.
Nu skal der flere restriktioner til, hvis vi skal kunne udskyde den totale nedlukning lidt.

Jammerbugt, Brøndby og Høje Tåstrup

Det stikker helt af i Jammerbugt kommune. Positivprocenten nærmer sig 5, hvor man må antage at epidemien er ude af kontrol. I hvert fald går mange smittede under radaren og det betyder at vores strategi: Identificer og isoler, er virkningsløs og større lokale nedlukninger skal implementeres:

Det samme gælder Brøndby og Høje Tåstrup.

Pressemøde

Alle lande er blevet orange:

Bortset fra Norge, Grækenland og dele af Sverige.

Det fortalte ham her til pressemøde i dag:

Og det eneste jeg kan tænke på, når jeg ser det er:

Og med fare for at skræmme mine kernelæsere, der er 50 + årige mænd væk, så gør jeg det alligevel. Jeg vil alligevel ikke have læsere, der godt lige kunne bolle en af deres 15-årige elever.

Nej, Jeppe, du har ikke bare opført dig dumt, du har opført dig som en liderlig møghund… Du har knaldet en 15 årig, du underviste, endda uden beskyttelse, så hun måtte tage en fortrydelsespille.

Når Socialdemokratiet har smidt Frank Jensen på porten for at gå ind i damer med pilfingeren og pikken forrest, så burde de overveje om udenrigsministeren ikke også burde finde et andet arbejde. Jeg siger ikke manden skal straffes for evigt.
Amagermanden kommer eksempelvis også ud en dag, men jeg siger bare, at socialdemokratiet ikke behøver at gøre Amagermanden til udenrigsminister heller. Umiddelbart tror jeg heller ikke Amagermanden forventer det.
Det er et privilegie at repræsentere Danmark. Ikke en straf ikke at blive udenrigsminister.
Jeg har eksempelvis ikke chikaneret skolepiger, men jeg forventer faktisk heller ikke at blive udenrigsminister.
Sådan er der så meget.

2 down. 1 to go.

Jeg vil gerne se ham her næste gang:

Fantastisk sympatisk embedsmand i udenrigsministeriet…

Jeppe kan jeg ikke.

Det forvirrer mig, når der står en mand og fortæller om rejsevejledninger, mens man bare ved, at han er to finanslovsforhandlinger fra at ordne ens døtre.
Det kan jeg ikke.
Jeg hører ikke hvad han siger.

Pas på derude….

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej. Men Mette vil snart komme med en opdatering.

Panik

Nej.

Pressemødet i dag, var en fornøjelse. Det var nærmest som om deltagerne gik ud fra, danskerne kunne læse og forstå. Ingen talte ned.

Det ser ud til grænserne lukker snart. Det er godt nok. Sverige har nemlig overhalet os for første gang i over en måned…

Tallene

I går d. 20. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 21. oktober 2020 ser det således ud:

Antal indlagte er faldet med 6 til 122 og der er en stigning i intensivindlagte på 1 til 16 ialt.

Tallene om tirsdagen plejer også at være ganske fredelige. Men det eksploderer jo mellem hænderne på os. 630!!! Medmindre vi falder markant de næste par dage, så er vi inde i den udvikling mange andre europæiske lande ramte for et par uger siden.

Pressemøde

I dag var pressemødet nærmest en fornøjelse. Det er som om, SST har skiftet strategi og i stedet for at tale til danskerne som fuldstændige idioter, så nøjes de med at synes, vi er almindeligt dumme.

Jeg støtter mig til Alexander Brøndums livereferat. Ham har EB været heldige med:

Søren Brostrøm fortalte at man nu kan blive testet uden henvisning fra lægen, hvis man blot har milde symptomer. Det var fornuftigt nok. Desværre rodede han lidt rundt i, hvorfor man må gå i Tivoli og ikke til superligakampe. Jo.
Hvorfor skal man have maske på i en bus, hvor man sidder ned og ikke i supermarkedet, hvor man står op?
Hvorfor skal man ikke have maske på, når man sidder ned i en restaurant?
Hvorfor bliver min numse så rød, når jeg stiller dumme spørgsmål?

Hvis jeg var Søren, havde jeg taget min pestkongekappe på og bare forbudt Tivoli og dumme spørgsmål. Faktum er, at der er smitterisiko ved at tage til fodboldkampe og i Tivoli. Den er bare lille. Men hvis man åbner op for alle små muligheder for at blive smittet, så løber epidemien fra os. Giv dem en huskekage og et kompendie om epidemiologiske fremskrivninger.

Søren klarede det bedre end vanligt og han er stoppet med at tale helt vildt ned til befolkningen. Det er nice. Som man siger.

Kåre Mølbak var som vanligt i topform. Han er ved at være pissetræt af dumme spørgsmål, men alligevel svarer han troligt på dem….
Dette billede gør ham ikke retfærdighed:

Et geni (der ikke er Alexander Brøndum som EB kan være glade for) stillede følgende spørgsmål:

46 kampe blev afviklet, da smittetrykket var lavt. Der burde være 0 smittetilfælde…. Og hvorfor man bruger en 10 måneder gammel begivenhed til at underbygge lukningen af superligakampe?
Fordi verden har været lukket ned siden og smittetrykket ikke har været oppe i niveau før nu igen. Det er jo ikke sådan at det kræver en helt frisk smitteeksplosion for at konstatere at fodboldkampe lige nu er en elendig ide.
Kåre klarede sig igennem uden at være sarkastisk så han får igen 5 stjerner for at holde sig til videnskaben, tale videnskab og i øvrigt være ligeglad med alle de andre myndigheder.

Men Kåre er på en 3. plads i denne omgang.

Ham her, Erik Brøgger fra udenrigsministeriet, kan simpelthen fortælle de mest forfærdelige ting og stadig holde masken.
“Hele verden lukker snart ned, alt bliver orange, men der er stadig fly i luften, så vi er bedre stillet end i marts….”
Han siger det i samme toneleje, som man ville bruge, hvis man var løbet tør for rødvin, men da stadig havde lidt Amarone…
Erik kan naturligvis ikke sige noget om hvorvidt grænserne lukker til Tyskland i morgen, men det gør de, lod han forstå. Afsted efter Nutella og dåsebajere. Mon ikke der opstår køer ved grænsen i løbet af aftenen?
Vores tætte nabolande melder om, at de rammer kapacitetsgrænsen om få uger, at Tjekkiet kalder alt sundhedspersonale hjem og at mange lande har lock down. Erik får det til at lyde meget fredeligt.
Det er sådan en mand, man skal have til at fortælle, at man da vist desværre er blevet gravid igen, eller at bilen ikke gik igennem syn. 100% sympatisk type.

Hende her er til gengæld spændende:

Hanne Larsen fra fødevaremiddelstyrelsen. Hun besvarede monotomt spørgsmål om, hvorfor man ikke kunne lade være med at slå så mange mink ihjel så hurtigt. Hvorfor man ikke kunne vente til de var pelsmodne. Osv. osv.
Der, hvor hun virkede en minimal anelse engageret, var da hun fortalte om, at lige nu slår man 100000 mink ned om dagen, men at man ville endnu højere op i kapacitet. Se pressemødet!
Hun har stenansigt, mens hun fortæller om hvor mange mink hendes styrelse kan aflive om dagen. Og hun vil aflive endnu flere. Mange. Millioner.
Man tænker hun har set Magnus Heunicke love 50000 test om dagen og tænkt: “Duksedreng. Jeg kan slå 100000 mink ihjel dagligt og jeg er ikke tilfreds endnu.”

Jeg elsker hende! Fantastisk karakter.

Minkene skal i øvrigt slås ned, fordi de smitter samfundet, men også fordi man er bekymret for om nogle af de mutationer, der kommer, når virus krydser artsbarrieren, kan mindske effekten af vaccinen.

Resten af Europa

Det føles lidt som i foråret. Nu begynder de at vælte omkring os. En efter en. Vi bor i et smørhul, hvor folk er dumme nok til at nægte at gå med masker og protesterer over den manglende adgang til superligakampe og diskoteker. De skulle piskes.

Tjekkiet og Belgien er pressede og deres sundhedsvæsen er på kanten af kollaps. Vi får se de næste par uger, hvordan et land fungerer, når sundhedsvæsnet bryder sammen.
For vi kommer til at se lande i knæ.

Jeg håber vi får lidt flere restriktioner og får udskudt nedlukningen et par måneder endnu.

I går skete det, nogle af jer, går højt op i:

Heya Sverige. Nu overhalede de os igen.

Maske eller ej

Jeg hader masker.

Normalt ser jeg glad ud, men maske i flere timer på arbejde er træls:

Jeg har haft maske på fra epidemiens start. Mange synes det er “for meget”, har beskyldt mig for at være en bangebuks og anklage mig for unødigt at skræmme patienter.

Men det her er grunden til jeg har maske på:

Det er almindelig pli og sund fornuft. En praktiserende læge får smittet 100 af sine patienter med Corona.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej. Men vi læner os op ad skrappere restriktioner.

Mette er bekymret. Magnus er bekymret. Jeg plejer at være den mest bekymrede, men det er jeg ikke lige nu. Smitten stiger formentlig over vinteren. Vi bliver nok nødt til at lukke ned igen på et tidspunkt. Men den laveste positivprocent i Europa kan altså ikke få mig til at ryste i bukserne.

Epidemien går sin gang. Og jeg ville ønske politikerne ville melde det ud i stedet.

“Vi ved at om vinteren trives virus bedre, derfor kan vi blive nødt til at lave flere restriktioner for at undgå nedlukninger. Det vil nok være nødvendigt med en enkelt decideret nedlukning henad december/januar som circuitbreaker, men ellers klare Danmark sig rigtig godt med de restriktioner vi har.
Efter circuitbreakeren håber vi på, at kunne holde skansen til foråret, hvor smittetallene naturligt vil falde igen.”

Tallene

I går d. 19. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 20. oktober 2020 ser det således ud:

Antal indlagte er faldet med 1 og der er et fald i intensivindlagte på 3 til 15 ialt.

Det der bekymrer noget er, at tallet i dag er for weekendens prøver. Det plejer traditionelt at være lavt. Sidste mandag var der kun 290 smittede og så skal jeg ellers love for det tog fart i løbet af ugen.

Kontakttal og bekymringer

Kontakttallet er stabilt på 1:

Det betyder epidemien er i ro. Men hvis udviklingen fortsætter henover ugen med så høje smittetal, så vil kontakttallet være 1,5 på næste mandag. Og så begynder balladen.

Det er en spændende uge vi går i møde. Og afgørende. Der er uro på mange fronter.

Mette er bekymret:

Hun ser de samme tal som jeg. Jeg er ikke bekymret over tallene, men over at virus trives bedst om vinteren. Så vi har vel cirka samme bekymring, men af forskellige grunde.

Kontakttallet er 1. Positivprocenten er let stigende. Antallet af smittede er rimeligvis uændret den seneste måned. Tallene er fine. Sæsonen stinker.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej. Men noget tyder på denne uge kan blive afgørende. Vi står og vipper på indgangen til vinteren.

I dag er det den ugentlige samleopgørelse. Som det har været hver mandag hele sommeren. Antallet af smittede stagnerer. Antallet af indlagte er let stigende. Det er som det plejer.

Uge 43 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 12. oktober 2020 så tallene således ud:

Og i dag, d. 19. oktober 2020 ser det således ud:

Dødsraten (CFR) er igen faldet fra 2,0% og nu til 1,9 % og vi har kørt lige omkring 240000 test på en uge. Vi tester betydeligt mindre end tidligere. Det betyder en stigende positivprocent, fordi nævneren i brøken bliver mindre.

Sidste mandag var der 107 indlagte med en stigende tendens heraf 19 på intensiv, 13 af dem i respirator.

I dag er der 129 indlagte og 18 på intensiv. Som forudsagt i går, stiger vi i indlagte nu.

Der er fundet 3033 nye smittede den seneste uge, hvilket betyder vi stagnerer. Ugen før var der 2754 nye smittede og ugen før det godt 2900.

Vi holder kursen.

Sidste uge var Vendsyssel fortsat hårdt ramt sammen med Struer, Skive og Silkeborg. Århusudbruddet pressede nedad mod Horsens, hvor et slagteri var ramt. Ærø sluttede sig til Læsø og et udbrud var i sin begyndelse. På Sjælland var der kommet styr på udbruddene på Vestsjælland og Sydhavsøerne, mens hovedstadsområdet fortsat var plastret til i Corona.

Denne uge ser det således ud:

Det ulmer overalt og der skal ikke megen skødesløshed til før det flammer op. Kun Langeland og Samsø har haft 0 tilfælde. Resten af Danmark er sovset ind i Corona.

Kære Kåre… Vi har brug for nye farver til kommuner med over 100 smittede pr. 100000, over 150 pr 100000 og over 200 pr 100000.

Og her er det naturligvis Jammerbugt kommune, der har gjort helt nye farver nødvendige:

Det er jo helt vildt som det stikker af deroppe. Er der en minkfarm som alle besøger?

Ærøudbruddet er fortsat i udvikling. Der er nu ialt 8 smittede indenfor 14 dage, så det udvikler sig selvom incidensen pga 7 dages forældelse uændret ligger på 83.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej. Ikke i forhold til ugeoversigten. Det går jo godt.

Magnus er bekymret over den stigende positivprocent. Det er jeg ikke og jeg ville ønske, jeg kunne give Magnus en krammer. Han gør det så godt…
Svartiderne er der også kommet mere styr på, og det er at foretrække fremfor flere test med lange svartider.

Tallene

I går var der 500 nye smittede og 2 dødsfald. Der var 110 indlagte, 16 på intensiv og heraf 10 i respirator.

Og i dag, d. 18. oktober 2020 ser det således ud:

Der er 451 nye smittede.
Antallet af indlagte er steget til 119, 17 på intensiv heraf 11 i respirator.
Der er 1 nyt dødsfald.

Det er søndag og vi ligger på 119 indlagte. I morgen kommer det store rykind som hver mandag. Det ser ud til at antallet af indlagte langsomt men sikkert stiger…

Positivprocenten bekymrer Magnus

Men før du læser hans indlæg, så læs lige bagom positivprocenten i Danmark:

Vi har så enorm testkapacitet, så bekymringen er aldrig positivprocenten. Det er antallet af smittede. Vi kører vores sundhedssystem i sænk længe inden vi når en positivprocent på 5…..

Jeg synes ikke rigtig en positivprocent på 1,3% er noget at snakke om og vi har tidligere haft ret høje smittetal uden det kastede ret meget mere end 120 indlagte af sig ugen efter.

Vi har europas laveste positivrate, så jeg tror Magnus er blevet lidt for forvænt:

Norge ligger betydeligt højere:

Finland ligeså….

Vi har ikke et problem i Danmark….

Medmindre alle positive kommer ved tilfældigt testede. SÅ er vi på skideren. Men så må Magnus vise sin hånd. Jeg er ikke bekymret, men det bliver jeg da lidt, når Magnus er det. Ved han noget om sentinelprøverne? Er det en sump af positive?
Jeg satser på han bare er almindelig agtpågivende og nyder vi har verdens største testkapacitet.

Til gengæld kunne dette være starten på en tretrinsraket, hvor først Magnus går ud med en formanende finger, så kommer politiet efter med deres pressemøder og til sidst kommer der restriktioner. Det er samme opskrift hver gang. Det bliver spændende at se om vi er på vej mod nye restriktioner.

Hvis COVID-19 følger influenza i udbredelse kan vi forvente at kontakttallet naturligt stiger over vinteren for at toppe i januar/februar, så det er naturligt at forvente yderligere restriktioner over vinteren for at presse kontakttallet ned efterhånden som naturen presser det op.

Det er altså en naturlig udvikling og forventet udvikling. Det har intet med slemme teenagere i partybusser at gøre… Ikke kun i hvert fald.

Svartider på test

Det jeg synes er positivt med testningen for tiden er, at ventetiden er nedbragt betydeligt. I samfundssporet får de fleste svar efter 24 timer nu:

https://tcdk.ssi.dk/vente-og-svartider

Førhen gik der mellem 24 timer og 5 døgn, hvilket gjorde at testningen var ligegyldig. Folk gad ikke blive testet og skulle gå hjemme og vente på testsvar.

I sundhedssporet skulle der også være kommet styr på ventetiderne:

https://www.regioner.dk/sundhed/coronaviruscovid-19/svartider-paa-covid-19-tests

Og teststederne skulle have 0 dages ventetid:

https://tcdk.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/testcenter-danmark/vente-og-svartider/samfundsspor-ventetider-16102020.pdf?la=da

Om det passer? Det ved jeg ikke. Meld gerne tilbage.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Samtidig har der været øget efterspørgsel på influenzavacciner, formentlig fordi SST har meldt ud, at det er særdeles vigtigt alle i risikogruppen bliver vaccineret. Men SST har bare “glemt” at reservere vacciner til de særlige risikogrupper.

Tallene

I går var der 418 nye smittede og ingen dødsfald. Der var 110 indlagt, 16 på intensiv og heraf 11 i respirator.

Og i dag, d. 17. oktober 2020 ser det således ud:

Der er 500 nye smittede.
Antallet af indlagte er uændret 110, 16 på intensiv heraf 10 i respirator.
Der er 2 nye dødsfald.

Selvom 500 virker voldsomt, så kommer ugens snit til at ligge rimeligvis som sidste uge, medmindre det stikker af i morgen.

Mangel på influenzavacciner

SST har kørt kampagne for at alle i risikogrupper vaccineres:


https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/influenzasaesonen-staar-for-doeren-det-er-ekstra-vigtigt-at-huske-vaccinationen-i-aar

Der er som vanligt stil på alt det overfladiske, når SST går i gang. Men resten sejler. SST har ikke skaffet nok vacciner, hvilket i sig selv er problematisk, men forudsigeligt, når vi har solgt vores vaccineproduktion til en sheik.
Der hvor SST kunne have gjort en forskel, var ved at reservere vaccinerne til risikogrupperne, men der kom de en postgang eller 8 for sent:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-10-14-de-praktiserende-laeger-mangler-influenzavacciner

De praktiserende læger kan ikke få vacciner og det er reelt de eneste på markedet, der kan håndtere opgaven. Matas, apoteket og alle de andre aktører tjekker nemlig ikke om patienterne er i særlige risikogrupper. For et år siden skrev jeg om, hvordan patienter får vacciner gratis, hvis egen læge ikke er frisk:

SST er heller ikke denne opgave voksen.
Held og lykke med at få vaccinen. De fleste læger melder om, at de intet kan skaffe.

Men vi kan da glæde os over at SST har lavet en super kampagnevideo. Lidt som denne:

Hjælper det at gå med maske for munden?
Helt klart nej…

Anbefaler SST influenzavaccination?
Helt klart ja. Hvis dine små risikogruppeben, kan bære dig ned til egen læge inden Matas, apotekerne og andre private aktører har solgt ud af arvesølvet til den bekymrede, raske middelklasse.
SST ønsker alle en fornøjelig løbetur.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Vi har ganske få restriktioner, mens en stor del af Europa er begyndt at indføre særdeles indgribende restriktioner. Alligevel piver folk i Danmark. Det giver simpelthen en markant dårligere livskvalitet, når vi ikke kan drikke til 0600 om morgenen og tage taxa hjem uden maske.

Men tænk på alle de kvinder Morten Østergård ikke når at forulempe i denne periode. Det forebygger faktisk et nyt radikalt sammenbrud i fremtiden at holde fast i tiltagene. Og det er nærmest tiltagene værd.

Tallene

I går var der 430 nye smittede og 2 dødsfald. Der var 104 indlagt, 17 på intensiv og heraf 12 i respirator.

Og i dag, d. 16. oktober 2020 ser det således ud:

Der har været over 400 smittede dagligt i 3 dage nu, så det begynder at ligne en vane.
Antallet af indlagte stiger til 104, 16 på intensiv heraf 11 i respirator.
Der er ingen nye dødsfald.

Restriktioner i Danmark

Her er en oversigt over restriktionerne i Danmark:

https://coronasmitte.dk/-/media/mediefiler/corona/nye-nationale-tiltag-mod-covid-19-18-og-25-september-2020-pdf.pdf?la=da&hash=63FEA1393F5436C686DBA49474788F0C57BE7D9F

I korte træk en masse anvisninger og gode råd, men af hårde restriktioner er følgende:

  • Forsamlingsforbud sænkes til 50 personer. Dog med en masse undtagelser i teatre osv osv. Vi ved alle Corona ikke smitter, hvis man sidder ned, så 500 mennesker må godt sidde ned sammen.
  • Barer og restaurationer lukker kl 22 og der skal bruges mundbind, når man ikke sidder ned…. Igen fordi virussen kun smitter stående.
  • Og så er der mundbind i busser osv. Hvis man har hjul under, så smitte coronavirus åbentbart også selvom man sidder.

Resten er en masse bla. bla. og gode råd. Dem kan man jo følge eller lade være.

Men vi vil have vores frihed til at feste til den lyse morgen og gå uden masker!

En række læger har startet en underskriftsindsamling for at støtte retten til at drikke til den lyse morgen. Jeg tror simpelthen, de vil have kunder i butikken….

Nedenunder er linket og med vilje har jeg ikke indlejret det.
Du skal kopiere og sætte det i browseren før det virker.
Det er simpelthen fordi jeg ved, at IQen hos de, der overvejer at skrive under, er så udfordret at ctrl-c ctrl-v (cmd-c cmd-v) manøvren, vil være en reel barriere for dem:

So here goes: https://www.skrivunder.net/erkla?u=2704746

Her er opretterne af underskriftsindsamlingen:

Det skal nok blive muntert, når sølvpapirshattene allerede har infiltreret egne rækker.

Restriktioner i resten af Europa

Her er en ret fin oversigt lavet af BBC:

https://www.bbc.com/news/explainers-53640249

For de dovne ridser jeg op:

Frankrig:

  • Private fester i lejede lokaler er forbudt
  • max 6 personer må mødes i private hjem
  • Forbud mod at færdes ude fra 21-06 medmindre man har en rigtig god grund.
  • Maske overalt i det offentlige rum, på arbejde og i nogle byer også udendørs.

Madrid:

Der er erklæret undtagelsestilstand i Madrid:

  • Max 6 mennesker må samles til middag, møder eller fest
  • Ingen må komme ind og ud af Madrid, medmindre det er pga arbejde eller skole.
  • Barer og hoteller lukker kl 23 og må kun køre 50% af kapacitet.
  • Forretninger skal lukke kl 22 og må max køre 50% af kapaciteten
  • Kirker mv må max have en 1/3 af de normale besøgende

Det er ikke bedre i Storbritannien, Italien osv. Og hvad er det præcis vi piver over i Danmark?

Tiltagene i landene omkring os, er så skrappe, at de har karakter af Circuit Breaking. Altså ekstremt hårde tiltag, der opretholdes i typisk 2-4 uger, for at sætte epidemien tilbage. Det er nødbremsen. Den Danmark trak i marts. 14 dages lock down, skulle kunne sætte epidemien en måned tilbage og dermed reducere presset på sygehusvæsnet og antallet af døde.

Det kan du læse om her:

https://www.telegraph.co.uk/news/2020/10/16/what-is-circuit-breaker-covid-lockdown/

Det har vi slet ikke brug for i Danmark. Det kører for os med de få tiltag der er.

Vi har intet at brokke os over, men det går så godt, så alle keglerne får medvind.
Men ved I hvorfor det går godt?
Det er sgu da fordi vi har haft rimelig stabile restriktioner og har holdt fast i dem.
Kunne vi ikke sende alle de skøre til Sverige? Så kan de udleve deres COVID-fantasier der, og komme hjem om 2-3 år eller aldrig.

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Måske giver det lidt ro fra alle de, der bare vil åbne op og lade massedøden indfinde sig på plejehjem og sygehuse. Man kan håbe.

Tallene

I går var der 492 nye smittede og 1 dødsfald. Der var 104 indlagt, 17 på intensiv og heraf 11 i respirator.

Og i dag, d. 15. oktober 2020 ser det således ud:

Der er fortsat over 400 smittede dagligt, hvilket er et skub opad, hvis det fortsætter.
Der er fortsat 104 indlagte og 17 på intensiv heraf 12 i respirator.
Der er 2 nye dødsfald.

Sverige har ikke helt indhentet os, men næsten

De seneste tal viste ganske lille forskel mellem Danmark og Sverige:

Så flokimmunitet har svensken nok ikke opnået.

Men på det hårde målepunkt, daglige dødsfald pr 1 million indbyggere, fører Danmark for tiden:

Sverige har dog lidt af et forspring fra tidligere, så det bliver nok svært at indhente svenskernes dødelighed:

Værnemidler

Intet nyt

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.