Nu kom den forventede stigning i antal smittede. Embedsværket er ved at slette alle spor, og det lykkes meget fint.

Tallene

I går var der 392 tilfælde, 107 indlagte, heraf 15 på intensiv og 9 af dem i respirator:

I dag er der 5 færre indlagt og men 15 på intensiv og 10 i respirator:

Antallet af smittede er steget igen, som de plejer onsdag, torsdag og fredag.

Det er stadig uafklaret om der er 25 på intensiv eller 15. Og det er egentligt ret væsentligt. Hvis 25% af de indlagte er intensivpatienter, så fortæller det en historie om en temmelig giftig infektion, hvor de resterende indlagte formentlig ligger og banker mod muren med 100% ilt på maske. Det er faktisk det, jeg hører fra afdelingerne. De indlagte er ofte ekstremt syge. Også selvom de ikke er på intensiv.

Worldometer mener fortsat 25 indlagte på intensiv:

Antallet af indlagte må forventes at stige stille og roligt over de næste uger.

Embedsværket, når det er værst

Kender i det, hvor man godt ved, man har gjort i nælderne? Der hvor almindelige mennesker tager straffen og politikere tager til EU parlamentet et par år?

Embedsmænd derimod er smartere:

Oooops, I did it again, som Britney ville sige det.

Oooops….

Og det er jo den slags der gør, at der er så meget politikerlede og lede over embedsværket.

Gjorde jeg noget forkert? Jamen så sletter jeg da blot beviserne….

Panik?

Nej

SSI opdaterede tallene sent i dag, og jeg skulle ned i den kommunale svømmehal og inkassere ugens fodvorter og en velfortjent blærebetændelse. Brostrøm blev vred på pressemødet, mens embedsværket blot mobber de skøre lidt.

Tallene

I går var der over 435 tilfælde, 110 indlagte, heraf 17 på intensiv og 11 af dem i respirator:

I dag er der 3 færre indlagt og kun 15 på intensiv og 9 i respirator:

Antallet af smittede falder, men jeg afventer tallene fra torsdag og fredag. De plejer at være højere.

Det er stadig uafklaret om der er 24 på intensiv eller 17.

Worldometer mener 24:

Forskellen på Brostrøm og embedsværket

Brostrøm fik fortalt hvad han syntes om “journalister”, der spørger til om coronavirus overhovedet findes:

Når selv Ekstrabladets journalister skriver “journalist” i anførselstegn, for at adskille Kristoffer fra resten af standen, så er der grund til at være bekymret.

Brostrøm bliver sur.

Men hvad gør embedsværket, når de møder konspirationsteoretikere?:

Iskoldt.
Embedsværket: “Næ, vi har da sådan set ikke fundet et eneste dokument, der overbeviste os om at coronavirus findes. Hvis du vil klage, så held og lykke med det. Med venlig hilsen….”

Jeg tænder lidt på begge dele. Godt at Brostrøm fik sat det på plads.
Men det morer mig mere at embedsværket er så knastørre og kedelige. Love it!

Panik?

Nej

I dag er det den ugentlige samleopgørelse. Som det har været hver mandag hele sommeren. Men har SSI ændret deres opgørelse over indlagt?
Hvad kommer i restordre? Lokumsruller? Nej… Følg med og se coronasæsonens musthaves.

Da Fuck!

BT har åbentbart en lige linje igennem til SSI. Jf deres kilde er der i mange flere på intensiv!

DR har ikke ændret deres måde at opgøre på, så indtil vi ved mere, så tror jeg på DR. Jeg håber ikke SSI har ændret deres måde at opgøre på. Mest fordi vi så er endnu mere på røven….


Jeg følger op -men har noteret der er tvivl om opgørelsesmåden. SSI skriver ingen steder at der er ændrede opgørelser.

Worldometer følger BT:

Det bliver spændende at se hvor mange vi reelt har på intensiv…
Enten har vi 17 på intensiv, heraf 11 i respirator. Ellers har vi 17 på intensiv og 11 derudover, der ligger på intensiv med respiratorstøtte. Det bliver spændende at finde ud af. Jeg er lidt skuffet over SSI intet har gjort for at ændre opfattelsen, hvis det viser sig BT har ret.
Følg med på DR, de skulle være i gang med at afklare det.

Uge 40 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 21. september så tallene således ud:

Og i dag, d. 28. september 2020 ser det således ud:

Dødsraten (CFR) er igen faldet, nu til 2,4 % og vi har igen kørt lige omkring 350000 test på en uge.

Sidste mandag var der 75 indlagte med en stigende tendens heraf 12 på intensiv.

I dag er der 110 indlagte og 17 på intensiv. Det er en stigning, og den er fortsat malign. Den følger ca de 50% stigning af smittede der gik fra 2124 i uge 38 til 2996 i uge 39.

Der er fundet 3749 nye smittede den seneste uge, hvilket kun er 1,25 gange mere end 2996 nye smittede ugen før. Kurven flover fortsat og det skal den. Vi er for tidligt og for stejlt på vej ind i efteråret bølge.

Sidste uge skete smittespredningen primært i Hovedstadsområdet, Vestjylland og Vendsyssel.

Nu er det fortsat (som altid) Vendsyssel og Sjælland, der holder for. Esbjergudbruddet har rykket sig til Tønder og Vojens Lidt mod øst. Lidt mod syd.
Fredericia har været lidt af en stinker siden gymnasiet blev ramt for flere uger siden -det er ellers Vendsyssel og København, der som de eneste har kunnet holde topplacering i månedsvis.

Efterårets og vinterens musthave køb

Lige nu er fjolserne i gang med at fylde deres underjordiske gange med lokumsruller. Det kan ikke betale sig.

I og med smitten kun vil blive værre, så er det nu vi skal indforhandle de ting, der bliver nødvendige. Listen er ikke prioriteret:

1. Masker

Vi kommer til at skulle bruge masker til alt. Nu endelig også på sygehus og ved læge.

Og det bliver kun værre fra nu.
Jeg købte jo ikke mindre end 10 kasser masker af Hollandsk fabrikat for mange måneder siden. De fleste der fås i supermarkeder osv er importeret fra Kina, og det synes jeg alligevel var lidt for urovækkende. Jeg købte på amazon, men jeg har fundet denne tyske side, der stadig har europæisk producerede mundbind af type IIR:

https://www.medi-inn.de/romed-mundschutz-3-lagig-typ-iir-elastische-schlaufe-50-stueck?fbclid=IwAR0Ks1yAdeFGFDUWFw1ALfsZtzZABBPrPO6Y3uBoUK4HIVXlRsHFqSsLtfM

Skriv evt i kommentarer, hvis I finder europæiske mundbind til en billig pris.

2. Flyverdragt/termodragt/kedeldragt

Meget tyder på COVID19 smitter absurd meget i lukkede rum, så jeg flytter socialiseringen udenfor. Vi holder bålfest, gåture og skovture i stedet for middage og indendørsfester.

3. Bålsted/bålfad

Ja da. Flyverdragt, bålsted og skumfiduser. Det bliver et hit. Køb det før din nabo. (Eller vent og sats på de inviterer)

4. Pamol, kodimagnyl og ibuprofen

Tro det eller lad være. Grunden til der pludseligt skulle bruges recepter til børnepanodil var, at der var frygt for mangel på Pamol.
Kodimagnyl gik i restordre i flere måneder i foråret, fordi forsyningslinjerne blev læderede.
Hvis man er til den slags så er det godt at købe en pakke eller to.
I modsætning til lokumsruller, så opstår der reelle forsyningsvanskeligheder af medicin, når der er top på epidemien.

5. Balaclava

Giver varme og dækker munden.

Værnemidler

Nu skal masker bruges de steder, de mest sårbare færdes som på hospitaler og ved lægen. På tide!!!

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Der er en underlig tilbedelse af Sverige. De har ikke immunitet og er på vej ind i anden bølge ligesom os. De er bare lidt bagud. Stop tilbedelsen.

Tallene

I går var der over 600 tilfælde, 97 indlagte, heraf 17 på intensiv og 11 af dem i respirator:

I dag er der 2 færre indlagt, men uændrede forhold på de hårde indlæggelser.

Dødsraten falder fortsat fordi antallet af smittede stiger hurtigt lige nu, men resultatet i form af døde først kommer om nogle uger. Der dør en om dagen. Det virker fredeligt. Den 1/4-2020 døde 22 så vi har det fredeligt.

Hvad er det med Sverige

Der er intet med Sverige…. De lukkede uddannelsesinstitutioner ned som os. De har hele tiden haft 50 personers grænse på forsamlinger. Biblioteker har lukket osv… Så selvom man har kunnet gå til frisør og få en øl, så har samfundet været ret lukket.

Sveriges økonomi har været lige så presset som den danske:

https://finans.dk/okonomi/ECE12328479/corona-danmark-og-sverige-havde-naesten-lige-stort-dyk-i-forbruget/?ctxref=ext

Det viser sig folk ikke bruger mange penge, når folk dør omkring dem. Det gjorde de 5 gange oftere i Sverige end i Danmark, så det lagde en naturlig dæmper på svenskernes forbrugslyst.

Sverige havde et særdeles hårdt forår og sommeren fik først bugt med epidemien i juli. Anderledes så det ud i Danmark, hvor foråret var mildt og sommeren endnu mildere. Fælles for Sverige og Danmark er dog, at anden bølge startede i begyndelsen af september. Lidt senere for Sverige end Danmark:

Og så kan man jo tolke det som man vil. Men Sverige er i gang med anden bølge. For første gang er Danmark bare lidt længer i smittespredningen end Sverige. Jeg tror nu nok de skal indhente os henad vejen.

Også i dødelighed er Danmark lidt højere end Sverige. Men det drejer sig kun om 14 dage, hvor vi har ligget en anelse over:

Men der er langt op til Sverige:

Vi skal nærmest sende plejehjemsbeboerne til bryllup i Solrød Strand eller Ishøj, før vi kan komme i nærheden af Sveriges ældremassakre.

Så hvad er det med Sverige?

Der er intet med Sverige. Ingen immunitet. Intet nyt.

Panik?

Nej

Jeg lovede, jeg ville komme med daglige opdateringer igen, når lokummet begyndte at brænde.
Det gør det nu.
Vi lukker ned, hvis tallene fortsætter med at være så høje som nu.
Vi fordobler antallet af smittede på cirka 10-14 dage og hospitalsindlæggelserne følger med. Vi er for tidligt i anden bølge til vi præcis kan sige, hvor mange indlæggelser 1000 smittede kaster af sig, men om 2-3 uger kan vi lave en præcis beregning.
Jeg vil forsøge at gøre jer lidt klogere hver dag med lidt triviel viden, der ikke fremgår af avisernes click bait.

Tallene

Der er 619 nye smittede på et døgn. Vi falder lidt i indlæggelser fra i går til 97, men stiger i intensivpatienter og respiratorbehandlede. Igen hårde målepunkter før bløde målepunkter.
Dødsraten er lav på 2,5%. Den er kunstigt lav lige nu, fordi vi finder en masse nye smittede, men som bekendt tager det 2-3 uger at dø af Corona, så dødsraten forventes at stige når antallet af nye smittede hver dag stagnerer eller falder over en periode på minimum 3 uger.
Vi tester i vildskab. Heunicke har sprunget loftet for testkapacitet i Europa. Heunicke er stadig i kridthuset her, selvom jeg synes han burde arbejde lidt hårdere for mere massive nedlukninger.

Positivprocent

I marts og april var positivprocenten på testene en markør for, hvor godt epidemien var under kontrol. Sådan er det ikke længere. Danmark kan smadre hele sundhedsvæsnet og aldrig nå op i nærheden af 5% positive teste. Tidligere kunne man se at de lande, der havde en positivprocent på under 8, havde epidemien under kontrol. Sådan er det ikke længere.

Hvis man skal forstå, kan det hjælpe med et skema. Jeg har lavet et på Our World in Data ved at justere lidt på skalaen og indsnævre tidsrummet til 1 dag. Nedenfor er resultatet, som jeg håber illustrerer det, jeg synes er vanskeligt at forklare med ord alene.

Jo højere oppe i skemaet landene ligger, jo flere tester de. Jo længere til højre landene ligger, jo flere smittede er der pr million. Der er markeringer af hvor høj positivprocenten er i landene.

Sammen med Island ligger vi med over 7000 test/pr million indbygger så højt i testhierakiet, at de bedste i Europa til at teste ikke engang når op halvdelen af vores kapacitet.

Eksempelvis kan man se, at Spanien er langt i deres anden bølge med 250 smittede/pr million. Deres positivprocent er over 10 og de tester lige over 2000/milion indbyggere. Epidemien i Spanien er ude af kontrol.

Storbritannien er ikke så langt i deres epidemi, så der er ikke så mange smittede som i Spanien eller Danmark. Imidlertid er Storbritanniens positivprocent på 2, mens den i Danmark ligger på godt 1, selvom vi er længere i anden bølge end Storbritannien.

Og hvad kan vi bruge det til?

Ikke ret meget lige nu. Fordi vi tester så meget i Danmark, kan vi faktisk stå i en situation, hvor positivprocenten aldrig kommer over 2, og alligevel bliver vores sundhedssystem smadret. Vores kapacitetsproblem er ikke længere testningen, men derimod smitteopsporingen og hospitalskapaciteten.

NOST på arbejde

NOST skulle efter sigende stille med 300 fuldtidsansatte, der kan støtte Styrelsen for patientsikkerheds arbejde med smitteopsporing. Smitteopsporingen virker efter sigende ganske elendigt med lange telefonkøer, henvendelser mange dage efter en positiv test og medarbejdere, der giver råd i alle retninger.
Måske skulle vi bare sætte en telefonsvarer på: “Læs den kommunale pjece om smitteopsporing.”
Enkelte har naturligvis positive erfaringer med smitteopsporerne, men dem jeg har talt med, hvilket er en del efterhånden, fortæller om noget tvivlsom faglighed, hvor standardkommentaren er: “Ring til din egen læge.”
Hvad skal vi så bruge dem til?

Testmisbrug

Fjolset her har kostet samfundet omkring 30000-40000 kr på 3 måneder:

Men det er intet mod rekordindehaveren her, der er blevet testet 24 gange på 14 dage….

Hvis vi går ud fra at denne ivrige patient også holder weekend, så har hen jo haft dage, hvor hen ikke har kunnet komme på arbejde fordi hen har skullet til 3 test samme dag. Der burde indføres dummebøder for den type adfærd. Og måske et socialt tilbud til typer, hvis eneste sociale berøringsflade er de kutteklædte værnepligtige i testteltene.

Folk med deres underlige tvangsneuroser og hypokondri får god næring til deres lidelser i denne coronatid. Dødsangsten synes at have fået overtaget hos nogle individer.

En skæbne værre end døden

Inden sygdomsangsten tager over, er det værd at huske på, at der findes skæbner værre end døden.
Eksempelvis kan man arbejde for denne charmetrold uden løn i flere år, mod at betale ham 90000kr:

En form for moderne slavearbejde. Imidlertid mener hovedpersonen blot at folk har ondt i røven:

Muligvis. Ellers får man det nok, hvis man søger stillingen… Held og lykke med det projekt.
Dennis lader sig i øvrigt teste for Corona hver 14 dag.

Panik?

Nej. Om 14 dage ved vi hvor mange indlæggelser vores nye rekordtal kaster af sig. Så kan vi begynde så småt at gå i panik.

Sverige på forspørgsel

Til de kerneste kernelæsere….

Heya Sweden. De er I øvrigt på vej ind i anden bølge nu. Selvom de dårligt har talt forårets døde.

Vi er for langt inde i anden bølge til at falsk positive testsvar er en bekymring for os.

Begreber

En falsk positiv test er en test, hvor en rask person uden coronainfektion får en positiv test. En falsk negativ er en test, hvor en syg person får et negativt testsvar.

COVID19 test

Resultat af rt-PCRInficeretIkke inficeret 
PositivSand positivFalsk positivSand positiv+Falsk positiv
NegativFalsk negativSand negativFalsk negativ+Sand negativ
IaltSand positiv+Falsk negativFalsk positiv+Sand negativ

Det samlede antal af raske er de sand negative+de falsk positive
Det samlede antal af syge er de sand positive+de falsk negative.

Gå op og kig på tabellen igen. Forstå den. Det er grundlaget for hele denne øvelse.

Sensitiviteten af en test er evnen for testen til at finde de syge. Altså hvor følsom er testen. Finder den alle?
Derfor er det givet at sensitiviteten er:
sand positive/ (sand positive+falsk negative)

Sensitiviteten for coronatest er angivet til omkring 90% under optimale forhold. (I dag er det værnepligtige soldater og fyrede SAS medarbejdere, der tager de fleste tests, så jeg ville blive overrasket, hvis sensitiviteten var så høj…..)

Specificiteten er testens evne til at frikende de raske for sygdom.
Derfor er det givet at specificiteten er lig:
Sand negativ/(Sand negative+falsk positive)

Specificiteten er angivet til over 99% for coronatest.

Læs det hele igen og forstå det. Det er basisviden for at kunne komme til næste trin.

Flere begreber

Prævalens af en sygdom er: (antallet af syge i en befolkning)/(befolkningen). For at kende prævalensen af en sygdom skal man screene regelmæssigt, dvs teste eksempelvis 5000 tilfældigt udvalgte mennesker hver uge og se hvor mange, der er syge.
Idet vi sådan set ikke aner en skid om, hvor stor prævalensen i den danske befolkning er, i og med vi ikke får de rå data fra SSI og dermed ikke kan differentiere de tilfældigt udvalgte danskere der får en test, fra de symptomatiske/nære kontakter, så må vi tilnærme os en prævalens, der i dette tilfælde så bliver prævalensen i den testede befolkning. Den nye tilnærmede definition bliver derfor:
prævalens er lig (antallet af syge i den testede befolkning)/(den testede befolkning)

Hvor lav kan specificiteten være?

I slutningen af juni til starten af juli lå positivprocenten fast nede omkring 0,1% (markeret med blåt i tabellen nedenfor).
Specificiteten på testen må derfor være over 99,9% ellers ville der være flere positive (blot falsk positive).

Hvis specificiteten på testen kun var 99%, så ville vi producere 100 falsk negative hver gang vi testede 10000. Imidlertid har vi på 18 dage testet 280524 og kun fundet 408 positive. Selv hvis vi antager at alle 408 positive er falske positive, lander vi på en specificitet på 100%- 0,1%= 99,9%.

Og det er nok ikke alle, der har været falsk positive, men lad os gå med den, så vi kan se hvor stort problemet så vil være i dag, hvor epidemien er på sit højeste. Pga lange svartider går jeg dog et par dage tilbage for at kunne få semireelle svar:

Den 19/9-20 blev der testet 39772 og fundet 419 positive. Hvis vi går ud fra at 0,1 procent af 39772 er falsk positive er det cirka 40 falsk positive i absolut værste tilfælde. Det vil sige at cirka 10% er falsk positive, som det ser ud lige nu.

Er det et problem?

Jeg synes problemet er til at overse. Derimod er den lave sensitivitet mere bekymrende.

Dog er det et problem, hvis sygdomsaktiviteten er meget lav i et samfund. I sommers kunne det måske have været 50% af testene der var falsk positive, fordi prævalensen var så lav. Nu er prævalensen højere og det medfører at risikoen for en falsk positiv i høj grad er til at overse.

Epidemikurven buldrer derudaf og samfundet lukker ned inden vi når efterårsferien, hvis det fortsætter. Jo hurtigere det går, jo mere ligegyldig bliver snakken om falsk positive teste…

Giver det mening?

Antallet af smittede er kun øget med en faktor 1,5, men vi mister kontrollen. Vi kan ikke køre effektiv opsporing eller få tilfredsstillende ventetider på test eller hotlines, når så mange er smittet. Det her er begyndelsen på en Fimbulvinter.

Uge 39 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 14. september så tallene således ud:

Og i dag, d. 14. september 2020 ser det således ud:

Dødsraten (CFR) er igen faldet, nu til 2,7 % og vi har kørt lige omkring 350000 test på en uge.

Sidste mandag var der 50 indlagte med en stigende tendens heraf 4 på intensiv.

I dag er der 75 indlagte og 12 på intensiv. Det er en stigning, og den er fortsat malign. Den følger ikke helt fordoblingen af smittede der gik fra 1128 i uge 37 til 2124 i uge 38, men intensivindlagte er firdoblet!

Der er fundet 2996 nye smittede den seneste uge, hvilket kun er 1,5 gange mere end 2124 nye smittede ugen før. Kurven er knap så stejl og det er godt!!!

Sidste uge skete smittespredningen primært i Hovedstadsområdet, Slagelse, Sydfyn og Vendsyssel.

I denne uge kommer Vestjylland i det dårlige selskab. Velkommen til….
Til gengæld er Fyn blevet fin.

It’s airborne

EDIT: CDC HAR TRUKKET DERES FORMODNING OM LUFTBÅREN SMITTE TILBAGE.
HURTIGERE END DU KAN SIGE “TRUMP BLANDER SIG I VIDENSKABSFOLKENES ARBEJDE”

Hvem husker ikke “Outbreak” fra halvfemserne, hvor en by rammes af en dødelig virus. Så mange, så hurtigt, siger lægerne. Og pludselig kigger Dustin Hoffman op mod ventilationsskakten og siger: “It’s airborne”.

Og det er coronavirus også. Den mest effektive smittemåde, der findes. Det er i luften og spredes gennem mikrodråber over store afstande.

CDC anerkendte det i går, selvom dråbesmitte er den mest almindelige smittemåde for coronavirus, så er den luftbåren. Den kan noget helt specielt træls, når vi taler om at undgå smittespredning:

https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/prevent-getting-sick/how-covid-spreads.html

Og det er jo meget i tråd med , hvad videnskaben hele tiden har påpeget. Der kommer nok til at gå et år eller to før SST anerkender det. De har jo først for nylig fundet ud af, at asymptomatiske individder kan smitte og ændrede for lidt over en måned siden holdning til masker i det offentlige rum. Det er pinligt, vi er så langt bagud.

Luftbåren smitte kan også bedre forklare spredningen til denne tandlægefest:

Der er ikke forlydender om, at det skulle være en fest med tungekys og skønsang, men derimod en fest, hvor alle retningslinjer blev fulgt…..

Og der er intet nyt i det. I kina observerede man smitte på en restaurant via aircondition:

https://wwwnc.cdc.gov/eid/article/26/7/20-0764_article#comment

Det er en luftbåren virus. Eller den opfører sig i hvert fald sådan.

Og måske skulle vi til at tage højde for det? Sundhedspersonale, der omgås coronapatienter bør have FFP2 eller FFP3 masker på for at kunne beskytte sig effektivt mod smitte. Det har jeg hele tiden slået på tromme for, men SST har holdt på en god håndhygiejne og 1 meters afstand. SST kastede sundhedspersonalet under bussen pga værnemiddelmangel.

Virker masker?

Ja. Det virker til at minimere mængden af virus de syge udskiller i vores fælles luft. Men beskyttelsen af bæreren er minimal. Til gengæld kan de almindelige kirurgisk masker bæres hele dagen uden man tager skade. Selvom det er ubehageligt. De nye undersøgelser viser at de som forventeligt virker. Nu har SST eller Magnus bare en opgave med at. forklare, at de virker, for mange mener det er noget pjat efter Bolette og Brostrøm så skråsikkert gik frem og afviste effekt af masker i foråret:

Brostrøm havde kolde følelser for effekt af masker….

Og Bolette Søgaard anbefaler håndvask til alt. Men et nej til masker…

Nu er Bolette og Brostrøm blevet banket på plads af Heunicke, men det ændrer ikke rigtig på den skade de har forøvet. Folk mener ikke masker virker, fordi SST har været ude så tit med så modstridende oplysninger.

Kirurgiske masker beskytter ikke bæreren men alle de andre stakler omkring bæreren.

FFP2 og FF3 respirationsværn beskytter særdeles effektivt bæreren mod coronavirus, men de er dyrere og man må maksimalt have dem på 3-4 timer om dagen. Det bliver en lang vinter….

I LYSET AF TRUMPS UTIDIGE INDBLANDEN:

https://www.bmj.com/content/370/bmj.m3206

Det er luftbåren. Men det er dyrt at behandle som luftbåren. Igen forventer vi at virussen opfører sig efter lagerbeholdningen af værnemidler…
Det gør den bare ikke. Evidensen er der, men der går politik i det.

Virker briller?

Ja åbentbart. Færre brillebærere bliver ramt. Men om det er, fordi de er klogere end andre eller bare er underlige computernørder, der kun ser kældervægge og computerskærme, er svært at blive klog på:

https://jamanetwork.com/journals/jamaophthalmology/fullarticle/2770872?fbclid=IwAR0IijjvwbVpe6WhjrrsElL3etRAACalpOpN-kVSFMwTI5eJ50jM6o33X9o

Hvad nu?

Forskellen på smittestigningen i april og så den, der er nu, er at vi er forberedt. Vi kan teste massivt. Vi har værnemidler. Og vi har erfaring.
Men måske skal vi lære af historien. Anden bølge høster mest. Den første bølge af den Spanske syge ramte Danmark i juli 1918 og var mild. Anden bølge ramte i oktober og høstede massivt.

Værnemidler

Nu giver det mening at bruge masker -måske endda FFP 3, hvis man er i risikogruppen – i det offentlige rum.

Nye tiltag

Nattelivet lukker kl. 22 og alle opfordres til at arbejde hjemmefra.

Panik

Nej.

De der følger med på facebooksiden, vil vide, at tretrinsraketten blev startet for en uge siden og endte forventeligt med, at Mette Frederiksen gik frem på et pressemøde og varslede nationale tiltag med det formål at opbremse smitten af coronavirus.
Og det er ikke fordi jeg har en særlig kontakt i SST, jeg kunne forudsige det, men fordi det er samme fremgangsmåde, der bliver brugt hver gang, der skal laves nye tiltag.
Men er restriktionerne proportionale?
Jeg vil forsøge at gennemgå spin og de bekymringer, der ligger til grund for tiltagene.

Spin inden tiltag

Når der kommer nye tiltag, følges en helt bestemt opskrift.
Først buldrer politiet løs om, at folk er for dårlige til at overholde restriktionerne.

Så siger Mølbak noget.

Så afviser SST, at Mølbak har ret.

Og slutteligt kommer der en skideballe fra Magnus Heunicke om, at vi er for dårlige til at overholde restriktionerne. Og hvis intet af det virker, så kommer Mette Frederiksen på.

Spin for galleriet

Det er rent spin -vores opførsel kan overhovedet ikke aflæses i smittetallene på 6 dage. Der er nogen i SST eller på borgen, der har læst noget om ledelse og vigtigheden af at folk føler, de har haft indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet. Samtidig skal der også være et rimeligt varsel.

Og ligesom politiets fodfolk kan blive sendt ud for at knalde fartsyndere for at sikre politichefens julebonus, kan de også blive sendt på gaden med det formål at knalde coronasyndere for legitimere regeringens restriktioner. Det blev der ikke brugt tid på i sommers, men nu hvor der kommer nye restriktioner, skal vi også føle, at der er en god grund til, at disse beslutninger bliver truffet. There you go. Spin for galleriet.

Er restriktionerne proportionale?

Holdninger er som bekendt som røvhuller. Alle har et. Eller en. Her er min holdning.

Restriktionerne er i underkanten af proportionale. Lige nu er det de unge, der er smittet, så de kaster ikke ret mange indlæggelser af sig. Men sygehuse og plejecentre begynder at blive ramt, ligesom det virker til at vores indendørs efterårslivsstil får smitten til at trives. Regeringens udtalte mål er, at vores sundhedsvæsen ikke må bringes i knæ. Hvis smitten fortsætter stigningen som den har gjort de seneste 3-4 uger, så har vi kapacitetsproblemer om en lille måneds tid. Samtidig vil smitten være så udbredt, at coronavirussen vil begynde at ramme i hjertet af sundhedsvæsnet. Nemlig personalet og de allersvageste patienter. Det skete i Sverige og resultatet udeblev ikke. De har en dødsrate der er 5 gange højere end den danske i forhold til indbyggertal. Lige nu er der rimelig fredelige forhold i Sverige, men de er dårligt færdige med 1. bølge, så man må forvente en forsinkelse på 2. bølge. Den skal nok komme.

Så ja, restriktionerne er proportionale.

Antallet af smittede er fordoblet på en uge, vi mister kontrollen. Nedtælling til nedlukning er begyndt. Hvis vi ikke ændrer adfærd, ender vi med nedlukning. Virussen ændrer nemlig ikke adfærd….

Uge 38 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 7. september så tallene således ud:

Og i dag, d. 14. september 2020 ser det således ud:

SSI har lavet ny og lækker grafik. Det er frækt og jeg kan lide det!

Dødsraten (CFR) er igen faldet, nu til 3,1 % og vi har igen kørt lige omkring 300000 test på en uge.

Sidste mandag var der 29 indlagte med en stigende tendens heraf 3 på intensiv.

I dag er der 50 indlagte og 4 på intensiv. Det er en stigning, og den er malign. Den følger fordoblingen af smittede der gik fra 588 i uge 36 til 1128 i uge 37.

Der er fundet 2124 nye smittede den seneste uge, hvilket næsten er en fordobling fra 1128 nye smittede ugen før. På anden uge kører vi med en fordobling af antal smittede. Det kan vi maksimalt tåle 2-3 uger til.

Smittespredningen er sker primært i Hovedstadsområdet, Slagelse, Sydfyn og Vendsyssel.

Tretrinsraketten er i gang

For 3 dage siden var Thorkild Fogde ude at rasle med sablen:

Han er den første, der bliver sendt i byen med beskeden: “Hvis I ikke retter ind så lukker lortet ned igen!”

I dag er det så den gode Tyra fra SSI, der bliver sendt i byen:

Og når SSI opfordrer, så kan regeringen ligesom ikke gøre andet end at følge opfordringen, vel? Det er smart spindoktori. Så nattelivet kommer til at lukke.

Problemet er, at vi ikke har kontrol over smitten. Og det at lukke nattelivet er langt fra nok, hvis vi ikke denne uge får banket smitten i bund.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nemlig kun 100 ganske nye og uvidende medarbejdere til at lave smitteopsporing, og når antallet af smittede kommer over en barre, måske 700 smittetilfælde dagligt, så kan de ikke følge med mere. Og som det skete sidst, da SST ønskede alle en god ferie i Italien, så ender vi med at måtte lave nedlukning af landet, fordi vi går fra inddæmning til afbødning igen, igen.

Så bliv ikke overrasket, hvis smittetallet stiger i løbet af ugen og vi begynder at lukke ned. Husk at hamstre lokumsruller, for Corona angriber som bekendt røvhuller. (Så er der også mere vin til os andre).

Spanien er ved foden af anden bølge nu

Selvom Spanien blev tvunget i knæ for 5 måneder siden, sidder de igen i samme situation:

Heldigvis er det den yngre generation, der står for smitten, så det kan ikke aflæses (ret meget) på antallet af døde endnu:

Og dog. på Euromomo kan man godt se, at spanien kaster usædvanligt mange døde af sig for en sensommer:

Det bliver spændende at se om Spanien står i samme helvede som i foråret om 2-3 ugers tid.

Danmark ligger fortsat lunt i dødelighed:

Tak for det Mette F.

Men foden af anden bølge er en realitet:

Vi må se om vi også ender med at få smitten ind på sygehuse og plejehjem. Vi er jo notorisk elendige til at give folk masker på. Alle burde have masker på på sygehus, men det er ikke sådan vi arbejder i Danmark. Til trods for stigende smittetryk, sidder folk og hoster i venteværelser og deres snotunger bliver slæbt med. Det er i sandhed en mærkelig prioritering SST laver. Masker på udenfor på færger… Tjek.
Masker på når der skal tages blodprøver på kronisk syge eller dialyseres… Nix. Vi er jo ikke hysteriske vel?

Hvad nu?

Forskellen på smittestigningen i april og så den, der er nu, er at vi er forberedt. Vi kan teste massivt. Vi har værnemidler. Og vi har erfaring. Men alligevel tordner tallene opad. Det er ikke under kontrol mere.

Værnemidler

Der er jo masker overalt nu. Og når smittetallet dagligt runder 600, begynde det at give mening at bruge dem. Lige nu bruger jeg også maske, men det er mere fordi man skal.

Nye tiltag

Taktikken med lokale nedlukninger har ikke virket. Smitten er for massiv. Nu kommer regeringen nok med en fornyet nedlukning af nattelivet og formentlig også anbefaling om fjernundervisning på videregående uddannelser.

Panik

Nej. Jeg har fået et nyt viaplay abonnement, jeg vil udforske, når vi lukker ned. Altså hvis jeg kan få lov at streame. I modsætning til Netflix er der kun 2 der kan streame samtidig. Det gør mig virkelig sur.

Nu lavede jeg grafer over udviklingen af coronaepidemien på Ærø. Og der er epidemien død. Så fik jeg en masse beskeder fra gode folk i Svendborg, Fåborg-Midtfyn og mit gamle reservat Hjørring, om jeg ikke lige kunne vise noget derfra også. Jeg afventer stadig svar fra ViaPlay, så enjoy.

Tre kommuner. Tre forskellige kurver.

Her er det totale antal af smittede i i hhv Svendborg, Hjørring og Fåborg-Midtfyn kommuner som funktion af tiden. Bemærk de grundet indbyggertal ikke er sammenlignelige.

Omkring 58000 indbyggere i Svendborg kommune.
Omkring 64000 indbyggere i Hjørring kommune
Omkring 51000 indbyggere i Fåborg-Midtfyn kommune

Smitteudviklingen i Fåborg-Midtfyn kommune

Fåborg-Midtfyn kommune har hele tiden ligget rigtig flot med incidens pr. 100000 samlet. Den første måned af epidemien steg smittetallet, men herefter lå kommunen som en duks på Fyn. Fra miden af august til dags dato er antallet af smittede ialt fordoblet i kommunen efter en periode på 6 måneder med fuldstændig stabile tal.

Kommunens første og eneste udbrud er aktuelt i gang og dækkes intensivt af Fyns Amts Avis:

https://faa.dk/artikel/lørdagens-corona-tal-flere-og-flere-konstateres-smittet-i-faaborg-midtfyn

Udbruddet er i gang og sammen med en generelt øget smitte i samfundet, særligt i Odense blandt andet, og det kan ende med at Fåborg-Midtfyn ender med en høj kumuleret incidens. Lige nu ser det dog samlet set fredeligt ud:

Fåborg-Midtfyn kommune er set over hele epidemiperioden pænere end både Svendborg og Hjørring, men med en nabo som Odense, er det ikke givet, det varer ved.

Smitteudviklingen i Svendborg kommune

Svendborg havde den helt klassiske stigning i første del af epidemien fra marts til slut april. Stigningen var stejlere i Svendborg end på landsplan, så Svendborg har formentlig haft flere uheldige skiturister end resten af landet. Men det stoppede der.

Herefter har tallene ligget helt stabilt uden stigninger før slut august, hvor omridset af anden bølge kan anes.

Svendborg har en meget flottere kurve end Danmark samlet, fordi der ingen mikroudbrud har været:

Smitteudviklingen i Hjørring kommune

Epidemikurven for Hjørring kommune viser at de kom særdeles godt fra start. Meget bedre end Svendborg, hvor der trods alt var en ret stejl kurve i starten af epidemien. Alt var så nydeligt.

Men så kom udbruddet i Sindal i slut maj/start juni, der hurtigt spredte sig til Frederikshavn Kommune og Hjørring by. Da udbruddet kom under kontrol var det samlede antal smittede næsten tredoblet på godt 2 uger. Og efter en rolig juli har smittetallene fortsat deres himmelflugt.

Der er noget der ulmer i det område. Det har jeg sagt før. Jeg siger det igen.

Hver gang der lettes på restriktioner, så tordner smitten op.