Vi har det godt i Danmark. Og med Heunicke fremsynethed, så er der en god chance for det fortsætter.
Og nej -jeg har altså ikke noget kørende med ham. Han sendte ikke engang en hilsen på min fødselsdag.
Jeg er ellers blevet hans største fan med tiden.
I starten troede jeg embedsmændene ville æde ham rå, men han kom ud med magten og værdigheden i behold.

Uge 36 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 24. august så tallene således ud:

Og i dag, d. 31. august 2020 ser det således ud:

Dødsraten (CFR) er igen faldet, nu til 3,7 % og vi har igen kørt lige omkring 250000 test på en uge. Vi tester igennem lige nu.
I starten af epidemien gik det vildt for sig, hvis vi testede 1000 om dagen. Nu er det 35000 dagligt.

Sidste mandag var der 20 indlagte med en stigende tendens heraf 3 på intensiv.

I dag er der 23 indlagte og 4 på intensiv. Det er en stigning, men det er fredeligt.

Der er fundet 588 nye smittede den seneste uge, hvilket er sammenligneligt med 657 nye smittede ugen før.

Danmarkskortet ser rimeligt jævnt ud, uden store coronareder. Fra sidste udbrud ved vi nu, at det tager godt en uge at få testet i bund ved udbrud på slagterier eller i hjemmeplejen. Ringsted er nu hvid som nyfalden sne på kortet. Der er testet i bund og lukket ned for smittespredning. Bravo!

Bagterpskolen i Hjørring kunne være et bud på en ny coronarede:

Det er som om smitten stadig spreder sig under radaren i Vendsyssel. Samme skole var også ramt i juni måned:

Der sker noget deroppe i Vendsyssel, der ikke er kommet styr på endnu.

Mørketal

Mørketallet er interessant, fordi det sammenlagt med de positivt testede det totale infektionstal, der så igen kan give et tal på hvad IFR (infektion fatality rate) er. Samtidig kan der udarbejdes et skøn over hvor mange, der ryger på intensiv eller indlægges alt efter hvor mange, der inficeres.

Nedenfor er introduktionen til beregningerne for de matematisk udfordrede:

SSI har nemlig lavet en rapport over mørketallet og betydningen af det her:

https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/dk/aktuelt/sygdomsudbrud/covid19/fokusrapport—uge-35—mrketallet—final.pdf?la=da

SSI har valgt at beregne mørketalsfaktor for antal indlagte i stedet for antallet af positivt testede. Indlagte er et hårdere målepunkt, så det giver god mening.

Deres undersøgelse af bloddonorer viste, at der var et forholdsvist højt mørketal i forårsmånederne.

Antal indlagte skal ganges med en faktor 50-68, for at få antallet af infektioner. Det vil sige at cirka 2 ud af 100 smittet med Corona bliver indlagt og cirk 0,5 dør af infektionen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange bloddonorer, der er ansat i sundhedsvæsnet? Jeg tror det er mange -og dermed bliver antallet af smittede overvurderet, fordi ansatte i sundhedsvæsnet er mere udsat for smitte. Samtidig er det et krav at bloddonorer er sunde og raske. Og hvis de er det, er det nok ikke samme population, som de, der har undgået al unødig kontakt, fordi de pga fysisk svækkelse har været i risikogruppe. Også her er der bias, der burde tages højde for. Derfor er et estimat af infektionstallet ud fra blodprøver på sunde og raske mennesker ikke farbar vej.

Testcenter Danmark lavede en mere valid undersøgelse. De udtrak 5000 tilfældige cpr numre og bad dem om at afgive en prøve. Dvs at populationen ikke var selekteret til at starte med ligesom bloddonorerne var det.

Desværre kom under halvdelen af de tilfældigt udtrukne til testcenter Danmarks undersøgelse, og det betyder at det er svært at bruge tallet til så meget. Der er jo mennesker, der har isoleret sig fra epidemien startede og jeg tvivler på, de har bevæget sig til testcenter Danmarks coronatætte lokaler for at få taget en blodprøve. Det vil typisk være de yngre og raske, der har mulighed for at møde op.
Så selvom populationen ikke var spekteret til at starte med, så blev den, fordi så få mødte op.
Mørketallet må derfor også antages at være overestimeret i den undersøgelse.

Mørketallet er fortsat ukendt. Et sted mellem 60000 og 150000 har haft infektionen. Hvis vi regner med 150000 smittede og en flokimmunitet når vi lander på godt 60% immune af befolkningen, så skal der stadig dø 12000 flere og indlægges 50000 før epidemien lakker mod enden. Hvis det kun er 60000 der har haft infektionen vil 36000 skulle dø og 150000 indlægges før vi kan lægge det her cirkus bag os på naturlig vis.
Jeg håber på en vaccine.

Reinfektion

Der er nogle der får infektionen flere gange. Ligesom der er nogle der får skoldkopper flere gange. Det er synd, men ikke normen. Til gengæld får reinfektion meget plads i aviserne.

Lægebashing

En læge fra regionsrådet i Region Syddanmark har siddet og skummet fløden i weekenden:

Hun sidder både i regionsrådet OG tager flødevagterne i lægevagten. Den normale indtjening er noget ringere:

Ikke at det er en dårlig løn bevares, men for at lave 2250 kr i timen, så skal man nok gå meget på kompromis med de aftaler, der er lavet med regionen for henvisning til coronatest af syge. På 4-5 minutter kan denne driftige læge nå at skrive henvisning, bestille prøver, aftale opfølgning og gennemgå det digre værk SST har sendt ud om information til patienter med coronavirus.

Det er jo netop pga den store mængde information, at det er besluttet at syge skal igennem lægevagten. Så jeg håber da regionsrådslægen fremover vil holde sig informeret om de krav, der er til henvisning, information og dokumentation fremadrettet. Så kommer hendes løn ned i et helt andet leje, hvor vi andre dødelige ligger.

Yes. Hende skal vi ikke bruge mere tid på.

Man skal ikke tro på alt

Flere af jer har henledt opmærksomheden på denne side:

https://covid19.healthdata.org/denmark?view=total-deaths&tab=trend

Her har den de seneste uge vist, at smitten i Danmark skulle gå helt amok i oktober. Amok som i flere tusinde smittet daglig.
Jeg aner ikke, hvad der har været galt med beregningerne, men nu ser det mere fredeligt ud derinde. Jeg blev så irriteret over det urealistiske scenarie, så jeg bare holdt op med at kigge på siden. Sådan kan problemer også løses.

Værnemidler

Der er jo masker overalt nu. Vi er klar til efteråret.

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej.

Epidemien udvikler sig og en anden bølge kan skimtes i Spanien nu. Danmark holder skansen og vi er endda på forkant med udviklingen. Tak Magnus.

Uge 35 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 17. august så tallene således ud:

Og i dag, d. 24. august 2020 ser det således ud:

Dødsraten er igen faldet, nu til 3,8 % og vi har kørt lige omkring 250000 test på en uge.Hvad sker der for det? Det er en fordobling.

Sidste mandag var der 16 indlagte med en stigende tendens.

I dag er der 20 indlagte og 3 på intensiv. Det er en stigning, men det er fredeligt.

Der er fundet 657 nye smittede den seneste uge, hvilket er et fald fra 925 nye smittede ugen før.

Lige nu har vi ingen coronareder, der er under opsporing. Det ser ud til vores strategi virker ret godt.

Imidlertid er smitten spredt jævnt over hele landet og som små gløder, der ligger og venter, kan de give anledning til opblusninger, hvis vi slækker på hygiejnen og den sociale afstand.

Giver masker mening lige nu?

Nej. Ikke som sådan.

Der er heldigvis alt for få smittede til det giver særlig meget mening. Men…

De fleste regner med, der kommer en ny smittebølge hen på efteråret, fordi det er der, vi begynder at rykke tættere sammen indenfor. Maskerne nu er formentlig et udtryk for rettidig omhu. Folk begynder at vænne sig til de nye tilstande og forhandlerne kan tilpasse niveauet til behovet. Så ender vi ikke igen med at stå i en situation, hvor vi er på bagkant.

Udviklingen i resten af verden og måske især hos vores europæiske lidelsesfæller viser at der ret hurtigt kan komme opblusning.

Et andet aspekt er, at vi ikke kan undgå coronasmitte i hjemmene.
Men i den offentlige transport møder vi helt fremmede mennesker og masken skal udgøre det brandbælte, der gør det vanskeligere for smitten at sprede sig på tværs af grupperinger. Formålet er altså holde smitten i en afgrænset personkreds.

Resten af verden

Lige nu sidder vi sikkert og trygt i Danmark, men rundt om i Europa og verden ser det anderledes urovækkende ud.

I Mellemamerika og Sydamerika er epidemien ude af kontrol. Positivprocenten er over 50% og det betyder at inddæmning er håbløst. Afbødningen er i gang, men fordi det er forholdsvis fattige lande med et spinkelt offentligt sygehusvæsen, så er det svært at afbøde. Sult og mangel på rent vand er mange steder hverdag, og derfor er det svært at lukke landene effektivt ned uden det medfører dødsfald af andre grunde.

Danmark ligger fortsat i fint selskab med Norge, Finland og Tyskland. Vi har under 1% positive og har dermed bred overvågning på epidemien og meget lille risiko for den brede sig under radaren og pludselig dukker op med samme styrke som i marts 2020.

I Kroatien ser det ud til epidemien er på vej ud af kontrol. Deres positivprocent er 10,9 og antallet af smittede stiger:

Der er flere konstateret smittede i Kroatien nu end i marts 2020:

Også Spanien, der ellers var så hårdt ramt i starten af epidemien døjer igen med stigende positivprocent:

Og desværre kan man se samme stejle stigning i antallet af smittede som i marts måned:

Det lover ikke godt for Spanien.

I Sverige derimod er positivprocenten falde til 3,5% og det betyder at Sverige nu har en chance for at få epidemien under kontrol:

Det var på tide.

Misbrug af coronatest?

Vi tester rigtig mange i Danmark. Desværre er fordelingen nok ikke så god, som man kunne håbe på. Der er nogle, der bliver testet hver anden dag og andre, der aldrig bliver testet. Det ville give mening at sætte en arbitrær grænse for testningen, der foregår uden egentlig grund, så testkapaciteten bruges bedst muligt. Det er de helbredsangste og muligvis nogle der nyder en pind i halsen hver 14. dag, der optager tid og plads i beredskabet.

Samtidig kræver nogle at deres gæster lader sig teste før eksempelvis et bryllup. Det er misbrug af test og det gør formentlig at gæsterne føler sig knap så bundne af de almindelige råd som afstand og håndvask.

Kunne man sætte en grænse på en test om måneden for folk uden særlig grund til test i hvert fald indtil kapaciteten følger med?

Det er noget overdrevet:

10000 der skal testes? Langt de fleste uden nogen grund. Det presser svartiden på de, hvor der er en god grund til testningen eksempelvis som led i smitteopsporing. De, der har symptomer kommer dog fortsat forrest i køen.

Den store nyhed!

Jeg vil blot knytte en kort kommentar: Brug af rekonvalescent plasma er velkendt ved visse infektionssygdomme. Nyheden er ikke stor. Det er den behandling vi altid tyer til, når vi ikke aner, hvad vi skal gøre. Der er en del bivirkninger ved behandlingen og derfor bruges den, når vi har ryggen mod muren. Trump har ryggen mod den Mexicanske mur og derfor giver udmeldingen god mening.

Værnemidler

Nu begynder der at blive brugt flere værnemidler i det offentlige rum end på sygehusene. Kuk. Kuk.

Nye tiltag

Nej.

Panik

Nej. Vi ligger fint i positivprocent og nye smittede. Magnus har udvist rettidig omhu med maskelovgivningen, så jeg er fortrøstningsfuld.

DF ønsker fodlænker på- og politiovervågning af syge danskere. Dødsraten falder og falder.

Uge 34 COVID 19 2020

Tallene

Sidste mandag d. 10. august så tallene således ud:

Og i dag, d. 17 august 2020 ser det således ud:

Dødsraten er igen faldet, nu til 3,9 % og vi har kørt lige omkring 130000 test på en uge.

Sidste mandag var der 23 indlagte med en stigende tendens.

I dag er der 16 indlagte og 1 på intensiv.

Der er fundet 925 nye smittede den seneste uge, hvilket næsten er det samme fra 819 nye smittede ugen før.

Der er øget smittespredning i samfundet, men antallet af smittede ser ud til at være konstant. Hvor de fleste smittede sidste uge blev fundet i smittereder, som Ringstedslagteriet og Århusenklaver:

Så er smitten i dag spredt rundt i hele sommerlandet:

Det har potentiale til at sprede sig hurtigt, nu hvor smitten ikke længere er isoleret i bestemte grupperinger.

Husk at tage masken af, når du går til læge!

I dag skal man have maske på, hvis man ikke kan holde afstand i det offentlige rum.
Men for bare 3 måneder siden, der var sikkerheden en helt anden.
Nu hvor borgere kommer til lægen efter en tur med maske i den offentlige transport, bliver den manglende beskyttelse af sundhedspersonersærlig tydelig:

Husk at tage masken af, når du går til læge……

Dengang der manglede værnemidler, skulle man slet ikke bruge maske. Heller ikke læger. Og det skal vi stadig ikke. Vejledningerne om værnemidler er ikke blevet opdateret.
Nu bliver masker brugt i det offentlige rum, men der mangler stadig retningslinjer for, hvordan man skal beskytte de svage borgere, der typisk er ved læge oftere end de raske.
Det er i det segment, at COVID19 vil kunne føre til dødsfald. Desværre er SST stadig fuldstændig uden indblik i den normale hverdag, der er på landets sygehuse og hos de privatpraktiserende speciallæger. De fleste konsultationer bliver afholdt pr. telefon eller video, hvis lægen ikke har behov for at komme tæt på patienten. Men hvis lægen skal tæt på patienten, så er det nødvendigt at bruge værnemidler.
Det vigtige er faktisk at lægen ikke får Corona…..
Med 35-40 konsultationer dagligt kan en supersprederlæge fylde et hospitalsafsnit med coronapatienter i løbet af kort tid.

Lagrene er fyldt op med værnemidler… Kan vi ikke snart få en opdateret retningslinje fra SST, hvor sundhedspersonale ikke skal risikere smitte, når de går på arbejde.

De særligt udsatte er fortsat de kronisk syge, de gravide, de fede og de gamle.

https://www.sst.dk/da/corona/Saerlige-risikogrupper

De skal have masker på. Dog med cirka en milliard undtagelser. Jeg kan ikke følge med i SSTs skrivelser. Men her kunne lægen da med fordel benytte en maske, hvis den særligt udsatte borger ikke kan.

Tiden var en anden i marts 2020. Man kan her nyde en speciallæge i infektionssygdomme sable læger ned, der ikke vil møde coronapatienter uden værnemidler:

Det var vilde tider, hvor rigtige mænd ikke brugte masker eller handsker….

Gad vide hvad holdningen er nu, hvor lagrene bugner?

Racisme og covid 19

COVID19 er racistisk som vi vendte allerede i maj måned:

Af uransagelige årsager slår COVID19 hårdere ned blandt de etniske minoriteter og i Danmark har den ramt ned midt i polske slagteriarbejdere i Ringsted, somaliere i Århus og overklassen i whiskeybæltet. Men der ikke ikke er håb for whiskeybæltets navlepillende og skatteunddragende segment, så nærer jeg håb for de førstnævnte grupper.
Det kunne eksempelvis give anledning til, at man målrettede noget af informationskampagnen til disse udsatte grupper, men i stedet foreslår DF at udstyre dem med fodlænker og politiovervågning:

Og ja. Det er lidt politisk ukorrekt at ønske sorte medborgere i lænker, men DF har altså også en udsøgt gruppe af vælgere, der består af ældre racister, og dem skal de pleje. Vælgergruppen er en uddøende skare, så man kan godt forstå at Peter Skaarup bliver nødt til at komme med lidt vidtgående forslag, for at være sikker på, vælgerne ikke springer over til Rasmus Paludan, der trods alt er lidt mere åbenlys racist.
COVID19 spredningen blandt polakker og somaliere faldt som manna fra himlen til partiet, der nok ryger under spærregrænsen ved næste valg, hvis deres genfødsel som kristent parti mislykkes:

Gud mildner luften for de klippede får.

COVID 19 ser ud til at miste pusten, men det er talbedrag

I april lå dødsraten over 5%:

I dag er vi længere nede og det skyldes vi får testet mange flere og dermed får fanget alle de, der kun har få symptomer, men dog fortsat kan smitte.

Tallet til i procent der bliver opgivet af SSI, er det man kalder CFR, altså case fatality rate. En case er en person, der er testet positiv for Coronavirus. Og ud af dem døde så 5% i periode marts til april.

Nu tester vi mere og CFR ligger på omkring godt 1%. Se evt. beregningen fra forrige uges indlæg.

Men samlet er CFR høj pga de mange døde og relativt få cases i starten af epidemien. COVID19 er uændret farlig, men måden vi håndterer den på er anderledes.

De næste 3 uger bliver det spændende at se, hvor mange døde og indlagte den øgede smitte i samfundet kaster af sig. Vi kan faktisk risikere at ingen dør og kun få bliver indlagte. Og det er fordi det er første gang vi ser acceleration efter de nye test og opsporingsstrategier er fuldt implementerede.
Vi er verdens bedste til at teste. Nu må vi se om Magnus fortsat kan præstere i den verdensklasse vi har set, siden han overtog styringen med epidemien.

Værnemidler

Vi slingrer derudaf.

Nye tiltag

Ja. Masker bliver mere og mere moderne.

Panik

Nej. Jeg tror vi ligger i verdensklasse og jeg tvivler på det ruller ud af kontrol. Ellers ville vi allerede nu kunne aflæse markant flere indlæggelser i statistikken og det kan vi ikke.

Jeg ved tilfældigvis, at det forholder sig sådan. 99% af danskerne er magelige idioter, der som lemminger følger flokken ud over afgrunden. De forstår ikke, at det er vigtigt at holde en avis, så de bliver klogere og støtter den kritiske journalistik og de forstår ikke det spin, der foregår. Hvis du er blandt den sidste 1%, så er du også på vej ud over afgrunden. Bare med åbne øjen. Det er ikke en velsignelse.

Uge 33 COVID 19 2020

Udbredt smitte i samfundet. Maskepåbud og slingrekurs.

Tallene

Sidste mandag d. 3. august så tallene således ud:

Og i dag, d. 10 august 2020 ser det således ud:

Dødsraten er igen faldet, nu til 4,2 % og vi har kørt lige godt 130000 test på en uge.

Sidste mandag var der 24 indlagte med en stigende tendens.

I dag er der 23. Dog er tallene rimeligvis uændrede på intensivafdelingerne, hvilket er et lidt hårdere målepunkt end antal indlagte. Intet nyt på de hårde målepunkter.

Der er fundet 819 nye smittede den seneste uge, hvilket næsten er en fordobling fra 448 nye smittede ugen før.

Der er øget smittespredning i samfundet og fordoblingstiden er lige over 7 dage. Vi ligger lige omkring det punkt, hvor Danmark sidste gang lukkede ned. 100 nye tilfælde hver dag og en fordoblingstid, der cirka er den samme. Det er særdeles alvorligt.

Nu går det løs. Alle regioner er ramt. Måske vender jeg tilbage med hyppigere opdateringer.

Er der ny viden om masker?

Professor Jens Lundgren mener der er kommet meget ny evidens på maskeområdet siden marts måned:

Men passer det? Det lyder besnærende, at den viden vi har om masker er ny. Den ypperste viden på området er lige nu denne metaanalyse af mange studier om coronavirus, herunder SARS og MERS:

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(20)31142-9/fulltext

Hvis man ikke orker at læse, så lad mig lige vise dette billede:

Det meste af det vi ved stammer fra SARS og MERS udbrud og de viser effekt af masker. De studier var tilgængelige i marts 2020, men ingen læste dem. Nu er der kommet 4 små bitte studier om COVID19, der vægter undrer 3% i det samlede billede. Det vil sige vi lige ved en lille smule mere. Er de 3% grunden til ændringen af anbefalinger?

Næppe.

Grunden til det ikke blev anbefalet var, at der ikke var masker til sundhedspersonalet og derfor ville SST undgå at folk begyndte at hamstre masker (de dumme 99%, der også hamstrede lokumsruller)

Jeg forstår simpelthen ikke at fagpersoner politiserer så meget. Det har vi jo SST til.

Nu indrømmer myndighederne imidlertid at der manglede værnemidler:

Et lager, der skal sikre at SST ikke kaster sundhedspersoner og befolkningen under bussen igen. Ja tak.

Magnus kæmper fortsat en urimelig kamp for at følge WHOs anbefalinger i forhold til masker. SST modarbejder og Kåre Mølbak siger lige hvad det passer ham. Jeg elsker Mølbak.

Smitte på sygehus

Der er mange udbrud og en del spredning. Det jeg synes er interessant er at smitte på sygehus fortsat er et problem:

Sygehuse er coronareder og de svage borgere, der udskrives kommer ud på plejehjemmene som trojanske heste. Det må kunne gøres bedre. Dødeligheden er ekstremt høj for ældre. Jeg tror aldrig man ville acceptere at slippe en sygdom med en dødelighed på 30% for børn løs i en børnehave.

Test og isoler efter sygehusbesøg.

Værnemidler

Måske. Der er møde 1530 i dag med alle myndighedspersoner.

Nye tiltag

Måske. Det kommer nok senere på pressemødet. Jeg opdaterer muligvis.

Panik

Nej. Men lur mig om der ikke er fjolser i gang med at hamstre lokumsruller igen….

Uge 32 COVID 19 2020

Microudbrud er spredt over det danske land. SST har lavet en ny kovending i maskepolemikken. Dødeligheden er 1% sådan cirka og det er en høj dødelighed.

Tallene

Sidste mandag d. 27. juli så tallene således ud:

Og i dag, d. 3. august 2020 ser det således ud:

Dødsraten er igen faldet, nu til 4,4 % og vi har kørt lige godt 130000 test på en uge.

Sidste mandag var der 23 indlagte med en stigende tendens.

I dag er der 24. Dog er tallene rimeligvis uændrede på intensivafdelingerne, hvilket er et lidt hårdere målepunkt end antal indlagte. Intet nyt på de hårde målepunkter.

Der er fundet 449 nye smittede den seneste uge, hvilket er en stigning fra 285 nye smittede ugen før.

Nu må vi nok erkende at der er øget smittespredning i samfundet og Ringsted er blevet en ganske mørk plet på kortet.

Dødeligheden genbesøgt

Desværre har Kåre ikke hørt min bøn om en opdateret dødelighedsberegning, så nu laver jeg den selv. Det bliver noget sjussers, men det kan være det er det, der skal til, før de professionelle føler trang til at beregne.

I perioden, hvor der er testet massivt fra 25. maj til 22. juni vil jeg finde antal smittede:
11387 bekræftede smittede d. 25. maj 2020.
12527 bekræftede smittede d. 22. Juni 2020

I alt altså 1140 smittede i en periode på 4 uger.

Hvis man antager det i snit tager 14 dage at dø efter man har testet positiv, så skal dødstallene fra 14 dage efter 25. maj og 4 uger frem benyttes. Idet mange i perioden blev fundet ved screening og opspring, så er der en chance for de 14 dage stemmer. Tidligere tog det omkring 10 dage at dø efter en positiv test, men antallet af smittede lå ret konstant i perioden, derfor er jeg ikke så nøjeregnende.

8. juni var der ialt 593 døde. 4 uger senere d. 6. juli var der ialt 607 døde. Det vil sige at der er 14 døde i alt i perioden.
14/1140×100% giver en dødelighed helt nede omkring 1,2%. Det er en giftig virus stadigvæk, men det viser også, at jo mere vi tester, jo flere smittede finder vi og jo højere bliver nævneren i dødelighedsbrøken. Og 1% er faktisk det som der blev estimeret tidligt i epidemien, men som blev undsagt af danske kloge åger, fordi en så høj dødelighed ikke kunne passe. Well……

1% er 50-100 gange så dødelig som influenza, så det er et ubehageligt bekendtskab.

Danish Crown i Ringsted

Slagterier er af uransagelige årsager særdeles gode til at få smitten spredt effektivt til alle medarbejdere. Udbrud er set i Tyskland og andre lande, hvor der har været en imponerende positivprocent. Om det er fordi det er østarbejdere med ringe boligforhold, dårlig hygiejne, kolde omgivelser eller en kultur, hvor man går på arbejde selvom man er syg, melder historien intet om.

Til gengæld kan Ekstrabladet præcist pege problembørnene ud:

Polakkerne…. Ikke danskere. Når man står overfor en fjende, man ikke kan bekæmpe, så er det altid rart at have nogen man kan slå lidt på i stedet. Polakker virker som oplagte prygelknabe for nationen.

Ud af de 600 testede inden weekenden er der 62 positive. Omkring 10% af de testede er smittet indtil videre:

Nu er tallet oppe på 79 smittede:

Det er spændende om man når op tallene fra det tyske slagteri:

Masker eller ej

Maskepolitikken herhjemme er alene en politisk beslutning og tak for det. Indtil SST lavede en kovending på maskeområdet (formentlig efter massivt politisk pres -det bliver spændende at se aktindsigterne) havde meget få danske såkaldte coronaeksperter noget positivt at sige om masker i det offentlige rum:

Søren Brostrøm, Berlingske d. 4 april 2020

Brian Kristensen fra SSI mener simpelhen folk er for dumme til at kunne benytte et såkaldt mundbind….

Brian Kristensen, Kristeligt Dagblad 30. marts 2020

Samme Brian tilføjer d. 4. April i tv2 øst, at et engangslommetørklæde er ligeså godt som en maske….:

Allan Randrup er d. 4. april i tv2 øst et ekko af Søren Brostrøm:

Thomas Benfield holder sig indenfor den faglige skive:

22. april 2020, Jyllandsposten

Han aner ikke om det virker, men han begiver sig ikke ud i gætterier om, hvorvidt folk er for dumme til at benytte masker, om det giver en falsk tryghed eller om det giver mening. Det er faktisk ret fagligt korrekt.

Der er ikke sket noget nyt indenfor evidensen indenfor mundbind. Man kan kigge på lande, der bruger mundbind og konstaterer at de har bedre kontrol med epidemien, men ny evidens er der ikke kommet siden ovenstående eksperter udtalte sig.

Magnus har banket i bordet og Brostrøm har følt jorden brænde under sig. Så nu føler SST, at masker alligevel er en temmelig god ide. Man kan godt forstå Brostrøm. Han sidder i saksen.
Men det er svært at forstå, at de andre såkaldte eksperter laver en 180 graders vending uden at blinke.

Brian Kristensen er nu 100% for mundbind, og de kan da såmænd godt være lavet af silke og genbruges….. Hvad med et papirlommetørklæde?

Allan Randrup er vendt 180 grader og mener nu, at mundbindet er det eneste, der kan medvirke til at undgå nedlukning:

Det er samme virolog, der mente mundbind gav en falsk tryghed og i øvrigt ikke mente folk var begavede nok til at påmontere et mundbind.

Søren Brostrøm er jo af gode grunde 100% for mundbind efter sin samtale med Magnus, så ham skåner jeg her.

Benfield holder sig på måtten og indenfor skiven:

Journalister burde måske i højere grad stille sig kritiske overfor dem, de interviewer. Der er ingen ny evidens på området. Intet nyt. Alligevel, så ændrer alle journalisternes yndlingseksperter på coronafronten holdning, alt efter hvad SST dikterer. Der er ingen fagfolk, der tør stille sig kritiske overfor SST, fordi man i så fald risikerer en offentlig næse.

Been there, got the t-shirt.

Men jeg skammer mig lidt over min stand til tider. Støvletrampene kan næsten høres i det fjerne. Det er ikke fagfolks opgave at bakke op om bestemte politiske strømninger. Det er at kigge på evidens, bruge sund fornuft og i øvrigt holde sig fra at tænke politik eller befolkningens reaktioner ind i deres udtalelser.
SST er et politisk organ. Dem om politik. Fagligheden bruger de ikke i SST. Derfor er det vigtigt, at de læger som udtaler sig har noget faglig evidens for at udtale sig som de gør.

Der var faktisk en del fagfolk der udtalte sig positivt om masker før SST lavede kovendingen. Måske skulle journalister finde dem frem fra arkiverne, hvis de ikke har fået en kammeratlig samtale i SST, og nu ikke tør udtale sig.

Jeg er dog enig i at folk er for dumme til at benytte benytte masker, sådan helt generelt. Når man tænker på, der findes ikke mindre end 3-4 pjecer om hvordan man bliver gravid (hvilket lykkes for de fleste uden SST’s indblanden) så synes jeg en lille maskepjece og en film kunne være nyttig. Det er måske her SST kunne vise sig at have en lille værdi i forhold til folkeoplysning.

Værnemidler

De mangler stadig på plejehjemmene, men nu skal vi bruge mundbind, hvis vi ikke kan holde afstand. Slingrekursen vil imponere selv den mest beduggede på vej hjem fra smugkro.

Nye tiltag

Ja. Masker er det nye sort. Alle skal have en. De koster kun omkring 10kr stykket og kan ikke genbruges… Så medmindre man begynder at sy selv, hvilket jeg ikke umiddelbart vil anbefale, så kan en familie på 4, der skal med offentlig transport i hverdagene se frem til en ekstraregning på 1600kr om måneden.

Panik

Bestemt ikke. Jeg bestilt nogle europæisk fremstillede type II masker for noget tid siden. Alle godkendelser i orden. De kostede lige under 5 kr stykket.