En ny uge truer. Vi laver en gennemgang af testmuskler og sammenligner med dem vi burde være på højde med. Sikke en forskel på 2 måneder. Der er lidt guf til berlingske og en løftet pegefinger til Fie Laursen.

Tallene

Epidemien er aflyst. Vi er ude i endemisk sygdom nu.

Sidste mandag d. 18 maj så tallene således ud:

Og i dag, d. 25. maj 2020 ser det således ud:

Der er igen et markant fald i antallet af indlagte og rigeligt med plads på intensiv.

Dødsprocenten er på 5% af de, der har testet positivt.

Testkapaciteten er oppe over 10000 de fleste dage dage. Svartiderne retter sig. Positivprocenten af de testede er langt under 1% og det betyder vi kan sammenligne os med de lande, der har succes med at inddæmme smitten.

Hvis hele Danmark var befolket af københavnere, ville det se sort ud. Heldigvis holder de sig øst for bæltet.

Mine områder er sydfyn og Vendsyssel og selvom jeg vil tage en alvorlig snak med nordboerne i morgen, så klarer begge områder sig formidabelt.

Hvor vil du holde ferie?

Hellere Italien end Sverige. Og så undrer svenskerne sig over de ikke er velkomne i resten af Europa! Selv italienerne virker noget forbeholdne overfor det ellers ret udviklede land, der nu gør en dyd ud af at vælte sig i smitte og døde.

Den danske strategi

Officielt er den danske strategi ikke ændret. Vi afbøder fortsat epidemiens hærgen for at beskytte infrastrukturen i sundhedsvæsnet. Imidlertid hærger epidemien ikke mere.

Vi har masser af plads på sygehusene, vores testmuskler er enorme. De største. Vi er i løbet af 2 måneder gået fra at være et sørgeligt uland, der nægtede at følge WHOs anbefalinger, nægtede at vi kunne blive klogere og lukkede os om os selv, mens vi ventede på stormen, til at være i verdensklasse.

Nu følger vi WHOs anbefalinger. Vi tester. Vi beskytter de svage (til dels). Og vi isolerer, smitteopsporer og forsøger at adskille de syge fra de raske. Desværre vil vi nu lægge de COVID19 syge ud på almindelige afdelinger på sygehusene og medmindre, der er styr på hygiejnen og værnemidlerne, så bliver det en munter omgang udskrivelser til lighuset. Syge mennesker der ligger på sygehuset tåler ikke en omgang COVID19 fra sidemanden.

Selvom vi kalder strategien afbødning, så er det, vi laver, inddæmning. Identificer, isoler og eliminer.

  • Identificer:
    Med vores store testmuskler og brede teststrategi for vi identificeret de syge.
  • Isoler
    Med de nye muligheder for at blive isoleret væk fra familien og de nye retningslinjer, hvor også symptomatiske isoleres (finally!) sørger vi for at inddæmme smitten.
  • Eliminer
    Når vi isolerer folk i hele den smitsomme periode så får vi elimineret smitten fra den kant.

Uviljen mod at melde ud, at vi har ændret strategi, skyldes formentlig at der har været så mange modstridende udmeldinger, at nu meldes der ikke mere ud til befolkningen. Men at kalde den nuværende strategi for afbødning, svarer til at kalde en 7-2-1 opstilling for en offensiv satsning. Det klinger falskt.

Jeg synes vi skal fortsætte med at inddæmme til vi har en kur eller en vaccine.
Ligesom lidt for mange primært bøsser, døde af AIDS inden vi kunne behandle det, lader Sverige nu lidt for mange svage dø inden der er en behandling.

De svage

Desværre er mundbind og værnemidler, der skal beskytte de gamle mod smitte ikke udbredte. Mange kommuner, praktiserende læger og andre sundhedstilbud undskylder det med, at mundbind skaber utryghed og afstand og leder tankerne hen på COVID19. Tryghed for de ældre frem for alt….
Men trygheden uden mundbind er falsk. Vi skal beskytte dem og de fleste gamle er da heller ikke dummere end at de finder det særdeles utrygt at 5-6 forskellige personer tilser dem uden mundbind dagligt.

Masker skaber en reel tryghed. At undlade masker skaber en falsk tryghed.

På samme måde som et kondom skulle lede tankerne hen på sygdom i sexakten?
Så hellere undvære kondom, føle sig tryg og få en dryppert.
Jeg håber snart fagfolk også begynder at opføre sig som sådan og benytte værnemidler ved de svageste borgere. Og i det hele taget.

Flokimmunitet

I Danmark er der godt 500 døde og så skulle man vel tro vi var et stykke af vejen mod flokimmunitet?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/antistof-stikproeve-11-procent-har-haft-corona

Nej. kun 1,1 procent af befolkningen er immune. Og vi skal op omkring de 60%. Så med lidt hovedregning skal vi ofre 30000 danskeres liv for at komme op og være immune.

I Sverige er de gået noget mere målrettet efter flokimmunitet og der har omkring 7% af stockolmerne antistoffer. Det er også i Stockholm de fleste er døde af corona cirka 2000 mennesker. Så hvis den 1 million store by skal opnå flokimmunitet, så skal 16000 flere dø. Sverige har dog momentum og de skal nok lykkes med det projekt. Spørgsmålet er om det er en klog strategi.

Hvis der er en behandling om et par måneder, så er mange døde forgæves. Hvis vaccinen er klar om et halvt år, så er de ligeledes døde uden formål.

I Danmark spiller vi henholdende spil. Vi venter på en kur eller en vaccine og indtil da, så trykke vi os i vores huler hver gang det spidser til. Og jeg tror det er særdeles fornuftigt.
Til gengæld vil vi skulle igennem det samme som Sverige, bare mere langstrakt, hvis der mod forventning ikke kommer en kur eller en vaccine.

Testkapacitet

Danmark har siden 15. april været med blandt de lande med de absolut største testmuskler. Jeg kan ikke gennemskue om det er Novo eller universiteterne der har banket os 7 gange højere op i kapacitet på kun 1 måned. Det er næsten uhørt!
Hvad skete der 20. april? (Hvis I fra berlingeren kigger med, så er det virkelig et emne, I burde tage op! Hvem leverer det massive løft? Ingen andre lande vi sammenligner os med har kunnet banke den op i omdrejninger så hurtigt)

Island ligger naturligvis stadig nummer 1. Men vi er stukket af fra Sverige, Norge og Sydkorea. Hvor får vi de muskler fra?

Den 17. marts var hver 8. af vores coronateste positive. Vi testede ikke bredt. Vi testede kun de sygeste, fordi vores kapacitet var elendig og mange var smittede. UK, Sydkorea og Island havde testkapaciteten og burde have kunnet inddæmme smitten. Sverige og Norge havde kapaciteten og lå rimeligt ens.


Men en måned senere, d. 17. april, var det allerede gået galt for UK og Sverige. De testede direkte ned i en store coronasuppe. Epidemien var en realitet og begge lande har haft store problemer med at holde til presset. De har mange døde og mange smittede.

Anderledes ser det ud for Danmark og Norge. Begge lande har fået momentum og tester nu flere og finder færre. Epidemien er under kontrol.

Men hvad er det så der adskiller UK og Sverige fra Danmark og Norge?

Nedlukningen af samfundet måneden før. Og mens UK har lukket ned nu, så fortsætter Sverige. Man skal rejse sig ved det træ man er faldet, synes mottoet at være.


Og i dag ligger Danmark i verdensklasse. Vi tester bredt og får stoppet smittekæderne. Allerede nu er vi i gang med at åbne samfundet, men i modsætning til Sverige er vores dødstal begrænset og skaden på sundhedsvæsnet lille.

Og fik jeg nævnt at Sveriges økonomi er ramt i samme grad som Danmarks. Sjovt nok mister folk lysten til at forbruge, når de er rædselsslagne.

Strategiernes indvirkning på antal døde

Den 30. marts havde Danmark flere døde pr million af COVID19 end Sverige. Belgien og UK var allerede dengang stukket af fra resten af coronafeltet, men Sverige klarede sig hæderligt. Danmark havde lukket hele landet ned 2 uger tidligere uden det dog havde indvirkning på dødstallene. UK og Sverige havde ingen særlige restriktioner. Keep calm and carry on.

Først 4 uger efter nedlukningen kan man se en sikker forskel:

Sverige er stukket af fra sine nordiske venner og UK fortsætter sin stejle dødsspiral.

Sverige nærmer sig langsomt Frankrig og hvis det fortsætter, så kommer Sverige i fint selskab med Italien, UK og Belgien.

Statsministeren gjorde det rigtige, da hun lukkede ned. Og meget tyder på hun gør det rigtige med at åbne op. Hvis det viser sig SST ikke har bakket beslutningen op, så siger det mere om SST end om statsministeren. Hun har reddet rigtig mange fra at dø. Og økonomien? Ja. Intet tyder på vi kuldsejler den mere ved at lukke ned og beskytte befolkningen, end ved at åbne op og lade epidemien hærge.

Remdesivir

Breaking på bt:

Remdesivir er det nye håb, idet forsøg viser, det har en god effekt på mennesker, der har brug for ilt, men endnu ikke er så syge, de skal i respirator. Det har en positiv virkning, men der skal flere undersøgelser til for at vise, hvor stor virkningen er og hvem der har gavn af den.

Måske kan vi hjælpe de syge? Godt vi ikke lod epidemien rase igennem

Værnemidler

Jeg har brugt værnemidler hele tiden. Mange plejehjem har nu fælles klædeudkasser, hvor man kan få et visir. Kun let brugt. Jeg vil anbefale alle at tjekke om der er en edderkop der har gemt sig i skumgummipolstringen på visiret. Det er naturligvis egen erfaring med en korsedderkop, der får mig til at komme med dette lille fif.

Nye tiltag

Mange nye tiltag. Særligt dem med udvidet testning virker meget betryggende.

Panik

Ja. Fie Laursen er begyndt sælge sine fæces, urin og smegma befængte underbenklæder til ældre mænd.

Det vil jeg godt advare imod! Virus findes også i fæces, så hvis der kommer et udbrud af corona blandt perverse gamlinge, så kender vi kilden! Fie Laursen må lære at vaske sine beskidte underbenklæder selv.

Selvom pigebarnet har beskidte underbukser, tager hun alligevel 5000kr for at spise sammen med en mand:

Det er sådan en smittekæde starter. Fies forældre burde tage hende i nakkehårene og lære hende at lave mad og vaske underbenklæder.

Min direkte linje til Mølbak er væk. Jeg bad om kønsspecifikke data og fik i stedet en rapport om alder. Ikke overraskende viser den at Corona er farligere jo ældre man bliver. Jeg blev næsten ligeså skuffet over den rapport, som over skiftet i vejret. Det er forstemmende.

Tallene

De er fortsat faldende og tyvstjålet fra SSIs rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagningsrapport-11052020-st5r

Sidste mandag d. 11 maj så tallene således ud:

Og i dag, d. 11. maj 2020 ser det således ud:

Dødsprocenten er på 5% af de, der har testet positivt. Der er igen over 50 færre indlagte og rigeligt med plads på intensiv. Antal indlagte er faldet med 150 de seneste 21 dage. Der er 15 døde på en uge. 2 om dagen. Det er helt fredeligt.

Testkapaciteten er oppe på 16000 nogle dage. Til gengæld er svartiderne fortsat på flere dage, så det er ikke helt acceptabelt. Positivprocenten af de testede er helt nede på omkring 1% og det betyder vi kan sammenligne os med de lande, der har succes med at inddæmme smitten. Vi kan sammenligne os med de bedste og selv blandt dem gør vi det godt.

Antallet af nyindlæggelser falder til under 15 de fleste dage. Det giver netto et fald af indlagte med over 50 om ugen, så det kører for os, også med kapaciteten på sygehuse..

Hovedstaden ligger stadig i toppen med over halvdelen af alle indlagte i hele landet. Det er ikke kønt.

Gråt betyder 0 nye smittede. Med undtagelse af Ærø virker Danmark vest for storebælt fredeligt. Idet der er omkring 6000 indbyggere på Ærø så drejer det sig om 2 nye smittede. Det er ikke som i København.

Hvordan gik det så i Danmark?

Vi lukkede en stor del af Danmark ned for at undgå at ende med at overstige sundhedsvæsnets kapacitet. Og det må man sige vi er lykkedes med. Nedenfor er vist Danmark, Italien og Sveriges overdødelighed. Sveriges top er lidt fladere end Italiens. Men den er der og den flader ikke så hurtigt ud.

Og for lige at vise et eksempel på en helt forfejlet strategi (læg mærke til skalaen til venstre- England sprænger skalaen, så når værdierne ændres til engelske forhold, ser selv Italien fredelig ud.):

Englands kurve er tårnhøj, bred og flader kun lidt. Lige nu ligger de næsten dobbelt så højt som Italien gjorde, da det var allerværst. Et lovende nyt land.

Keep calm and bury your dead.

I Sverige, som dog har en flad top ift England, er de løbet tør for bedøvelsesmidlet propofol. Så de bruger hestebedøvelse. De behandler også lufthunger med morfin i stedet for ilt. Det betyder at de, der havde en lille chance for at komme sig, i hvert fald ikke gør det nu. Det nærmer sig folkeudryddelse i nogle lande.

Der kommer til at dø og mange flere end i lande med styr på smittespredningen som Danmark, Tyskland, Norge og Finland.
Det må være mærkeligt at være svensker og se rundt på nabolandene hvor kun få dør. Det viser sig endda at Sveriges økonomi lider mere end den danske trods manglende nedlukning. Folk der er bange for at dø forbruger åbentbart ikke. Og mange dør:

Danmark overvejer at åbne grænserne for lande som Tyskland, Norge og enkelte andre lande med smitten under kontrol. Det er Sverige sure over. Men når de vælter sig i Corona i Sverige som en del af et Mengelelignende forsøg med rigtige mennesker, eller svenskere er det jo retteligt, så kan de ikke forvente at civilisationen tager imod dem.

Play stupid games. Win stupid prizes.
I dette tilfælde har Sverige vundet spillet om flest smittede og døde i norden og præmien er en dejlig lang lukning af Sverige. Jeg tror ikke engang Italienerne vil røre ved dem med en ildtang.

Sverige har kastet befolkningen og sundhedsvæsnet under bussen. De er sket ikke så hårdt ramt som Italien endnu og de skal fortsætte med at dø i dette tempo i 12 stive måneder før det letter. Det er som om de ikke kan eller vil indse, at flokimmunitet bliver et rædselsscenarie.

Selvom Italien næsten er flået i stykker af coronaen, så er kun 10% immune og over 30000 døde. Vi skal op over 60%. immune for at have en nogenlunde beskyttelse, så 150000 mere skal dø i Italien før det er opnået. Hvis danskerne skal opnå det samme så skal vi regne med 18000 dødsfald. Vi er oppe på 500…. Vi er nået en 1/36 af vejen mod flokimmunitet. Det bliver nogle lange år, hvis der ikke kommer en vaccine.

Alligevel lysner det. For selvom SST ikke vil lære af WHO, så har Magnus presset på. Og under lock down har vi haft tiden.

Det vi har brugt ventetiden på er:

  • Få styr på værnemidler
  • Få testkapaciteten skruet op med en faktor 50 i hvert fald
  • Få stillet om til at kunne modtage COVID19 patienter uden at sygehusene bliver coronakuler

Og disse forberedelser gør, at vi nu kan gennemteste hver en krog af samfundet, så vi ikke, igen, kommer til at stå med en epidemi, der pludselig er ved at løbe os af hænde. I stedet for at lukke hele samfundet ned, vil vi, med vores nye testkapacitet, kunne lukke 4. klasse ned i Øster Bøvlinge samt kirkekoret i Timsted. Vi kan specifikt og præcist lukke smitten ned, der hvor den er.

Da vi lukkede landet i marts, havde vi ingen anelse om hvor mange, der var smittet, hvor de var i landet eller hvor hårdt sygdommen ville ramme. Det eneste rigtige var at lukke ned.

Men gjorde vi for meget, for tidligt?

Ja. I bagklogskabens ulideligt klare lys, kunne vi have ventet ca. 10 dage med at lukke ned og stadig have et sundhedsvæsen, der kun kørte på kanten af totalt nedbrud. Imidlertid var der ikke styr på værnemidler, så endnu flere læger og sundhedspersonale ville være døde, fordi de gik på arbejde. Vi ligger meget lavt i forhold til hvor meget personale, der måtte lade livet.

Og det nytter ikke at få smittet mange. Vi må vente på vaccinen.

Sundhedsstyrelsen gjorde imidlertid deres bedste for at få sundhedspersonalet smittet ved at ændre samtlige retningslinjer, således vi sket ikke behøvede værnemidler. Vi skulle blot holde 1 meters afstand og bede patienter om at hoste i ærmet. Og god håndhygiejne. Og koronaen rev gennem personalet på coronaafsnittene.
Heldigvis blev vi reddet af regeringen. Ikke af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen er jeg meget utryg ved. Især fordi deres mål er tryghed og at undgå panik. Desværre har det medført mange halve sandheder og en utrolig arrogance. Folk er ikke dumme. Men det går de ud fra.

Vi ved SST fastlagde værnemiddelvejledninger efter deres lagerstatus.
Vi ved de ændrede strategi ud fra lagerbeholdning af test.
Vi ved deres vejledninger ikke kan bruges til noget, fordi styrelsen er et misfoster af politik og faglighed i en uskøn forvirring.
De har fejlet fra den dag, Bolette gik frem og ønskede skiturister en god ferie i Italien og Østrig, til nu, hvor deres forfejlede testtelte og teststrategier stadig ikke er implementerede og hver dag giver ekstra arbejde til et i forvejen presset sundhedsvæsen. Det er håbløst. Men SST insisterer på det er trygt.

Tryghed

Og det er det jeg afskyr ved den danske håndtering af coronakrisen. Det handler om at være tryg. Først og fremmest. Til helvede med videnskab og ordentlighed, bare vi er trygge.

Nu skal praktiserende læger til at vurdere tryghedsniveauet for borgere, der ikke tør tage på arbejde. I årevis har vi plaget svært syge danskere med arbejdsprøvninger, praktikforløb og uværdige bedømmelser foretaget af lægekonsulenter og skrankepaver, der uden empati og reel vurdering, har ødelagt livet for de sygeste danskere. Nu må man sige vi sadler om.

Hvis man er lidt utryg ved arbejdet pga Corona, skal man blot gå til sin praktiserende læge og få en sygeseddel. Der forelægger ingen objektive vurderingskriterier. Intet om hvad vi forventes at gøre.

Det bliver en munter uge.

“Jeg attesterer hermed at N. N. er utryg ved at arbejde.”

Utryghed er en følelse. For nogen en konstant følelse. For andre en følelse, der kommer og går. Det er fantastisk brug af min 14 år lange uddannelse. Utryghedsattester. Jeg er heller ikke helt tryg ved at tage på arbejde. Mest fordi SST og regeringen samlet set leverer en stor lort i form af ansvar for at vurdere utryghedsgraden hos patienter. Vi skal have nogle kriterier. Hvem skal blive hjemme?
Skal Oda på 19 år, der arbejder ved kassen og lider af angst blive hjemme? (Nej?)
Skal Ulla med et BMI på 52 og en alder på 40 blive hjemme?
(Måske?)
Skal Morten med trippelbypass, sukkersyge og svær fedme blive hjemme? (det vil jeg mene han skal)

Jeg må se, om jeg kan holde til utrygheden. Ellers er der en bager lige i nærheden og det gør mig meget tryg at vide, at brunsvigeren kun er et stenkast væk, hvis alt vælter og jeg drukner i attester.

Elleman

Jeg er imponeret over Elleman.
Han kunne sige meget som oppositionsleder.
Men han holder den i bukserne. Ikke nogen vilde udmeldinger. Ingen kritik. Og det må være svært, for han er under pres og der er nok at kritisere. Primært informationen fra embedsværket i Sundhedsstyrelsen har været meget fejlvisende. Men jeg tror ikke det er politisk fejlen ligger, selvom Elleman kunne spinne det den vej.
Men han er en Elleman. Klog. Og ualmindeligt sympatisk. Ligesom Mette. De to er vores ledere. Mette for alt det hun gør. Elleman for alt det han undlader at gøre. Det er svært. Men han er dygtig. Politikerne der reddede os fra nedbrud.

Og så er Elleman på samme hold som jeg.

Det blev et nej tak til svenskere.

Hvad sagde jeg!!!

Der findes også folk, der ikke som Elleman kan holde den i bukserne. En af de virkelig skøre kugler er hende her:

Vibeke Manniche fik ret. Ingen fik fred.
Der er ingen epidemi.
Mellemregningen er dog at samfundet har været totalt nedlukket i flere måneder for at opnå dette. Belgien, Sverige og især England mærker nu konsekvensen af at undervurdere en epidemi i opløbet. Danmark er i smult vande.
Og det får de skøre skiderikker ud af jordhulerne. Sammen med 5G modstandere og andre pusseløjerlige typer gik hun rundt og demonstrerede. Mod nedlukning af samfundet. Desværre tror jeg simpelthen coronaen er lidt for fin til at hoppe på de demonstrerende, der som eneste værnemidler havde sølvpapirshatte, solbriller og deres personlighed med. Kombinationen af disse 3 ting burde have givet dem i hvert fald et par gode meters manøvreplads selv midt i København. Selvom københavnerne er lidt anderledes, så er de ikke svenskere og de er bestemt ikke vant til at landsbytosserne samler sig i så stort tal på Rådhuspladsen. Normalt har både Alternativet og Kristendemokraterne mødelokaler til den slags.

Værnemidler

Næ.

Nye tiltag

Vi skal testes for om vi har haft corona. Jeg har været i Nordjylland og på Ærø. Og som denne rektor så fint siger det:

Det er jo efterhånden nemmere at finde ti veganere i Nordjylland end én med coronavirus

REKTOR PÅ NØRRESUNDBY GYMNASIUM, SØREN HINDSHOLM

Arrangementet er naturligvis aflyst, for den form for realisme er ikke velset. Jeg er fan. Manden har jo ret.

Af andre tiltag skal alle voksne nu testes. Som sædvanligt melder SST og regeringen ud til ekstrabladet før vi almindelige journalslaver får noget at vide. Jeg håber der kommer noget mere håndgribeligt inden vi skal tørre, hvor andre tisser. Kendetegnende for dette forløb er at medierne bliver informeret før tiltagene kommer i høring hos de faglige selskaber og før implementeringsplanerne er lavet. Så vi er nok i ingenmandsland igen himmelfartsferien over.

Panik

Jeg er for træt til at gå i panik. Jeg er uendeligt træt af det her coronacirkus. Alle er trætte af det nu. Få så lavet den vaccine så vi kan komme videre.

Når jeg skriver noget her, så begynder ting at ske. Og det er ikke godt for mig. Igen har Kåre svaret min bøn.
Virus trives. SSTs papirproduktion trives særdeles godt. SSTs faglighed, transparens og ærlighed knap så godt.

I dag vil I blive introduceret for coronaens dårlige karaktertræk. Den hader sorte, tykke, mænd og gamle. Det er en usædvanlig kombination, selv på højrefløjen, fordi misogyni altid følger racisme og had mod samfundets svage. Det er helt anderledes med corona.

Tallene

De er fortsat faldende og tyvstjålet fra SSIs rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagningsrapport-11052020-st5r

Sidste mandag d. 4 maj så tallene således ud:

Og i dag, d. 11. maj 2020 ser det således ud:

Dødsprocenten er fortsat på 5,1 af de, der har testet positivt. Der er over 50 færre indlagte og rigeligt med plads på intensiv. Antal indlagte er faldet med 100 de seneste 14 dage. Der er 40 døde på en uge. 6 om dagen. Det virker umiddelbart helt fredeligt og er en halvering fra sidste uge, hvor dødstallet var 70.

Testkapaciteten er oppe på 14000 nogle dage. Til gengæld er svartiderne steget til 2-5 dage, så det er ikke helt acceptabelt. Positivprocenten af de testede er helt nede på 1% og det betyder vi kan sammenligne os med de lande, der har succes med at inddæmme smitten. Vi kan godt banke flere døre op, for nu har vi kapaciteten til at følge smitten. Hvis positivprocenten stiger til over 10, så må vi lukke lidt ned igen.

Antallet af nyindlæggelser falder til under 15. Det giver netto et fald af indlagte med over 50 om ugen, så det kan vi godt holde til.

Hovedstaden ligger stadig i toppen med over halvdelen af alle indlagte i hele landet. De har taget førstepladsen fra start og de viger ikke pladsen. Vi bliver nødt til at overveje at lukke storebæltsbroen og lukke resten af Danmark op. Fordi københavnerne bor i stærekasser og slikker dørhåndtag, betyder det ikke at resten af Danmark skal lide. Seruminstituttets fremskrivninger viste sidst, at Fyn og Nordjylland kunne åbne alt og intet ville ske. Jeg er stolt.

Gråt betyder 0 nye smittede. Gråt er godt!!!
lad os lukke Storebælt og åbne de jyske forlystelser!

Er corona racistisk?

Ja. Corona er en virus, der både er racistisk, tykofob og ældrefjendsk. Hvis du allerede nu tænker: “Det lyder som en ubehagelig type,” så glæd dig over den ikke er misogyn. Den dræber ikke kvinder. Men mænd.
Og det er besynderligt for kvindehad og racisme plejer at gå hånd i hånd.

Weekendavisen præsenterede en artikel om hvordan overvægtige rammes hårdere af COVID19:

Det gør de nok ikke igen på den avis, hvis læsere primært består af identitetspsykoser fra venstrefløjen, der ikke som sådan er villige til at acceptere naturen:

Faktum er at de fede bliver ramt knaldhårdt af corona af ukendte årsager og samtidig er de svære at pumpe luft i, fordi deres mavefedt trykker op mod lungerne når de ligger i respirator. Og det er ikke et bias fra læger eller den hvide mands undertrykkelse af verden generelt, der er skyld i dette fænomen. Det er tyngdekraften. Og evidensen for både tilstedeværelse af tyngdekraften på jorden og COVID19s svære forløb hos overvægtige er god.

Jeg skrev dette sidst:

Allerede onsdag svarede Kåre med en fyldig rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-07052020-4eu7

Og det bekræfter mig i, at vi bør sende de jyske dragoner over og spærre broen:

Københavnere af dansk oprindelse ligger 4 gange over nordjyder uanset oprindelsesland. Gode vaner smitter. Det gør corona også. I København.

Coronaen trives særligt blandt 10 nationaliteter, der er vist nedenfor. SST er blevet kritiseret for ikke at målrette deres kampagner mod disse etniske grupper, men som SST siger, så ligger der op til flere foldere, man kan downloade fra deres hjemmeside.

Og ikke nok med coronaen trives blandt etniciteter. Den høster også hårdere blandt dem:

https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(20)30228-9/fulltext

Det er dog fortsat blot en holdning. Og holdninger er som bekendt som røvhuller.

I England er der dog hård data, der bakker op:

https://www.theguardian.com/world/2020/may/07/black-people-four-times-more-likely-to-die-from-covid-19-ons-finds

Men om det skyldes socioøkonomiske faktorer eller andet, er ikke undersøgt.

Statistikken er dog ret interessant:

I Danmark inficerer corona oftere bestemte etniske grupper. Men om den dræber flere i de grupper vides ikke.

Mænd og corona

Coronaen er bare vild med mænd. Og det ender dobbelt så tit fatalt, når en mand møder Corona end når en kvinde gør i Danmark:

Her kan man anføre at der er flere kvinder blandt sundhedspersonale og at de bliver testet oftere -og det er her Kåre ville kunne udrede dette. Hvem er fundet ved personalepodninger og hvem er testet fordi de er syge og kommer på sygehus. Igen en lille bøn. Enten til berlingeren eller SSI.

I 90+ gruppen dør flere kvinder, men flere er også testet positive. Et bud kunne være at mænd slet ikke lever ind i 90+ alderen så ofte som kvinder, og derfor er underepræsenteret i den del af segmentet.

Er det misandri ? Det spørgsmål vil jeg lade Politikens og Weekendavisens læsere besvare. De virker skøre nok til at tage kampen op mod naturen.

Men hvis du er en tyk, brun mand med hjertekarsygdomme og over 65, så overvej at gemme dig til der er en vaccine.

Værnemidler

Sidste gang viste jeg den flotte vindtunnel, man kan placere på hovedet. Et såkaldt visir, der sikrer optimal smitte fra sundhedspersonale til patient og vice versa, når man sikre at patienten altid placeres lidt lavere en sundhedspersonalet. Og det er patientens lod. Et nys, der ellers ville spredes i rummet, vil nu blive katapulteret gennem vindtunnellen og direkte ned i smasken på stakkels fru Jensen


SST står naturligvis bag:

Idet hospitalerne har hamstret alle masker, så er vindtunellen nummer 1 i den kommunale værnemiddelbeholdning. Selvom smittetrykket er lavt takket været regeringens indgriben lykkes det måske alligevel SST at få skabt nogle pladser på plejehjem.

Grethe Christensen og hendes mission

Sygeplejerskernes formand var som altid ude med riven efter de praktiserende læger. Hun mente de skulle udvise samfundssind og ikke tage overarbejdstakst for overarbejde.

Men en måned efter vil Grethe Christensen også have overarbejdstakster til sine medlemmer:

Samfundssind er godt…. Så længe det ikke kræver man yder noget. Velkommen i klubben Grethe! Det er ved at blive en dårlig vane med dig. Først hænger du læger ud for noget. Så synes du det er en god ide og overtager ideen. Pas din egen butik. Og stop hetzen.

Nye tiltag

Det har jeg stadig opgivet.

Panik?

Nej. Jeg er slank, hvid og kvinde….. Red jer selv kernelæsere. Det er jer der er i problemer.

Virus trives bedre og bedre. Men det ser ud til at være en meget kontrolleret stigning.
Hvis du læser med her, så tjekker du næsten dagligt for at se om der er nyt. Du er en mand over 40 og du er veluddannet. Det ved jeg om jer.
Det I skal vide om mig er, at jeg er begyndt at tro, at når jeg skriver noget her, så begynder ting at ske. Mærkelige ting. Som om mine tanker lander på Berlingske redaktionen, SSI og andre besynderlige steder.
Det er en ret besnærende tanke, men også en megaloman vrangforestilling.
Men vær klar til at se ting ske.

Tallene

De er fortsat rimeligvis stabile og tyvstjålet fra SSIs rapport:

https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagningsrapport-04052020-hu28

Sidste uge så tallene således ud:

Og i dag, d. 4. maj 2020 ser det således ud:

Dødsprocenten er oppe på 5,1 af de, der har testet positivt. Fordi der er så store mørketal må man dog regne med at dødeligheden er markant lavere. De nye tal viser dog at dødeligheden trods alt ligger 0,1-0,5 fordi vi har overvurderet mørketallet. Det er en giftig sygdom. 10-100 gange mere dødelig end influenza. Der er over 50 færre indlagte og rigeligt med plads på intensivpladserne. Der er lige under 70 døde på en uge. 10 om dagen. Det virker umiddelbart helt fredeligt. En sløv influenzasæson høster bedre. Så alt er godt. Ligesom det skal være.

Testkapaciteten er oppe på 16000 nogle dage. Til gengæld er svartiderne steget til 2-5 dage, og efter 5 dage er man vel nærmest rask eller død. Det giver ingen mening at teste med så lange svartider. Gør det ordentligt eller lad være.

Antallet af nyindlæggelser stabiliserer sig mellem 10 og 20. Det giver netto et fald af indlagte, så det kan vi godt holde til.

Hovedstaden ligger stadig i toppen med over halvdelen af alle indlagte i hele landet. De har taget førstepladsen fra start og de viger ikke pladsen.

Fordelingen i aldersgrupper er nu blevet mere udspecificeret:

Risikoen er ekstremt lille trods alt for at ende på intensiv hvis man er under 60. Kun 15 ud af 3144 af personer under 39 endte på intensiv efter mødet med COVID19. Alligevel så vaccinerer vi samtlige børn i Danmark for at undgå et mæslinge dødsfald pr. 3000.
Tal er en sjov størrelse når man tænker over det…
Det mest iøjenfaldende er dog kønsfordelingen. Mænd er jo næsten 3 gange mere tilbøjelige til at dø af COVID19 end kvinder. Det er lidt spøjst.

Jeg vil nu nødig have COVID19 selvom jeg er kvinde. Den virker ikke rigtig tryghedsskabende eller pålidelig. Lidt som SST.

De døde

Kan I huske sidst, hvor jeg beskrev at der ikke var flere døde end forventet her i coronaperioden? Måske endda færre.
Og jeg skrev om at det faktisk var fredeligere end influenzasæsonen 2017/2018.

3 dage senere præsterede SSI dette:

https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

En systematisk gennemgang af dødeligheden i Danmark mens Corona har hærget. Og de finder at der har været et lille overskud af dødsfald. 17 i uge 14 og 7 i uge 15. 24 dødsfald ekstra siden januar. Er det til at bære?

Den gennemsnitlige tid fra positiv coronatest til døden er cirka 7-8 dage, så hvis du har fået en positiv test kan du godt finde kuglerammen frem:

Som jeg gjorde i sidste indlæg har SSI også valgt at sammenligne med influenza. Det kender vi. Når vi kender det, er vi ikke så bange for det. Heller ikke os, der har set unge mennesker med hvide lunger på intensiv. Vi vil hellere dø af noget velkendt.

SSI har taget de bekræftede tilfælde af influenza og holdt op mod de bekræftede tilfælde af COVID19 og så sat dem i skema. Den højeste procentværdi for influenza repræsenterer den højeste værdi for de seneste 6 sæsoner. Og influenzaen er giftig.

For de unge under 59 er en god influenza nok ikke at foretrække frem for COVID19, men for alle over 70 er COVID19 betydeligt farligere end influenza. næsten dobbelt så farlig.
Og er man mand og får COVID19, så er den værre end den værste mandeinfluenza. COVID19 høster blandt mænd.

Men nu hvor jeg sidder og håber på Kåre læser med, så er jeg ved at boble over af nysgerrighed.
Hvor stor er den etniske slagside? Læger snakker om den er massiv, men det er SSI, der kan trække data. Jeg glæder mig til at få afdækket hvor stor slagsiden er.

København er alt det øst for storebælt. Men efter at have konfereret med et kort, så foresvæver det mig, at det mørkeblå er det man kalder vestegnen?

Og der kommer konstant nye tilfælde i dette spændende bælte:


Det er nok bare Brøndbytilhængere, der trækker snittet op, men det kunne jo være spændende at se om der også er en anden befolkningssammensætning på Vestegnen. Og naturligvis også i Østdanmarks nye coronakule. Holstebronx.
Stedet hvor man kommer på sygehuset for at få et nyt knæ og ender i respirator med COVID19.

I Sverige har man overvejet at spærre områder med højt smittetryk af. Må jeg foreslå at indhegne vestegnen og Holstebronx?
Velbekomme Søren.

Værnemidler

SST har en svær opgave nu, hvis de virkelig mener, vi skal begynde at beskytte os selv mod Corona. Indtil nu har det ikke været anset som ret nødvendigt at beskytte sig og hvis man insisterede, så fandt ledelsen et andet og dårligere uddannet fjols, der ville gøre det uden beskyttelse. Minder lidt om en anden branche, der også er hård at arbejde i.

Så indstillingen er blandt mange: Hvorfor skal jeg bruge maske nu, når jeg ser raske, når jeg ikke skulle bruge det dengang jeg arbejdede på coronaafsnittet?

SST bliver nok nødt til at få den kommunikeret ud. Hvis jeg var SST, ville jeg nok sige: “Dengang ofrede vi jer, fordi vi ikke havde noget valg, medmindre vi ville sætte os selv i et dårligt lys. Nu kan vi være lidt fagligt korrekte og redde et liv blandt sundhedspersonalet.”

Det de rent faktisk siger er: Vi har lige opdateret retningslinjerne. De var lidt uklare…

Men det er ikke nok. SST bliver nødt til aktivt at aflære de uvaner der er opstået i sygehusvæsenet. Og i hjemmeplejen. Det er fint nok SST skriver der skal bruges værnemidler nu. Men hvis man bruger værnemidler således:

Så kan det være ligemeget. Da plejeren lænede sig ind over kvinden, fungerede visiret som en vindtunnel der sørgede for at patienten fik alt udåndingen lige ned i skærmen. For helvede. Der er brug for faglighed.

Vinklen på visiret skal bare ændres lidt:

Er der en fagperson til stede?

Region H er notorisk for at hade praktiserende læger. Lige nu har man indtryk af, de forsøger at udrydde dem fuldstændigt.
Hvis lægerne bestiller masker hos regionen (som de er tvunget til, fordi regionerne har forbudt de store leverandører at handle med andre end dem) så koster det 150kr i administrationsgebyr og prisen på masker vil de ikke oplyse, før lægerne har fået leveringen. Regionerne vil nemlig lige aftale priserne internt…. Det skal nok blive urimeligt dyrt.

Magtmisbrug er et meget dækkende ord. Regionerne forhindrer lægerne i at købe værnemidler hos deres normale leverandører og samtidig undgår de enhver konkurrence ved at indgå kartelaftaler. Og tage 150kr i gebyr for at orke at kigge på bestillingen.

Jeg er glad for at sidde på min toiletpapirstrone og hygge mig med mine ffp3 masker. Kære kolleger i Hovedstaden: Luk butikken. I har det højeste smittetryk og de ringeste værnemidler.

En lillebitte artikel

En meget lille artikel fra Danmark om hvor mange bloddonorer, der har haft Corona, har ikke mindre end…. godt 20 forfattere.

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.24.20075291v1

Det er et meget nyt fænomen at det kræver så mange professorer, læger osv til at lave et simpelt regnestykke. Det må næsten være pinligt at indrømme, det tager 22 veluddannede mennesker at beregne procentsatsen, der lander på at 1,7 % af bloddonorer har haft corona.

Tillykke til de mange fædre og mødre til dette regnestykke:

For 10 år siden havde det krævet en læge og en forskningsassistent.

Når navnesektionen i en videnskabelig artikel er større en results afdelingen, så er det som regel et tegn på man skal bladre videre.

Berlingske Tidende

Berlingske har fra starten været ret godt med. De har bidt sig fast hver gang og de har haft nogle gode kilder. Som jeg tidligere har skrevet, så kører det for dem. Jeg læser berlingeren. De har vist sig ret effektive.

Sidst skrev jeg dette:

Og dagen efter om aftenen, så oprullede Berlingske over 4-5 artikler hele skandalen. Der er flere plejehjem. Med mere groteske forløb. Men journalisterne fandt et plejehjem. Og de fandt folk der turde udtale sig. De rykkede på 1 døgn -medmindre de altså var begyndt at gå til bidet længe før jeg skrev noget. Med den gennemarbejdede artikel kunne man godt have dem mistænkt for at være på forkant.

Googl Sølund og Berlingske. Nyd artiklerne. Den første måned er gratis. Hvis der er journalister fra sprøjten der læser med, så: godt arbejde. Det er derfor vi har brug for ordentlige journalister.

Nye tiltag

Jeg har opgivet. Jeg er slået tilbage til start. Jeg kan ikke følge med.

Panik?

Vi kører på køkkenrulle i sommerresidensen, men vinterresidensen har solide 8 ruller toiletpapir tilbage.