COVID 19 status i Danmark

Danmark er lige nu samme sted som Italien var for 3-4 uger siden. 35 smittede og ikke den store politiske vilje til at gribe ind. For at forstå epidemien og dens væsen ordentligt er der nogle begreber og fakta, der skal på plads. Jeg vil forsøge at give et indtryk af epidemiens hærgen og de problemer, der kommer i dens slipstrøm.

Lige nu er der officielt 35 smittede i danmark. Som den tidligere apoteker og nu chef for styrelsen for patientsikkerhed skriver, så har ingen smittespredning i Danmark. Alle tilfælde er importerede eller kan relateres til nogen, der har været i udlandet.

Og det er jo rigtig godt og helt anderledes end andre lande, hvor smitten er så udbredt, at man ikke kan spore den til udlandet mere. Desværre er det jo sjældent så enkelt og fint, som myndighederne ønsker at fremstille det.
Seneste opdatering fra statens seruminstitut viser at der er testet 649 personer i Danmark og af dem er 23 positive. Det giver 3,5% positive test. Testen har imidlertid en sensitivitet på mellem 60% og 80% , hvilket betyder at en del, der tester negativ alligevel har infektionen.

Men hvem tester vi så for COVID 19?
Dem, vi må have lov at teste, har indtil videre kun været personer, der har været i risikooråder i udlandet eller opholdt sig sammen med personer, der har været smittet med COVID 19. Når det kun er dem vi tester, så finder vi også kun de tilfælde, der er blevet smittet udlandet eller har været sammen med COVID 19 smittede.
Dermed bliver Vangsteds udtalelse om at vi kun har fundet smittede, der har været i udlandet, en selvfølgelighed.
Vi tester for h…. ikke andre. Derfor finder vi dem ikke. Derfor har vi ikke officiel smitte i Danmark. Men uofficielt er jeg sikker på smitten trives gevaldigt godt.

Nye testkriterier 6. marts 2020

6. marts kom der nye retningslinjer for, hvem vi må teste. Det er fortsat kun de, der kommer fra risikoområder eller har været sammen med smittede, der må testes, men nu er det ikke længere et krav at de har feber.
Som jeg har skrevet tidligere, er det i starten af en epidemi, man skal være stram for at undgå at smitten løber løbsk. I Danmark strammer vi en lille smule, hver gang det er ved at løbe os af hænde. Men vi jagter lige nu noget, der allerede er ude af kontrol

Som en lille ekstrating, må man nu teste patienter med svær lungebetændelse, hvor man ikke har kunnet finde andre årsager.
Hvor mange sundhedspersoner tror du, der har været forbi en dårlig patient, før lægerne giver op og siger: “Vi ved ikke hvad denne patient fejler!” ?
Rigtig mange. Hele afdelingen vil være sovset ind i coronasmitte inden vi når til at teste. Lidt som i Italien, Kina og Thailand, hvor de stakkels patienter blev smittet på sygehuset af Corona. De var egentlig ved at blive raske, men en frisk lille Coronainfektion høster godt på de intensive sengestuer.

Karantæne eller anbefalinger?

Statsministeren er kommet med en masse anbefalinger. Det er lidt som at anbefale 6 frugter om dagen. Der sker ikke skid ved ikke at følge anbefalingerne. Og anbefalingerne bliver ikke fulgt. Årets hingstekåring i Herning kører for fuld tryk og ikke mange af de mindre spillesteder har råd til at aflyse koncerter med videre, fordi, de stadig vil hænge på løn til kunstneren og refusion af billetter. Læger i private praksis følger faktisk anbefalingerne om at blive hjemme, men de ser frem til en selvbetalt karantæne, fordi epidemilovene ikke er taget i brug.

Hvis regeringen brugte deres myndighed, ville de selvstændige kunne søge erstatning og blive refunderet for deres tab. Men det kan de ikke pga de vage anbefalinger. Det vil sige at praktiserende læger og andre selvstændige kommer til at betale selv for at følge anbefalingerne. Det bekræfter jo nok blå blok i at socialdemokraterne afskyr selvstændige og selv i krisesituationer gør det, de er bedst til. At bruge andres penge.

Regeringen burde sætte epidemiloven i spil, så det ikke er de få uheldige, der skal betale for regeringens fromme ønsker.
Det skal være gratis at gøre det rigtige. Det var intentionen med den ældgamle lov. Nu har socialdemokraterne, formentlig af almindelig sparsommelighed på egne vegne, og håbet om samfundssind hos alle andre, valgt at se om folk vil gå konkurs for et fælles bedste. Det bliver spændende at følge.

Umiddelbart bør regeringen bruge sin myndighed med de fordele i form af magtanvendelse og ulemper i form af økonomisk tab, der følger. Ellers vil det være et tiltag, der kun vil koste samvittighedsfulde danskere penge, mens de skruppelløse vil undgå tab.

Forsyningssituationen

Danmark får meget af hospitalsgrejerne fra …. Kina. Og der er forsyningslinjerne noget ustabile. Der er begyndt at blive lukket for operationer, mens beredskabets top beder til, at der kommer en sending respiratorer og masker fra Kina inden maj måned. Håbet er lysegrønt, men jeg vil tillade mig at tvivle på, vi får de store leveringer derfra.
Der er fortsat praktiserende læger, der mangler den ene maske, regionerne mener er nok til hvert lægehus. Samtidig mangler vi testudstyr til Corona.
Alt i alt må man undre sig over, hvad beredskabet har lært af svineinfluenzaen i 2009. Der må simpelthen være nogen på lønningslisten, der har produceret en masse papir og ikke en skid andet.
Det kører ikke, som vi siger. Det skal nok gå galt.

Kommunikation -papirbunkerne vokser

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, stiger mængden af papir fra myndighederne proportionalt med panikken i bureaukratiet. Ekstrabladets livechat er nu min foretrukne oplysningskanal, fordi de centrale myndigheder melder ud i medierne, før de melder ud til os frontkrigere. Og det er egentlig lidt irriterende, men på den anden side er ekstrabladet bare den tand bedre til at sende pushbeskeder. Jeg har fået sidelange beskrivelser direkte i min private e-boks fra lægemiddelstyrelsen om, at stjerneanisolie desværre ikke kan leveres.

Jeg kan leve uden at vide det.
Til gengæld ville det være super, hvis sundhedsstyrelsen og kumpanerne på Islands Brygge ville orientere os i fronten, før de gik i fjernsynet og delte ud af deres visdom og nye tiltag.

Det er jo egentlig dem, der skal lede slaget. Men som menig soldat uden udstyr, uden information og uden tiltro til toppen, så synes jeg det er svært at forestille sig, at skulle lade dem lede, hvis der kommer en virkelig krise. Lad os håbe, det ikke går så galt.

Hvor galt kan det gå?

I Italien stod de som sagt samme sted som os for en lille måned siden. Ganske få smittede. Ingen panik. Nice and easy does it.
“Det er bare en lille forkølelse!”
“Ikke værre end influenza….”

Det viste sig så, at det var lige en anelse værre.

De italienske intensivlæger har sendt en officiel skrivelse ud, hvor de beskriver, hvad der kan blive nødvendigt i forbindelse med epidemien.

Alle operationer, der kan udskydes skal udskydes. Man skal gøre det klart, at ressourcerne er knappe, og derfor skal man nøje udvælge de patienter, der skal have mulighed for intensiv behandling. Der bliver foreslået en aldersgrænse og jeg forestiller mig den er ligefrem proportional med antallet af intensiv senge. Der skal prioriteres og da de gamle og syge har elendige chancer for overlevelse, er der ingen grund til at bruge ressourcer på dem. De skal fjernes fra intensivstuerne straks og fordi det er ganske gruopvækkende at dø langsomt af iltmangel, anbefales det, at de, man ikke behandler, bliver bedøvet til tungt sovende indtil de trækker vejret sidste gang.
Det tager urimeligt lang tid at dø af Corona, så det er vigtigt at få de patienter væk fra læger og sygeplejersker så snart, der er givet op, således ressourcerne går til de yngre.

Gamle og syge kommer til at dø i hobetal pga manglende ressourcer. Læger kommer til at træffe beslutninger, der i fredstid vil ses som fuldstændig utilstedelige.

I den periode hvor kapaciteten overstiges af patientbehovet, vil der ikke være lægehjælp. Folk vil dø af trivielle årsager. Blodpropper i hjertet, lungebetændelse og tarmslyng. Ingen vil være der, hvis du brækker en arm eller stikker fajancestellet op i numsen. Alt vil være lagt ned. Det vil vare måneder. Og det vil også høste lidt blandt de yngre aldersgrupper.

Så en lille influenza er det måske for de unge. Men døden kommer til at høste i 65+ segmentet. Og blandt de syge. Rent samfundsøkonomisk vil det være en enorm fordel, men jeg håber virkelig ikke, at det er derfor, vi ikke tager det alvorligt i Danmark.

Det er et rædselsscenarie og eftersom vi ikke handler anderledes i Danmark end i Italien, så er der intet der tyder på vi går fri.

Om 2-3 uger går det løs i Danmark og om 6-7 uger overstiger antallet af patienter de ressourcer vi har, og så er det benhård prioritering. I hvert fald hvis vi følger Italien. Og det gør vi indtil videre.


Virus fra totalitære regimer

Lige nu er der et nyt virus i omløb. Coronavirus fra Kina.
På nuværende tidspunkt ved vi meget lidt om Corona i og med, at dens epicenter ligger i et diktatorisk land med statscensur.
Sygdomme, der starter i Kina har det med at være meget svære at undersøge, før de spreder sig ud over landegrænserne, fordi Kina ikke er et land, man kan regne med udsender korrekte oplysninger.
Flere kinesiske læger vidste den var helt gal allerede i 2019. De læger, der råbte op, er nu blevet irettesat og kan formentlig se frem til mange års genopdragelse i Kinas berømte arbejdslejre.
Diktaturet ønskede at skjule sygdommen, men da det ikke lykkedes, så forsøger de at pynte på tallene.
Regimet fortæller, de kun tester for sygdommen ved alvorlige tilfælde, fordi der ikke er nok testkits. Det vil sige, at det reelle antal inficerede og døde formentlig ligger langt højere end de officielle tal.
Link til NY times er nedenfor.

Hvad ved vi om coronavirus lige nu?

Meget lidt.

Vi vil gerne vide:

  1. Hvem kan smitte med sygdommen?
    Er det kun en særlig høne i et øde område, der smitter? Eller smitter den via gråspurve? Eller kan den smitte fra menneske til menneske?
  2. Hvordan smitter den?
    Skal man dyrke sex med en specifik musvågeart for at få den? Skal man blande blod? Smitter den via kys? Eller smitter den via luft?
  3. Hvor længe smitter den?
    Hænger den i luften i halve til hele timer som mæslinger? Eller falder den til jorden som en tung streptokokinfektion?
  4. Er det kun syge der smitter?
    Eller kan man være rask og stadig sprede sygdommen? Smitter man efter man har haft sygdommen?
  5. Hvor lidt eller hvor meget skal der til for at blive smittet?
    Er få viruspartikler nok? Eksempelvis mæslinger kan smitte et helt fly, hvis der er en smittet ombord.
  6. Hvor mange bliver syge?
    Bliver alle der er smittet med sygdommen syge?
  7. Hvor syg bliver de syge?
    Kan de syge ligge et helt land ned? Bliver læger, sygeplejersker og og støttepersonale syge? Kan vi klare sygdomspresset på systemet? Både det udefra og det indefra i form af sygt personale?
  8. Hvor mange dør af sygdommen?
    Hvor mange af de smittede ender i en etværelses med låg.

Første videnskabelige artikel 24/1-2020

The Lancet ( videnskabeligt lægemagasin) udgav d. 24 januar i år en artikel om en familie på besøg i Wuhan, der blev smittet med Coronavirus uden at have besøgt det marked i Wuhan, hvor virussen formodes at være opstået.
En familie, der bestod af bedsteforældre, deres datter og svigersøn samt 2 børnenebørn fløj d. 29. december fra deres hjem i Shenzen til Wuhan og indlogerede sig på hotel.
Under deres besøg i Wuhanprovinsen havde enkelte familiemedlemmer besøgt et familiemedlem med lungebetændelse på sygehuset.
Herefter blev hele familien på skift syge undtagen de to børn, der begge var raske. Det ene barn havde dog virussen, men var ganske uden tegn på sygdom.
Symptomerne var feber, snot, nysen, hoste, ondt i halsen, diarre og utilpashed.
Da familien fløj hjem, besøgte svigersønnen straks sin egen mor. Hun blev også smittet.

Artiklen viser, at Corona smitter mellem mennesker, der har almindelig kontakt, at den formentlig er luftbåren, at den smitter i inkubationsperioden -altså tiden fra patienten bliver smittet til der kommer symptomer. Og at der findes raske bærere af virussen.
Nedenfor er linket til The Lancet.

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(20)30154-9/fulltext?fbclid=IwAR2xKjcpGLEdd1r7jsMGoZj3dV2BQF_ClrGeyf8RGyIy3PQmlOGAr3oYVHg

Den smitter i Europa mellem mennesker

Næste videnskabelige opmuntring er en artikel fra New England Journal of Medicine, der beskriver hvordan en forretningskvinde fra Shanghai fløj til Tyskland og holdt møde med et firma d. 19 Januar. Hun fløj hjem igen d. 22. januar, men på turen oplevede hun feber, ondt i halsen og ondt i musklerne. Hun blev senere testet positiv for Corona.
4 medarbejdere i det firma hun havde besøgt blev efterfølgende testet positive for Corona. Kvinden havde altså smittet, selvom hun ikke selv havde symptomer.

Men kun 2 af de 4 tyske medarbejdere med positiv coronatest havde mødt kvinden fra Shanghai. De to andre blev smittet ved kontakten med de, der havde siddet til møde med kvinden. Ingen skulle efter beskrivelserne have blandet hverken blod, sæd eller spyt med hinanden. Smitten sker altså ved almindelig høflig omgang med i hinanden på en arbejdsplads.

Alle de tyske medarbejdere havde et fredeligt sygdomsforløb uden behov for lægehjælp.
Værd at bemærke er at ingen gik syge på arbejde. Alle blev smittede af raske bærere af virusset -altså i inkubationsperioden. Så man kan ikke vurdere om folk er syge med stetoskop og en god lang snak. Man kan allerhøjest selv blive syg af at undersøge personen.

Nedenfor er den fulde beskrivelse fra NEJM:

https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMc2001468?query=featured_home

Mange andre lande byder nu ind med asymptomatiske smittede. Time for time kommer der flere og flere meldinger. I Japan har de i skrivende stund testet to positive for Corona, der er ganske uden symptomer.

Virussen smitter altså mellem mennesker, der plejer almindelig omgang med hinanden på arbejdspladsen og er raske bærere af virussen. Nu tør jeg godt sige den smitter gennem dråber i luften. Ligeså meget fordi det er det coronavirus kan. Flyve. Det er også coronavirus der er synderen, når vi får en snotforkølelse. Og det ved vi alle smitter selvom man holder afstand, spritter og slår korsetstegn, hver gang et barn med 11 tallet under næsen nærmer sig.

Statistik og hvordan man fordrejer den

WHO har udsendt deres opdaterede statistikker og risikovurderinger i går.
D. 1. februar:

Risikoen er høj globalt. WHO er bekymret for den hurtige spredning og de mange dødsfald.

Hvad ved vi så?

  1. Hvem kan smitte med sygdommen?
    Inficerede mennesker. De behøver ikke have symptomer
  2. Hvordan smitter den?
    Den dråbesmitter gennem luften.
  3. Hvor længe smitter den?
    Det ved vi ikke endnu, men med de mange flyevakueringer finder vi nok ud af det indenfor få uger.
  4. Er det kun syge der smitter?
    Nej. De raske bærere smitter også.
  5. Hvor lidt eller hvor meget skal der til for at blive smittet?
    Det ved vi ikke endnu. Men igen -flyevakeringerne vil give et fint billede om nogle uger.
  6. Hvor mange bliver syge?
    Ikke alle bliver syge. Men der mangler solide tal før der kan sættes procenter på.
  7. Hvor syg bliver de syge?
    Omkring 15000 er smittede. Det forlyder der er 1500 kritisk syge og 305 er allerede døde. 10% bliver kritisk syge, måske flere. Problemet med statistik så tidligt i forløbet er at der går 4- 15 dage før patienter bliver ordentligt syge af virussen. Derfor vil der nok reelt være flere kritisk syge. Samtidig er der en del, der ikke er syge, men har sygdommen. De bliver ikke testet i Kina lige nu. Ressourcerne er begrænsede.
  8. Hvor mange dør af sygdommen?
    300 indtil videre, men det tal vil helt sikker stige. 300 ud af 15000 giver en dødelighed på omkring 2%. Men den må blive højere endnu, når vi engang står på den anden side af udbruddet og skal regne efter.

Coronavirus har spredt sig til mange andre lande allerede nu.
Selvom det er småudbrud, så viser udviklingen i Kina, at vi alle forsøg på at isolere de syge og hindre smitten er forgæves.

Stigningen i Kina er eksponentiel. Fra omkring 300 i starten af januar til 15000 nu. Vi må vente og se om vi når en kritisk masse her i Vesten på et tidspunkt. For derfra eksploderer udviklingen.

I linket nedenfor kan du følge udviklingen:

https://gisanddata.maps.arcgis.com/apps/opsdashboard/index.html#/bda7594740fd40299423467b48e9ecf6

Jeg laver en Liselotte

Altså en Liselott Blixt. Det vil sige jeg kloger mig på noget, jeg dybest set ikke har anden forstand på end lidt almen viden og en mavefornemmelse. Forhåbentlig besidder jeg dog lidt sund fornuft og en god dømmekraft. Men når man laver en Liselotte, så er man på dybt vand.
Men synes jeg, vores beredskab er i orden i forhold til at undgå smitte med coronavirus?
Neeeeeej. Vi skal alle dø. Løb for livet.

Hvad gør vi i Danmark for at undgå corona?

Ikke en skid!

Kort og godt.

Det er kun patienter, der har været Wuhan, nærmer bestemt hubeiprovinsen indenfor de sidste 14 dage eller har plejet kontakt med patienter med Corona eller mistænkt for Corona
OG
Har akut alvorlig nedre luftvejsinfektion med feber.

Men det er jo indtil videre ikke noget der tyder på de fleste har feber. Og virussen er spredt ovre hele det kinesiske fastland, så Hubei provinsen er bestemt ikke det eneste sted man kan rage en gang Corona til sig.
Lad os gætte på denne indskrænkning vil overse halvdelen af patienterne.
Og det er kun for ikke at være urimelig, jeg sætter andelen af oversete så lavt.

Undersøgelserne af flypassagerer fra Kina er endnu en joke.

Der skal kun overvejes undersøgelse og screening, hvis der er en passager ombord på flyet, der mistænkes for at have Corona pga klinikken (altså høj feber, besøg i Hubei osv).
Og screeningen skal kun være af dem der sidder indenfor 2 flysæder fra den mistænkte smittebærer…. Et fly er jo bare et stort smittehelvede af folk i en tindåse, der sidder for tæt, hoster, går på toilettet konstant og indånder den recirkulerede luft i uendelighed mens deres slimhinder tørrer ud og efterlader en paradisisk mulighed for adgang til diverse mikroorganismer. Det er en form for viruswellnesophold med rig mulighed for formering og udvidelse af horisonter.


Men de få, der har siddet indenfor 2 sædder af en hostende feberramt passager fra Hubei provinsen bliver så heldigvis tjekket rigtigt grundigt?

Nej.
Der kommer en læge og snakker med dem, tager deres temperatur, spørger til symptomer og så må de gå ud i samfundet. Men hov…
Kan man være rask og stadig smitte?
Ja ja. Ingen problem. Og inkubationstiden er minimum 3-4 dage, så ingen skulle da nå at udvikle feber på en 12 timers flyvetur.
Der er ingen mulighed for at screene med et termometer og en lang lægekarriere. Og flysæder er mig bekendt ikke specielt virushæmmende.
De få, der bliver screenet, får formentlig en pamflet fra STPS i hånden og besked om at tage deres temperatur to gange i døgnet.

Ud fra det vi ved indtil videre om Corona så virker håndteringen noget halvhjertet. Og det er i orden. For noget tyder på vi nok bliver ramt uanset, hvis udviklingen fortsætter.
Men lad da være med at lade som om det er et super beredskab, vi har.

Lad mig sige det på den her måde: Det er ikke sundhedsmyndighedernes skyld, hvis Corona undgår Danmark. Så er det noget med klimaet eller vores udlændingepolitik, der gør udfaldet. Men sundhedsmyndighederne sover i timen.

Til gengæld kan det vise sig at sygdommen er mildere end forventet. Lige nu bliver dødsprocenterne presset i vejret af at kineserne kun tester de virkeligt syge. Det betyder, at der vil være en del immunkompetente, der er småsnottede og har feber som kommer igennem sygdommen uden de store problemer, men ikke indgår i statistikken fordi der ikke var ressourcer til at teste dem.

Send en tanke til de læger der råbte op i Kina

Ud fra regimets oplysninger om Corona synes det eneste, man kan konstatere med sikkerhed at være:
det er farligere at være læge i Kina og forsøge at råbe myndighederne op, end det er at få Coronavirus.
Jeg håber mine kolleger i Kina overlever regimets straffe og får asyl, hvis de søger til Danmark.

Er I klar til at blive klogere?

Tirsdagsdødsattesten falder i år præcis på juleaftensdag.
Hvor opmuntrende.
Jeg har valgt at fejre det med en gennemgang af ligsynsloven og dødsfald præcis på juleaftensdag. Gennem disse nøje udvalgte juleaftensdødsfald bevæger vi os gennem historien, hvor de første love blev lavet for at undgå, at folk blev begravet levende.
Den seneste ændring af loven i 2010 blev lavet for at sikre, at læger indberetter dødsattesten korrekt elektronisk på den offentlige it-platform.
Man kan næsten fornemme det store antiklimaks. Begravet levende vs. en ikke korrekt indberettet dødsattest. Uha, uha.

Julen er også højtid for selvmord, ensomhed og ulykker

Da jeg skulle finde dødsattester, havde jeg forventet at finde mange, der hængte sig eller på anden måde aflivede sig selv juleaften.
Tit minder juleaften jo os om alt det, vi har at være taknemmelige for, men for nogle er det en ond påmindelse om, at der ikke er nogen at fejre juleaften med og meget lidt at være taknemmelig for.
Gennemgangen af de medicolegale dødsattester viste imidlertid at folk aflivede sig selv op til juleaften og dagene efter. Ikke på selve dagen. Forventingens ubehag og den retrospektive skuffelse synes at være værre end den ensomme juleaften.
Mine tanker går til dem, der også for 100 år siden mistede livsmodet op til juleaften og umiddelbart efter.
Hjerternes fest. Men måske i virkeligheden kun en fest for de elskede og ønskede. Og en pinefuld påmindelse om tab, ulykke og manglende begivenheder at være taknemmelig for, for de ensomme, syge og ulykkelige.
Der var også flere tilfælde af ulykker ifbm umådeholden nydelse af spiritus, eksempelvis faldulykker, drukning og lignende i december måned.
I dag er det ikke anderledes. De udstødtes lavpunkt er de elskedes højtid.
Tænk over det. Send et smil. Del af din lykke og velstand, hvadenten den er økonomisk, social eller du bare er en helt igennem helstøbt og glad person uagtet de ydre påvirkninger.

Nå, vi skal videre til noget mere opmuntrende. Ligsynsloven.

Hvordan døde folk før læger skrev dødsattester?

Det er svært at forestille sig folk dø uden en læge har sagt god for det. Alligevel tillod folk sig at gøre det i hobetal. Man lod dem ligge et par dage og hvis de ikke mirakuløst havde rejst sig fra ligsengen, så jordede man dem. De efterladte betalte præsten for at holde prædike og give dem en plads på indviet jord. Og så blev det nedfældet i kirkebogen at de rigtignok var døde og nogle gange også hvad de var døde af. Jeg kan anbefale Vonsild Kirkebog for de særligt flittige. Det er en fornøjelse at læse.
I 1685 kan man læse i kirkebogen at en mand døde af Morbus gallicus. For de, der har fulgt med, kan vi allerede ud af de to ord konstatere:
1) Manden er død af syfilis
2) på et tidspunkt, hvor vi ikke kan lide franskmændene.
I Danmark førte præsterne register over fødte og døde, og gør det stadigvæk, men indtil der blev lavet egentlige lægelige dødsregistreringer var de eneste dødsregistreringer i kirkebøgerne.

Under epidemier var det anderledes. Når pesten kom døde op til en tredjedel af befolkningen og derfor blev der oprettet store massegrave. Ligene nåede dårligt at køle af, før de pga smitterisiko blev jordet udenfor byen i store epidemigrave. Ikke alle blev registrerede. Ikke alle nåede at dø, før jorden lukkede sig over dem.

Udkantsdanmark vs København og købstader

For at kunne forstå lovene omkring ligsyn og bruge dem, er det vigtigt at vide, at selv i middelalderen var der stor forskel på at bo i København og de større købstader og så bo på landet. En del forordninger var kun gældende i byerne, mens folk på landet, måtte klare sig uden love, forordninger og regler (hvilken lykke).
Grunden til dette skel var til dels, at det i byerne var svært at have plads til at et lig kunne ligge i de tre dage det krævede før ligsynsmænd måtte erklære folk døde. Boligerne var tit små i byerne og der var ikke udestuer eller andre bygninger et lig kunne opbevares i flere dage.
Derfor fik læger i byerne pligt til at lave dødsattester, idet læger måtte erklære folk død når det passede dem. Der var ikke 3 dages karens efter dødens indtræden.
Den anden grund var, at der i dag som dengang, var mangel på læger. Så en pragmatisk løsning var at fortsætte med ordningen, hvor to ligsynsmænd efter 3 dage må udstede en dødsattest.
Det var lidt om københavneriet også i middelalderen, men det er helt afgørende for at forstå gennemgangen af dødsattester og ligsyn. Der er en forskel i retstilstanden i byerne og på landet fra 1700tallet, hvor de første bestemmelser om ligsyn blev lavet og op til midt i 1900 tallet.

Den spæde start

I 1751 blev det bestemt ved lov, at hvis der er mistanke om drab, så skal der tilkaldes en læge, der skal vurdere om der virkelig er tal om drab.

Corpus delicti – body of crime

Hvis lægen vurderede, der var tale om drab, blev forbryderen indkaldt til ret aparte afhøringer og forsøg. Man mente blandt andet at ingen kunne tale usandt, hvis de berørte lige mens de blev afhørt. Det har nok været betydeligt mere spændende at være afhører dengang end nu.
Der var også rig mulighed for tortur og lignende. Alt i alt en særdeles spændende tid. Men nok mest for politiet.
Gennem årene udviklede der sig en praksis omkring ligsyn, der ikke var egentlig lovfæstet, men som var en følge af pøbelens rædsel for at blive levende begravet, særligt i epidemitider. Praksis var at en enkelt læge kunne erklære folk døde og at ligsynsmænd kunne erklære folk døde efter 3 dage. Der fandtes dødsattester, men ikke alle brugte de officielle papirer.
På Thurøe er der bevaret ligsynsbøger, som ligsynsmændene skrev i, når de synede de døde. Nedenfor er et udsnit af ligsynsbogen og i øverste venstre hjørne er et juleaftensdødsfald fra 1862. Det drejer sig om en lille dreng, 14 dage gammel, der døde juleaften og blev synet 4 dage senere.
Det to ligsynsmænd skriver under på, at de har fundet umiskendelige tegn på den virkelige død. Det skulle altså ikke dreje sig om en såkaldt skinddød.

Ligsynsbog Thurø. 1862

En dødsattest kunne og se således ud, hvis en læge konstaterede dødens indtræden:

2 årigt skrufolost barn.

Denne attest er fra d. 21. december 1857 -desværre er der ikke så mange bevarede dødsattester fra dengang -og ingen med en dødsdato præcis d. 24. december. Jeg beklager. Jeg har brugt timer, jeg aldrig får igen, på at finde en dødsattest fra præcis juleaften, fra den tidsperiode.
En læge attesterer at der er tegn på virkelig død. Jørgine på 2 år, datter af skomager, døde af kirtelsvaghed, der er en form for tuberkolose, hvor lymfekirtlerne hæver og til sidst sprænger og udleder større mængder pus. Som regel fører sygdommen ikke til døden, men blot til mange pinsler.
På dødsattesten henvises der til plakater, der var en form for nutidens vejledninger over en lov. Der var bare ikke en lov, men nærmere en fortolkning af god praksis. I dag har vi politikere, der lovgiver om alt, helt ned til mindste detalje. Dengang var der plads til conduite og ordentlighed.

Det virker måske lidt rodet for vores tid at der ikke er love, der oversættes til bekendtgørelser, der så bliver til vejledninger, men tænk på at læger ikke dengang blev overdænget med ubrugelige vejledninger fra samtlige faglige selskaber og interessegrupper, samt trusselsbreve fra Styrelsen for Patientsikkerhed med videre.
De plakater var faktisk, sammen med epidemilovene, noget af det eneste en læge skulle forholde sig til. Det og så en masse åreladninger, kviksølvkure og iglepåsættelser. Tiden var god. Livet var kort.
Juraen var først ved at finde sit ståsted og DJØF typer havde endnu ikke begravet folket i papir og standardfraser.
Det er lidt skægt at tænke på, at netop Kerteminde faktisk havde lægeligt underskrevne dødsattester, hvilket var forbeholdt storbyer.
Samme by Danske Sprognævn flyttede til for nogle år siden og udløste en lavine af psykologtimer til de ansatte københavnere, der skulle ud i provinsen.

De første rigtige ligsynslov

I 1871 kom den første rigtige Ligsynslov. Den beskrev i korte træk, hvordan et ligsyn skulle foretages, hvem der skulle gøre det og hvordan. I punktform er det vigtigste fra loven følgende:

  • Et lig må ikke begraves eller flyttes før der er gennemført ligsyn
  • Er liget fundet i sengen, må det ikke flyttes før efter 6 timer
  • I Kjøbenhavn, de andre kjøbstæder og på disses markjorder, samt i Frederiksberg bydistrikt, Frederiksværk, Marstal, Nørre-Sundby, Løgstør og Silkeborg skal ligsyn foretages af autoriserede læger. På landet skal ligsyn ligeledes foretages af autoriserede læger overalt, hvor afstanden til en sådan læges bopæl ikke overstiger 1/4 mil.
  • Andre steder kan ligsyn foretages tidligst efter 3 dage af 2 ligsynsmænd. Ligsynet kan gøres før, hvis der er oplagte tegn på forrådnelse.
  • Hvis der er mistanke om drab eller selvmord, skal det være en læge, der syner.

Allerede her kommer der en skelnen mellem naturlig og unaturlig død. Naturlig død er som følge af sygdom, alderdom eller andet. Unaturlig død er drab og selvmord.

Nedenfor er en dødsattest fra 1876 affattet af ligsynsmænd. . Det drejer sig om om en 75 årig enkemand, Peter Lauritsen, fra Ommel, der døde af et slagtilfælde d. 24. december 1876. Han bliver synet 4 dage senere og ligsynsmændene konstaterer, at der er liglugt, dødsstivhed, brustne øjne, ligpletter, grønfarving af underlivet samt videre tegn på forrådnelse til stede.

Dødsattest lavet af ligsynsmænd i 1876

Og nedenfor ligeledes en attest fra 1877 affattet af to ligsynsmænd over Lars Hansen på 87 år, der døde i Rise, nærmere bestemt Lindsbjerg, d. 24. december 1877. Han døde af alderdom og der gik 6 dage (!!!) før ligsynet blev udført. Heldigvis var der ikke tegn på videre forrådnelse hos ham.
Jeg bider mærke i at denne 87 årige herre havde den udsøgte fornøjelse at dø af alderdom. Marasmus senilitas. Alderdomssvækkelse. Det må man ikke dø af længere. Hvis jeg finder en 109 årig død i sin seng uden forudgående sygdom, så burde jeg tilkalde politi og embedslæge. Og i øvrigt finde på en dødsårsag. Der var mange ting, der var nemmere for et århundrede siden. Dengang var alderdom en ligeså gyldig årsag til døden som barndom. De to perioder i livet, det var allerfarligst at være til. Døden behøvede ikke at have en årsag, bare den faldt i en periode af livet med høj dødelighed.

Dødsattest lavet af ligsynsmænd 1877

Jeg laver normalt ligsyn efter 4-24 timer. Jeg tror simpelthen ikke jeg har prøvet at gøre det senere. Ellers har jeg fortrængt det. Det er jo helt vildt, at folk lå og rådnede i laden, mens de ventede på at blive synet.
Liglugt -den kender jeg.
Ligpletter og dødsstivhed er obligatoriske.
Men jeg tvivler på ret mange af mine kolleger har oplevet grønfarvning af underlivet eller videre forrådnelse mere end et par gange.
Men grønt underliv og forrådnelse var vilkårerne i udkantsdanmark dengang. Tiden er anderledes nu.
Selv i udkantsdanmark har jeg i dag oplevet pårørende der bliver rasende, hvis man ikke kan syne på et bestemt tidspunkt og gerne så hurtigt som muligt. Det er så svært at sige til dem, at vi gerne lige ser folk får lidt dødspletter og dødsstivhed inden vi sender dem i graven. Eller forklare de levende går forud for de døde. Det er jo ret indlysende. Men døden trumfer de gode argumenter.
I dag er mange rædselsslagne for at have en død slægtning i huset et par timer. Tidligere kunne de ligge og lugte i uger. Enkelte pårørende har insisteret på at rekvirere Falck til kørsel af lig, hvis bedemanden ikke har været at træffe. Det er en dyr fornøjelse, skulle jeg hilse og sige. Og det er de efterladte der skal betale. Det nytter ikke at skælde lægen ud. Vi kan faktisk ikke rigtig bestemme over det frie markede indenfor ligkørsel om natten.

En eller anden idiot, har gjort dumt….

Sådan er det altid, når der kommer en lovændring. Et eller andet underlødigt individ har gjort dumt. Og det medfører naturligvis, dengang som nu, at hele politikerslænget vil sikre sig, at hvis det sker igen, så er det i hvert fald ikke fordi, der ikke har været love og forordninger nok. Og så er politikerne i øvrigt ligeglade med hvilke konsekvenser det ellers får.
I 1875 kommer der en tilføjelse til loven, hvor det indskærpes at:

  • I tilfælde af selvmord, opskyllede lig, dødfundne eller når liget er omkommet under ulykkelig hændelse, skal politimesteren underrettes og liget frigives først når politi og embedslæge er enige om det.

Lad mig gætte på at en eller anden ligsynsmand eller læge har skrevet attest på en selvmorder eller druknet uden at underette politiet, og at der derefter er opstået tvivl om dødsmåden. Og således blever det til en lovændring. Gennem mine gennemlæsninger af dødsattester, har jeg bemærket at det er helt vanligt at læger ikke har indberettet selvmordere og ulykkelige hændelser til politiet.
Læger er ikke til at stole på. Eller også har de forsøgt at minimere papirarbejdet og beskytte patienterne. Selvmord var ikke en god måde at komme herfra på, hvis man gerne ville i himlen. Så at ændre et selvmord til mors subitum, er ikke et usandsynligt scenarie.

Læger følger loven, og det medfører en præcisering

Lægerne vælger at følge lovændringen om at kalde politi til alle dødfundne. Det har nok medført en del politiarbejde, for i tiden før plejehjem, akutpladser og hjemmesygepleje, så døde en del alene. Og så foreskrev loven at embedslæge og politi skulle tilkaldes.
Allerede i 1885 bliver justitsministeriet nødt til at præcisere lovteksten, som følge af de uhensigtsmæssigt mange politiforretninger indskærpelserne i 1876 medførte. Nu er det ikke alle dødfundne, der skal medføre tilkaldelse af politi og embedslæge, men blot de døde, hvor døden ikke var forventet.

Ane Marie Albertsen, en 62 årig skipperenke, døde d. 24. december 1891. Hun havde den godhed at fejle både hjernehindebetændelse og hjernebetændelse i ca. 21 timer før hun døde. Idet hun havde den lykke at være marstaller (altså komme fra en storby med lægedækning), blev hun synet af en læge samme dag.

Dødsattest udstedt af læge i 1891

I mange år blev samme dødsattester brugt til både voksne og børn. Her er det en lille dreng på 10 dage, der døde af tarmbetændelse. Han døde juleaften og blev synet af lægen 2 dage senere. Læg mærke til arrogancen hvormed lægen blot nøjes med at konstatere, at respirationen er ophørt. Ingen angivelse af sikre dødstegn.

Dødsattest udstedt af læge 1895

De to dødsattester ovenfor er udstedt af samme læge. Nedenfor er en dødsattest udstedt af en anden læge. Denne syner en lille 7 uger gammel baby, der døde juleaften 1894. Han konstaterer at der er ophørt respiration, hjerteaktion og puls. At der er rigor og rigelige hypostaser (ligpletter).
Barnet døde af bronkitis, som det havde lidt af i 4 dage. Det ene øjeblik har familien planlagt juleaften. Så er planerne ændret efter få dage til at være en planlæggelse af begravelse. Omstillingsparathed er ikke et nyt fænomen. I dag bliver ordet bare brugt til at skyde skylden for ledelsens manglende evne til at planlægge frem i tiden, over på medarbejderne.
Sådan er der så meget.

Småændringer og finpudsning af loven

Ligsynsloven overlever faktisk så rimeligt frem til i dag i den stand den har, fraset enkelte ændringer som eksempelvis hjernedødskriteriet, samt en masse irriterende DJØF rettelser, der er så udspecificerede at enhver selvstændig tankegang må ophøre. Det gjorde min i hvert fald, da jeg læste den. Nutidens makværk interesserer mig meget lidt. Hvad er det for en klaphat der skriver love om, hvordan døde skal indberettes i et bestemt system?
I dag er det kun læger der syner. Der skelnes fortsat mellem naturlig og unaturlig død. Og der findes dødsattester for dødfødte, døde børn under 1 år, unaturligt døde osv.

Jeg har kun en gang synet et barn under 1 år og jeg håber aldrig jeg skal gøre det igen. Jeg har heller aldrig fundet en unaturlig død. Heldigvis har mine patienter været meget ordentlige på den måde. Ingen har tilladt sig at dø, førend de har fået en acceptabel diagnose.

Afslutningen: de særlige dødsattester (ikke juleaften)

For at runde dødsattester helt af, bliver jeg lige nødt til at vise, hvordan de særlige dødsattester ser ud. Både de, hvor der er mistanke om urent trav og de, der angår dødfødte og børn under 1 år.

Dødsattest C bruges til dødfødte børn. Nedenfor er det en lille pige, der er død under fødslen i oktober 1923. Moderen havde en snæver fødselskanal -en såkaldt Bandl’s ring- og lægen blev nødt til at lave en embryotomi for at redde moderens liv. Før kejsersnit var den eneste mulighed for at redde kvindens liv, hvis der var et misforhold mellem fødselskanalens størrelse og barnets størrelse, at sønderdele barnet, så det lod sig føde. Hvis ikke barnet blev fjernet fra livmoderhulen, ville moderen dø. Lægen laver også dødsattesten med det samme. En sønderdeling er et sikkert dødstegn.

Embryotomi 1923

Dødsattest B benyttes til voksne og børn over 1 år. Nedenfor er en attest fra 1929, hvor et barn på godt 1 år dør efter i 2-3 dage at have haft indeklemt lyskenbrok. I dage ville man operere. Og barnet ville overleve.

Dødsattest B bruges til voksne og børn over 1 år

Dødsattest A benyttes til levendefødte børn under 1 år. Nedenfor er det lille Elo, der dør 8 dage før sin 1 års fødselsdag af stivkrampe.
Antivaxbølgen var sjovt nok ikke ret udbredt dengang. Desværre kunne man ikke vaccinere mod stivkrampe endnu.
Jeg forventer, at når børn begynder at dø af stivkrampe, kighoste, mæslinger, polio, difteri og andre forebyggelige sygdomme igen, så stopper de galskaben. Men det kunne være rart at få stoppet antivaxbølgen inden det kom så vidt.

Dødsattest A1 benyttes til levendefødte børn under 1 år.

Dødsattesterne ved unaturlig død er en smule mere udførlige i forhold til beskrivelse af ligets lejring, omstændigheder og så videre. Nedenfor er der en af de tidlige dødsattester til brug for et såkaldt medicolegalt ligsyn. Nedenfor er en dødsattest på en 67 årig enkemand, der faldt i gadekæret juleaften 1911. Han blev først fundet d. 11 januar og ligsynet blev foretaget dagen efter. Der er ikke mistanke om mord eller selvmord men blot ulykkelig hændelse (sort uheld).

Nedenfor er en senere medicolegal attest på en herre, der 19 år gammel skriver et afskedsbrev til sine forældre, hvorefter han springer ud fra Odinstårnet (som jeg mener stod et stykke ud af Middelfartvej i Odense, og blev revet ned efter 2. anden verdenskrig). Anyways. Tårnet var højt. Jorden var hård. Livet blev kort og endte med en registrering på en B2 dødsattest, der benyttes til unaturlig død hos voksne og børn over 1 år.

Dødsattest B2. Unaturlig død hos voksne og børn over 1 år.

Det var en lille gennemgang af dødsattester og ligsyn. Jeg kan mærke jeg ikke kommer til at gå i detaljer med de nyere lovændringer. Det er så kedeligt og uvedkommende, at jeg ikke kommer til at bruge min fritid på at læse det.

Igen er det frygten for at blive begravet levende vs. en forordning om at indberette dødsattester i en korrekt offentligt bestemt database. Nutiden er i bedste fald tit uinteressant.

Jeg håber I fik et lille indblik i de historiske ligsyn og bevæggrundene for at lave en ligsynslov.
Snart skal vi se på hvordan en masse børn i Danmark blev smittet af syfilis under tvang, samt finde ud af hvorfor Britta fra Antivaxx gruppen på facebook er en idiot, og hvordan man skal håndtere alle de pseudovidenskabelig fjolser, der huserer på de sociale medier. Enjoy.

Der er intet som en frisk lille epidemi af en tidligere ikke så kendt sygdom, der kan sætte fut i lægernes hverdag og ikke mindst udstille de problemer, der er i systemet, når der skal reageres hurtigt på det.
Endnu sjovere bliver det, når lægemiddelstyrelse, sundhedsstyrelse og snart alle aktører sætter effektive bremseklodser på hele processen op til en effektiv behandling.

Hvorfor bliver folk så desperate?

Det er arbejde i fnat, når det først er grundigt i omløb. Ikke alle har voldsomme symptomer og så smitter de igen og igen. Det klør. Helt vildt.
Og de fleste ender med sår og eksem.
Sengetøjet skal kogevaskes. Der skal gøres rent. Tøjet skal vaskes. Alle i familien skal smøres ind i creme fra top til tå. Voksne går det med, men prøv at fange et par børn i førskolealderen og få dem smurt ind efter forskrifterne uden det ender overalt. Og så koster hver tube omkring 250 kr og der skal bruges 1 tube pr person mere hvis man er godt i stand. Man kan nøjes med 1/2 tube til børn. Og så skal der behandles 2 gange. Dag 0 og dag 7.
For en voksen person er prisen så 500 kr. Et lille barn koster 250 kr.
Og så skal der kogevaskes igen. Og skylles creme af. Og….
Hvis fnatmiden er resistent overfor creme, risikerer man at skulle have tabletbehandling.
Pillerne hedder stromectol og koster 1000kr pr person pr behandling.
Jeg tror fnat kan føre til mange skænderier og muligvis skilsmisser.
Det er et helvede. Og oveni det giver det ulidelig kløe.

Hvad stopper lægerne i at give den rette behandling?

Myndighederne har forskellige måder at gøre det besværligt for læger at iværksætte bestemte behandlinger. Især hvis behandlingerne er dyre, opsætter myndighederne en del bureaukratiske barrierer, for at kontrollere at der ikke iværksættes unødvendig behandling og for at sikre, at kun speciallæger indenfor et bestemt felt udskriver medicinen.
I forhold til fnatmedicin er der flere barrierer. Fnatepidemien har varet siden december 2018 og lige nu bliver hudlægen og hudafdelinger oversvømmet af patienter. Ventetiden er godt 1 måned de fleste steder. Det skyldes at praktiserende læger indtil slutningen af november i år har skullet søge særlig tilladelse for hver enkelt patient for at udskrive medicinen stromectol, der er en pillebehandling af fnat, når cremen ikke virker. Det kræver tid at lave alle de ansøgninger og det er patienten, der skal betale for denne tid. Alternativt skal lægen arbejde gratis, hvilket de færreste er interesserede i. Det tog i øvrigt 1 lille måned at få tilladelse til at udskrive medicinen, og det oplevede de fnatramte patienter som en ret lang ventetid.

Lægemiddelstyrelsen opsætter altså særlige bureaukratiske regler, der skal følges og som patienten skal betale lægen for at følge.
Det giver problemer, for patienterne mener ikke de skal betale og lægerne gider ikke arbejde ekstra uden løn. Derfor bliver patienter med fnat ofte henvist til hudlægen for at undgå alt det bøvl, lægemiddelstyrelsen har kilet ned mellem læge og patient i almen praksis.
De sidste 14 dage har en praktiserende læge kunnet anmode lægemiddelstyrelsen om generel udleveringstilladelse, hvilket gør bureaukratiet betydeligt mindre.
Tilgengæld virker de elektroniske ansøgningsblanketter ikke, så enten skal der faxes (men det må man ikke jf STPS) ellers skal ansøgningen med post nord, hvilket her op til jul, nok er en prekær situation at sætte sine patienter i.
Det drejer sig om en ret desperat patientgruppe, der oveni det skal betale urimelige summer for at behandle deres sygdom. Det giver nogle gange en regulær skideballe til lægen, der ikke kan gøre så meget ved hverken pris eller ventetid.
Oveni det, så vil patienter gerne have man udskriver alle piller i samme patients navn, således en enkelt i familien får udskrevet alle pillerne. Dette for at der så kommer fuldt tilskud på. Men det må man ikke ifølge STPS, så det giver også fandens til ballade oveni.

Der er et billigt alternativ:

http://www.roskildehudklinik.dk/Include/ElectosFileStreaming.asp?FileId=160&fbclid=IwAR0LpR0q2tFHOpYkvCm4uvAkl3xEwkXOEVCZWCiruCp7v6hUC8fRXJswJnQ

Noget svovlcreme til ca. 300kr for en hel familie. Lægen kan lave magistre recept.
Det kan man overveje, hvis konkursen truer.

Umiddelbart er fnatbehandling en ualmindelig træls omgang, hvor utak er den eneste løn. For alle involveret.

Reagerer myndighederne hurtigt nok?

Og spørgsmålet er om myndighederne ikke har reageret for sent.
Flere og flere får fnat og nogle kan ikke betale for behandlingen.
I virkeligheden burde behandlingen måske gøres gratis en tid, så alle kan blive behandlet.
Det er et fåtal af de mennesker jeg ser til dagligt i min praksis, der ville kunne betale 1000kr pr person til tabletbehandlingen stromectol mere end en enkelt gang uden det begyndte at gå ud over de daglige fornødenheder.
En epidemi kan kun stoppes, hvis alle behandles.
Jeg mener behandlingen burde lægges ud til kommunerne og så må embedslægeinstitutionerne træde til.
Vi er hele tiden på bagkant og det er ikke godt nok.

Fucked if you do, fucked if you don’t

Jeg har en svaghed for alkoholikere. Ikke fordi jeg ikke tror, de tager røven på mig eller fordi jeg tror jeg kan redde dem. Men fordi det er en af de mest udsatte grupper i Danmark, som alle politikere, sundhedsmyndigheder og andre, der nyder at pudse glorien offentligt, lover at give en bedre behandling. De får det bare ikke. Det bliver ringere og ringere.
Det fungerer ikke. Slet ikke.
Og de, der enten bliver nødt til enten at sætte autorisationen på spil, aflyse andre patienter eller afvise alkoholikeren er som altid den lim, der kitter systemet sammen.
“Ring bare til din egen læge og få medicin…”
“Ring lige og få en attest…”
“Få en akuttid nu ….”
Egen læge…
Jeg har arbejdet mange år på en af de øer i Danmark, der drikkes mest. Og jeg kan faktisk aftrapningsskema med klopoxid i hovedet. Ligesom jeg kan huske dosering af primcillin for lungebetændelse, dosering af Imacillin 50mg/ml til børn efter vægt og så videre. Den ligger på rygraden.
Men jeg er holdt op med at gøre så meget i det, og det skyldes primært den øgede risiko for næser og udhængning ved STPS. Der er kommet alt for stor risiko for at ende uden autorisation, hvis man vælger at gøre det rigtige i stedet for det korrekte. EN af de ting jeg vil gøre når jeg nærmer mig pensionen er at gøre mere af det rigtige og mindre af det korrekte. Men lige nu kan jeg ikke tillade mig at afruse alkoholikere og dermed risikere at påkalde mig STPS opmærksomhed.

Undskyld, kære alkoholiker. Kom igen om 25 år. Der vil jeg skide dem et stykke og udføre det jeg er uddannet til.
Stundom helbrede. Ofte lindre. Altid trøste.
Men indtil da, kan jeg tilbyde dig en kommunal pjece og en ny tid om en måned.

Hvad er reglerne og ansvarsfordelingen

I 2007 blev alkoholbehandling lagt ud til kommunerne. Der fulgte penge med og planen var at kommunerne selvstændigt skulle stå for behandling af alkoholikere herunder også medicinsk behandling. Kommunerne kunne vælge at oprette egne tilbyde eller købe sig til afrusning hos andre leverandører.
Hverken regioner eller egen læge skulle være en fast del af misbrugsbehandlingen.
I forhold til den medicinske behandling af abstinenser er det dog altid sådan at ansvaret påhviler den ordinerende læge. Så det er vigtigt at man som ordinerende læge har sat sig godt ind i afrusningsstedets medicinhåndtering med videre, for fejler de, ja så er det ordinerende læge, der bliver sat i gabestok.

Hvor kan man blive afruset?

Der findes kommunale afrusningssteder, private afrusningssteder som Tjele og blå kors og hvis man virkelig er abstinent eller klar til at hoppe i havnen, kan man ende med at blive afruset på sygehus.
De private alkoholbehandlingssteder betaler kommunerne ofte for at afruse deres borgere, så der er et ret stort overlap mellem kommunale og private aktører. Hvis kommunerne vælger et billigt afrusningssted uden læger, så er behandlingen afhængig af, at egen læge vil risikere autorisationen ved at sende et dejligt stor glas klopoxid afsted. Det er helt urimeligt at kommuner kan få lov at vælge discountløsninger, når ansvaret er deres. I stedet bliver egen læge gidsel, når kommunen løber fra ansvaret. For alkoholikeren kan ikke forstå egen læge ikke blot kan sende medicinen af sted pr telefon. Og det er nok for meget at forlange.
Jeg plejer at fortælle, som sandt er, at min autorisation ryger, hvis jeg gør det.

Hvornår kan alkoholbehandling foregå ambulant eller ved egen læge?

Det er der ret klare regler for.
Som alle læger efterhånden er klar over bunder reglerne ikke nødvendigvis i de dybe faglige refleksioner, men alene i skrivelser fra STPS. Nedenfor er retningslinjerne fra STPS mange tilsyn på behandlingsstederne:

Afrusning og abstinensbehandling kan som hovedregel varetages ambulant, når patienten er vågen og klar samt kan modtage og forstå behandlingsinstruktionen og ikke bor alene. Der må ikke være svære abstinenssymptomer, sidemisbrug, alvorlig psykiatrisk eller somatisk komorbiditet, hovedtraume i anamnesen inden for den seneste måned eller tidligere delirium tremens.
Døgnbehandling kan begrundes i patientens ønske eller sociale forhold. Ordination af benzodiazepiner skal, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personlig konsultation med læge.
Patienten skal som hovedregel henvises til hospitalsindlæggelse ved et eller flere af nedenstående forhold:

  svære abstinenssymptomer og/eller høj alkoholpromille (> 3) (svære abstinenssymptomer kan for eksempel være puls over 110, temperatur over 38, hallucinationer samt usikkerhed i egne data og tid)

  delirium tremens (bevidsthedsplumring/hallucinationer)

  tidligere kramper eller delirium tremens

  betydende psykiatrisk eller somatisk komorbiditet

  alkoholudløst psykose

  fare for sig selv inklusive selvmordstrusler

  hovedtraume inden for den seneste måned.

Så for at starte afrusning ambulant, hæfter jeg mig ved, at der skal være målt en promille, målt en temperatur og så skal der abstinensscores.
Nogen vil hævde, at promillen kan man regne sig frem til, men så dygtige er der ingen der er . Ikke engang læger.
Funktionspromillen kan man ikke gætte/regne sig til, og det af alkoholikeren angivne antal genstande, kan man ikke stole på, så der skal indkøbes en promillemåler.
Samtidig skal tidligere depressioner, angst osv udelukkes.


Hvis det viser sig, alkoholikeren ikke er egnet til ambulant afrusning, starter den svære opgave med at få sygehusene til at modtage patienten. Det er ikke så få gange, jeg har fået at vide, at afrusning ikke er en akut opgave og at alkoholikeren må drikke videre til næste dag og se om der stadig er stemning for afrusning.
Eller endnu værre blot fået at vide, at afrusning ikke er en opgave for akutmodtagelsen.
Psykiatrien vil ikke tage alkoholikere, medmindre de har selvmordstanker -eller det vil sige selvmordsplaner…. Lad mig rette det til at alkoholikere som regel skal være igang med aktivt at hænge sig eller hoppe ud fra en bro før en afrusning i psykiatrien går igennem uden sværdslag.


Og jeg forstår så fint psykiatrien. Der er ikke meget psykiatri i afrusning.
Til tider virker det nemmest som læge blot at udskrive et dejligt stort glas benzodiazepin til patienten og undgå al den ufred. De fleste rutinerede alkoholikere, vil nemlig også helst indtage pillerne i hjemmets trygge omgivelser og uden de begrænsninger i dosis som et ophold på sygehuset giver. På den måde er det en utaknemmelig opgave at tage sig af alkoholikere i almen praksis. Dine kolleger på sygehus vil ikke bryde sig om dine indlæggelser, patienten vil heller ikke og kun STPS vil elske dig.

Som praktiserende læge er det dog vigtigt. at holde sig for øje, at hvis man udskriver benzodiazepiner til brug for afrusning på et kommunalt misbrugscenter, så er man ikke bedre stillet end hvis man havde sendt patienten direkte hjem med en stor bøtte klopoxid og et fromt ønske om ikke at spæde klopoxiden op med en kylling og en giraf til det andet ben.
Har misbrugscenteret sparet lægerne væk, så er det helt sikkert ikke det eneste patientsikkerhedsmæssige problem de slås med. Og ansvaret for en død eller skadet patient vil altid lande på ordinerende læge.
#Detkublive dig

Hvis du som praktiserende læge (mod al sund fornuft) alligevel vælger at varetage behandlingen af patienten, skal følgende (jf de alvidende i STPS) fremgå af journalen, hvis du ikke skal risikere offentlig udskamning:

  der er optaget en misbrugsanamnese og at graden af afhængighed er vurderet

  misbrugsrelaterede komplikationer og eventuel risikoadfærd er beskrevet

  der ved en af de første konsultationer i behandlingsforløbet er foretaget en objektivlægeundersøgelse

  der er taget stilling til akutte medicinske somatiske behandlingskrævendeproblemstillinger, og såfremt dette vurderes aktuelt, er der henvist til relevant tilbud

  der er foretaget relevant somatisk og psykiatrisk udredning, og såfremt detvurderes, at der er behov for opfølgning, er der henvist til relevant tilbud

  patienten er tilbudt serologisk screening for hepatitis og HIV.

Nu tror jeg de fleste praktiserende læger er skræmt fra at behandle alkoholikere. Jeg er i hvert fald. Og det er jeg ret ked af, men alligevel glad for jeg brugte tiden på at undersøge det.

Medicinsk behandling -det umuliges kunst

Campral er jo det anbefalede middel mod alkoholafhængighed. Men det gik i restordre for nok snart et år siden, og seneste meldinger fra de ansvarlige myndigheder er, at det er udgået helt. Således sættes endnu en barriere op for alkoholbehandlingen. Medicinen kan ikke fås.
Dog kan det lade sig gøre, hvis den praktiserende læge for hver enkel patient vil udfylde skemaer og forklare hvorfor netop denne alkoholiker skal behandles. Så kan man nemlig få en særlig udleveringstilladelse. Hvis man orker alt papirarbejdet og føler sig temmelig sikker på, at patienten ikke er kommet på andre tanker i ventetiden, vil jeg nærmest tro arbejdet tjener sig ind. Det skulle være det bedste middel til alkoholbehandling.
Antabus er elendigt til alkoholbehandling og de fleste alkoholikere er klar over at de blot skal spise nogle antihistaminer oveni, hvis de vil drikke videre. Der er risiko ved at drikke på antabus, men en alkoholiker er ikke altid helt skarp på risikoanalyser. Eller det tror jeg såmænd de er. De er bare så alvorligt syge, så det er en risiko der er værd at løbe.
Klopoxid har det med at gå i restordre eller i hvert fald være umulig at skaffe i det små pakninger til tider, hvilket gør at det kræver en modig læge at stange 100stk 25 mg klopoxid over disken. Hvis man nægter at ændre recepten til flere ender det tit uskønt. Apotekere, patienter, pårørende og behandlingssteder raser. Alle bliver sure på lægen. Idioten. Mig.

Som om den medicinske behandling ikke er kompliceret nok og omgivet af nok regler til at de fleste læger korser sig, så virker det til at også de ansvarlige for medicinforsyningerne i Danmark aktivt spænder ben for en effektiv alkoholbehandling.

Kære kolleger

Jeg har også været på sygehuset og til tider været ved at eksplodere af frustration over, at der kommer en alkoholiker ind fra egen læge med så mange abstinenser, de ikke kan drikke mere.
Og jeg har behandlet dem efter alle foreskrifter, blot for at se, at de efter 3-4 timer, store mængder benzoer og en liter saltvand, rejser sig og småløber ud af døren, 3-4 håndspritsflasker rigere, klar til at fortsætte hvor de slap dagen før.
Eller afruset alkoholikere, der angiver svære selvmordstanker, blot for at de dagen efter stikker af. Lykkelige og uden abstinenser.
Frustrationerne over at afruse de samme igen og igen.
Og desværre går frustrationerne ud over kolleger og ikke det system vi arbejde under.
Kontakt kommuner, der ikke håndterer det ordentligt.
Vi burde sammen arbejde for, at der kommer flere ressourcer til misbrugsbehandlingen, og at der er et større forbyggende arbejde i kommunerne. Måske burde misbrugsbehandlingen igen centraliseres i regionerne, så kvaliteten kunne højnes og der ville være råd til faste misbrugslæger.

Gode råd til kommuner

Accepter at det er de samme der bliver afruset igen og igen, hvis der ikke bliver iværksat en massiv social indsats ved siden af.
Ansæt læger til at forestå medicinen til afrusningen.
Sørg for at dække døgnet rundt.
Accepter at praktiserende læger ikke vil dække huller i jeres vagtplan.

Vi vil gerne arbejde sammen med jer, men vi vil ikke sætte vores autorisation på spil ved at udskrive stærk nervemedicin til alkoholikere, der bliver behandlet på jeres misbrugscentre.

Ifølge modicklinikken, som jeg af principielle årsager vil undlade at linke til, har 6% af danskerne modicforandringer og det giver ifølge modicklinikken ondt i ryggen.
Men det skal man ikke finde sig i. Modicklinikken kan nemlig kurere rygsmerterne fuldstændigt eller i hvert fald kurere 92% af patienterne for ondt i ryggen. Det er ikke bare en vild påstand, men også fuldstændig uunderbygget påstand.
Selvom de ikke skriver noget om, hvor meget det koster på deres hjemmeside, kan man se rundt omkring på nettet, hvor både tilfredse og utilfredse kunder fortæller om priser fra 5000kr til 10000kr plus 2000 kr i medicinudgifter mv.

Virker det?

Et mindre forsøg med nogle patienter med MR diagnosticerede forandringer i ryggen, der enten fik placebo eller bredspektret antibiotika i 3 måneder viste i 2013, at patienterne der fik antibiotika havde færre rygsmerter efter forsøget end de, der fik placebo. Det startede en sand vækkelse blandt almindelige mennesker med ondt i ryggen, fysioterapeuter og læger. For det var ikke bare overraskende, men også næsten for godt til at være sandt.
Og det er det måske også, for ingen studier efter det første har kunnet påvise samme effekt (bortset fra muligvis et indisk studie, jeg ikke har kunnet finde).
Derfor er det ikke en del af de offentlige standard behandlingstilbud i Danmark. Modicklinikken undgår behændigt at nævne undersøgelser, der ikke understøtter deres behandling. Det er noget ufint, for patienter har som regel ikke en chance for at vurdere sandhedsværdien af de udsagn der er på hjemmesiden.

Jeg smider et enkelt link til en norsk undersøgelser der viser 0 effekt.

https://www.bmj.com/content/367/bmj.l5654


Modicklinikker skyder op i ind og udland og lover patienterne helbredelse, hvis de blot indtager bredspektret penicillin i 3 måneder.

Hvorfor vil egen læge ikke bare udskrive det til mig?

Modicklinikken er styret af en fysioterapeut, der kigger på MR scanninger og derefter fortæller patienterne, at de skal gå til deres egen læge og få udskrevet 3 måneders bredspektret antibiotikabehandling. Patienterne får at vide at hvis egen læge ikke vil, så koster det ekstra, fordi, så er det en læge modicklinikken kender, der skal udskrive. Og det er ikke gratis forstås.
Jeg er blevet bedt om at udskrive bredspektret antibiotika til patienter nogle gange og fraset en enkelt gang i 2013, hvor hysteriet var på sit højeste og jeg selv blev revet lidt med af stemningen, har jeg afstået fra at udskrive.
Der er nemlig ikke rigtig nogen studier bortset fra det første, der blev lavet, der underbygger påstanden om at behandlingen er effektiv. Derfor er det på gyngende faglig grund, at begynde at udskrive så store mængder antibiotika til i forvejen syge og smerteplagede mennesker.

Jeg synes det er dybt bekymrende for lægestanden, at der findes læger, der ganske uden kendskab til patienten, gerne vil udskrive 3 måneders antibiotika, hvis bare de indkasserer et kontant beløb. Det alene kan næsten få mig til at udskrive det.
Hvorfor skal patienten belastes yderligere økonomisk?
Men sådan er det.

Læger -og især praktiserende læger, udskriver nødigt medicin, der ikke rigtig er noget fast bevis for er virksomt.
En ting er jo at være rygspecialist og interessere sig glødende for modicforandringer og kende til helt specielle subgrupper af patienter, der har gavn af antibiotika.
En anden er at være praktiserende læge og se de 6% af befolkningen med rygsmerter og modicforandringer, som modicklinikkerne lover smertefrihed og et bedre liv, hvis de blot betaler et femcifret pengebeløb, får egen læge til at henvise til MR scanning og får egen læge til at stå for behandlingen.
Det er bondefangeri og useriøst.

Hvis undersøgelserne, der er i gang nu med mange patienter viser, at behandlingen virker, så er det en anden snak. Så er det sygehusene, der gratis står for behandlingen i fremtiden.
Hvis undersøgelserne viser, at behandlingen ikke virker, så er det ren kvaksalveri at fortsætte.

Uanset hvad er dagene nok talte for modicklinikker generelt.

Jeg har et nyt slogan til klinikken, der er i overensstemmelse med den viden der er på området nu:

Modicklinikken tilbyder at henvise dig til at få behandling hos din egen læge. Behandlingen består af bredspektret antibiotikabehandling i 3 måneder og virker næsten ligeså godt som placebo, men har dog spændende bivirkninger i form af diarre og risikoen for multiresistente bakterier.
Det skal gøre ondt før det gør godt og koster det ikke penge, er det intet værd.
Kontakt din lokale modicklinik nu for mere information.

Velbekomme.

Denne er ganske morsom for en praktiserende læge, som jeg. Det er nemlig 100% nogen andres problem. Ikke mit bord.

Men obstetrikerne (graviditets og fødselslæger) er i perioder ganske stressede. Deres førstevalgspræparat til at behandle gravide med forhøjet blodtryk -metyldopa er gået i restordre med jævne mellemrum de seneste år. Samtidig går bricanyl som injektion også jævnligt i restordre og det bruger de til at stoppe livmoderens sammentrækninger med. Har jeg hørt. Fra en rasende obstetriker, der ikke mente, det kunne passe at så vigtig medicin gik i restordre. Velkommen til virkeligheden.
Obstetrikere går nemlig højt op i at give den sikreste og bedste behandling til deres patienter og metyldopa har været første valg tidligere. I forbindelse med restordresituationen er de blevet mere opfindsomme og er begyndt at bruge andre stoffer. De skulle virke rimeligt.
Problemet er i disse situationer, at det er rart at have en standard at gå ud fra. Således er alle sikre i ordinationen og håndteringen af bestemte tilstande.
Når disse standarder er umulige at opretholde i sundhedsvæsnet, fordi man den ene dag kun kan få en slags medicin og den anden dag kun kan få en anden, så medfører det større risiko for fejl, dårligere kontinuitet i behandlingen og store frustrationer for sundhedspersonalet.

Dagens restordre scorer lavt.

MedicinVirkningMåned ÅrKonsekvens for ptFarlighedLægetid
MetyldopaBlodtrykssænkende til gravide med svangerskabsforgiftningTilbagevendendePt skiftes til andet eller tredjevalgspræparat. Men træls. Det er jo 2 mennesker der rammes og der vil man gerne give det sikreste og bedste. 
3/5
Der findes ringere medicin. Men trods alt medicin.
3/5
0 for praktiserende læger. Obstetrikerne piver dog en del. 0/5 (ikke mit problem)

Styrelsen for patientsikkerhed

Også kendt som STPS, der intuitivt og med en træfsikkerhed på omkring 99% hver gang træffer elendige beslutninger, der ikke gavner patientsikkerheden, men enten generer patienter eller læger (som oftest rammer de både patienter og læger) og naturligvis koster deres vanvittige ideer milloner af skattekroner hvert år -udover de penge der allerede postes i selv styrelsen.

Hvad skal man gøre for at få en Panodil til hovedpinen i fængslet?

Først skal man spørge om man må få en Panodil. Så skal der sendes en fængselsbetjent med til Hjørring for, at den stakkels indsatte kan konstateres syg nok til at have brug for en Panodil og rask nok til at kunne tåle den, hvorefter turen går til apoteket for at hente en pakke Panodil.
Herefter udleveres 2 Panodil til den indsatte fra pakken. En øvelse der giver fuldtidsarbejde til 1 fængselsbetjent, der alene skal bruge sin tid på taxature, udlevering af medicin og ligende.
Fængslet må nemlig ikke længere have en bøtte Panodil stående til trængende indsatte mere. Det har STPS vurderet er farligt.
Det er meget vigtigt for STPS, at den indsatte har sin helt egen pakke Panodil og at der er en læge, der vurderer om den indsatte har behov for det.
Det er åbentbart sådan, at indsatte i fængslerne er helt ude af stand til at vurdere om de skal have håndkøbsmedin (helt uden misbrugspotentiale, vel og mærke), så der tager staten over og det er en lille udgift på et par millioner årligt.
Fængslerne er klogeligt gået i dialog med lægemiddelstyrelsen og ikke STPS.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/skaerpede-medicinkrav-giver-ekstraarbejde-i-faengslerne-tiden-kunne

Hvad skal man gør for at få lidt stærkere stoffer til hovedpinen i fængslet?

Ikke ret meget. Jeg har linket til en lidt ældre artikel nedfor, men stofferne flyder stadig. Og det kan ende med at blive billigere i længden rent samfundsøkonomisk, hvis fængselsapotekerne får lov at føre Panodil sammen med de velkendte midler som hash, amfetamin og anabolske steroider.
https://www.tv2nord.dk/artikel/abne-faengsler-flyder-med-stoffer

Man kan også spørge en fængselsbetjent:
https://www.avisen.dk/fangevogter-skal-i-faengsel-for-narkosmugling_158465.aspx

Det drejer sig om voksne mennesker, der er frihedsberøvede. Giv dem nu lov til få en Panodil. Uden at det skal koste dem 2 timer på tur og samfundet millioner.

Det er en ommer.