Da restordren ramte den brede offentlighed

MedicinVirkningMåned årKonsekvens for patientFarlighedLægetid brugt
Doloproct, proctosedyl både cremor og stikpillerLindrer analkløe og hæmoridegenerDet meste af 2019. Her sidst på året lysner det dog.De må leve med deres endetarmsgener, hæmorider og numseeksem. 3/5Ufarligt. 0/5Urimelige mængder lægetid. Ingen vil finde sig i endetarmsgener og hæmorider. 5/5

Fænomenet restordre var ikke kendt i den brede offentlighed før 2019. Bevares. Vacciner var konstant i restordre og sjældne formere for livsnødvendig medicin så som florinef, rytmestabiliserende hjertemidler, lægemidler til gravide, fnatmidler og så videre havde været i restordre. Selvom konsekvenserne for nogle af patienterne var alvorlige og deres bekymringer reelle, så ramte det en meget lille del af befolkningen og de fleste var for syge og svage til at brokke sig.
Sådan kan man faktisk have nogle ret alvorlige problemer i samfundet længe, bare det kun går ud over de allersvageste. Så slår hverken protester, faglige argumenter eller almindelig ordentlighed igennem i de almindelige kanaler eller medierne. Det er bare ikke spændende nok. Og så længe risikoen for dårlig presse ikke er til stede, sker der generelt ikke en skid. Se bare på brystkræftfadæsen for at nævne en af de lidt større i nyere tid.
Så snart pressen kommer i omdrejninger, så sker der noget.
Og det er ret symptomatisk for tiden. Faglighed, ordentlighed og rimelighed kommer kun i spil, hvis pressen begynder at blande sig.

Game changer

Men i 2019 ramte restordren ikke kun de allersvageste. Alle hæmoridemidler gik i restordre og en tsunami af analgener og uplejede hæmorider dukkede pludselig op i lægehusene over det danske land.
Patienterne tiggede, fortalte, hvor svært det var at leve med analkløe, skældte ud og var i det hele taget ganske uforberedte på, at de i et land som Danmark ikke kunne få hverken creme eller stikpiller mod de lidelser de i årevis havde holdt i skak med medicin. Sommeren kom nærmere og i takt med varmen blev irritationen af endetarmsområdet ulidelig. Enkelte drog mod Tyskland for at indløse recept på større mængder hæmoridemidler. Andre købte med hjem fra Grækenland og spanien.

Jeg forsøgte med lidt steroidcreme til de værst plagede, men det fik en blandet modtagelse.
Enkelte insisterede på at vise mig problemet, måske i håb om jeg havde en telefon direkte til leverandøren.
Men ingen kunne stille noget op.
Lige nu tror jeg hæmoridecremen er på hylderne igen. Det er i hvert fald lang tid siden jeg har haft rasende kunder i butikken på den baggrund.
Heldigvis.
Det er urimeligt at have en lidelse, der forholdsvist let kan lindres, men ikke bliver det fordi Danmark ikke har styr på forsyningen.

Og nu, efter hæmoridesommeren 2019 er der endelig kommet pressebevågenhed og dermed politisk bevågenhed på problemet.
Jeg håber inderligt, at det betyder, der kommer styr på medicinforsyningen. Godt problemet med restordre endelig ramte en robust patientgruppe, og mon ikke der var en enkelt politiker og journalist blandt de plagede.

Denne er ganske morsom for en praktiserende læge, som jeg. Det er nemlig 100% nogen andres problem. Ikke mit bord.

Men obstetrikerne (graviditets og fødselslæger) er i perioder ganske stressede. Deres førstevalgspræparat til at behandle gravide med forhøjet blodtryk -metyldopa er gået i restordre med jævne mellemrum de seneste år. Samtidig går bricanyl som injektion også jævnligt i restordre og det bruger de til at stoppe livmoderens sammentrækninger med. Har jeg hørt. Fra en rasende obstetriker, der ikke mente, det kunne passe at så vigtig medicin gik i restordre. Velkommen til virkeligheden.
Obstetrikere går nemlig højt op i at give den sikreste og bedste behandling til deres patienter og metyldopa har været første valg tidligere. I forbindelse med restordresituationen er de blevet mere opfindsomme og er begyndt at bruge andre stoffer. De skulle virke rimeligt.
Problemet er i disse situationer, at det er rart at have en standard at gå ud fra. Således er alle sikre i ordinationen og håndteringen af bestemte tilstande.
Når disse standarder er umulige at opretholde i sundhedsvæsnet, fordi man den ene dag kun kan få en slags medicin og den anden dag kun kan få en anden, så medfører det større risiko for fejl, dårligere kontinuitet i behandlingen og store frustrationer for sundhedspersonalet.

Dagens restordre scorer lavt.

MedicinVirkningMåned ÅrKonsekvens for ptFarlighedLægetid
MetyldopaBlodtrykssænkende til gravide med svangerskabsforgiftningTilbagevendendePt skiftes til andet eller tredjevalgspræparat. Men træls. Det er jo 2 mennesker der rammes og der vil man gerne give det sikreste og bedste. 
3/5
Der findes ringere medicin. Men trods alt medicin.
3/5
0 for praktiserende læger. Obstetrikerne piver dog en del. 0/5 (ikke mit problem)

Har du prøvet, at du ikke kunne få den medicin der var ordineret til dig af lægen?
Blev du vred på lægen? På apoteket?
Jeg er læge og især år 2019 står som et rædselsår i forhold til medicin, der ikke fandtes på hylderne, medicin, der kun fandtes, hvis man som læge udfyldte større mængder skemaer og medicin, der pludselige forsvandt, for aldrig at komme igen. Patienter blev enten kede af det eller skældte ud. Særligt da alle former for hæmoridecreme og piller udgik i månedsvis, var der øretæver i luften. Men det er heller ikke sjovt at have ondt røven og kløe, alene fordi, der ikke er styr på forsyningslinjerne på det danske medicinområde.
Men det er ikke lægens skyld. Heldigvis.

Forsyningskaos påvirker hele sundhedsvæsnet

For at anskueliggøre hvor grelt det står til med forsyningen af medicin i Danmark, vil jeg de næste par måneder tage de medicintyper op, der har været eller aktuelt er i restordre.
Man skulle ikke tro at medicinleverancer udgjorde så stort et problem i et vestligt land, men det er til tider rystende, hvor meget medicin, der er i restordre og hvor meget lægetid, der bruges, på løse dette problem.
Konsekvenserne for patienterne er åbenlyse. De mangler deres medicin og enten kan de ikke få den, ellers skal de vente urimeligt længe på den eller hvis de er ressourcestærke, kan de opgive de danske apoteker og let bestille det hjem fra udlandet.
De risikerer en ringere behandling og de kommer til at bruge tid og bekymringer på noget, der ikke burde være et problem i et moderne samfund.

Konsekvenser i sundhedsvæsnet


Jeg skal som læge ind og ordinere et nyt præparat -tit et ringere alternativ, fordi medicinen patienten får, netop er tilpasset denne patient. Hvis der ikke findes et tilsvarende produkt, skal jeg enten søge lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse, så produktet kan skaffes fra udlandet. En tidskrævende administrativ procedure, der igen tager tid fra patienter.
Ressourcestærke patienter kan nogle gange bestille medicinen hjem fra udenlandske velassorterede apoteker.
Den sidste mulighed er at forklare patienten at de ikke kan få medicinen eller noget der minder om. Og at jeg er ked af det, men sådan er det.
Patienterne får markant ringere behandling og ofte bliver præparatet ikke skiftet tilbage til det oprindelige, fordi vi ikke aner, hvornår det igen kommer i handlen.

Det er patientfarligt og spild af ressourcer i sundhedsvæsnet.

Dagens restordre

Vacciner mod smitsom leverbetændelse type A og B.
Ud af 15 mulige point scorer dagens restordre kun 3/15 mulige point. Mest fordi det kun generer patienterne og ikke mig.

VirkningTidKonsekvens for patientFarlighedKonsekvens for læge
Hepatitis A vaccineForebyggende mod smitsom leverbetændelse type AAltid i restordre fraset 1 uges tid årligt.De kan ikke blive vaccineret mod hepatitis A. Intet som leverbetændelse der giver minder i sydens sol. 2/5Farligt at få, men bliv i DK, så sker det ikke 0/5Irriterende, men vi beder dem tage til vaccinationsklinikker, så kan de tage skraldet. 1/5
TwinrixForebyggende mod smitsom leverbetændelse type A og BDoDoDoDo