Syg eller sund

Det afhænger af vinklen, databehandlingen og fortolkningen

20. marts 2020 COVID19

Endnu en dejlig dag. Solen skinner. Folk holder afstand.

Laboratorietal

Antallet af smittede er i dag 1226. Og procentdelen af podede med COVID19 er 5,7 mod 8,4 i går. Der er ikke sket noget nyt der. Der er 3 dødsfald, 9 ialt. Det er stadig ganske lidt.

Testkapaciteten er stadig oppe på omkring 1000. Ganske lidt i forhold til andre lande, men en forbedring trods alt.

Coronaudsigten

Antallet af smittede forventes at være højt. Over 100000.

Grafen i går pegede mod, at vi ville have omkring 1200 indlagte og 400 på intensiv d. 25. marts. altså om 5 dages tid.

Og ved i hvad? Tallene flover stadig. Det går ikke så hurtigt mere. Nu har vi i 2 dage haft mindre tilvækst end forventet. Og det betyder at udsigterne bliver lysere. Ligesom vejrudsigterne er de dog behæftet med usikkerhed.

Dagens udsigt bliver lysere end nogensinde:

Omkring 300 på intensiv og 1100 indlagte i alt fremskrevet til 25. marts. Vi har masser af plads stadigvæk. Hvis vi er rigtig heldige så flover den yderligere en smule og så kan vi måske holde os under kapacitetsloftet.

Udsigten til 31. marts er dog stadig temmelig dyster:

Men det er sådan med eksponentialfunktioner at bare det flover lidt de næste par dage, så kan vi måske komme under de magiske 900 i intensivpatienter.

Politiske tiltag

Der er pressemøde senere. Jeg opdaterer enten i løbet af dagen, eller tager det med i morgendagens briefing.

Nyheder

Og så blev infektionsmedicineren ydmyget af sundhedsstyrelsen.

Og man skulle tro sundhedsstyrelsen på den måde havde markeret deres ultimative magt overfor lederen af SSI, men nej. De føjede spot til skade.

Er der så nogen tvivl om, hvem der bestemmer egenrådigt, og hvad der sker, hvis man træder ved siden af? Velkommen på forsiden.
Kåre er i øvrigt den, der har en 5 år uddannelse indenfor epidemier og den slags. Men magt trumfer faglighed.
Til SST’s forsvar må siges, at de står for den samlede indsats. Og det er ikke kun sundt at være isoleret. Det trækker også nogle veksler på børn. Anyways, er det en ultimativ magtdemonstration, der nok kunne være gjort uden at ydmyge en kollega. Men det er SSTs foretrukne metode i disse dage.

Panik?

Næ. Jeg har 16,0 ruller toiletpapir.

Tomrum

Vi venter fortsat. Solen skinner, kurven flover. Vi håber fromt og inderligt.

13 thoughts on “20. marts 2020 COVID19

  1. Det ser ud som om, at antallet af indlagte på intensiv pt. vokser lineært. Hvorfor antager du fortsat, at dette vil stige eksponentielt? – Især nu, hvor vi stadig afventer hvilken effekt det har haft at hendes majestæt gav os alle voksen skældud. Hvor længe går der normalt fra at man bliver smittet til man får en respirator stukket i halsen? Mvh Simon

    1. Ca 4 dage fra smitte til symptomer og ca 11 dage til respirator. Men nyere undersøgelser viser kortere tid.
      Epidemier er altid elsponentielle i starten. Det er deres natur.

      1. Jeg forstår godt, at epidemier udvikler sig eksponentielt i starten, men nu har Danmark været lukket ned (delvist) i 8 dage. Hvis vi antager at smitteraten derfor er faldet fra første nedlukningsdag (og yderligere faldet med hvert efterfølgende tiltag), og at tiden fra smitte til respirator er <11 dage, bør vi så ikke om få dage, hvis ikke allerede nu, overveje at antallet af indlagte i Danmark ikke kommer til at følge de kurver, som du bliver ved med at fremskrive? Det er vel ikke overraskende og "lige så usikkert som vejrudsigterne" at vækstraten for indlagte i intensiv behandling er faldende, især når denne er direkte afhængig af smitteraten – som jo umuligt kan være blevet højere. Eller tager jeg fejl og mangler et eller andet komplet logisk i dette regnestykke? Jeg siger selvfølgelig ikke, at væksten ikke kan være eksponentiel, blot at den må være aftaget i vækstraten. Mvh Simon

        1. Det er jo det vi ikke ved. Og derfor skal man følge den. Hvis den flover de næste 4-5 dage, så står vi en situation, der er ret usædvanlig så tidligt i forløbet. Det må forventes den fortsætter eksponentielt og tallene passer bedst i en eksponentialligning stadigvæk (det er noget med at beregne r-værdi, hvis man tænder på den slags). Erfaringen siger den vil stige den eksponentielt i hvert fald en god uges tid frem. Men statistik der bliver lavet samme dag kan først forstås i fremtiden. muligvis først om nogle år. Jeg ved ikke om det giver mening? Det er urealistisk at 8 dages lock down kan aflæses endnu.

          1. Du er ret godt med, så jeg ved ikke om det er for trivielt for dig, men jeg har lige lavet et en post om talmagi. Jeg er til dels enig i at r-værdien ikke imponerer på graferne lige nu. Men vi bliver nødt til at tro på denne epidemi opfører sig som alle andre, til vi finder ud af noget andet.

    2. Til Simon: Fordi man antager at hver person smitter fx 3 andre. Så smitter de 3 andre hver 3 andre. Som smitter 3 andre. Hvis den skulle være lineær og første person smittede 3 andre, så skulle de næste kun smitte 1 hver (hvilket rent matematisk er et kæmpe fald). Jeg mener sundhedsstyrelsen snakkede om at de regnede med at hver person smittede 2.6 i snit? Men at de skulle have det tal ned på 1.8 person for at kunne følge med.

      1. Sømandssprog – Jeg er fra Hvide Sande og der flover vinden også. Det fulgte vi meget med i – men det er en anden historie.

  2. Verdens stærkeste supercomputer har været på arbejde:
    https://chemrxiv.org/articles/Repurposing_Therapeutics_for_the_Wuhan_Coronavirus_nCov-2019_Supercomputer-Based_Docking_to_the_Viral_S_Protein_and_Human_ACE2_Interface/11871402/3

    Virussen angriber via ACE2 receptoren, der er modstræbende rapporter, om det er farligt at være på ACE-hæmmere eller ej.

    2 fuldstændigt modsatte fund på PubMed:

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32129518

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32186711

    Jeg er selv på bl.a. Losartan.

  3. Jeg tænker det ikke giver mening at give tallet for indlagte eller døde for stor vægt. Det er for få og selv små udsving vil procentuelt give markante udsving. Hvis vi tidligt i forløbet havde haft en hjemmehjælper der havde været på skitur i Østrig, og efterfølgende nåede en tur på arbejde, så havde sandsynligvis haft et højt antal pensionister på hospitalet nu, og snart et noget højere antal døde. Antallet af smittede derimod, har nået et niveau, hvor det matematisk opfører sig forventeligt.
    https://www.worldometers.info/coronavirus/country/denmark/
    Scroll lidt ned og kig på grafen. Den blå. Ser vi bort fra knækket d. 13. hvor der blev lagt helt om, så opfører den sig som forventet. Forudsigeligheden i den anden graf vil indfinde sig, når tallene kommer lidt højere op. Om end, når den kommer lidt højere op, så vil vi forhåbentlig også være der, hvor vores social distancing forhåbentlig begynder at vise sig i antallet af smittede. *fingers crossed*

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *